Nål i en.. høstak

23 nov

Gid det var så vel.

Jeg står i den lidt aparte situation at jeg faktisk gerne ville have fingre i mit PMS humør. Lige nu.

Og nu er det naturligvis længe væk. Hvor er ens brugbare vris henne, når man virkeligt har brug for dem?

Jeg spørger bare.

For jeg har i den grad behov for at kunne råbe grundigt efter nogen. Er bare lidt træt.

Jeg har vist nævnt kort – for længe siden – at jeg roder med noget tandhalløj. Jeg vil ikke kede jer med lange jeremiader, eller ulækre detaljer om indersiden af min mund, men faktum er at jeg har været generet – for ikke at sige at jeg faktisk indimellem har haft pisseondt – på grund af en livsfarlig dame som kalder sig selv tandlæge.

Det er hun ingenlunde – derimod kunne hun få rollen som én af de kugleskøre tanter i ”Arsenik og gamle kniplinger.”

Grunden til at jeg savner evnen til at kunne oparbejde et formidabelt raseri – muligvis at gå til korporligheder – er at finde i dagens specialistbesøg i Paris.

Dengang Draculas bedstemor var færdig med mig, var jeg ganske klar over at jeg også var færdig med hende, hvorfor jeg ikke igen satte mine ben i helvedes forgård, men derimod i et elegant venteværelse hos en tandkirurg af højt renommé. I dag!

Jeg skal ikke trætte jer med tekniske forklaringer, ej heller har jeg tænkt mig at scanne de fine tegninger eller 6 – 6!! – røntgenbilleder af min tand som manden tog.

Jeg vil blot fortælle jer konklusionen.

Nogen..

Har simpelthen glemt et stykke nål i en af mine rodkanaler.

Eller tabt. Eller overset. Hvorom alting er – sidder der et stykke nål. Inde i min tandrod.

Godt så.

”Så fjern den – omgående”, var min lidet diplomatiske reaktion.

Men dette lader sig desværre ikke gøre – derfor skal jeg betale ½milliard euroer for at få ryddet op efter Arsenik-damen.

Nål-stykket kan ikke fjernes, men man kan – og de sarte kan springe denne sætning over så de undgår at få samme portion koldsved som jeg – man kan som sagt løfte tandkødet af, save rodenden over og rodbehandle ovenfra, så at sige. Og sætte tandkødet på igen.

Her troede den venlige specialist, at tiden var inde til at prøve sig med en lille vits, og sagde: ”Vi sætter naturligvis tandkødet fast igen – det får ikke lov til at sidde og blafre som et gardin..”

Jeg sværger – det sagde han. Jeg lo ikke af hans ynkelige forsøg på en vits. Gardin.. Han kan selv være et gardin..

I øvrigt var jeg på dette tidspunkt meget tæt på at besvime i affekt, så jeg nåede ikke at reagere som jeg ellers havde gjort.

Mit eneste ufravigelige krav var nemlig at denne torturseance kommer til at foregå i fuld narkose eller under påvirkning af meget stærke barbiturater. Ellers overlever jeg ikke.

En nål..

”Dette er Kong Mor – eller nej det er jo Stine, men I ved hvad jeg mener – nu fås hun også med nål.”

Bare tanken om at der er uvedkommende metal indeni mig.. Det er da lidt uhyggeligt.

Det er starten på Robocop.. Eller Robokong..

Det ene positive var at specialistmanden også er meget klog og opmærksom, så på under tre minutter fik jeg også at vide hvordan jeg kan få andre – læs Kvaksalveren – til at betale for oprydningen.

Det andet positive var at jeg fik en crème brûlé bagefter!

Men jeg er stadig med kronisk nål.. Indtil jeg dør. Eller flår tanden ud.

Min største skræk er bare, at jeg vil få samtlige alarmer i lufthavnen til at hyle, og at jeg dermed bliver grounded for tid og evighed.

About these ads

20 kommentarer to “Nål i en.. høstak”

  1. rejen 23. november 2011 at 08:35 #

    Adder, det var dog skrækkeligt…Hun burde fandme selv få sat en masse nåle fast i sit rodnet, sådan en kvaksalver…Håber sandelig at hun får lov at betale for det lort hun har lavet…Og til sådan en omgang der ville jeg også helbedøves, selvom jeg ikke er sart hvad angår tandlæger…Hvordan fanden kan man glemme en nål? Godt at du trods alt kan spise, skrækkeligt hvis du ikke kunne klemme en kage ned…;D

    • Kong Mor 23. november 2011 at 15:06 #

      Ja tænk hvis jeg ikke kunne det. Skrækkeligt!
      Jeg tror – eller rettere specialisten tror at den er knækket ved et uheld. Det sker.. Men så bør man vel informeres om det? :)

  2. Bettina Holst 23. november 2011 at 09:26 #

    Av for satan ! – hader at gå til tandlægen i forvejen og hvis jeg så også skulle gennemgå dette bagefter, ville verden (læs kvaksalveren) ikke ønske, at hun nogenside var blevet født. Man glemmer sgu da ikke et stykke nål i munden. Det gør man bare ikke.

    Håber hun kommer til at betale BIGtime. Nøøøj kan godt forstå, at du er rasende og træls over at skulle gennemgå dette cirkus ! – ØV for dig. Men hold da op, der er nu åbnet op for en masse “jeg-har-lidt-ondt-af-mig-selv-kager” (og det er vel egentlig okayagtigt ?). Nåhmmmm….. håber ihvertfald at du får en fin mund snart :-)

    • Kong Mor 23. november 2011 at 15:07 #

      Jeg havde intet imod tandlæger før hende her – jeg er blevet totalt traumatiseret og hysterisk..
      Kager spiser jeg vist alligevel :)

  3. Kirsten 23. november 2011 at 09:40 #

    Jeg ville den unde fløjtende også være harm. Arsenik-spaden skal sgu også betale for svie og smerte! Og så skulle du burge den der nål fra tanden til at stikke i en voodoo-dukke som du sender hende ekspres!! Møgsæk! – Altså kvaksalveren og ikke dig ;-)

    • Kong Mor 23. november 2011 at 15:08 #

      Jeg er også harm af flere årsager – men det er detaljer ;-)
      Og så fangede jeg godt at du ikke sagde møgsæk til mig ;-) fniiis

  4. Madame 23. november 2011 at 09:46 #

    Jamen, det er jo frygteligt, Stine. Og jeg som sad og svedte i 1 time i tandlægestolen i går kan godt holde op med at beklage mig.

    • Kong Mor 23. november 2011 at 15:10 #

      Beklag du dig bare :) 1 time i en tandlægestol er rædsomt!!

  5. fruenimidten 23. november 2011 at 09:54 #

    Iiiiew, hvor det bare lyder ualmindelig skrækkeligt. Sådan en sjuske-krampe. Mig bekendt røntgenfotograferer man efter en rodfyldning for at se efter, om man har gjort det ordentligt. Men det har hun jo tydeligvis ikke gjort. Altså, hverken gjort det ordentligt eller taget røntgenbilleder. Stakkels dig. Håber virkelig det lykkes dig at hive nogle penge ud af hende. Hvis du nu havde boet i USA, kunne du have sagsøgt hende her fra og direkte til helvede. Måske er der tilsvarende interessante muligheder i Frankrig?

    • Kong Mor 23. november 2011 at 15:11 #

      Tja det er faktisk lovpligtigt at gøre det – det har hun ikke gjort – DERFOR kommer hun til at betale for det er en beviselig fejl. Han var ret smart ham specialisten!
      Han spurgte alle mulige ledende spørgsmål for at finde et lille hul :)
      Og nu skal hun få skal hun..

  6. Sandra 23. november 2011 at 13:22 #

    Føj en sut af en tandlæge – hun skal da bare hoste op!

  7. esconditeren 23. november 2011 at 14:04 #

    Ej!! Det var dog absurd! Så har hun bare brugt dig som levende voodoo-dukke, det kan man da ikke!

    • Kong Mor 23. november 2011 at 15:12 #

      Jo åbenbart.. ;) Men ja – ret grotesk

  8. birgittemote 23. november 2011 at 17:04 #

    Stine … Stine … Stine altså hvis du kunne se mit forpintet ansigt lige nu ville du bestemt ikke være i tvivl om, hvor forfærdelig ondt jeg har af dig!!!
    Jeg er glad for at du tog HELT ind til Paris og fandt en RIGTIG tand-tingeling, som ved, hvad han snakker om, men for pokker – hvor længe har du gået rundt med smerter, og hvor længe skal du fortsat have smerter … jeg ved godt, at du er nervøs, og det kan jeg sagtens (SAGTENS!) forstå, men det er jo også modbydeligt at skulle gå med smerter og samtidigt være nervøs …
    Ej – sender altså et stort “hvor-har-jeg-bare-ondt-af-dig”-knus … ved ikke om det hjælper men ondt har jeg altså!

    • HellePelleFrikadelle 23. november 2011 at 23:02 #

      Mon Dieu, sikke en skrækkelig historie! Men for fanden, hvor beskriver du hele set-uppet sjovt, så jeg kom altså til at grine helt vildt, mens jeg læste :)
      (Har siddet til kedeligt lærermøde hele aftenen, så trængte i den grad til noget morskab…) Det er vist det, man kalder galgenhumor, du anvender her.

      Jeg håber INDERLIGT at du snart er af’e med det forfærdelige stykke nål i tandkødet (Urgh, får sgu selv ondt inde i min mund bare af at skrive det) og kan komme videre med både dit liv og dine tænder .. i god behold…

  9. Ellen 23. november 2011 at 23:09 #

    Hun er da bare et fjols. Hvis de franske regler er som du siger, må hun da have vidst, at hammeren ville falde på et tidspunkt.
    Jeg har lige en anelse ondt af dig og håber på, at du får det ordnet uden for mange smerter undervejs.
    Men en sørgelig historie om en særdeles inkompetent tandlæge har jeg desværre også – skal skåne både dig og andre for den her :-)

    • Kong Mor 24. november 2011 at 21:54 #

      Almindelige patienter ved det vel ikke – med mindre det går galt og man får andre oplysninger?
      Inkompetente læger er forfærdelige.

  10. Susanne 24. november 2011 at 05:07 #

    Fy for da ind i pokker eller sådan noget. Vi burde jo ud i noget offentlig hængning her. Okay, måske lige i overkanten, men så bare en avisforside ;o) Øv for en oplevelse.

    • Kong Mor 24. november 2011 at 21:55 #

      Mindst ;) altså avisforsiden.

      Nej jeg vil bare ikke have ekstra udgifter på grund af hende!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: