Gad vide hvorfor der er så stor forskel på hvordan man ser sig selv – og hvordan omgivelserne ser én?
Jeg har en måde at se mig selv på, men lur mig, om det er med samme vinkel andre ser mig?
Det kommer sikkert også an på hvem der ser. For selv om jeg er som jeg er – ville jeg da godt ses som en anelse mere.. værdig, klog, og morsom især morsom.
Det er lidt sværere, i en halvparanoid semi bloganonymitet, at vise hvem man er, end hvis man nu mødes ude det virkelige liv.
Men der er sikkert også mange nuancer der går tabt alligevel, ude i det virkelige liv.
Folk tager sommetider grueligt fejl af mig – de tror jeg er sådan en sød og blid lille én, og så får de et alvorligt chok og bliver fuldstændigt desillusionerede første gang de hører mig råbe ”for helvede”, rigtigt højt.
Eller når de ser mig sidde og lave ballade og fnise som en 14årig, til et vældigt alvorligt og seriøst møde..
Så kan folk godt komme hen til mig bagefter og sige – uhh vi troede du var vildt snobbet – og så er du bare vildt mærkelig..
Eller det vil sige – det udtaler folk alligevel ikke – trods alt – men de tænker det så højt at jeg kan høre det, også selvom jeg står langt væk.
Dette faldt mig, ind da jeg med Prinsessen og Divaen gik en tur i byen. Der er mange hunde her i byen – vi har endda flere hundefrisørsaloner og tilmed hundetøjsbutikker..
Amar’!
Nå men, vi kan jo godt lide hunde, så vi kigger mest på hunde. Mere end på mennesker. Og kom vi til at snakke om at minde om sin hund.
Jeg holdt på at det ikke passede – for Blondinen har seriøst damp.. Eller havde, da hun var yngre.
Og så var det at begge mine elskede døtre kiggede på mig.. og sagde: ”mmmjooo, men det har du da også?”
Det er det jeg siger – utak er verdens løn. Og man bliver slet ikke set rigtigt.. Ikke engang af sin egen familie..
Tags:Almen klage, Brok, Hunde, Temperament
Nej specielt ikke af sin egen familie..
imponerende at de kender en så dårligt, efter så mange år…:-D
Ja synes du ikke også?!
Frækt altså!
Hellere damp og mærkelig, end kedelig og snobbet – kan man ikke sige sådan? Joh, det tror jeg nok.
Og pigerne er da ret heldige; uanset hvilke ulykker de laver, så kan de jo altid forsvare sig med, at det udelukkende skyldes generne fra deres mor og derfor kan man slet ikke bebrejde dem noget som helst, hehehe…..
DET synes jeg også!!
Og øøhhm – jooo det med når – ikke kun pigerne – men alle fire – opfører sig sært – så plejer jeg at skyde skylden på First Mans gener.
Vildt mærkelig? Det lyder vildt underholdende – og det er da slet ingen skidt egenskab.
Om du ligner din hund skal jeg ikke kunne udtale mig om, men det gør du nok, hvis du vel mærke osse går over lægger dig skuffet i en krog når du har kysset med husbonden og han slet ikke bliver glad for voldkysseriet….
.. sikkert vældig underholdende.
jeg ligner IKKE blondinen.. – og First Man har i 23 år aldrig nogensinde skubbet mig væk når jeg voldkysser ham
Ak ja. Ih hvor jeg kender det, sådan at blive totalt misforstået.
Det har vist været de fleste store personligheders lod her i tilværelsen, kan vi så bare trøste os med…
Jeg så i øvrigt engang et herligt internetlysbilledshow (et af dem, der bliver sendt rundt nærmest som spammail), hvor der blev vist en masse grinagtige eksempler på, at hunden ligner sit menneske eller omvendt.
Åh ja – jo mere misforstået – jo større personlighed – den er jeg med på!!
NOGEN kan jo godt ligne deres hund.. uden at andre behøver at gøre det
Men jo jeg har også set den slags – de er meget morsomme!!