Det er så dejligt nemt, når man løber tør for andre emner.
Jeg kan derfor fortælle, meddele, berette at vi, her på Æblebakken, stadig roder rundt midt i noget sne.
Det har dertil frosset, så det er en veritabel skøjtebane overalt, og man risikerer liv og lemmer når man bevæger sig udenfor. Vi har prøvet at få bilen ud, eller rettere op, det lykkedes ikke. Vi kørte lidt og gled straks ned igen.. Da vi havde gjort det et par gange, gad vi ikke prøve mere.
Så alt foregår til fods. Også indkøb. Med en styg og pinlig pensionistjaguar. Og nogen på 15 er overbevist om at jeg på denne lumske måde prøver at tage livet af ham.
Forestil jer et kort øjeblik at han møder nogen han kender, subsidiært en ukendt men køn, pige..
Det holdt i hvert fald hårdt og han har ikke mælet mange ord efter vi kom hjem, efter denne ultimative ydmygelse.
Når man så ikke gider høre på vrantne teenagere mere, så er det rart at man har en meget lang bakke i baghaven. Som er dækket af sne.
Jeg blev pakket godt ind.
Almindeligt tøj og så et ekstra lag. Og så mine røde regnbukser fra Røde Kors butikken derhjemme.
Har nok ikke haft en flyverdragt siden jeg var fem. De få gange jeg har haft brug for sådan en beklædningsgenstand, har absolut ikke berettiget til en større investering udi flyverdragter.
Men jeg må indrømme at såfremt der i Decathlon, stadig er flyverdragter i størrelse telt, er jeg aftager.
Jeg forudser nemlig en lang og billøs periode når vi kommer hjem. Og dermed en hel del kilometer på cykel.. og gåben. Eller bus – altså i bus, ikke på den. Alt efter vejr og vind.
Nå, det var et sidespring. Hvorom alting er, jeg fik lov til at låne en kælk, nemlig Gårdmand Bjørns gule lyn. Iført mine røde regnbukser. Ømt.
Jeg kunne næsten ikke bøje benene, idet jeg var pumpet lidt for fast, og satte mig derfor tungt, helt uden at noget knækkede. På kælken altså. Jeg selv landede forholdsvist blødt, sådan som jeg var polstret.
Og så afsted. Udover stepperne. Med en hujende Gårdmand Bjørn i fuldt firspring bag mig, euforisk over at se sin ellers så kedelige mor, siddende på hans elskede lyn.
Jeg for min part, syntes det gik lidt stærkt. Måske lidt for stærkt. Jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst har kælket. Så det der med at styre.. Det gik der lidt ged i.
På et tidspunkt kom jeg til at hive i en bremse, mest fordi jeg, på den kække måde, ville dreje og undgå det noget ubekvemme hop jeg var på vej hen imod.
Men i stedet væltede jeg.. Børstede værdigt sneen af mig og krabbede numsen fremad. Var dog for tung til at fortsætte alene, så Divaen skubbede mig i gang, og ned kom jeg.
Jeg skulle også op igen. Aldeles udmattende. Er overbevist om at jeg tabte adskillige kilo på den konto. Muligvis kun væske, men alligevel.
Vi kom hjem igen, og fik kakao.
Og Prinsessen bagte chokolademuffins, som jeg ikke smagte på: Desværre nåede jeg ikke at forevige dem, før de var blevet spist af de sultne horder.
Eneste ulempe ved min eftermiddag på kælk var, at min hue nu er til en yderst tiltrængt vask – jeg var nemlig begyndt at lugte af gnu ved ørerne.
Tags:Æblebakken, Kælk, Kedelig, Sne, Snerydning à la fransk, Verdens værste mor, Vranten teenager
Godt skrevet
Hav en rigtig god dag.
Tak skal du have! Og velkommen her
Selv når du skriver om det kedelige vejr, den besværlige sne og kulden gør du det underholdende og morsomt… Skønt med lokal kælkebakke.. legebarnet i mig er lidt misundelig..
Tak!!
Sådanne bemærkninger gør mig bare GLAD GLAD GLAD! 
Det ER fedt med egen kælkebakke!
Tak for en herlig beskrivelse; jeg blev kylet direkte tilbage til dengang, jeg også blev ‘tvunget’ til at kælke. Først med C, senere med niece og nevø, da vi var barnepiger for dem.
Det var altså ret sjovt! Og ja … virkelig anstrengende, når man skulle slæbe kælk med barn op ad bakken.
Det er hylemorsomt! Og forfærdeligt at skulle ase op igen. Vil overveje skilift i baghaven (citat Sten&Stoffer)
Sådan en tur kunne jeg godt tænke mig, glæder mig til Naja bliver stor nok så vi kan købe et “lyn” til hende…;-D
Du behøver da ikke vente?
Du kunne jo få en til nu og øve dig 
Haha, jeg må endnu engang rejse mig fra gulvet efter at have trillet rundt af grin over din maleriske beskrivelse af en ellers fornøjelig vinterdisciplin. Når nu vejret er til sne og is, kan man jo lige så godt bruge den konstruktivt. Smiler, go’ fornøjelse.
Ajjj hvor fedt med egen kælkebakke, kan mærke lidt legebarns misundelse i maven.
Ej men vi havde det også sjovt!
Ha, ha, det lyder sjovt, eller i det mindste for dem, som kiggede paa
Her er teenageren ogsaa i den der ‘ikke om nogen omstaendigheder vil jeg foelges med mor og far’ – ret anstrengende!
Det var skam også sjovt for mig – bortset fra det med at gå op igen!
De er så TRÆLS de teenagere der!
Darling saadan sjove billeder af dig paa kaelken og Gårdmand bjørn loebende bagefter. Savner selv at kaelke,og kan jo ikke her,da vi naesten aldrig har sne i Bristol. Saa selvom i fryser,saa faar i da lidt sjovt ud ad det. og ja zorronaldo ser slukoeret ud selv bagfra,og det er jo altid svaert, selv for pensionister ,at gaa ud med en saaadan rulle vogn. man kan faa en virkelig smart en fra Lakeland ,find dem paa nettet. Min veninde Ella har en og smart, det er den. So no more embarresment…knus knus
Ja – men hyggede os også gevaldigt!
Min vogn er FIN – det er konceptet han ikke er så¨vild med.
Knus
“Ømt” … ja da .. i mine mavemuskler af grin over dine vidunderlige fortællinger
Det er jeg glad for at høre!
Feeeedt (o;
Der er ikke noget så skønt, som at finde det indre legebarn frem, og give slip.
Åh ja – men man altså brug for ordentligt udstyr. SÅ jeg er nu på jagt efter en flyverdragt