Flyttedag

Jeg skal flytte! Ja, det ved I jo godt, men det er fordi det ikke kun familien som skal flytte her fra Æblebakken hjem til Møllen på Øen.

Det er også Kong Mors verden som skal flytte. Den flytter nemlig hen på eget domæne.

http://kongmor.dk/

Med lidt hjælp fra Bloggers Delight. Der bliver bare så hyggeligt – og jeg har simpelthen fået mine fine prikker med derover!

Det roder stadig en del med billeder, som jeg ikke kan finde ud af at få til at fungere og alt det som jeg gerne vil have til at stå ude i siden. Men det kommer jo nok efterhånden.

Jeg har fået et par reklamer på, men selve indholdet på Kong Mor ændres under ingen omstændigheder, det er stadig mig og mine helt egne synspunkter som jeg uden blusel, gavmildt hælder udover den ganske blogverden!

En enkelt sur bøvs kan det sikkert også godt blive til fra tid til anden. Jeg vil endda gå så langt som til at love at der også vil komme sødsuppe klistrede børnekommentarer ud over rampen når det ikke kan være anderledes.

Jeg kan forsikre jer for, at jeg vil blive ved med at være pinlig, spise chokolade i januar, lave telefonfis og vedligeholde alle mine fordomme, måske endda få nogle nye!

Jeg kan stadig ikke kende forskel på byg og hvede, og min viden om fugle begrænser sig til at det er noget med fjer.

Det eneste jeg lige kan komme på der mangler på http://kongmor.dk/ er jer … Så kig endelig forbi, for jer kan jeg altså ikke undvære!

Håber I bærer over med indflytterproblemerne!

Efter Kong Mor..

Efter Kong Mor..

Tænk engang – nogen har simpelthen tænkt tanken. Der stod nemlig i mine google søgeord: ”Efter Kong Mor”.

Jeg ved godt det er oppe i tiden med royale jubilæer og den slags. Jeg kan naturligvis kun prale af godt ét år.

Men.. jeg har ikke tænkt mig hverken at abdicere eller få en naturlig efterfølger. Jeg bliver her lidt endnu. Om Blogland og diverse udbydere vil.

Det er alligevel lidt for mærkeligt at tænke sig en verden uden Kong Mor. Altså, jeg er overbevist om at folk overlever, men jeg mener, Kong Mors verden – uden Kong Mor. Hvad så?

Også set i lyset af Mommers pludselige, og meget ufrivillige forsvinden fra Blogland. Unødvendigt at sige at mine backups skal laves lidt oftere.

For hvad nu hvis det samme skete for mig?

Jeg valgte denne udbyder i sin tid, fordi jeg havde hørt at andre bare slettede ens blog i nattens mulm og mørke, og det ville jeg da ikke risikere. Og nu viser det sig at det kan ske alligevel – ud af det blå.

Jeg blev for noget tid siden, kontaktet af nogen som gerne vil sætte en reklame ind hist og her, så jeg måske endda kan tjene noget på at blogge. Det er vældigt fristende.

Hvis jeg har tøvet, har det været af skræk for at I ville synes det var forstyrrende, selvom jeg har set at det er pænt og sobert og ikke for meget.

Så måske bliver det sådan på et tidspunkt..

Og læg nu ikke for meget i gitteret – sådan ser lågen til Æblebakken bare  ud!

Men uanset hvad, så abdicerer Kong Mor ikke!

NYT om Mommer

Hos Mommer er blevet midlertidigt lukket af WordPress – hvorfor ved ingen.. Jeg skriver midlertidigt, fordi jeg sandelig håber at hun snart kommer tilbage igen!

Hun er altså ikke død – men very much alive og prøver at få et fornuftigt svar ud af WordPress.

Men om ikke andet – så blev jeg i hvert fald tilskyndet til at tage en backup af alle indlæg osv.! Better safe than sorry..

Lad os håbe hun snart er tilbage igen!

Cybervenner i Blogland

Det er flere år siden siden jeg begyndte at meditere over fænomenet “Cybervenskaber”.

Måske startede det dengang jeg troede jeg kendte en eller flere aupair-piger, og ikke gjorde det alligevel. Fordi de viste sig at være en hel del anderledes end det de gav udtryk for i deres mails.

Men det kan faktisk også godt være at det startede dengang First Man – til min store ærgrelse – fik sin første mobil-telefon.

For, som jeg sagde, hvad i alverdens riger og lande skulle han bruge den til. Hvis han var hjemme havde han vores nr., og var han på arbejde kunne man kontakte ham der.

Jeg indså godt nok lidt efter lidt, det praktiske ved en sådan indretning, og endte endda selv med at få én. Og nu har jeg min elskede Blackberry som jeg ikke vil af med for noget i verden.

Men spørg mig ikke om mit mobilnummer, for jeg kan det ikke. Jo, jeg ved at det vist starter med 06, ligesom alle de andre mobiler i Frankrig.

Derimod forandrede den totalt First Mans og mine bilture.

Hvor vi førhen kunne sidde og pjatte, snakke om det der var vigtigt lige nu og her, eller bare være tavse sammen, så bliver alt næsten med det samme afbrudt af tonerne til noget Vivaldi, hvis det er kolleger der ringer, men hvis det er vennerne der lige skal høre hvor vi er henne, og hvordan det dog kan være at vi kan ånde uden dem, lyder derimod nogen hotte westernmelodier.

Og så kan jeg så sidde der, og høre på at First Man fortæller alle andre om hvordan han har det.

Altså, alt det han plejede at fortælle mig.

Man kan jo naturligvis godt sige, at jeg stadig er til stede, og også at jeg stadig bliver informeret om hans gøren og laden. Men det er ikke henvendt direkte til mig.

Derhjemme er det ikke stort bedre. Enten ringer vores fastnet, og er man optaget på den, kan man være sikker på at mobilen nok skal give lyd fra sig, på et eller andet tidspunkt. Eller omvendt.

Det begyndte endda, at blive nemmere at snakke sammen i telefonen, for First Man og jeg. De gange jeg alligevel havde ham i røret for at spørge om jeg skulle lave mad til ham også, kunne vi jo ligeså godt “komme hinanden ved” og blive ført up-to-date med det sidste nye, som vi alligevel aldrig havde tid til at snakke om når han var hjemme.

Fordi så er der børnene, måltiderne, dagligdagen, fjernsynet… og alle telefonerne.

Selvom jeg har prøvet at forklare ham vigtigheden af at slukke sin telefon engang imellem, subsidiært sætte den på lydløs, så bliver grænsen mellem arbejdstid og fritid lige så langsomt visket ud.

Derfor kan det sagtens hænde at han snakker om monteringen af det sidste kamera på fabrikken i Sydfrankrig , lørdag aften kl. 21:57 mens vi har gæster.

Og når nu han begyndte at bruge så meget tid i sin mobiltelefon, endte det med at jeg faktisk kedede mig en smule. Der var jo optaget hvis jeg ville ringe til
ham.

Men så var det at jeg fik en blog.

For lige pludselig var der jo nogen (okay – det var godt nok nogen jeg ikke kendte – men det faktum var jeg villig til at se bort fra) men i hvert fald, nogen der læste hvad jeg havde på hjertet.

Eller med andre ord – et sted jeg kunne komme af med mine vældig gode synspunkter – uden at blive afbrudt og uden at blive modsagt.

Og hurtigt blev også blogland en del af min hverdag.

Jeg glemmer aldrig chokket over at se nogen af jer i levende live, ikke at I var specielle på nogen måde, men det undrede mig ligesom lidt, at der var rigtige
mennesker af kød og blod bag ved de flotte blognavne.

Det slog mig pludselig at aldrig har vi været nemmere at få fat i, aldrig har vi haft et større netværk, aldrig har der været så mange at snakke med døgnet
rundt, og aldrig har vi kommunikeret mere end i dag.

Og aldrig har vi været mere alene når vi gør det.

Alene foran en kold summende maskine mens man ser ind i en blinkende skærm i stedet for at par øjne, alene mens man holder en kold lille boks mod øret i stedet for at holde en levende hånd, eller hvile hovedet mod en levende skulder.

Jeg synes blogland er en ny og rig dimension af vores kolde elektroniske fagre verden. Det er jo fantastisk stort at kunne kommunikere verden over med lynets hast.

Jeg håber da ikke at jeg er anderledes her på skærmen, end i virkeligheden?

Jeg gør mit bedste for at være så naturlig og ærlig, og helt igennem mig selv, på min blog, som jeg er til daglig sammen med mine unger på vej til skole, eller over en kop te med en veninde.

Så er det slut

Eller det vil sige, det var jo slut allerede i torsdags.

Nu har jeg med megen møje og besvær udvalgt, eller det vil sige, udtrukket en.. Og så var der lige to til. Som skal have nogle trøstepræmier.

For pokker. Jeg kunne bare ikke vælge. Så jeg bad Divaen om hjælp. Og det har faktisk taget det meste af dagen i dag..

Tak – tusind tak – fordi I gad lege med. Der var mange spændende grunde til at ville vinde, og nogle af dem var altså ret morsomme. Ja ikke alle sammen, men nogle var. Så tak for grin!

Der var også nogle som virkelig bare havde brug for lidt opmuntring, og vi endte med at sidde tilbage med 6 som vi trak lod imellem – OG så var det simpelthen Mille som vandt denne lodtrækning. Så Mille – send lige din adresse til kongmor@live.dk så du kan få en bette pakke fra Normandiet!

Men så var der jo Fr. Møller.. DET absolut hårdtslående argument kunne jeg simpelthen ikke stå for – jeg vinder nemlig heller aldrig noget – og det er altså synd, så derfor får Fr. Møller en lille trøst. Hvis altså jeg får hendes adresse.

Og så er der en, som fik ondt af de af mine indlæg der ikke blev valgt. Og sådan at tage hensyn til det jeg skriver, det var da sødt – derfor skal the Blogless Sister også have en lille trøsteting.

Men det kræver at jeg får adresser fra de damer – ellers vil det være en anelse svært at sende noget overhovedet.

Det er så hyggeligt at give gaver.

Jeg er også med i en nisseklub – ja jeg ved det – det nærmer sig et julet indlæg, og hører vel til herovre i stedet, men hvis vi nu går ud fra at nisser er der hele året, så burde det ikke gøre noget og ingen behøver at få det skidt.

Men altså, denne nisseklub har medlemmer fra hele verden, ej det er faktisk mest danskere, men mange af dem sidder ude i den vide verden. Man melder sig så til julegavebytning, og får en som man skal være nisse for, og så er der jo logisk nok en anden, som skal være nisse for én.

Og før en given dato skal man have sendt en pakke til en værdi af 20€. Det er noget så sjovt.

Et år fik jeg en kæmpe samling krydderier og specialiteter fra Prystina. Sejt ikk? En anden gang fik jeg vidunderlig julekop fra Starbucks. Det skal lige siges at det var længe før de kom til Europa. En vidunderlig halskæde fra USA, billedrammer fra Texas, Sæbe fra Schweiz og jeg kunne blive ved – det er nok lidt uinteressant for andre end indviede, så jeg vil lade være med at blive ved – jeg blev bare lige revet med af stemningen.

Men det jeg ville sige var, det er så hyggeligt at lave disse pakker til mennesker som man ikke altid kender. Så jeg har også gået og nydt at lave en pakke som nu skal sendes til Mille!

Og jeg som troede onsdage var kedelige

Næsten ligeså kedelige som lørdage – der sker intet i blogland om onsdagen. Og derfor kunne jeg putte et hvilket som helst kedeligt indlæg ind der. Som for eks. hvad vi fik at spise til aftensmad. Og endda noget så ordinært som suppe.

Og så vælter det ind med argumenter for eller imod melboller – hjemmelavede eller ej. Og det greb om sig, pludselig handlede det også om supper. Klare eller blendede.

Det havde ellers været et ret godt partiprogram, 27 timer i døgnet, ingen melboller, sol om sommeren og den slags vigtige sager.

Men jeg overgiver mig – melbollerne overlever.

Politik er alligevel slet ikke mig – også selvom jeg faktisk har cyklet med en som nu er minister – jooo – fint skal det være! Altså det var hun ikke da vi cyklede i fjernsynet, men alligevel!

Men nu det jo VAR onsdag i går – så kunne jeg jo egentlig godt fortælle om en jeg lige fandt. En blogger. Hun skriver tænksomt – hun skriver breve. Jeg læser med! I kan se hende her.

Så er det også i dag, sidste dag til den der giveaway jeg har. For i morgen er det jo min fødselsdag – og jeg skal have gaver, sang, halløj og ballade. Juhuu og hurra for mig. Kan nok ikke sove i aften!

Men altså – jeg trækker en vinder i løbet af i morgen og sender så en fantastisk pakke til den heldige.

Og så er det i øvrigt også denne torsdag hvor Beaujolais nouveau 2011 bliver frigivet. Jeg skal såmænd også til vinsmagning i aften. Tror godt nok jeg tager en termokande med, så jeg kan få mig en kop te. For nu er det ikke alle BeaujolÆser der smager godt, endsige er til at drikke. Overhovedet!

Foretrækker en Nuit Saint Georges.. (gad vide om dette afstedkommer samme ophidselse som suppen)

Indlæg og ideer

Når jeg sætter mig ved tastaturet og skal skrive et blogindlæg, så skal der jo gerne være sket noget som jeg kan fortælle om.

Det er ikke altid tilfældet – eller jo – der sker jo altid et eller andet i løbet af en hel dag, men det er ikke altid det er indlægsvenligt eller at det i det hele taget rager andre, ud over inderkredsen ved hoffet.

Jeg kunne jo godt fortælle om alle de meget grimme bandeord, på både fransk og dansk, jeg udøste over det tåbelige dørtrin der slog min tå – men jeg tvivler stærkt på at det har nogen form for interesse.

Jeg kunne også fortælle om det lille bitte modermærke jeg skal have fjernet fra mit lår. Men det er ligeledes fuldstændigt uinteressant for de af mine læsere der dukker på en søndag – endda før kagetid.

Når sådanne dage indtræffer, ser jeg mig ofte nødsaget til at dukke ned i en rodekasse af indlæg, som jeg har skrevet helt eller halvt færdigt, og se om der kan komme noget brugbart – eller rettere – læsbart ud af det.

Nogle gange har jeg kun en overskrift. Hvis jeg har fået en idé og ikke har haft tid til at skrive indlægget med det samme, så har jeg bare skrevet en overskrift og regnet med at det kunne blive skrevet senere.

Det er ingenlunde en god idé og jeg håber meget at jeg vil holde op med den slags omgående.

For lidt siden – dykkede jeg nemlig ned i dette arkiv af ufærdige værker.. gad dog forresten vide om de mon vil blive nummererede efter min død??

Sådan en slags K katalog? Jeg håber jeg i så fald ville komme over 626..

Nå – i hvert fald – jeg dukkede ned i arkivet.. og fik fat i flere spændende overskrifter – intet andet – og i tilgift ingen anelse overhovedet, om hvad jeg havde ment med ordet – eller hvad det lige var jeg ville fortælle..

Så derfor så får I ikke noget indlæg i dag..

Men der kommer kage senere!

Hvor originalt..

Her gik man rundt i sin egen lille selvsmagende boble og troede at man var helt unik, speciel og fantastisk og alt det der.. kort sagt – essensen af alle de fine komplimenter man får fra sine læsere og bare, ganske kritikløst, labber i sig.

Derfor er det noget af et slag i ansigtet, med en våd uldhandske, på en lille smuttur rundt i blogland, at kunne konstatere i hvert fald 98 % af overskrifterne fra i går, også var noget med Halloween.

Min overskrift var i det mindste forkert stavet..

Mon jeg kan score 1 point for originalitet på den konto?

En, to og så: TRE hundrede..

…

Der kommer ikke noget blogindlæg i dag.

For det forsvandt.

Nogen – og det var altså slet ikke mig.. jeg gjorde det i hvert fald ikke med vilje – trykkede på et par forkerte knapper og svujsh, så forsvandt alle mine mange gode ord ud i cyberspace. Fordi jeg troede at de – ordene altså – var et andet sted. Det var de så ikke.

Og nu er de ingen steder.

Det er nok ligesom de der wordpressspøgelser som gik igen.

Og jeg kan ikke engang finde nogen, at skyde skylden på. Ingen at skælde ud på. Eller jo, jeg har godt nok en stor familie, men det ville ærligt talt være lidt synd, at give dem skylden for min egne tåbelige handlinger.

Det gør Gårdmand Bjørn ellers ind i mellem. Mange ting er lidt nemmere at håndtere, hvis det er nogen andres skyld.

Men det er nok en af de ting, man skal kunne som voksen. Tage ansvar for egne dumheder. Gad vide hvornår jeg så bliver voksen? For jeg vil stadig godt have nogen som lige gider tage over, når jeg gør i nælderne.

Jeg ved heller ikke lige, om det så også var indlæg nr. 300 der forsvandt, men det kan vi godt sige det var. Det gør det lidt nemmere – for jeg får altid galopperende præstationsangst over de der runde indlæg, de burde være fantastiske og alt det der. Det er de sjældent.

De er faktisk meget ofte ret sære..

Og denne gang er det slet ikke noget, det der indlæg, det er ikke engang sært, for det er jo blevet væk.

Så vi ses bare i morgen.. Håber jeg.

WordPress er sær..

Definér sær, sagde Fru Z.

Men jeg mener sær på den måde, at jeg i den sidste uge, har haft 7 gange så mange hits som jeg plejer. Sådan helt vildt mange.. Som kommer fra WordPress. Men hvor? Hvem?

Og nu ser det ud som om de er gået hjem igen.

Godt for det – da det faktisk var lidt irriterende at have alle de hits som ikke kom nogen steder fra. Det virkede falsk. Og der var jo ingen af dem som lagde en kommentar.

Nå.. Men nu er de som sagt gået igen.

Og jeg sidder med sådan en underlig forladt følelse.. For nu ser mine statistikker helt åndssvage ud.

Har faktisk lidt samme følelse som dengang i starten da min helt skrev om mig, og jeg fik så mange hits på en dag, at jeg var ved at besvime. Og så dagen efter var vi nede på et lidt mere – for mig – normalt leje.

Men altså: har andre oplevet det samme?

Pruttende orakel

De der søgeord som google sender stakkels uvidende mennesker ind til mig med, ikk’?

Jeg forstår ikke helt logikken i det.

Altså, hvis man ignorerer de 784 søgninger på skytsengle, samt 325 søgninger på telefonfis i alle afskygninger og ubegribeligt mange søgninger på Birthe Rønn Hornbech – hende har jeg da aldrig nogensinde nævnt.. har jeg?

Jeg står med stolthed ved det med både skytsengle og telefonfis, men altså ikke hende Birthe Rønn Hornbech.. Nej, hende mener jeg virkelig ikke jeg nogensinde har skrevet om, men I må da gerne hjælpe min hukommelse på gled, hvis jeg tager fejl.

Men der er faktisk rigtigt mange mennesker som burde søge hjælp andre steder end lige hos Kong Mor.

For jeg kan da konstatere at jeg ikke ved noget som helst. Om noget.. Se nu bare de spørgsmål jeg får:

Jeg kan ikke hjælpe nogen med følgende geografiske problem – men det er der nok en grund til:

i hvilken by ligger guru.. (det MÅ simpelthen være en misforståelse..)

Jeg kommer også til kort hvis man tror at man hos Kong Mor finder hjælp til:

Lære at tegne hår

Man bliver også gevaldigt snydt hvis man mener at man her kan finde opskrifter på

vegetariske kødboller og på

kødløse frikadeller (tværtimod – stik mig en mør bøf – så bliver jeg glad)

 

Det er også egentligt ret sært, når jeg nu aldrig nogen sinde har været i Ry – at man bliver sendt hertil hvis man vil vide noget om:

rundkørsler i ry (mon der overhovedet er så mange igen)

rundkørsel ry (vedkomne fandt måske ud af der kun var 1? Kan vi få eksperter på banen)

 

Til gengæld kan jeg godt komme på en masse gode idéer til hvis man

glemte konens fødselsdag (stakkels menneske da..)

 

Men udover skytsengle, telefonfis og ubegribelige Birthe Rønn, så har jeg fået en del besøg på baggrund af følgende duftgener:

hvorfor prutter hunde med lyd

kan man gøre noget ved hundeprutter

prutter af the

mosters gamle prutter

æbler prut

Og da jeg ikke føler mig personligt ansvarlig for disse gasser, vil jeg nok overveje at konsultere vores fimse-ekspert, Blondinen, og høre hvad hun har tænkt sig at gøre ved sine æble-hunde-prutter, måske hun bedre kan hjælpe google-søger-folket end jeg kan.

Om audiensen søndag

Da jeg kommer uden for internet forbindelsers rækkevidde indtil mandag – vil jeg lige nævne audiensen sidste gang her.

Jeg lovede Fru E at fortælle hvor mange der kom med deres familie – og det løfte kan jeg desværre ikke holde – for jeg kan ikke se mig ud af dem som måske kommer med familie.

Nogle kommer med og nogle kommer uden. Men da dette ikke er, hvad folk sædvanligvis forstår ved blogtræf, tror jeg bare at det står enhver frit for, at gøre som de lyster.

Jeg har min familie med, fordi vi er på ferie!

De har sikkert ikke tænkt sig at blive siddende og sludre så meget med blogfolket – men netop derfor er det organiseret på et sted, hvor der også er andet at tage sig til!

Vi kommer også selvom det regner – men er det skybrud kører vi igen.

Lad os mødes ved i nærheden af Møllen,så kan vi i samlet flok, finde borde, så man ikke går rundt fra bord til bord og siger: Hej, jeg er konge, er du blogger?

Håber at se rigtig mange af jer – det kunne bare være så hyggeligt!

Audiens

Foreløbigt er der audiens  på Frilandsmuseet søndag d. 7 august kl. 13. FYN er desværre aflyst på grund af manglende tilslutning

Tag madpakke med og få en hyggelig dag.

Da vi er på ferie, er jeg ikke alene – og derfor har jeg valgt at spise madpakke på steder hvor resten af min søde familie ikke vansmægter af kedsomhed i fald de ikke får andre planer. Derfor står det jer ligeledes frit for at slæbe andre mennesker med.

Jeg er ganske klar over at dette ikke er den gængse måde at lave blogtræf på – men det er den eneste måde jeg kan få nogle af de dejlige mennesker at se – som jeg har skrevet med i et godt stykke tid nu!

Foreløbigt ser listen således ud – og den tager slet IKKE skade af at blive længere hvis nu der er andre som får lyst:

Frilandsmuseet: (mødested: kommer senere!! – Det ville Donald hjælpe mig med at finde ud af da jeg slet ikke kender stedet – men jeg ved at der er steder man kan spise madpakke – også overdækket i fald det regner!)

Nadia Gravhund

Mommer

Rejen

Madame

Jens Drejer

Susanne

Pia – Pigen fra landet

Donald

Helle – Belladotte

Britt – Brittsol

Kisser – Kifi-hexen

I fald der er nogen som kender de 3 sidste – som jeg ikke kender – er nok søde at fortælle hvor og hvorledes – subsidiært sende dem et link til dette indlæg!

Fuldstændig agurk

Det er stadig agurketid..

Så jeg vil da benytte lejligheden til at meddele at jeg herefterdags er at finde på Facebook – med egen side og alt muligt lir. I kan ikke undgå at finde mig – profil billedet er det her med Kong Guru som søde Nadia har tegnet!

Jeg er faktisk meget stolt af det der Facebook noget – hele 18 personer synes om mig! Og jeg kender altså kun de 6.

Ej, jeg kender faktisk 6½ – for jeg fik snakket med, og hvad mere er, SET en anden blogger her den anden dag – fantastisk oplevelse – der sidder et levende menneske lige der bag skærmen.

Jeg var nu heller ikke så meget i tvivl lige i dette tilfælde – men alligevel. Det var en skøn oplevelse at snakke godt og længe med et helt fremmed menneske. Og jeg håber at hende rigtigt live engang!

Længe leve skype!

Nå, men altså, de andre 11½ personer som synes om mig – de er mægtig søde!! Det er sådan nogen som jeg godt kan lide! Også selvom jeg ikke kender dem!

Jeg kan lide dem lige så godt som de 10 mennesker som får mig tilsendt på mail! Se DET er også vældig flinke folk. Okay der var godt nok 11 men den ene må have fortrudt på halvvejen. Men 10 er altså også helt fint – også selvom jeg kender 2 af dem.

Men nu kan I altså også gå ind på min Facebook side og trykke på at I kan lide mig, der – smart, ikk’?

Det er jo fantastisk at kunne lave åbenlys og klamt insisterende reklame for sig selv – på sin egen blog! Jeg er nu også så smart!!

PS: Det ER agurketid og Firkløveret laver absolut intet af interesse. First Man heller ikke – og selv Blondinen er gået helt død..

Agurketid og brok

Her sker da ikke en hujende fis i Blogland. Hvor er alle mennesker henne? På ferie? Har I råd til det da?

Jeg troede da der var krise? Og at alle de tåber med huse belånt til skorstenen – som står på venteliste til luksusfælden – var blevet arbejdsløse og havde fået villaen sat til salg som håndværkertilbud, subsidiært på tvangsauktion.

Men hvis I har råd til at tage på ferie, så synes jeg ærligt talt godt I kunne tage at give et bidrag, til os som vansmægter. Send en mail for at få mit kontonummer.

Ferie er da forresten noget opreklameret bras. Det er meningen man skal slappe af. Og hvordan ligger landet så lige, når man selv vover sig nord for Padborg i hele 2 lange uger lige om lidt?

Altså efter den uge, hvor jeg har planlagt at jeg IKKE skal lave mad.

Har allerede en kalender så fuld af aftaler som en ministers i de 2 uger, vi befinder os på matriklen. Og jeg glæder mig lumsk – men nu skal jeg lige brokke mig lidt, så jeg i det mindste kan leve op til overskriften!

Vi har sendt en indkøbsliste i forvejen, så vi er sikre på at der er købt ind – tak søde mor!

Fik du nu fat i det hele? Appelsin yoghurt, hyldeblomstsaft, kammerjunker, solsikkerugbrød og makrel?

Tror nu heller ikke jeg når ret langt over grænsen, før vi bliver nødt til at stoppe og proppe et ulækkert antal skildpadder og anthon berg marcipanbrød indenbords. Og købe noget med danske bogstaver i.

Ikke “Se og Hør” – det har jeg ikke brug for mere – jeg kan bare læse Bethany!