Børnelogik i menneskehøjde

I går var alle eleverne samlet i en lille lokal kirke. Fordi det var skærtorsdag. Og de fik historien om den sidste nadver, og så var der ellers lækkert fransk landbrød til alle. Ret hyggeligt. Der var også dækket op, med vin og brød på bordet. Det brugte børnehavebørnene lang tid på at gå rundt om og beundre.

Præsten, som jo er katolik, talte faktisk sådan at børnene også gad høre på ham. Både dem i 9.kl og dem fra børnehaven.

Der er jo det ved det, at du kan godt tvinge ungerne til at komme i kirke, men du kan heldigvis ikke tvinge dem til at høre efter.

Det kommer an på om præsten kan formidle det på en måde, så det også siger børn noget.

Børnene var med i fortællingen. De har nemlig lavet en historie i flere afsnit, som startede i julen. En historie om tre små træer som vokser sig store. Og som drømmer om en hel masse.

Et træ der drømmer om at indeholde en stor og kostbar skat, et træ som gerne vil blive til smukke møbler så folk kan beundre det og det sidste træ som gerne ville blive til et skib, for at komme ud og rejse.

Desværre går det ikke helt som de har drømt om de små træer som nu er blevet store.

Det første træ blev fældet lige før juleferien og købt af en tømrer som lavede det til en krybbe der skulle sendes til Bethlehem til jul, det andet træ blev stående, men fik smukke palmegrene som blev klippet af i søndags da nogen skulle ind i en by.

Det tredje træ blev til et kors. Men slutningen på historien kommer først til Kristi Himmelfart!

Der var nogle meget fine trækulisser, med små frække hoveder der kiggede frem. Ikke et øje tørt. Og de små mennesker gik meget højt op i det. Deres historie var ikke kunstig eller opstyltet (ejheller lavet af voksne) den var ligefrem og herlig logisk og vi grinte mere end en gang.

I dag er det langfredag og jeg kan huske engang jeg var i kirke med Divaen. For mange år siden. Hun har vel været tre eller fire år. På netop langfredag, hvor der ingen lys er tændt, ingen musik, slet ingenting, blot ordene om hvordan Jesus døde på korset.

Divaen som var vant til at kirkegang indebar masser af levende lys, musik og sang, fornemmede den triste stemning, så på mig og spurgte: ”Hvorfor er her så trist?”

Og jeg fortalte at det var fordi Jesus døde, og derfor er det lidt trist inde i kirken langfredag.

Hvorpå hun med al den vidunderlige logik, som kun et barn er i besiddelse af: ”Jamen han kommer igen på søndag”

Og det er da lige netop det han gør!

Tags:Mine fantastiske børn, Påske, Tanker

Snart påskeferie

Når jeg beretter at der er lukket i Danmark i disse dage, og at alle derfor har fri – eller næsten alle – brokker Firkløveret sig gevaldigt. Hvordan man kan bo i et land af overvejende katolsk overbevisning, og så ikke holde fri i den vigtigste højtid, går over deres forstand.

Jeg må så minde dem om, at i Danmark har de ikke to fulde ugers ferie, men kun en uge og en dag. Og i morgen går vi på ferie.

Planer er lagt, der skal fejres fødselsdag, der er gæster som skal passes, og besøg som skal aflægges. Og så skal vi jo lige nå at se de sidste spændende seværdigheder før vi forlader området.

Der er også en fest eller to på programmet, men først og fremmest skal vi holde fri og hygge os.

Hygge os og slappe af inden det går løs med kasser og hurlumhej.

Og vi skal fejre. For det er jo påske – og den mest udbredte måde at fejre højtider på, det er ved at spise. Man spiser bare så meget at man glemmer hvad det egentligt handler om. Det svarer lidt til at man holder fødselsdag uden at vide hvem fødselaren er.

Men der er blevet købt ind, vi skal smovse i lækkerier som snart bliver lidt sværere for os at få fat i. Så vi vrider nydelsen ud af hver enkelt lille dag i vores ferie.

Foreløbigt skal vi lige igennem i dag og i morgen. Og så må holde fri.

Vi glæder os!

Tags:Kedelig, Påske, Påskeferie

Flytte – #5 Pakke ud og falde til

Så sidder man der. Første aften i et nyt hus.

Det første man har gjort når flyttebilen er ankommet, er at sætte alle ”luk mig op først” kasserne ind i deres respektive rum.

Alle sengene kommer på plads først og er blevet redt, der skulle gerne være sengetøj i ”luk mig op først”-kassen fra badeværelset. Så får man børnenes værelser nogenlunde på plads – de har naturligvis også en ”luk mig op først” kasse – som de selv kan pakke ud, så de har et sted at være med deres yndlingslegetøj, tegnesager og en bog, hvis man ikke vælger at få en babysitter til at tage dem en tur på legepladsen og rundt i kvarteret.

Der er kasser overalt og man spørger sig selv, hvordan man skal overleve endnu en flytning. Så tager man sin hyggekasse frem. Der er stearinlys, tændstikker, en god vin, proptrækker, lækre snacks, måske noget musik. Ingen tæpper, for man har jo sin dyne med rent sengetøj på, såfremt man har fulgt planen. I hyggekassen er der i hvert fald alt det som skal til, for at man kan slappe lidt af, snakke lidt og komme mentalt lidt ned igen, så man er i stand til at sove. Så må udpakningen blive i morgen.

For ligesom der har været en plan for at pakke, er der en plan for at pakke ud og falde til.

1. Udpakningsplan – lav en plan for udpakning. Og tidsbegrænsning. Ellers ender du med at stå med 30 halvt udpakkede kasser og ikke styr på en skid, om 4 uger. Og SÅ sjovt er det altså heller ikke at flytte.

2. Skrald og genbrug – Behold et par kasser til alt det skrald der er forbundet med udpakningen, så er det nemmere at kyle på genbrugspladsen, når du har fundet den.

3. Husk pauser – hold fri indimellem, tag ud, se eller gense området. God måde at lære området at kende på, så man kan finde rundt ret hurtigt.

4. Housewarming - Forbered en lille komsammen for at lære folk at kende, eller i vores tilfælde, for at hilse på gamle venner.

5. Inviter børnenes venner - Børnene har også brug for at få nye venner på besøg. Snak med den nye skole og find ud af hvem børnene leger bedst med og inviter dem + forældre til kage en eftermiddag.

6. Få det praktiske på plads – find en læge, tandlæge, frisør, indkøbsmuligheder osv. så hurtigt som muligt. Spørg naboer, de andre forældre på skolen, hos bageren eller på apoteket.

Og pludselig en dag er alt på plads og livet er ved at finde en rutine igen.

Til sidst vil jeg bare minde om, at det tager ca. to år at falde til et sted. Uanset hvor man flytter hen. Samt at en flytning er meget stressende, også uanset om man glæder sig eller ej, men med sådan en idiotsikker planlægning som denne, falder det praktiske i hvert fald hurtigt på plads og man har ikke det at slås med oven i savn og usikkerhed og det gamle man har forladt og det nye man er midt i.

Og nu vil jeg i øvrigt holde mund med hvordan man flytter på papiret, og i stedet gøre alvor af det!

Tags:Falde til, Flytte, Flyttejournal, Planlægning

Det der med at skifte mening

Denne gang er det dog ikke mig som er vendt på en tallerken, men derimod min søn. Min søde hormonforstyrrede teenagedreng Zorronaldo, pigernes ven!

Jeg må lige sige, at jeg kom meget i tvivl om det hed ”er” eller ”har” vendt … På den der tallerken.

Kloge sprogeåger må gerne komme på banen, for jeg er stadig ikke sikker, også selvom Anne og jeg blev enige om at ”er” lød bedst.

Det er nemlig sådan, at når vi flytter, flytter han ikke med ham sønnen. Nej han gør nemlig ej. Han bliver pænt og fortsætter på skolen, så han kan få den eksamen som er hans eneste adgangskort, til den skole jeg har meldt ham ind på.

Jeg vil i dette indlæg fuldstændigt – næsten i hvert fald – abstrahere fra at jeg har hidset mig voldsomt op, flere gange, over at han slet ikke har nogen andre muligheder i den lille bitte andedam Danmark end denne ene skole.

Med mindre jeg da sender ham tilbage i folkeskolen så han kan gå niende om igen, bare fordi den franske niendeklasse ikke er god nok til et dansk gymnasium. Eller også – og det er en ganske reel mulighed alt taget i betragtning – er rektor på den skole han burde gå på, bare ualmindelig dum og usamarbejdsvillig.

Men så er det jo godt, at der er én eneste anden mulighed.

Her skulle I gerne kunne se sarkasmen drive ned ad skærmen. Ikke at der er noget galt med skolen eller uddannelsen, snarere tværtimod, men måske ville han godt have haft et valg.

Nuvel – det har han så ikke – men det betyder så, at han ikke har noget alternativ, han skal bare have den der franske niendeklasses eksamen.

Så idéen med at tage til Danmark i 10-14 dage, flytte ind på sit værelse og fjumre lidt rundt med vennerne, og derpå returnere til Normandiet i tre uger og få overstået eksamen, den er ikke aktuel længere.

Næ, han må pænt blive her alle 5 uger, og læse op til sin eksamen.

Først skulle han indlogeres på skift, hos flere af mine veninder, som også har børn på skolen, men det afstedkom vilde protester, og han argumenterede så godt for sig, at jeg overgav mig og lader ham bo hos vennen Victor, i en uges tid.

Men nu i lørdags

…

Var vi jo på besøg hos de venner som han, stadigvæk skal indlogeres hos, nu blot i lidt kortere tid. Og her, stadig i lørdags, stiftede han nærmere bekendtskab med husets datter, en yndig og fiks lille fransk sag med meget store øjne.

Dette medførte følgende, lettere bekymrede forespørgsel, i går aftes: ”Moar?”

og så, efter en kort pause …

”Jeg skal ikke kun sove hos Victor, vel? Jeg skal da også være hos Laurence, som det var planlagt?”

Tags:Besøg, Brok, Dansk skole, Flytte, Fransk skole, Regler, Skrankepaver

Kongelige Minimoyser

Grunden til at mine børn kom i seng på den forkerte side af midnat lørdag aften, eller rettere søndag morgen, var at finde i et spændende besøg, så spændende at det måske var blevet klassificeret som værende en “snar” af folk som ikke vil tro på at jeg er blevet til en Minimoyser .

Det var et besøg hos meget gode venner. Sådan nogle af den slags, man er meget ked af at skulle sige på gensyn til.

Disse venner har nogle flotte biler. Som vi skulle ud og køre i. Til alles udelte fornøjelse!

Andre har også været ude og køre i dem, mestendels fordi de ejede bilerne engang for mange år siden. Sådan nogle frygteligt kendte nogle som Walt Disney, Bourville og vist en enkelt diktator. Men det er jo ikke bilernes skyld!

Nogle af dem, bilerne altså, har endda været statister i forskellige film. Blandt andet Arthur & Minimoyserne #3.

Her vil jeg stærkt opfordre til at man omgående forlader sin lune plads bag skærmen, finder filmen frem, subsidiært låner den på biblioteket, og ser den. Foran rådhuset i byen – som er falsk idet den var bygget op til lejligheden i Bessons baghave – stod den bil vi var ude og køre i, lørdag aften.

Hvilket nok ikke gør mig officielt til en Minimoyser, men næsten.

Bilen var en Cadillac fra 1954 … Og er I lige klar over, hvor godt man sidder i sådan en? Bagsædet er en ren sofa. Sikkerhedsseler forefindes naturligvis ikke, sådan noget nymodens pjat.

Men faktisk var jeg meget imponeret over de elektriske vinduer. Og forsædet som ligeledes var elektrisk.

Ret imponerende at den slags fandtes allerede i 1954, når jeg tænker på at jeg har tilbragt i hvert fald halvdelen af mit liv, som passager i biler hvor man kun under opydelse af heftige armbevægelser kunne åbne vinduet på bagsædet.

Efter denne filosoferen udi biludstyr, og en del kilometer senere, kunne vi slappe af i, hvad Divaen kalder ”The Room” i herligt selskab, med god mad og musik fra dengang da bilerne var helt nye.

“The Room”, er en kopi af en amerikansk Diner, med originale og morsomme ting fra dengang, og man føler sig virkelig hensat til en helt anden verden.

Og det er ganske vist og slet ingen “snar”.

Tags:Biler, Fest, Hyggeligt, Tanker, Venner

Jeg vil ikke være med i dag..

Jeg har sagt det før og gentager det gerne: Jeg kan altså ikke lide aprilsnar.

Jeg synes det er synd for naive godtroende mennesker, som for eks. undertegnede, at man skal løbe rundt i evig mistro hele dagen, for at undgå at falde i de værste fælder.

Kunne man helt sløjfe dagen, ville jeg blive glad. Jeg snakkede sidste år om at lave en 32 december i stedet for, men det er som om det forslag ikke helt har vundet tilhængere.

Vi var da heller ikke mere end lige akkurat trådt over tærsklen til denne, af mig så forhadte dag, før jeg var våd til navlen. I overført betydning. Jeg faldt i med begge ben da Gårdmand Bjørn råbte ned til mig: ”Divaen har kastet op”.

”Nej dog” råbte jeg og var halvvejs på vej op ad trappen for at se hvad der dog var gået galt, idet min ældste datter havde haft det fint mindre end 10 minutter tidligere.. ”Apriiiiiiiiiiiiiiiilsnar” lød det så, alt for triumferende, deroppefra, efterfulgt af latterbrøl.

Jeg sendte hele banden i seng.

Grunden til at jeg havde børn der var oppe, på den forkerte side af midnat, var noget som jeg faktisk havde tænkt mig at fortælle om i dag, noget fantastisk spændende og sjovt, men da det nu er den første april, vil jeg helt holde min mund og lade være med at sige noget. Og så i øvrigt bare vente til i morgen.

Der er ikke engang nogen kage i dag.

Tags:Aprilsnar, Brok, Drille, Jammerligt, Kager, Snyd, Traditioner

Flytte – #4 Flyttedag

Selve flyttedagen bliver hektisk nok i forvejen, så hvis man har planlagt forløbet lidt – okay så, meget – så undgår man at flytte med en halvfuld tepotte.

Jo, jo – det er skam sket. For nogle.

For mig for eksempel.

Pludselig stod alle First Mans kolleger midt i lejligheden, og havde da lige tid til at flytte os fra det ene højhus til det andet. Datoen var IKKE planlagt på forhånd og selvom alt var mere eller mindre pakket, var jeg ikke færdig. Jeg sad midt i morgenmaden, med tre helt små børn! Prinsessen var lige tre måneder gammel de andre var to og fire!

Hu hej, hvor det gik.

Køleskabet blev flyttet – fyldt – med det resultat at en marmeladekrukke væltede og syltede alt andet ind i en flot mørkerød farve, så det kan ikke anbefales. Jeg fandt også min meget kolde morgente og en halv fuld tepotte, på bunden af en flyttekasse, da jeg om aftenen, forvirret prøvede at komme til bunds i det syndige rod.

Og jeg svor: aldrig mere – og begyndte derfor at lave denne flyttejournal, som har fået mig frelst igennem mindst fem eller seks flytninger siden!

Altså, på selve flyttedagen:

1. Start tidligt – Alt skal være klar til flyttemændene/hjælpere kommer.

2. Pasning af børn og dyr – Få hjælp fra venner og babysittere. Få små børn og dyr væk fra slagmarken. Du har ikke selv tid, de bliver nervøse eller kede af det eller løber væk.

3. Hav mad klar – Til flyttefolk + venner, hav kaffe, juice, vand klar. Køb brød (croissants + snacks) man bliver sulten af at flytte.

4. Første måltid i det nye hus - Husk også det første måltid i det nye hus. Arrangér evt. med venner eller familie at de kan have mad klar når I kommer frem. Husk mad til dit kæledyr – både til rejsen og til når I kommer frem.

5. Mobiltelefonnumre – Tjek at du har alle telefonnumre på flyttefolkene/hjælpere, hvis I bliver væk fra hinanden eller de farer vild.

6. Penge og værdier – hav penge og smykker i et aflåst handskerum i din bil! Hav nøgler om halsen i en nøglesnor.

Dette er et udpluk af alle mulige småting der har været vigtige for os, og gjort vores flytninger mindre besværlige.

1. Farvelparty – Hold et lille farvel party/Åbent hus hvor folk tager mad med selv. Print små kort med alle jeres oplysninger, den nye adresse, email, skype, telefonnumre osv. og del rundhåndet ud – naturligvis kun til dem I gider se igen, så I kan holde kontakten når I rejser. Samtidigt kan der deles ud af de ting I ikke vil have med.

2. Engangsservice – Når alt er pakket ned, og før det bliver pakket ud igen, er det smart at have engangsservice. Man skal ikke vente med at lukke en kasse og der skal ikke vaskes op. Ligeledes har jeg mad fra fryseren klar til de sidste dage – hjemmelavede pizza/tærter/pølsehorn som ikke skal forberedes med andet, end den ovn som alligevel står der.

3. Køkkenkasse – ”luk mig op først”-kassen til køkkenet, skal gerne indeholde alt det som du skal bruge for at overleve første dag i et nyt tomt køkken. Lidt morgenmad, kiks, pasta, te og kaffe. Og ellers elkedel, gryde, kaffemaskine+filtre, lidt opvaskemiddel + børste, viskestykke osv. Evt. madskål og mad, til dit kæledyr. Blondinen ville blive meget fornærmet hvis vi glemte hendes mad!

4. Badeværelseskasse - ”luk mig op først”-kassen til badeværelset skal indeholde håndklæder til alle, sengetøj til alle, førstehjælp: plaster og hovedpinepiller m.m. Shampoo og sæbe, et par rengøringsmidler og sidst, men ikke mindst, wc-papir!

Tags:Flytte, Flyttejournal, Pakke, Planlægning