Lukket og under ombygning

16 feb

Hvordan kan det være at man kan få en lille bitte blød dreng, og før man ved af det, er han en stor vranten teenager med størrelse 44 i sko.

Det er da død uretfærdigt, at sådan en lille dreng som bare elsker sin mor overalt på jorden, og som både vil holde i hånd offentlige steder og som gør hvad man beder ham om, bare forsvinder.

Pist væk – borte har taget ham. Han burde have et skilt om halsen hvorpå der stod ”Lukket og under ombygning”.

En lille sød baby med store skinnende øjne og, ifølge hans gudmor: ”med kys-mig-straks-læber” er blevet forvandlet mere eller mindre over-night, til noget stemme i overgang som er sur flere gange om dagen.

Det der med at være sur flere gange dagligt kan jeg nu godt huske fra dengang ældste pigen var i den alder. Kors, hvor var det anstrengende, at have en sur teenager, som bare var sur af princip – og ikke af nogen speciel grund.

Nå – men den rolle har ældste dreng nu overtaget med bravur og han gør virkeligt sit bedste. Det hjælper nok heller ikke at vi har hevet ham bort fra sin danske fanklub af beundrende piger. Han er ganske vist ved at opbygge en ny fanklub, og det hjælper gevaldigt på hans humør.

Ikke desto mindre sker det oftere og oftere at man faktisk kan komme i kontakt med ham igen – når man bare husker at trække stikket ud af hans ørebøffer, eller stiller sig ind foran fjernsynet først. Alternativt kan man råbe ”Ronaldo” meget højt, eller konfiskere hans telefon – det virker også ret godt.

Faktisk kan der gå hele dage hvor han ikke synes jeg ødelægger hans liv, okay det overstiger ikke en uge lige pt. – men det er da på rette vej! For 4 måneder siden havde jeg kronisk halsbetændelse af at råbe.

Han er fuld af modsigelser – og maaaand jeg glæder mig til det holder op, man ved jo ikke hvad ben man skal stå på:

Den ene dag skal man købe barber udstyr til ham, den næste vil han kløs på ryggen mens jeg siger godnat. Han kan synge samtlige sange på alverdens hitlister udenad, men han husker aldrig på at jeg ikke vil have at han spiller fodbold indendørs. Han stryger selv sit tøj hvis det han vil have på, er krøllet, men han bliver ramt af akutte lammelser når jeg mangler en til at dække bord. Han går glad og gerne 3km til fodbold, men brokker sig højlydt over at gå de 900 m til skole.

Han kan få mig til at grine som ingen andre i hele verden, kommer pludselig og giver et knus af sig selv, men samtidig er han skyld i adskillige nye grå hår på mit stakkels hoved. (mind mig lige om at jeg får tid hos frisøren snarest) Og så tillader han sig at være blevet flere centimeter højere end mig (7 for nu at være helt nøjagtig) hvordan skete det lige?

Så mens jeg venter på at han kommer hel ud på den anden side, kan jeg så få lov til vaske hans fodbold sokker i str.44 og bare håbe at han husker hvor han skal gå hen hvis livet brænder på.

Advertisements

6 kommentarer to “Lukket og under ombygning”

  1. Ellen 16. februar 2011 hos 09:43 #

    Ih hvor har jeg hygget mig med dig, din First Man og dine børn.
    Velkommen til dette fascinerende blogland, hvor man kan tilbringe så mange, mange timer.
    Du har en skøn og humoristisk pen, som bringer dine indlæg langt over gennemsnittet. Jeg har lige læst dem alle og glæder mig til at følge dig.
    Teenageren kender jeg kun som begreb… min egen teenager, som nu er 34, har af en eller anden grund opført sig totalt eksemplarisk fra den dag, hun blev født. Hun startede den gode opførsel med at sove igennem fra 23 til 07, da hun var 6 uger gammel 🙂
    Det lyder nu, som om der er håb forude for din teenager 😉

    • kongmor 16. februar 2011 hos 11:47 #

      Ihh altså – tusind tak for den fine velkomst! Det er lige så jeg rødmer.
      Ja blogland er helt nyt for mig, og jeg lærer lidt hver dag!

      Jeg ved godt at der er håb forude med ældste dreng – for intet varer evigt med børn. Ville dog ønske at nogen havde råbt vagt i gevær før jeg tillagde mig 4 børn på 6år.. Med det resultat at jeg om ca. 4 år vil have fornøjelsen at dele hus med hele 4 teenagere på samme tid..

  2. Marianne 16. februar 2011 hos 11:36 #

    Ja, det går bare alt for stærkt med de børn 🙂

    • kongmor 16. februar 2011 hos 11:53 #

      Nemlig, og som den nostalgiker jeg er stortuder jeg gladeligt til “De smukke unge mennesker” af Kim Larsen.. Den siger det hele synes jeg.

  3. Kirsten 16. februar 2011 hos 14:51 #

    Spændende at komme på besøg hos dig – jeg fik tre børn på fire år og lige om lidt har jeg tre stk teenagere på en gang. Og allerede en 14½ årig med størrelse 45 i sko – og som er blevet lige så høj som mig forleden dag….
    Og de går i en international skole hvor man også lærer ret meget. I udlandet.
    Så jeg glæder mig meget til at følge med hos jer og blive mindet om at jeg ikke er alene!
    Mange Hilsener Kirsten

    • kongmor 16. februar 2011 hos 15:59 #

      Jamen du skal være så hjerteligt velkommen Kirsten!
      Og nej du er ikke alene, det er da dejligt at høre at andre har været lige så tossede som jeg, både hvad børn og udland angår.

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: