One of those days

17 feb

Når man ikke har oplevet noget af nævneværdig interesse, kan man jo altid fortælle om noget der er sket for længere tid siden.

Denne dag var en af de mere anstrengende – som småbørnsmor..

Vores bil skulle til eftersyn hos mekanikeren, og jeg fik lovning på en lånebil i mellemtiden.. Det skulle naturligvis foregå en tidlig morgenstund så mig op 1 hel time før normalt og jeg fik alle børnene færdig til tiden og skyndte mig ud af døren med yngstedreng og så over til mekanikeren.

Han gav mig nogen bilnøgler og sagde – det er den Nissan der. Jeg nærmede mig bilen mens jeg med et hurtigt blik tjekkede AT der så også stod Nissan på bagsmækken. Med mindre det er de 4 audi-ringe er jeg ikke så god til at genkende bilmærker. Men det var en Nissan.

Jeg stod med barnesædet under den ene arm, og min taske under den anden arm og svedte og bandede indvendigt fordi den sk.de dør ikke kunne låses op. Nu er jeg jo ret stædig, og jeg VILLE bare ikke ind og lege dum blondine der ikke kunne komme ind i en bil.

Endelig gav låsen sig efter lirken og vrikken og gøren ved. Jeg fik stolen ind, drengen spændt fast.. Mig ind – og ville så dreje nøglen.. der skete intet. Den ville ikke dreje i tændingen mener jeg. Og jeg tænkte, er nøglen mon slidt siden den er så svær at have med at gøre. Der var til sidst ikke andet for end at jeg måtte ud og se opgivende ud.

Jeg var dårligt nok kommet ud af bilen før en ”karl smart” kom hen og skulle godte sig – nåå hå kan du ikke starte den hø hø.. Har du prøvet ratlåsen. Ja, hvislede jeg kattesødt, jeg har prøvet ratlåsen. Og han hoppede ind – og kunne heller ikke. Lettelse 😉 det var altså ikke mig der var noget galt med!

Resolut tog jeg nøglen og vandrede ind til mekanikeren og sagde: jeg kan altså ikke starte den. Nå han kom med ud – og kunne heller ikke.. Kom dog ret hurtigt lettere slukøret ud igen – og meddelte at han havde givet mig en forkert nøgle..

Bevæbnet med den rigtige nøgle fik jeg startet bilen, og sat den i bakgear – og drejede ud og ville så til at køre fremad: hvorpå jeg tændte vinduesviskerne… (for jeg kører jo normalt automatgear og min gearstang sidder netop der..) suk tænkte jeg – hvor meget mere pinligt kan dette overhovedet blive?

Meget mere pinligt, skulle det vise sig.. for jeg gik naturligvis i stå ved første vejkryds fordi jeg prøvede at starte i 3.gear. Men jeg blev faktisk helt skrap til at drøne rundt med den. Jeg skulle nemlig til til byen med alle 4 børn og have nye sko til dem. Det gjorde jeg lidt i etaper – jeg havde ikke lige energi til at forestille mig alle 4 børn på samme tid i en skotøjsbutik.. Det har jeg prøvet indtil flere gange, og den slags løjer var mit humør ikke lige til.

Vel hjemme igen gik jeg i gang med at slå græs og blev afbrudt af ungerne som var sultne – og da jeg lige var så godt i gang med min græsplæne – bad jeg dem om at tage noget selv.

Pludselig kom ældstepigen frem i døren og sagde noget. Jeg slog jo græs, så jeg kunne ikke høre noget, og lige pludselig kørte jeg hen over en legetøjs-rive som var glemt i græsset – grrrrrbrrrrrum bum sagde det så – og maskinen gik i stå. Æv tænkte jeg – First Man myrder mig.. Han er nemlig meget øm over sin maskinpark

Og så, midt i stilheden siger ældstepigen ganske dagligdags – forresten det brænder! HVAAAAD skreg jeg, smed træskoene og spurtede på strømpesokker henover græs-snask osv – og ind.

Der fik jeg så hevet glasfadet fra microovnen ud med en pakke frossent rugbrød – stadig i posen med en fin metalklemmelukning og flooooottte flammer på – ødelagde to viskestykker – hvoraf det ene var en irsk bryllupsgave -(jammer) og brændte min finger da den varme plastik satte sig godt fast.

Jeg var bare SÅ tæt på at ansøge om en støtte pædagog, mens jeg forklarede ældstepigen at man ikke så gerne måtte putte metal i en mikroovn..

Intet alvorligt – men en god forskrækkelse.. Og en træt konge.. mig altså!

Jeg fik hentet bil, min egen forstås, og købt ind, OG gravet en rosenbusk ned igen som blondinen havde gravet op.. Jeg gik ind og den slags dage må man godt trække pizza-TV kortet uden at få minuspoint på MOR-kontoen så jeg fik lavet pizza til 4 unger der pænt sad foran en tegnefilm.

Troede jeg – indtil jeg mødte yngstedreng i døren – som siger: Moaaar mine bukser er beskidte. Jamen det gør ikke noget – så vasker vi dem bare svarede jeg. Og bemærkede godt nok at han da var usandsynligt snasket i hovedet. Pludselig får jeg øje på et låg til en flaske solcreme spray.. og da jeg meget træt spørger min yngste søn, hvor mon resten er henne? kigger han på mig med meget klare øjne og siger den ligger vist ude under trappen.

Og ganske rigtigt – i ly for mit inkvisitoriske mor røntgen blik var han krøbet i skjul under trappen op i blondinens kurv og havde siddet der og taget solcreme på.. Blot uden at tage tøjet af først. Han blev meget hurtigt vasket, og kom så ind foran skærmen til de andre – og de kom alle ualmindeligt tidligt iseng den aften.

Advertisements

8 kommentarer to “One of those days”

  1. Ellen 18. februar 2011 hos 07:22 #

    Hehe, du burde være manuskriptforfatter. Eller rettere: Du er det allerede 😀
    Kan du ikke få en aftale om at få filmatiseret dit liv i halvtimesserier? Det er så morsomt at læse, selv om jeg godt kan fornemme, at det har det nok ikke været i situationen.

    Den med det gamle hus kender jeg godt fra datteren i UK. Når man bor i et fredet hus, må man skam ikke sætte flere lag glas i vinduerne, og så er det i øvrigt lige meget, om man i øvrigt er ved at fryse ihjel. Det er derfor, at gardinerne i UK ofte er meget, meget tykke og forede med tyk filt.
    Det var heldigt og dejligt for jer, at I ‘bare’ kunne beordre sagen udbedret.

    • kongmor 18. februar 2011 hos 08:01 #

      Tak Ellen, man skulle jo tro at du fik penge for at tale så pænt om min blog 🙂

      En tv-serie om mit liv? Hvorfor ikke – sådan noget i stil med SOAP, det ville være helt i orden. Jeg må se at få mig en butler.

      Eventyrhuset er heldigvis ikke fredet – det er bare gammelt. Men jeg har også hørt om UK huse som man ikke må gøre noget ved. Og a propos gardiner – så har vi netop tykke isolerende gardiner for de papirstynde døre.
      Jeg kan forstå at der snart kommer besøg fra UK – dejligt!

  2. Marianne 18. februar 2011 hos 07:25 #

    Hahaha – man må godt grine lidt, når nu det er fortid ikke? Den slags dage skal bare overstås, helst uden nogen kommer alvorligt til skade 🙂

    • kongmor 18. februar 2011 hos 08:02 #

      Der må absolut gerne grines – jeg er heldigvis selv i stand til at grine af den slags dage ret hurtigt!

  3. Kirsten 18. februar 2011 hos 09:10 #

    Åh gud, hvorfor er det nu det lyder så bekendt……Min søn som den gang var den eneste, fyldte for mange år siden mine sko med solcreme hvorefter han åd resten. Heldigvis overlevede skoene og kunne godt bruges bagefter!!
    At du tør tage på sko indkøb med 4 børn er noget af det modigste jeg nogen sinde har hørt, jeg er ved at gå i spåner bare af at have 3 med i supermarked……
    Jeg kender godt de der sydlandske huse med marmorgulv og uisolerede murstensvægge med vinduer der åbnes ved at skydes ind i væggen – uden isolering. Herligt om sommeren og rædselsfuldt om vinteren, rigtig fugtigt, fodkoldt og råkoldt. Sådan bor vi også når vi ikke er udstationerede – og lige i øjeblikket er det heller ikke for sjovt i Finland!

    • kongmor 18. februar 2011 hos 15:43 #

      Sko indkøb med 4 foregår også KUN når man er totalt overskudsagtig. Og man har brug for 2 dages aflasting bagefter.

      Jamen jeg har mange sjove om solcreme.. Det kan være de kommer hen ad vejen – men jeg havde ikke overvejet den med skoene.. Originalt – det må man sige. Håber der kom mest i skoen..

  4. imangelafbedre 18. februar 2011 hos 09:52 #

    Jeg tror du er en SuperMor. Jeg ville blive skør efter sådan en dag!

    • kongmor 18. februar 2011 hos 15:40 #

      Ej tak! Man kan godt øve sig mens man får alle de her børn..
      Psst. og hvem siger lige at jeg ikke ER skør? 😉

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: