Lige siden jeg så disse 4 fastelavnsboller her hos intet nyt under solen har de spøgt, de der fastelavnsboller.
Vi snakkede indbyrdes hvordan vi kunne løse det så vi også kunne sidde og æde os fede og mætte i store fastelavnsboller. Hele den royale familie blev involveret! Mange idéer blev vendt. For de der hjemmelavede tørre ting med en mikroskopisk klat creme i, nej tak. Også nej tak til de tørre spandauer lignende ting vi blev spist af med hvert år til fastelavn, på den skole børnene gik på i Danmark. Næ, der skulle noget helt andet til.
Og vi kom frem til følgende: Først lavede vi vandbakkelser i knytnævestørrelse..
Fist man (i dagens anledning har han frasagt sig sit “r”, da det var ham som stod for denne del af eksperimentet) og jeg stod bævende foran ovnen og kiggede skiftevis på hinanden og ind i ovnen og åbnede præcis 25 min. efter -som Frk. Jensen siger man skal. Men de overlevede kuldechokket og faldt ikke sammen!
Så blev der lagt en skive blød nougat ind i midten – de absolut sidste og sørgelige rester fra jul, så nu må vi vansmægte indtil nogen sender noget mere. Og en blanding af kogt kagecreme og flødeskum blev sprøjtet rundt om.
Så skulle der glasur på. Og vi kunne næsten ikke vente:
De blev præcis så snaskede og fedtede som de skulle være. De smagte en anelse mindre kemisk, og den akutte kvalme man bliver overvældet af efter 7. mundfuld – udeblev.
Mmm – men det er nu godt det kun er fastelavn én gang om året!
Så fik du dem – godt gået 🙂
Taaak – og endnu engang TAK for inspiration!
Kunne måske godt blive fristet, selv om jeg ikke den store “kagemand”
NØJ! Nu savlede jeg lige i tastaturet. Hvornår er det fastelavn, er det NU? Har det været? Skal hjem om et par uger, og tænker at jeg nok går glip af dem i år (er ikke heeelt sej nok til at lave dem selv 🙂
Hej – det er fastelavn d. 6 marts, men vi kunne ikke vente efter at have set på nogle andre fastelavnsboller. Det smagte ikke helt som dem i Danmark men de var bestemt ikke dårlige!
Håber du når hjem til bare én!!
Hej , de ser rigtig lækkere ud. Kunne man ikke få opskriften på fastelavns bollerne???
Øhh jo eller nej – der er ikke rigtigt nogen opskrift. Det var jo et eksperiment.
Men du laver en portion vandbakkelser. (for eks. frk. Jensens)
De skal bare være større end normale. Og så følg fremgangsmåden nøje.
Så laver du noget kogt kagecreme (vi brugte en lagkagecreme opskrift i stil med den i “kager fra Brugsen”) og lad det blive koldt.
Så laver du flødeskum med lidt sukker og lidt vanille i. Bland ½kold kagecreme og ½flødeskum.
Skær vandbakkelserne åbne – læg noget fyld i – blød nougat, hindbærmarmelade eller andet I kan lide. Fyld flødeskums-cremen ovenpå – luk vandbakkelse.
Og så glasur på.
Velbekomme!
– Hvad fik du så ud af mødet med Kong Mors Verden?
– Nåhm, tre kg på sidebenene. Men ellers virker hun nu meget flink …
Nej men det er jo kun positivt 🙂 du har garanteret brug for det, efter at have været syg så længe!!
Uhmmm … dem må jeg prøve til fastelavn. Man skal jo have varieret kost så kan veksle mellem dem og de svenske semlor! 🙂