Hende der Liza M

21 feb

Jeg er til krimier. Også mange andre genrer, men i mange år har jeg mest læst krimier. Jeg fandt nemlig ud af at det var en af de få måder jeg kunne blive ved med at læse en bog på et fremmed sprog. Og når man ikke har ubegrænset tid til at læse i (fordi man er småbørnsmor til 4) så er det bare med at gribe chancen når den er der.

For mange, rigtigt mange år siden (note to self: er det SÅ længe siden? – gisp) da jeg kom til Frankrig, uden at kunne fransk, skulle det jo læres. Jeg startede ud med billedbøgerne i børneafdelingen på det lokale bibliotek. Men det var ikke helt nok at læse, uden at have en historie med. Og langsomt, meget langsomt åd jeg mig igennem værker med en anelse mere kød på, indtil jeg endelig kunne åbne en voksenbog – nemlig en kriminal roman.

Jeg  var nemlig ret sikker på at hvis bare historien var tilstrækkelig spændende, skulle jeg nok få den læst – og dermed lært noget mere fransk.

Og ganske rigtigt, den ene krimi tog den anden, og da jeg først var kommet ind i vanen var det svært at lægge den om. Så selv de danske bøger blev hovedsageligt til krimier, og der er nogle rigtigt gode nogle indimellem.

Men så kom hende der Liza M fra Sverige. Jeg fik én af hendes bøger, og kan ikke helt huske hvad den hedder, måske er det Røde Ulv, måske ikke. Jeg har nemlig ikke bogen mere, da jeg blev meget skuffet over den. I bedste teenage surmule stil.

Ikke over selve historien, som sikkert var udemærket, men min skuffelse har simpelthen gennemsyret hele oplevelsen, så jeg har lykkeligt glemt alt om historien og aldrig siden læst noget af hende, for jeg er blevet dybt dybt mistroisk. (og måske en anelse stædig, men det behøver vi ikke at komme ind på her)

Jeg har det sådan at facts skal være på plads – man gør sit benarbejde ordentligt hvis man skriver en bog som andre folk gider at læse – og så har man styr på alt det udenoms. Såsom datoer. Og det har hun ikke. Det må være rimeligt nemt at tjekke om en eller anden dato falder på en onsdag eller en lørdag. Og i denne bog – tillod hun sig at påstå at jeg ikke er født på en tirsdag. Og så begyndte min mistro at sætte ind – hvad har hun så heller ikke styr på.. Mage til frækhed 😉 Så ikke mere Liza M til mig, tak.

Men så er det jo dejligt, at der er nogen som hedder Camilla, Stieg og Jussi!!

Reklamer

8 kommentarer to “Hende der Liza M”

  1. Ellen 21. februar 2011 hos 10:36 #

    Jeg er imponeret over din måde at lære fransk på. Sejt. Er din mand dansk eller fransk?

    Sjovt nok har jeg det lige sådan med LM – hun kan som en af de få slet ikke fange mig, mens stort set alle andre svenske og danske krimiforfattere kan. Jeg har ikke engang lagt mærke til, at hun ikke har gidet researche ordentligt; hun skriver bare ikke specielt godt, hvis man spørger mig. Men de andre, ja. Plus Åsa Larsson, som skriver fra det nordligste Sverige, og Mari Jungstedt, som skriver fra Gotland, og som jeg begge kan anbefale.

  2. kongmor 21. februar 2011 hos 11:42 #

    Nej, hvor rart at kunne dele sine aversioner 🙂
    Jeg kender slet ikke de to du nævner. Det er lidt svært at få danske krimier på fransk – jeg vil også helst læse på original sproget.
    Tak for komplimentet – men det virkede faktisk at lære mere sprog på den måde. Naturligvis også nemmere fordi jeg boede i landet, men alligevel. Der er en verden til forskel at se ordet skrevet og hørt det udtalt – bare se på dansk.
    First Man er fransk!

  3. Marianne 21. februar 2011 hos 14:14 #

    Ellen anbefalede mig Jo Nesbøs krimier – det var et godt bekendtskab, når nu man vil krimier 🙂

    • kongmor 21. februar 2011 hos 14:38 #

      Hende vil jeg kigge på på når jeg får muligheden!
      Tak skal du have

  4. Diktesoph 20. maj 2011 hos 20:43 #

    Ha!!! Just my point!!!

    • Kong Mor 21. maj 2011 hos 00:18 #

      Ja ikke???? Dumme dame sådan at skifte min fødselsdag ud..

      • Diktesoph 21. maj 2011 hos 01:26 #

        Ja hvad ligner det egentlig? Men lige præcis LM har jeg også haft tænkt om, at det da er utroligt så mange fejl der er i hendes bøger. Måske derfor de var så billige (Tror jeg købte hele serien for 200kr engang).

        • Kong Mor 21. maj 2011 hos 20:50 #

          Jeg ved det ikke – har aldrig læst noget af hende siden! Og bogen blev på magisk vis smækket i med det samme.

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: