Præsident eller Gaddafi

22 feb

Jeg er blevet valgt til præsident for den lille forældrekreds, som er på den skole hvor børnene går. (I må gerne sige formand hvis I bedre kan lide det – jeg holder nu lidt på det der præsident – det lyder bare så flot, meget flottere end formand) Grunden til at jeg meldte mig, var at jeg har en masse idéer til hvordan vi kan gøre denne skole endnu bedre. Jeg forestiller mig at et miks mellem dansk og fransk skolesystem må være noget nær det perfekte! Så siden jeg kom, har jeg mast mig ind i hver en lille sprække: skoleavis, webside, årsprojekt, anti-mobbe program, handicap oplysning og så videre og så videre.

Jeg havde bare ikke regnet med at blive præsident. Som i bare slet over-helt-hovedet ikke. Det havde de andre heller ikke.. Navnlig ikke hende som troede, at jeg ville være tilfreds med bare at være kransekagefigur, gøre alt det sure administrative arbejde og så i øvrigt lade hende få frit spillerum. Det var at gøre regning uden vært – og hun er blevet klogere. Meget klogere.

Min mening var absolut ikke at tage nogens plads – men nu er det ligesom mig som er valgt, så vil jeg da også have lov til at bestemme det som man må. Kan alligevel godt mærke nogle dræberblikke når jeg går forbi hende, men det er bare synd, man kan ikke være lige afholdt af alle. Jeg holder mig til alle reglerne og vil ikke gå på kompromis – især ikke når det drejer sig som en forening som rent faktisk har penge i kassen.

Men jeg kunne jo godt få idéer. Skulle jeg ikke hellere være ligesom Gaddafi? Han har da indrettet sig, må man sige. I snart 50 år har han enevældigt siddet der og bestemt – og som han siger – valg er unødvendigt.. Jeg kunne også sætte mig ind i min bil og tage en paraply – det regner godt nok ikke nu – mere for effektens skyld – og så meddele at jeg er lige her og at jeg ikke går nogen steder, vi alene vide!

Tror nu alligevel ikke jeg gider sidde i forældrekredsen i 50 år – bare til yngstedreng er ude af skolen, eller til jeg har fået indført brusebad efter sportstimerne – ja adddr, ikk’?

Reklamer

10 kommentarer to “Præsident eller Gaddafi”

  1. Svenne 22. februar 2011 hos 10:46 #

    Kære ven, lav forarbejdet, tænk det igennem og find modstanderens svage punkt(er). Hold fast i målet, så kommer resten hen af vejen. Ændringer er svære for nogle mennesker at skulle forholde sig til. Vi skriver 2011 og er nødt til at udvikle os, så go for it girl. 🙂

    • kongmor 22. februar 2011 hos 10:57 #

      Ja, på nogle punkter sidder de fast forankret i noget tyvende århundrede..

  2. Kirsten 22. februar 2011 hos 13:03 #

    Jeg vil også nok sige at præsident lyder bedre. Formand, det er sådan noget der minder om Mao og de der sutter man kunne købe i Irma.
    Næh, præsident er der respekt om og hvis der er nogen der ikke kan lide det så må de jo selv prøve at blive valgt.
    Det er utroligt som forældreråd og bestyrelser osv. kan få nogen mennesker op på barrikaderne – specielt dem der har øjnet en mulighed for at koste rundt med andre og få deres dominansbehov opfyldt på den måde. Og er i krig med alt og alle mens de koger intriger i alle hjørner. I stedet for at koncentrere sig om det de egentlig er valgt for: sørge for fuld unyttelse af ressourcer og forbedring af skolemiljøet.
    Held og lykke med projektet, det ville være flot hvis du kunne få lidt ændring ind i det stive franske system.
    Mine børn har hellere ikke tid til bad efter sportstimerne – det havde vi da dengang jeg gik i skole……

    • kongmor 22. februar 2011 hos 20:25 #

      Ja ikk? Præsident er meget sjovere!
      Folk har så meget at sige og mene om dette og hint – men når det kommer til stykket og de skal gøre noget konkret – så er de pludselig væk.
      Jeg håber jeg kan få givet skolen nye idéer og ny inspiration – det er såmænd det eneste jeg lige har i tankerne foreløbigt.

  3. Marianne 22. februar 2011 hos 17:20 #

    Tillykke og held og lykke med projektet. Det er altid rigtig dejligt, når der er aktive forældre omkring en skole – det gælder sikkert også i Frankrig.

    • kongmor 22. februar 2011 hos 20:26 #

      Tak skal du have!
      I bliver opdateret efterhånden som det skrider frem! 😉

  4. Ellen 22. februar 2011 hos 20:17 #

    Årh, hvor er det fedt, at du bare lige går ind og tryner de ‘etablerede’ – jeg elsker den form for engagement – især fordi du virkelig vil noget med at deltage og ikke har en pind til overs for personer som den kransekagefigur, der er sur over din blotte tilstedeværelse.
    Jeg glæder mig til at læse mere om, hvordan du kommer videre med dine ideer 🙂

  5. kongmor 22. februar 2011 hos 20:30 #

    Ja, som en veninde sagde: They won’t know what ‘hit’ them!
    Prøve at bremse mig selv så det ikke virker som om: NU skal jeg komme her og vise jer hvordan-agtigt for de er så irriterende den slags mennesker. Det har ligesom fungeret i mange år uden mig – de har måske bare brug for nye idéer.
    Jeg lærer jo også noget, i denne historie!

  6. Anne 23. februar 2011 hos 18:57 #

    …og så synes jeg jo, at du fortjener en speciel parkeringsplads, det burde da følge med sådan en Président-e titel 😉

Trackbacks/Pingbacks

  1. Navlepilleri « Kong Mor - 31. december 2011

    […] Præsidentvalg vundet: 1 […]

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: