Filo-hvad for noget?

26 feb

Ikke filosofi, selvom det også er vældigt interessant (og her vil jeg så liiige benytte lejligheden til at meddele at jeg engang fik 13 i filosofi. Selve 13tallet fortæller jo at der ER mange år siden. Det var godt nok ikke på et ret højt niveau, AVU eller sådan noget – men alligevel – jeg synes som sagt lige I skulle have det med)

Heller ikke filolog. Det er også meget interessant, men det ved jeg ikke en dyt om, og det har jeg absolut ikke fået 13, eller noget som helst andet i. Har aldrig gået på universitet. Så – der slap det ud..

Så er der filofax – sådan én havde jeg faktisk sidste år. Den var ret god – men det er heller ikke den filo jeg mener.

Filoler – er det ikke noget modelervoks agtigt ler? Nåååårh nej, det er med M og ikke med L.. Sorry 😉

Nej jeg mener bare filo, som i dej. Som i mad.

Hvad er det egentligt for noget? Er det i stil med min famøse 90’er pastasalat eller køkken-alrum – ord jeg ikke gerne tager i min mund? Kunne godt tilføje blåbær – men det er der andre som allerede har talt om, så det vil jeg lade være med.

Filo.. Man kan ligefrem HØRE på det at det er lidt suspekt, ikke? (hov – der mangler et komma før at, ikk’?) Sådan lidt – jeg lader som om jeg er noget fint og i familie med filosof og alle de andre filo’er, og så er det bare dej.. En ganske almindelig dej. Sådan noget man pakker andet mad ind i. Det er ikke engang noget i sig selv, men har brug for andre for at blive til noget. Sådan en wannabe, ville ældstesøn have sagt.

En af mine søde kusiner er gift med en englænder, og før jul skrev han meget ophidset og forarget på facebook om nogen, der havde lavet mince pies med filodej. Han nærmest spyttede sætningen ud i æteren, og jeg tror ikke at han overhovedet nedlod sig til at smage denne kulinariske nyhed.

Jeg anede ikke der var noget der hed sådan, men nu har jeg jo heller aldrig boet i København.

Altså – jeg skulle finde ud af hvad det var for noget, siden en engelsk kok havde gjort min kusines søde og venlige mand så harm, med sine mince pies i filodej.

Første skridt var at finde et sted det kunne købes. OM det overhovedet kunne købes i Frankrig. Ikke så ligetil, men det lykkedes. I køledisken med de 300 andre sorter af dej. Pizzadej, med eller uden krydderurter, butterdej, mørdej og hvad ellers man kan komme på af dej. Inde bagved – lå de på langs og nemme at overse, i en lille bitte bunke. Der røg en pakke ned i indkøbsvognen, uden at jeg havde nogen som helst idé om hvad jeg skulle bruge det til.

Næste skridt var så at finde ud af hvad jeg skulle lave af det. Der er opskrifter med filodej online, så det var bare at vælge. Besluttede ret hurtigt at det slulle være noget dessert noget, da jeg ikke er så god til fetaost, lam eller oliven, for SÅ stort er udvalget af opskrifter altså heller ikke. Derefter blev det meget nemt, da jeg ikke havde mere marcipan, og da det ikke lige er sæson for rabarber, var der kun en mulighed: nemlig pærer i filodej.

Det var en lidt sær konsistens det der filo. Jeg var ikke helt klar over hvornår indpakningen hold op og filo’en begyndte. Underligt og tyndt pergamentpapir, ikke fedtet overhovedet – bare lidt mærkeligt.

Nå jeg gik i gang. Fulgte opskriften til punkt og prikke, men følte mig en anelse som Michael Douglas i burgerbar fra “Falling down” da de små pakker kom ud af ovnen. De så bestemt ikke ud som på det udprintede billede, hvor fyldet ikke kom væltende ud som noget der havde det for varmt og bare svedte i pakkerne, men tvivlen kom filo’en tilgode.

Og i selskab med vanilieis og resterne af chokolade/pære fyldet forsvandt hver en krumme.

Filodej

Nu ved jeg så hvad filodej er – jeg er ikke imponeret, men kan da godt lave det igen hvis det endelig skulle være.

Men I kan altså godt hilse Jamie og sige at som nærmeste omgangskreds til mince pies, passer det i hvert fald ikke!!

Reklamer

5 kommentarer to “Filo-hvad for noget?”

  1. Marianne 27. februar 2011 hos 14:37 #

    Det ser ellers lækkert ud! Jeg har aldrig turdet at kaste mig ud i filodej – og hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg ikke om din beskrivelse har fået det til at virke mindre kompliceret 😉 Jeg må vist hellere holde mig til filosofi!

  2. Kong Mor 27. februar 2011 hos 17:08 #

    Det var nu ikke svært overhovedet – det var bare helt anderledes end noget jeg har lavet før.
    Men filosofi ved man ligesom hvad er 😉

  3. Ellen 27. februar 2011 hos 17:44 #

    Jeg havde en filodejsperiode for nogle år siden. Af en eller anden grund fængede det aldrig helt hos os, men det var da meget sjovt at få afprøvet. Jeg holdt mig mest til hovedretterne, for vi kan vældig godt lide både feta og lam 🙂
    Det så ud som om, man havde glemt at fjerne madpapiret, men det smagte heldigvis ikke sådan…

  4. Kong Mor 28. februar 2011 hos 10:27 #

    Åh ja – lige nemlig. Det var som om madpapiret bare fortsatte.
    Underlig form for mad egentlig, sådan lidt palmeblad agtigt.
    Nå – fred være med Jamie – jeg fik afprøvet det!

Trackbacks/Pingbacks

  1. Det sidste filo! « Kong Mors verden - 26. marts 2011

    […] havde jo stadig ½pakke filodej liggende fra dengang, jeg skulle finde ud af hvad det var for noget. Kunne ikke rigtigt lide at smide det ud, og jeg kan stadig ikke lide hverken feta eller oliven, […]

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: