Duften af nyfødt

1 mar

Tænk engang, yngste pigen bliver 12 år idag.

Jeg fløj rundt igår, fik bagt hendes elskede kanelsnegle, tebirkes og pakket de sidste gaver ind. Bordet blev pyntet og gaver fra bedsteforældrene og gudmor er velankommet og blev lagt sammen med de andre gaver på bordet og venter på at prinsessen bliver vækket med sang og flagviften.

Da alt var klart satte jeg mig i mørket og kiggede ud over æblebakken og så på lys fra landsbyen på den anden side af bakken, og tænkte på den første aften i hendes liv.

Kunne fornemme stemningen fra dengang, og pludselig var jeg tilbage:

Mørket sænker sig over byen, og i tusmørket stifter vi bekendtskab. Min lille pige og jeg. Et helt nyt liv tager sin begyndelse, kun få timer gammel, og fødslens tumult er allerede langt borte.

Her er vi midt i evigheden, kun hun og jeg. Følelserne er næsten for store til at beskrive dem. Jeg mærker bare varmen i hele kroppen af at her er et lille nyt barn, netop landet fra en anden planet, og hun ligger her og kigger på mig med store rolige mørke øjne.

Dette er livet i koncentreret form, og selvom vi har været to om det, er faderen næsten glemt i denne time mellem dag og nat; ikke-liv og liv. Der eksisterer ikke andet i dette hellige øjeblik, end os to; inderligheden har slået en tidløs boble op omkring os, og vi flyder bare af sted i vægtløs tilstand.

Hun har en hemmelig duft af nyt rent, og urgammelt; som jeg genkender fra de andre børn. En lugt som vækker noget voldsomt og primitivt, næsten dyrisk i min bevidsthed. Visheden om at dette er mit barn og at jeg kunne slå ihjel for dette lille liv. Jeg tror at denne lugt er en del af hendes kunnen, denne lugt skal vække mit “moderinstinkt”.

Men det varer kun kort – en lille uge eller så, og kommer ellers kun lejlighedsvis tilbage, når børnene er syge eller bange, og har brug for ekstra opmærksomhed. Jeg kan lugte når mine børn er ved at blive syge – jeg sværger! Det er ikke helt forkert, når man siger at man kunne spise dem – jeg har ALDRIG i mit liv oplevet en mere forførende og vidunderlig duft! Det dufter af inderlig kærlighed, af drømme og forventninger – af næsten lykke…

Lykken som ikke er en blivende tilstand, det er små glimtende lyn, som pludselig lyser hverdagen op, og forsvinder ligeså hurtigt som de kom, men som efterlader en varm fornemmelse af, at jeg har valgt rigtigt.

Som når alle ens bange anelser bliver gjort til skamme, og de store – som slet ikke er spor store endnu – dukker op, og i stedet for at gi’ deres mor et knus, skubber mig til side med et: Mor, hvor er baby’en, hvor er hun – åhh hvor er hun sød. Og de er ved at revne af stolthed over at holde hende, og storesøster giver hende et forsigtigt lille kys på hånden – jamen så er jeg solgt til tårer og stanglakrids.

Og livet går videre med stormskridt, og der er ikke rigtigt tid til noget mere, men der er øjeblikke af intens kærlighed, og også selvom man ikke sover særligt meget mere, og man får revnede brystvorter, så er de rolige nat måltider, mellem søvn og bevidsthed, en oase af fred hvor min lille pige og jeg sejler videre i vores vægtløse boble, i sikker forvisning om at alt er godt og livet er et dejligt sted at være.

Det er som sagt 12 år siden, men den slags øjeblikke bliver siddende i sjælen altid!

Tillykke!

Reklamer

14 kommentarer to “Duften af nyfødt”

  1. Inge 1. marts 2011 hos 08:56 #

    Tillykke med yngste pigen, smukt skriv om det at være mor.. 🙂

    • Kong Mor 1. marts 2011 hos 10:09 #

      Tak skal du have! For begge dele 😉

  2. Anne 1. marts 2011 hos 09:14 #

    Livet ER et dejligt sted at være – smukt skrevet, og TILLYKKE til yngstepigen!!

    • Kong Mor 1. marts 2011 hos 10:09 #

      Livet ER lige nemlig et dejligt sted at være.
      knus

  3. Lise 1. marts 2011 hos 09:17 #

    Tillykke med hende! og saa fint skrevet!

    Knus fra Lise

  4. Marianne 1. marts 2011 hos 15:11 #

    Tillykke med yngstepigen :-). Du fik også lige sendt mig tilbage til den der første tid efter fødslen – duften, øjnene, stemningen osv. Det var/er da stort.

  5. imangelafbedre 1. marts 2011 hos 17:17 #

    Nååååwwww….

    Tillykke med tøsen 🙂

    • Kong Mor 1. marts 2011 hos 21:44 #

      Tusind tak skal du have! 🙂

  6. Madame 1. marts 2011 hos 19:35 #

    Det var meget smukt at læse – tillykke med din datter!

  7. Ellen 1. marts 2011 hos 22:51 #

    Til lykke med hende 🙂
    Jeg er (naturligvis) enig med de andre i, at du har skrevet et dejligt stykke prosa, som pga. dine ord blev til poesi.
    For mig er det godt 34 år siden, og jeg kan stadig huske hvert sekund, som var det i går.
    Den med at børn lugter anderledes, når de er ved at blive syge, kan jeg godt genkende. Måske er det noget pjat, men det er lige meget… vi tror på det!
    Når C ringer fra UK, kan jeg høre, om hun er halvsløj, selv om hun forsøger at skjule det for mig 🙂

    • Kong Mor 1. marts 2011 hos 22:59 #

      Tusind tak for de smukke ord!!
      Ja der er måske mere mellem himmel og jord.

      Og ja – det er bedøvende ligemeget om det er eller ej – så længe vi tror på det!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: