Grøn sauce

1 mar

For at fejre sådan en 12års fødselsdag skulle vi ud og spise. Valget faldt på en slags Fransk Jensens, nu ikke at forveksle med Frank Jensen. Restauranten er kendt for sit amerikanske koncept: typisk børnefamilievenligt, men da det var på en almindelig tirsdag, slap vi for 300 andre børnefamilier og fik det hele for sig selv.

Jeg undrer mig bare lidt over at sådan et sted vil være bekendt at have toiletter med helt afsindige dårlige spejle. Lyset gjorde også sit til at jeg fik øje på utallige pletter og rynker, samt en bunke grå hår, jeg ikke lige havde stiftet bekendtskab med før. Betryggende nok havde pigerne det på samme måde. Spejlene må komme fra samme leverandør, som leverer spejle til de butikker hvor jeg prøver badedragt engang hver femte år.

Efter vi havde vasket hænder, blev jeg nok en anelse pjanket, smittet af den generelle gode stemning, og jeg skulle absolut vise pigerne hvordan Madonna og vi andre gjorde dengang i slut 80’erne når vi skulle have rystet krøllerne på plads.

I kan godt huske det ikk’? Med sådan en tørre-hånd-blæse-fidus omvendt – lige op i næsen. Det var næsten som at være der selv. Tilbage i 80’erne altså. I bedste desperately seeking Susan-stil.

Det har måske noget at gøre med at jeg ikke så tit kommer i byen, men jeg morede mig altså storartet, og fik lavet nogle vældigt vellykkede imitationer på faldskærmsudspringere med blafrende kinder. Og pigerne var ved at dø af grin over deres tossede mor, og håbede meget inderligt at nogen andre ville komme ind så jeg kunne blive flov, hvad jeg nu sjældent bliver.

Det skete dog en gang i England, på en meget fin indisk restaurant, hvor jeg i ren befippelse over at ungerne, som dengang var små – eller i hvert fald mindre end i dag – måske kunne vælte et eller andet, selv fik verfet til en skål med noget lysegrønt flydende stads. Det fylder rigtigt meget, sådan flydende noget, ud over en hvid damask dug.

Utroligt så meget der kunne være i sådan en lille bitte ussel sauceskål. Ungerne snakker stadig om det, og om hvor pinligt det var at sidde ved samme bord som mig. Jeg mindes endnu hvordan jeg desperat prøvede at skrabe indholdet tilbage i sauceskålen med hænderne, hvorpå de jo også blev grønne, så dem prøvede jeg diskret at tørre af i kanten af dugen, så den blev faktisk ret snasket til sidst. Og de indiske tjenere stirrede ondt på mig resten af måltidet. Måske var det svært at få det grønne af dugen.

Nå, men på denne her Franske Jensens, er der heldigvis ikke sauceskåle med flydende grønt snask i, det er sådan nogen gedigne tallerkner som ikke så nemt bliver væltet af pinden. Og folk ser ikke underligt på mig når jeg taber ting ud af min fajita..

På deres hjemmeside står der at man skal sige til hvis det er en fødselsdag, så da vi kom, fortalte jeg dem naturligvis at damen i lyserødt blev 12 år. Vi blev færdige med at spise og så nu lidt langt efter vores servitrice for at kunne bestille dessert, da hun kom hen og konspiratorisk  hviskede, skal jeg komme med det nu?

Jeg nikkede tøvende, uden dog helt at vide hvad jeg sagde ja til – og pludselig kom 5 tjenere.. med kage og flødeskum med lys i og de sang fødselsdagssang og tog billeder. Og der blev klappet og råbt tillykke fra de omkringliggende borde! Hurra hurra!

Før vi tog hjem, kom de og afleverede et billede til fødselaren, som var meget glad – nok mest fordi der var en udmærket chokoladekage under lys og flødeskum. 

Men det var First Man og ikke jeg, som smed et stykke chokoladekage iført flødeskum, ned ad maven på sig selv – til stor moro for alle – nok mest mig, fordi jeg håber lidt at fokus nu er flyttet og at de måske glemmer den historie med det grønne sauce.

I hvert fald – syntes yngste pigen det havde været alle tiders herlige dag – lige som en fødselsdag skal være, med bobler i maven og pjat i hovedet.

Reklamer

12 kommentarer to “Grøn sauce”

  1. Ellen 2. marts 2011 hos 09:54 #

    Du er måske en anelse optimistisk at tro, at fokus helt er fjernet fra dig – nu har de bare noget på jer begge to 😉
    Men hvor har hun haft en skøn fødselsdagsaften – det er et kanongodt koncept, som, udover at gøre børn og forældre superglade, sikkert også betaler sig på anden vis, for sådan noget må nødvendigvis rygtes ude omkring og skaffe flere kunder til huse.

    Og så skulle det forbydes at fremstille den slags spejle… de kan også fås i DK, men det har du nok opdaget 😉

    • Kong Mor 2. marts 2011 hos 10:16 #

      Hmmpf – nu troede jeg lige 😉 men jo jeg ER jo optimist!!
      Ja, hendes aften var en dejlig slutning på en god fødselsdag.

      Har godt set de der stygge spejle i Danmark også. I H&M er de simpelthen 3fags så man kan nyde synet fra flere vinkler..

  2. Inge 2. marts 2011 hos 11:40 #

    Hihi.. skøn fødselsdags beretning.. jeg klukgriner over din grønne sovs historie.. gud ved hvorfor tjenere på fine restauranter ikke har humor.. 🙂
    Herregud det er jo bare grøn sovs… 😀

    • Kong Mor 2. marts 2011 hos 16:12 #

      Ja ikk’? Man skulle tro at de alligevel kogte deres duge..
      Vildt overdrevet reaktion 😉

  3. Marianne 2. marts 2011 hos 14:13 #

    Lige sådan en føs’da skal holdes.
    Jeg forstår heller ikke de der spejle. Jeg tror, man ville købe meget mere, hvis spejlene var en anelse buede (indad) og lidt røgfarvede og lyset i øvrigt dæmpet – det kunne være, at man så tog en dessert også på restauranten, eller en lidt vildere badedragt i H&M. 🙂

    • Kong Mor 2. marts 2011 hos 16:13 #

      Jamen lige præcis – der er ingen handelstalent mere. Vi vil kun have den rå og modbydelige sandhed..
      😀
      Og så måske gå lidt mindre i badedragt..

  4. Helle K. 2. marts 2011 hos 20:01 #

    Den der grønne sovs griner jeg også af… og så kender jeg også godt det med at være pinlig ud over alle grænser 🙂

    • Kong Mor 2. marts 2011 hos 20:15 #

      Det var da dejligt at høre at man ikke er alene!! 😉 om at være pinlig altså

  5. Madame 2. marts 2011 hos 20:09 #

    Skøn fødselsdag I havde – og nu må fokus da være fjernet fra din grønne sauce 😉 Åh ja, jeg har også været ude for dårlige spejle, men jeg fortrækker absolut dem, der gengiver mig gyldenbrun og med smækre former 🙂

    • Kong Mor 2. marts 2011 hos 20:16 #

      Ja dem foretrækker jeg så afgjort også.
      Der er bare ikke så mange af dem i omløb mere, det er sjovt jeg synes der var flere dengang i 80’erne.

      Og ikke mere sauce verte til mig nej 😉

  6. The Blogless Sister 5. marts 2011 hos 02:14 #

    Tillykke
    …og så mener jeg i øvrigt at nogen burde forske i det der med ændret massefylde (hvordan indhold af lillebittebitte skål kan fylde SÅ meget når det forlader lillebittebitte skål). Har du nogensinde prøvet at douche sidemand i fly med en af de der små mælkebeholdere, som iflg etiketten indeholder 0,0001 l. mælk – kaskader, siger jeg bare. Suk.

    • Kong Mor 5. marts 2011 hos 09:12 #

      Du har helt ret – der skal forskes i det. Man kan også bruge det eksempel med ca 1 dl mælk i baby – det fylder uforholdsmæssigt mere når det bliver kastet op igen.. 😀

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: