Dogmefilm

Jeg har et udmærket lille digital kamera som er fint til de billeder jeg skal tage. Jeg kan dog godt indimellem drømme om et større – og bedre liv – nu med telelinse.

Men foreløbig klarer jeg mig med mit lille flade tag-med-overalt.

Det er der åbenbart også andre der gør, for indimellem finder jeg sære billeder og de mærkeligste film som jeg ikke aner hvor kommer fra. Eller det vil sige, det er dog som oftest et af de yngste royale børn som har haft fingrene for langt fremme på on/off knappen.

Blandt de stilleben jeg har fundet imellem år og dag, er:

Billede af en sko, venstre – uden snørebånd og meget beskidt,

Billede af undersiden af en køjeseng

Billede af blondinens madskål. Close up.

Endnu et close up, denne gang af blondinens snude.

Da jeg skulle sætte billede ind af indholdet af min bogreol fandt jeg også et billede af en elektrisk radiator – ret umotiveret helt alene midt på gulvet.

Så er der også et utal af billeder som jeg, selv med min bedste vilje ikke kan se hvad forestiller. Skygger, former, ganske åbentlyst almindelige ting, ofte ganske klare billeder, som det er mig komplet umuligt at placere.

Derudover er der lavet film, underlige eventyr, fanget juleøjeblikke eller de har lokket blondinen til at spille med i en af deres ting.

Det er simpelthen ren dogme – håndholdt, og rigtig meget on location, mord er – heldigvis – aldrig forekommet og instruktøren er faktisk helst fri for at jeg finder ud af hvem han eller hun er.

Et udpluk af film genren: vi har ”Julestemning på spansk” og da musik må anvendes hvis det forefindes på optagelsesstedet gjalder “Felice Navidad” ud i hovedet på én, mens man oplever en lille dreng der danser rundt med kamera i særdeles håndholdt position, mens han højlydt synger med på sit allerbedste spansk, utålmodigt ventende på juleaftens komme.

Så er der ”lille dreng i soveværelset” – en historie om en dreng ved navn Theodor (hvor FÅR han det fra?) den stopper dog lidt brat, da en irriterende pige, forklædt som hans storesøster, uventet og afgjort ikke med i manuskriptet, kommer ind i soveværelset og spør’ hvad i al verden han foretager sig med mors kamera – her er der så lidt håndgemæng, indtil hun bemægtiger sig kameraet og får det slukket.

Vi har også ”Blondine-pot” hvor Blondinen dog ikke er helt klar over AT hun har hovedrollen i en alternativ Askepot opsætning. Her bliver filmen også afbrudt af en noget utålmodig mor der hidkalder beskidt søn til et tiltrængt bad.

Og sådan får man små overraskelser hver dag som konge og mor til 4 royale unger!

Jeg siger det bare: Von Trier og alle I andre, I skal ikke tro jer alt for sikre på jeres laurbær – pas I bare på – arvtagerne kommer!