Mindes engang i DK, hvor jeg stod i et stort indkøbscenter på Fyn (der er vist kun det ene, ja) og købte china take away til de 4 royale efter en lang shopping dag, da en dame gav sig til at råbe efter ældste dreng, der var gået i teen-mode, det vil sige han stod og stirrede ud i luften, tilfældigvis i hendes retning.
Men som alle teendrenge med tanker for intet andet end sig selv – og så måske Ronaldo – havde han med garanti ikke skænket damen en eneste tanke før hun gav sig til at brøle op, på trods af, at han åbenbart havde stirret i hendes retning i 7-8 minutter.
Hun råbte ham op i hovedet, om han ville stjæle hendes ting, mens hun indigneret skubbede sine børn væk.
Ældstedreng løftede noget desorienteret blikket og kiggede først rigtigt på den ophidsede dame, dernæst forsøgte han at få øjenkontakt med mig.
Det lykkedes!
Jeg var allerede på vej hen imod dem, og spurgte damen – okay indrømmet, en anelse sammenbidt – hvad der foregik – og hvorfor hun råbte efter min søn.
For er der noget jeg er stensikker på, så er det at ældstedreng aldrig, aldrig, nogensinde ville være uhøflig overfor en fremmed dame.
Hun stod stadig og råbte, men var nu på vej over i en anden boldgade – hun mente at han stirrede på hende fordi han var racist. Det forholdt sig nemlig sådan, at damen ikke havde helt samme hudfarve som ældstedreng, og hun var derfor overbevist om, at hans stirren på hende, var affødt af inderlig afsky for mennesker, som ikke er grise-lyserøde.
Det ville hun ikke have turdet påstå, hvis hun havde vidst hvem jeg var. Jeg blev fuldstændigt stjernetosset og tændte helt af. Ikke sådan på råbe måden, mere på hvæse måden. Jeg er nemlig SÅ allergisk overfor den slags sekteriske mennesker.
Oftest har den slags mennesker som trækker racisme trumfen i tide og utide, nemlig selv et problem med folk af anden etnisk oprindelse end dem selv, tyv tror hvermand stjæler.
Der havde efterhånden samlet sig et større opløb omkring os, og velviljen var ikke helt på damens side.
Ældstedreng var, som enhver anden teendreng, på det tidspunkt ved at gå i gulvet af skam over at have påkaldt sig så meget opmærksomhed.
Damen blev ved med at råbe og spurgte mig til sidst hvorfor han så stod og kiggede på hende hvis han ikke ville stjæle og han i hvert fald ikke var racist.
Så jeg gjorde kort proces, for at få os alle sammen videre, smilede derfor kattesødt til damen og sagde: det er måske fordi han synes du er smuk.
Hun gik HELT i stå. Anede ikke hvad hun skulle sige, men bakkede så hen til sin egen indkøbsvogn og fortrak med sine børn – helt uden at råbe.
Mit blodtryk var til gengæld flere timer om at nå ned på et normalt leje igen.
Der mødte damen sin overmand.. quinde.. Kanon afslutnings replik, det er den slags “slukket og lukket” kommentarer jeg ville ønske jeg kunne rumme at få sagt, i stedet bliver jeg iskold og giftig når jeg møder sådan en ubegrundet racisme anklage, jeg er ski ikke racist, alle skal opføre sig ordentligt uanset hud og hår farve.. den der råber højest og mest, har ikke mest ret.. 🙂
Lige præcis – der findes idioter alle vegne – både i lyserødt, brunt og gult og hvad vi nu ellers har af mangfoldighed!
Men det gjorde mig så meget mere harm når jeg nu vidste at det ikke var det drengen stod og tænkte på!
Godt, at du var hurtig i replikken.
Det er nemlig meget irriterende, at man ikke kan sige noget til nogen ‘af anden etnisk herkomst’ uden at blive anklaget for at være racist.
Jeg har været ude for en episode tilsvarende din, men min udgangsreplik var desværre ikke lige så genial… jeg fik dog gjort det umisforståeligt klart, at det intet havde med racisme at gøre – bare med ganske almindelig opdragelse 🙂
Det er lige nemlig ganske frygteligt irriterende!!
Jeg plejer ellers også tit at savne at give svar på tiltale, men det er sket et par gange at den lige har været der, så man kan smide den perfekte replik i knolden på en som skal have lukket munden, lige NU.
🙂
Men for søren hvor er det svært at forholde sig roligt!
Intet skal komme imellem en mor og hendes unge 🙂
Nope 😉
din blog mangler en “like” knap 🙂
Åhh jammer – er det så nu jeg afslører min totale mangel på kendskab til opsætning?
Enten er det et smukt kompliment – eller også er der vitterligt en knap.. Det er direkte pinligt hvor lidt jeg ved 😉
Jeg siger ellers så mange tak og har prøvet at lave knapper til dig.. det ser lidt overvældende og gult ud.. 😉