Søsterkærlighed og utætte tårekanaler

7 mar

Som regel skal de royale unger i seng forholdsvis tidligt. Dagene i det franske skolesystem er lange og udmattende, og den efterfølgende, ofte timelange, lektielæsning trækker også tænder ud, så for at være i stand til at stå op næste morgen, er de to mindste i seng senest 20.30 og de snorksover når de to store går i seng senest 21.30.

Og da alle sover inden 22.00 kan jeg udlede at de må have brug for det. Men derfor er der ting de går glip af i fjernsynet. Især her i Frankrig hvor mange programmer er lidt senere end i Danmark.

Det drejer sig især om Barnaby som kommer søndag aften. Altså er ferier en kærkommen tid til at nyde at man kan følge med i alle mordene i Midsomer. Jeg tror for resten at der ikke der kan være ret mange mennesker tilbage i det område mere. Med et gennemsnit på 3 mord pr. episode, og serien kører nu på 9.sæson, så kan I godt selv regne ud at det må være en yderst lukrativ affære at være bedemand på de kanter.

Og ja, jeg ved godt at Midsomer slet ikke findes, men alligevel!

I søndags var ingen undtagelse, og yngste pigen spurgte om hun også måtte se med. Og det måtte hun efter nogen overvejelse godt, jeg har lidt en tendens til at glemme at hun er 12, fordi hun bare er lillesøster pr. definition.

De to søstre sad så i hver sit hjørne af den ene sofa, First Man og jeg i den anden, men ved andet mord – første mord var vi ikke vidne til, vi så kun liget flyde rundt i en svømmepøl – som sagt ved det andet mord, der var lidt spektakulært = lidt tomatketchup ved mundvigen, skete der noget ovre i den anden sofa.

En indre fjeder gik, ved synet af dette teaterblod, løs i yngste datter, som godt nok beholdt sin popo på samme sted, men hele overkroppen svingede i en elegant bue over og landede direkte i armene på ældste datter.

Det lignede lidt en metronom, og kors hvor gik det stærkt – svuuush sagde det og så lå hun i søsters favn.

Nu er det ikke fordi de tit er uvenner, de er bare ikke så tit søstre på den der kærlige kramme måde, så synet af de to tøser der lå helt tæt sammen, var lige lidt mere end mit sentimentale moderhjerte kunne holde til, og der blev vist lidt fugtigt i den ene øjenkrog.

Egentligt ret sært, det der med at blive utæt når man bliver rørt, det kommer efterhånden som man bliver ældre. Lad det være helt klart at jeg kun taler om utæthed i øvre regioner!

Altså, de der utætte tårekanaler er ikke noget man er født med. Som 12årig kan jeg huske min forbavselse over at moster sad og vandede høns til en eller anden engelsk tv serie. Herskab og tjenestefolk eller noget lignende. Konsterneret gik jeg ud til mormor og spurgte hvorfor moster sad og ’tød’ inde i stuen. Svaret var, at en eller anden vist nok var død. Jeg forstod det ikke – det var jo bare en film, for syv sytten.

Jeg mindes til gengæld også ganske tydeligt første gang det så skete for mig. Jeg var 17 og sad og smovsede gamle film. Jeg vil ikke gå i detaljer, men kan da fortælle at The Brief Encounter ramte mig som en forhammer i mellemgulvet og sendte mine tårekanaler til tælling – K.O.

Helt galt blev det da, ved ankomsten af mine børn. Jamen altså, antallet af tårer der triller ved synet af noget som ikke er trist, overstiger da langt det der falder når der så for en gangs skyld rent faktisk ER noget at pive over, hvor man bare er stærk og tager sig sammen.

I hvert fald sad jeg der i søndags, med mine fugtige øjenkroge og alle de andre mærkelige talenter jeg ellers har, og glædede mig, om ikke andet, over at lillesøsteren på metronom måden havde svinget sig over i storesøsters favn i fuldstændig sikker forvisning om at der var plads til hende, der.

Jeg mener, hun væltede jo ikke over til os, på moar-red-mig-måden.

Så gør det jo ikke så meget, at det ikke sker så tit, når bare de ved at det er muligt!

Reklamer

11 kommentarer to “Søsterkærlighed og utætte tårekanaler”

  1. imangelafbedre 7. marts 2011 hos 08:30 #

    Hehe – ja, bedemændene har det sikker ret lukrativt! Jeg har også en forkærlighed for engelske og svenske tv-krimier 🙂

    Søsterkærlighed er dejligt 🙂 Og jeg græder også ekstremt meget efter jeg er blevet mor. Jeg har tit kørt i bil og hørt P1 og tudede, fordi de har fortalt om hjemløse eller forladte børn…

    • Kong Mor 7. marts 2011 hos 17:46 #

      Bare du kan se at køre 😉 men ja – jeg kender det godt.
      Det mest pinlige er hvis det er sådan noget kikset noget man tuder over – sådan i stil med himmelhunden.
      HVer gang vi ser film skal ungerne ALTID kigge på moar – tuder hun eller gør hun ikke 😉

  2. Ellen 7. marts 2011 hos 08:31 #

    Nårh, hvor sødt… jeg ville også have være blevet en smule sentimental.
    Jeg brød totalt sammen over ‘Love Story’, men det var nok før din tid 🙂 Det var meget pinligt, for jeg var jo i biografen med en ven… vi blev nødt til at tage en taxa hjem – han ville ikke følges med mig på gaden, fordi jeg slet ikke kunne holde op med at tude.
    Bortset fra det, synes jeg, at tærsklen for sentimentalitetspunktet falder med årene – der skal mindre og mindre til at røre mig dybt.

    • Kong Mor 7. marts 2011 hos 17:44 #

      Ha ha – jeg kan lige se det for mig 😉 dig i taxa – drenge er nu også så sarte!!
      Jeg tænkte det nok – det der sentimentalitetspunkt må være omvendt proportionelt med ens alder!!

  3. Marianne 7. marts 2011 hos 11:19 #

    Jeg har det også sådan, at der ikke skal så meget til længere før tårerne flyder – og den med søskendekærligheden, det er en stensikker tårerperser. 🙂

    • Kong Mor 7. marts 2011 hos 17:43 #

      Det er de utroligste ting der kan få en til at tude!!
      Men ja – især søskendekærlighed er fantastisk!

  4. Lene 7. marts 2011 hos 17:06 #

    Det er med i manualen over det at blive mor: man bliver pylret, rørstrømsk og alt muligt andet 🙂
    Og jeg tudede også til Love story, Ellen, men var heldigvis kun sammen med en veninde 😉

    • Kong Mor 7. marts 2011 hos 17:42 #

      Tænk engang – det må være hormoner.. 🙂
      Kan huske jeg har hørt om Love Story men jeg kan ikke huske jeg har set den.

  5. Ældste datter 11. marts 2011 hos 19:49 #

    “Tød” du??! Tænk, det lagde jeg slet ikke mærke til. Jeg mindes kun det forbavsede blik og kommentaren: “Det gik sørme hurtigt!” (:

    • Kong Mor 11. marts 2011 hos 21:32 #

      Det er altså heller ikke meningen at ens unger skal se at man piver – når man piver 😉

  6. Tess' 19. marts 2011 hos 14:08 #

    Hej kong Mor det er rigitg hvad du siger.. du er en rigitg kong mor….. 😀 Hilsen Pigen der hele tiden er sulten…..
    Det jeg at siger er at jeg er rigtig SULTEN, hvad må jeg få at spise kys.

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: