Skriv et digt – NU

8 mar

Ældste datter har fået en opgave i fransk – at lave i vinterferien: Skriv et digt. Det skal være et engageret digt, om noget som de er personligt imod. Det skal ydermere indeholde:

Personificering

Metaforer

Anaforer

Sammenligninger

Apostrofer

Ord som har med ”oprør” at gøre

Relative bisætninger

Tal lige om det frie initiativ. Hvordan er det noget man gør på et fremmed sprog? Skriver et digt, altså.

Det har jo i mit hoved intet med et digt at gøre hvis man har alle disse retningslinjer. Et digt er sådan noget man slet ikke kan lade være med at skrive – jeg mener – det er jo ikke en præfabrikeret festsang vi har med at gøre.

Da jeg første gang så indersiden af en fransk børnehave engang i april 1998 forlod jeg stedet, efter rundvisningen – stortudende.

I et klasseværelse til 32 små 4årige puslinger, var der 32 absolut helt og aldeles fuldstændig identiske regnbuer. Og højdepunktet på rundvisningen, var et lille bitte fjernsyn som børnene skulle sidde og glo på når det regnede. Jeg var ikke langt fra at gå i chok.

Denne traumatiske oplevelse har i mange år stået for mig som værende symbolet på det manglende frie initiativ i det franske undervisnings system.

Og jeg har elsket den danske børnehave uhæmmet, og glemmer aldrig den dejlige pædagog som – mest – tog sig af yngstedrengen indtil han var klar til at blive sendt videre i systemet.

Yngstepigen kunne derimod ikke lide børnehaven. Som i overhovedet ikke. Hun ville lære noget og kom derfor i skole som 5årig – ikke specielt begavet, bare videbegærlig!

I Danmark har børnene lært initiativ og frihed under ansvar. Men de har ikke fået sat de små tabeller fast med syvtommersøm, ej heller grammatiske regler i tysk eller uregelmæssige engelske verber at kunne udenad. De har heller ikke lært at tie stille – helt stille – i timen for at skabe arbejdsro for hinanden.

Det er nemmere at gå i skole i Danmark hvis man ikke gider lave så meget – tro mig – jeg taler af erfaring.

Måske nogle af mine gamle klassekammerater læser med her, men jeg er fuldstændigt overbevist om at min gamle fysiklærer ikke ved hvem Kong Mor er, så jeg kan med sindsro afsløre hvordan jeg læste fysik lektier i 10.klasse: 2 minutter før timen startede, skimmede jeg dagens lektie – bed mærke i et par ord eller 3 – gik ind, satte mig på forreste række og rakte hånden op når læreren kom ind og spurgte om der var spørgsmål. Så var han sød at gennemgå det hele for mig, og jeg behøvede således aldrig lave mine lektier – det klarede han fint for mig.

Jeg fik altså 9 til eksamen – uden at have åbnet bogen i et helt år – og jeg har aldrig brugt fysik siden. Jeg klarer mig ganske udmærket uden skulle jeg hilse at sige, tak! Den slags er direkte umuligt i Frankrig.

Det kommer sikkert også an på hvilken skole og hvilke lærere man har, men her i Frankrig har de fået den kedelige udenadslære med i bagagen.

Og det viser sig så, når lektien hedder – skriv et digt. NU. Med de og de retningslinjer.

Men det gjorde hun da bare – så – og jeg sidder tilbage, klør mig i nakken og tænker: hvad er nu en anafor?

Godt jeg ikke går i skole mere.

Advertisements

11 kommentarer to “Skriv et digt – NU”

  1. Ellen 8. marts 2011 hos 10:14 #

    Hmmm. For lidt og for meget.
    Det var dog en skrækkelig børnehave – forstår godt dit chok.
    Den franske skoleudgave her er helt klart for meget, men den danske skole lader i for mange tilfælde for meget tilbage at ønske (undskyld, Marianne… det er ikke personligt ment…).
    Hvad med den go’e, gyldne middelvej?
    Din datter tog det alligevel i stiv arm at få sådan en opgave – godt gået af hende 🙂
    Din måde og lignende metoder til at komme igennem skolen på uden at overanstrenge sig, kender jeg så glimrende… den holdt helt op gennem gymnasiet (undtagen naturligvis for stile og andre skriftlige opgaver) – jeg holdt stædigt fast i “Hvorfor knokle sig til et 11-tal, når man kan få 8-9 uden at lave en pind?” 😉

  2. Kong Mor 8. marts 2011 hos 11:49 #

    Lige nemlig – for lidt og for meget. Jeg tror en blanding mellem flere skolesystemer er det tætteste vi kommer på en gylden middelvej.

    Jeg synes måske at mine børn ikke har fået nok viden – eller måske har de fået tilbudt viden – men ingen krav om at det absolut skulle læres.
    Jf. vores erfaringer med at man behøver ikke at knokle i Danmark, man kan sagtens klare det alligevel.

  3. Marianne 8. marts 2011 hos 12:38 #

    Thi hi Ellen 🙂
    Jeg tror, i øvrigt I har ret – for lidt og for meget. jeg vil nødig bytte vores danske skolesystm ud med andre, men derfor mener jeg sagtens vi kan lære noget af hvordan de gør andre steder. Og måske er vi blevet for slappe i Danmark.
    Fedt at hun fik lavet digtet trods den stramme styring 🙂

    • Kong Mor 8. marts 2011 hos 19:16 #

      Jeg tror – men det har jeg vist sagt før – at Danmark skal passe på ikke at falde i søvn på forgangne tiders succes.
      Men jeg ved bare ikke hvordan det kan organiseres rent praktisk at man får lært fra andre lande.

  4. imangelafbedre 8. marts 2011 hos 17:19 #

    Må vi ikke høre digtet???? 🙂 Øhh…eller nu kan jeg ikke fransk…men så kan du oversætte 🙂

    Jeg har gået i skole i USA i et år (5.klasse) – det var virkelig sjovt at prøve, men jeg fortrækker nu det danske system, selvom jeg også synes det har nogle mangler.

    Der var en artikel på politiken.dk den anden dag om en dansk mor til 4, der boede i Frankrig. Hun skrev om skolesystemet – jeg kom til at tænke på dig. Har du læst den?

  5. Kong Mor 8. marts 2011 hos 19:18 #

    Jeg skal spørge hende. 🙂
    Spændende at prøve et skoleår i udlandet!

    Nej det har jeg ikke læst – æv. jeg vil prøve at se om jeg kan finde linket.
    Tak for det!

  6. ældste datter 8. marts 2011 hos 19:42 #

    I maa meget gerne laese mit digt.

    • Kong Mor 8. marts 2011 hos 20:05 #

      Den Hellige Krig
      1)
      Gud, min Gud
      Hvis jeg fortalte dig det jeg kan se komme
      Mænd der råber at hvis jeg ikke tror som dem
      skal jeg dø
      Jeg må flygte, skjule mig langt fra dem.
      2)
      Gud, min Gud
      Ser du pigen som bliver jagtet af et reb med en løkke
      Det er en pige som ikke har adlydt sin religion
      Hun løber om natten, skjuler sig om dagen – med sløret syn
      Et rent hjerte, hun har valgt døden og ikke undertrykkelse
      3)
      Gud, min Gud
      Ser du manden som tror det er i orden at han slår ihjel
      Min død, er det den mand som slår ihjel i sin religions navn
      Af kærlighed til min Gud, ler jeg
      Jeg må blive, kæmpe tæt på dem, for min tro

      Det er oversat uden hende – hun må så rette hvis der er noget hun ikke er tilfreds med!

      • imangelafbedre 9. marts 2011 hos 10:34 #

        Sejt, Ældste datter – tak fordi du delte det! 🙂

  7. Lene 9. marts 2011 hos 09:25 #

    Smukt digt (også i din mors oversættelse) 🙂

    Og nu har jeg læst om anafor, så må vi se, om jeg kan huske det 🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: