Min ubetalelige ældstedreng

16 mar

Ældstedrengen, ham med størrelse 44 i sko og som indimellem er vranten, har altid været meget påståelig. Altid sikker på sig selv, også alle de gange han tager fejl. Og så har han en meget bizar form for selektiv hørelse:

Han skulle engang spille skolekomedie – det skal de fleste børn i Danmark jo, og hans 5.klasse var ingen undtagelse.

Den dag hvor stykket skulle afsløres var han meget spændt og glædede sig meget.

Han kom nærmest løbende hjem og fortæller så begejstret at klassen skal spille Oliver Kvist.

Jeg kiggede længe på ham og spurgte forsigtigt om han mon ikke mente Oliver Twist..?

Det blik jeg fik tilbage, var meget indigneret. Han vrissede, at han vel bedst selv vidste det, og at det altså var det som Else havde sagt. Jeg prøvede en gang til at spørge om det mon ikke var Oliver Twist alligevel og at han måske havde hørt forkert, og for eventuelt at hjælpe hans hukommelse på gled fortalte jeg lidt om historien.

Det eneste svar jeg fik, var himmelvendte øjne.

Indtil han fik rollehæftet udleveret. Og da var han så fortørnet over at han havde husket forkert at han ikke ville deltage i stykket – men havde valgt at være med i orkesteret i stedet for.

Et par år efter kom han, kun lidet belært af tidligere fejl, og sagde at han altså ikke kunne forstå at man kunne hedde Dims.. Om det var et engelsk navn?

Jeg er jo vant til hans affirmationer så jeg sukkede lydløst og spurgte hvem han dog havde mødt som hed.. Dims. Og at det altså ikke var et engelsk navn jeg nogensinde havde hørt.

Jamen – en eller anden som synger godt – var hans svar.

Så langt, så godt…

Lige til en dag vi kørte med radioen tændt og ”broken strings” blev spillet – og jeg sang lidt med – okay så, sang meget med – pludselig råbte han direkte ind i min øregang – det er ham der, som hedder Dims!

Jeg kunne næsten ikke se ud af forruden, så meget grinede jeg, men kunne så fortælle min ældste søn, at sangerens navn ikke var Dims – men derimod James Morrison.

Heldigvis har han en veludviklet sans for humor og tillader allernådigst, at vi stadig griner af Dims Morrison – som den stakkels sanger hedder her i huset – og Dickens udødelige historie har ligeledes taget permanent navneforandring til Oliver Kvist i vores familie.

Reklamer

8 kommentarer to “Min ubetalelige ældstedreng”

  1. Rejen 16. marts 2011 hos 08:48 #

    hihi, kender godt til de der påståelige unger, har selv haft en af slagsen, og han er stadig meget påståelig…suk…;-D

  2. Marie 16. marts 2011 hos 11:27 #

    Da vores ældste søn- nu 42 år- lige var blevet 2 år skulle mine forældre på ferietur til Gran Canaria, men men af en eller anden grund kom det i hans verden til at hedde Gran Camaria. Det har han måttes høre for hele barndommen. Ja, selv nu, hvis det kommer på tale, kigger han på en med de dejlige brune øjne og et skævt smil om munden, som om han ville sige, ha, det glemmer I nok aldrig. Ja, du kan lade din ælste søn vide, hvad han har i vente selv om mange år.

    Du skriver så aldeles dejligt og får en til at huske………Tak for det.

  3. Ellen 16. marts 2011 hos 17:19 #

    Børns misforståelser af de for dem endnu ukendte fremmedsprog er ubetaleligt morsomme 🙂
    Oliver Kvist var rigtig god, men Dims Morrison tager prisen…

  4. Kong Mor 17. marts 2011 hos 13:27 #

    Reje @ ja de kan være skrækkelige indimellem 😉

    Marie @ Gran Camaria – den er vel nok sød! Og min stakkels søn ved det godt 😉
    Tak for de søde ord!

    Ellen @ Ja Dims er også en af mine favoritter!! og så lige holdtidslangbar.. 😉

  5. The Blogless Sister 17. marts 2011 hos 23:06 #

    aha ha ha! Min søster blev engang skidesur på min mor, der tillod sig at betvivle at hun havde mødt en dreng ved navn FROELS 🙂
    En anden gang kom hun hjem og fortalte at hun havde mødt en mand, som havde en TAM NELLIKE (allike)

    Søster har nu passeret de 30, har fortsat selektiv hørelse men den er ikke lige så sjov mere…

    • Kong Mor 20. marts 2011 hos 15:22 #

      hhahahahaaahahahhahaaa 😀 😀
      Hiiii – mon din søster er åndeligt beslægtet med min ældstedreng??
      Det lyder lidt sådan!
      Froels… HAHAHAHA

  6. Det Forkromede Overblik 20. marts 2011 hos 09:00 #

    Da min ældste søn blev fætter første gang, blev han adspurgt hvad han syntes kusinen skulle hedde? Jolly Roger, naturligvis;-D

    • Kong Mor 20. marts 2011 hos 15:17 #

      hahahahahahahaaaaaaaa – DEN var ellers god. Jeg håber virkeligt ikke de lyttede til ham! Eller hun hedder måske Sørøver Sally idag?

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: