Vejarbejde a la fransk.

17 mar

Yngstepigen er meget allergisk overfor græs, som i helt ekstremt meget. På den hjemlige ø, sukkede specialisterne på hospitalet og beklagede at de ikke kunne gøre mere for hende. Næste skridt var vaccination.

Derfor har jeg netop haft hende til en allergolog, som havde konsultation i en landsby langt fra vores egen.

Vi har godt nok også en allergikyndig læge i denne by, men han kiggede på yngstepigen i 44 sekunder og påstod så, og nedfældede i hendes helbreds bog, at hun havde mastocytose.

Jeg vil nu foreslå jer at holde en pause og google dette ord – og lede under ”billeder” – herefter vil alle nok være ret enige med mig i, at det ikke er en sygdom man sådan overser så nemt.

Pigen har et eneste café au lait farvet modermærke på indersiden af sin venstre overarm, på størrelse med en 25øre, og hvis hans diagnose er stillet ud fra det, burde han skifte metier.

Vores egen læge havde da også sine tvivl, om hvorvidt denne allergi specialist kunne bruges til noget som helst og sendte mig med største velvilje af sted med en ny henvisning til en anden allergolog.

Jeg har ikke noget imod at køre, jeg har jo fået mit kørekort her i Frankrig for mange år siden, og kan, uden alt for store udgifter til valium, endda runde Triumfbuen, dog med sved på panden og et blodtryk på ikke under 3000, men levende og uden buler – i bilen altså.

Derfor mente jeg at det ville være en smal sag at få møvet mine 5+ meter bil helskindet til en by 40km væk.

Det gik også nogenlunde, indtil bygrænsen. Så var der noget vejarbejde. Og den, af mig udprintede vej, var væk. Ikke at den var lukket eller ensrettet, nej den var væk.

Så jeg blev sendt ned ad en anden vej. Denne vej var ca. 95 cm bred og snoet. Og jeg sad lidt og dukkede mig hver gang jeg skulle omkring et hjørne, ikke fuldstændigt overbevist om at få hele bagenden med mig hver gang. Men da jeg stadig ikke havde hørt nogle af de der høje, lidt knasende lyde, fortsatte jeg ufortrødent..

Jeg er nemlig af den overbevisning at hvis jeg kan komme igennem med øjnene, så kan resten af min 7 personers bil også. Det har hidtil virket upåklageligt.

Jeg mindes første gang vi fik en STOR bil til 7 personer.

Jeg havde været ude og køre hele dagen, med børn og aupair, og lige et smut i min lokale parkeringskælder. Jeg synes godt nok der ikke var voldsomt meget plads til at komme rundt i svinget, og måtte da bakke frem og tilbage et par gange, men jeg tillagde det bare min nye synsvinkel, højere oppe over jorden.

Om aftenen spurgte First Man hvor vi havde været henne, og om det var svært at manøvrere den. Neeej da, svarede jeg og fortalte om vores tur.

Så sad han helt stille, rejste sig så og gik ud og så længe på bilen.. Gik rundt om den et par gange, og sparkede på det venstre fordæk, hvorpå han kom ind igen.

Han kunne så meddele mig at maksimum bil længde for den parkerings kælder var 5 meter. Vores nyerhvervede målte 5,58… Men da det gik én gang, fortsatte jeg med at parkere der.

Tilbage til den meget lille vej, i den vejarbejdsramte by. Jeg anede ikke hvor jeg var, gadeskilte er åbenbart ikke så moderne i Calvados – de må køre udelukkende på gefühl..

Men heldet tilsmilede mig idet jeg spejdende til begge sider, pludselig så lægens dør. Så var det jo lige meget med gadeskilt. Jeg fandt en parkerings plads, ved siden af og var til tiden hos lægen med yngstepigen.

Da lægebesøg var vel overstået og vi skulle hjem igen, begyndte det at blive besværligt. Jeg kunne ikke komme den vej jeg mente jeg skulle. Mere vejarbejde. Så i stedet for at komme ud og væk, befandt jeg mig igen på den lille plads hvor jeg havde parkeret. Jeg kørte så efter en anden bil ad de små smalle veje.

Solen skinnede og vi snakkede lystigt, indtil jeg måtte stoppe brat op for ikke at køre ind i en bil foran mig. Som var stoppet op. For foran denne bil var der vejarbejde.. Og der var blot et skilt ”Spærret vej” som blokerede.

Men… For at komme væk.. måtte vi bakke. Ikke helt ligetil når fem andre biler havde fået samme idé som jeg. Så i en lang række bakkede 5-6 biler ud samme vej vi var kommet ind. Ad noget snoet vej.

Det var vist på det tidspunkt jeg gav mig til at råbe. Grimme ord banede sig vej igennem min hals, tilsat høje lyde.

Jeg nåede at overtræde en del færdselsregler på meget kort tid, og vist også et lys der var lidt lyserødt, men jeg havde virkelig fået nok af den by og ville væk.

Endelig fandt jeg en vej som havde en helt almindelig størrelse, og mens jeg skumlede videre over denne dumme lille by, som vist i øvrigt var rigtig flot bare ikke helt gearet til andet end gåben, grinte yngstepigen højt under hele turen hjem, og underholdt resten af familien ved aftensmaden, på ufin måde, ved at genfortælle vores afsindigt grinagtige tur, og hun overdrev helt vildt.

Sarkasme KAN være brugt.

Næste gang vi skal dertil, har jeg tænkt mig at leje en Twingo.

Reklamer

12 kommentarer to “Vejarbejde a la fransk.”

  1. Ellen 17. marts 2011 hos 10:00 #

    Man skal ikke være en sart sjæl for at færdes på små, franske biveje, kan jeg se.
    Jeg ville have givet meget for at have hørt yngstepigens udlægning af turen – og set mandens ansigtsudtryk 😉
    Den dér allergi: Sandsynligheden er vist temmelig stor for, at du får ‘mit’ produkt, men ved du (og specielt lægen), at man nu kan få den vaccine i tabletform, og at man kan tage den hjemme i stedet for at gå til en læge og få indsprøjtninger?
    Jeg er dog meget usikker på, om tabletbehandlingen er frigivet til børn i Frankrig.
    Tabletten hedder GRAZAX og er specifikt rettet mod…. græsallergi.
    Hvad enten det bliver den ene eller den anden slags behandling, så bliver hun med 80% sikkerhed symptomfri i første sæson, og fuldender hun behandlingen, er hun (igen 80% – der er desværre nogen, den ikke virker på, men det finder man hurtigt ud af), er hun kureret for livstid for sin ubehagelige græsallergi.
    Pøj-pøj videre frem i forløbet – at blive kureret må være at foretrække frem for at skulle fyldes med væmmelige binyrebarkhormoner i alle fremtidige græssæsoner.

    • Kong Mor 17. marts 2011 hos 13:04 #

      Grazax er frigivet til børn men man får ikke tilskud, så istedet for tabletter får hun dråber under tungen i 2 min hver morgen indtil 01.08.11. Og da hun er ULTRA allergisk varer det vist 2 måneder før vi er oppe på normal dosis – da det skal gå meget langsomt med doserne. Men det er også AlkAbello som laver det. Og de regner med 4 års behandling. Grunden til hun netop har det så skidt er at ingen læger vil give hende binyrebark. (GODT det samme)
      Og hun var IKKE SPOR morsom 😉

  2. Lene 17. marts 2011 hos 10:06 #

    Går det så går det 🙂

    Små gader med ingen udsyn mødte vi i Normandiet, heldigvis kørte jeg ikke. Men en ting vi lagde mærke til i Normandiet var den høflighed, bilister udøvede overfor fodgængere. Man skulle blot stille sig op ved vejen og BLING så stoppede bilerne og man kunne gå over.
    Pøj pøj med vaccinationsprogram for yngstepigen.

    • Kong Mor 17. marts 2011 hos 13:05 #

      Ja da! jeg kan komme ind hvor som helst!
      Ja det har vi også lagt mærke til som fodgængere – man skal så bare liiige huske det som bilist også 😉

  3. Inge 17. marts 2011 hos 10:54 #

    Jeg gør hvad der bliver sagt.. i hvert fald lige nu, og googlede det der ord.. (mastocytose), nu gør jeg ikke mere hvad der bliver sagt.. den slags billeder har jeg slet ikke behov for at kigge på en almindelig torsdag formiddag 🙂
    Sikke dog en fantastisk køretur du har været ude på.. har du hørt om GPS’er.. de kan nogle gange være rigtig handy at have med i bilen.. De nyeste kan endda fortælle om vejarbejder osv.. og anvise omveje.. 🙂 Det er så smart 😉

    • Kong Mor 17. marts 2011 hos 13:07 #

      Ja ADR ikk’? Stygt – og det påstod han at min yndige datter havde. Nar.
      Jeg .. bruger ikke GPS 😉 det er en del af First Mans maskinpark.. og jeg klarer mig meget bedre med et almindeligt kort!
      Bare ikke lige i Bernay!!

  4. Marianne 17. marts 2011 hos 14:46 #

    Synd for yngstepigen – græsallergi kan være vældig invaliderende. Håber virkelig, at det hun får virker.
    Jeg kan se køreturen for mig (fnis) 🙂

    • Kong Mor 17. marts 2011 hos 20:48 #

      DET håber jeg også! Medicinen er netop ankommet så hun skal starte i morgen!
      Det var ikke sjovt 😉 først bagefter 😉

  5. Pia 17. marts 2011 hos 17:11 #

    Jeg anede ikke hvad “mastocytose” var, så jeg har lige googlet det. Jeg ved til gengæld ALT om allergi, (tror jeg) Apropos den syge moster 🙂 får du ikke min historie 🙂
    Sikke en tur, godt det ikke var mig. Den historie bliver sikkert hevet frem nogle gange eller og brugt imod dig. Sådan ville det være i vores hjem 🙂

    • Kong Mor 17. marts 2011 hos 20:49 #

      He he – de syge mostre var nu mest henvendt til mig selv 😉
      Vi vader ikke i andet end grøn sauce her hjemme.. 🙂 endnu.

  6. The Blogless Sister 17. marts 2011 hos 23:04 #

    Kæft jeg havde svedt tran. Eller rettere – jeg havde nok slet ikke vovet mig ud i en 5 meter lang vogn.

    Kudos to you

    • Kong Mor 18. marts 2011 hos 08:53 #

      Jo men ser du altså.. med 4 børn og en blondine.. så er vi lissom nødt til at gå den vej 😉
      !

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: