Op og tisse om natten

20 mar

Nu er det heldigvis også sådan, at First Man kan være pinlig. Ja, jeg har efterhånden vænnet mig til det – men fra tid til anden kommer det til at gå ud over sagesløse.

I denne tid går han rundt og brokker sig gevaldigt over at vi får en italiensk pige på udveksling, i en uge.

Ikke på grund af den arme pige, som vi slet ikke kender og som sikkert er vældigt sød – men derimod fordi han så er tvunget til at gå anstændigt klædt og i øvrigt opføre sig ordentligt – og ikke som en neanderthaler – mens hun også befinder sig på matriklen.

For eks. skal han sørge for at have noget andet på end bar rumpe og morgenkåbe, når han spiser morgenmad – lade være med at prutte når han laver maveøvelser på stuegulvet, skide for åben dør og den slags andre udprægede mandeting..

Som de fleste mænd, har han et indre centralvarmeværk der opretholder en tilpas kropstemperatur – også om natten – og derfor sover han uden tøj på. Nattøj forstås. Også uden underbørger.

Vi har flere gange haft aupair. Og første gang vi havde en sådan, måtte jeg ud og investere i noget nattøj til First Man – manden har simpelthen ikke ejet et sæt nattøj, siden han smed sparkedragten.

Og da han fjumrer rundt i huset tidligt om morgenen, uden at være helt vågen, er det praktisk at være iklædt noget, så han ikke af vanvare får blottet sig for sarte unge piger – som ville kunne finde på at melde ham for alt muligt grimt.

Engang for mange år siden – da der kun var 2 små royale – var vi på besøg hos mine forældre. Og da det var før investeringen af det føromtalte nattøj, sov han splitternøgen som han plejer.

Og om det nu var på grund af indtagelse af en god kælderkold dansk øl, eller alt for meget te, skal jeg være ladet usagt, hvorom alting er, skulle han op, midt om natten, for at lade vandet.

Det skulle min mor også..

Nu er min mor lidt nærsynet, så det var måske ikke så slemt – ikke at han er specielt grim uden tøj på – han ligner vel alle andre halvsovende mænd, som skal op og tisse i nattens mulm og mørke – men da der ydermere befandt sig 2 royale børn i huset, var lyset i gangen tændt, for at alle kunne se hvor de skulle hen uden at blive bange, såfremt de vågnede om natten.

Gangen er lang.. Og badeværelset lå i den fjerner ende af denne gang, i forhold til soveværelserne. Min mor var færdig på toilettet – og havde entreret gangen for at finde tilbage i sin seng, netop som First man tog sit første skridt, i den modsatte ende.

Da First Man bagefter refererede denne hændelse, forekom det ham, som om gangen var en hel del længere, end den plejede at være.

De sagde ikke noget videre til hinanden i deres søvnige tilstand – men latterbrølene – samt krav om overvågnings kamera – genlød ved morgenbordet da de berettede om deres natlige møde på den oplyste gang!

Og siden, sover staklen i nattøj når han er på overnatning, fremmede steder.

Advertisements

16 kommentarer to “Op og tisse om natten”

  1. Det Forkromede Overblik 20. marts 2011 hos 08:57 #

    Glimrende… Det var en sjov en den der!

    • Kong Mor 20. marts 2011 hos 15:20 #

      Tak skal du ha’ 🙂

  2. svenne 20. marts 2011 hos 10:45 #

    Griner højlydt, kan sagtens genkende scenariet. Historien er altid sjovest, når detailierne beskrives ved morgenbordet.

    • Kong Mor 20. marts 2011 hos 15:20 #

      Åhh ja – vi har grinet af den mange gange 😉

  3. Marianne 20. marts 2011 hos 13:09 #

    Hahaha – jeg ser det for mig!
    God søndag i det franske 🙂

    • Kong Mor 20. marts 2011 hos 15:19 #

      I lige måde! Håber al jeres sne er væk nu!

  4. imangelafbedre 20. marts 2011 hos 14:36 #

    Hahahahaha heheehehehe tihihihihihii! 🙂

    Tak for dagens grin!!!

    Jeg ved i øvrigt ikke, hvad det er med mænd og deres kropstemperaturer. Min mand er også altid kogende varm…

  5. Marie 20. marts 2011 hos 19:43 #

    Tak for en herlig beskrivelse, den fik en til at trække så meget på smilebåndet!!!

    • Kong Mor 20. marts 2011 hos 20:34 #

      Selv tak Marie, det er jeg glad for at høre!!
      Det er sundt at grine

  6. Nadia 20. marts 2011 hos 20:37 #

    Åh det er sjovt! Og heldigt, at der kan tales om det ved morgenbordet. I min familie var den slags blevet forsøgt tiet ihjel – et stort tab for resten af de overnattende!

    Nu kan hele blogland endda grine med 🙂

    • Kong Mor 20. marts 2011 hos 20:53 #

      Åhh ja – heldigvis! Hverken First Man eller mine forældre er specielt sarte hvad det angår 🙂
      Synd at gå glip af så morsomme episoder bare fordi man ikke snakker om den slags 😀

  7. Ellen 20. marts 2011 hos 21:26 #

    Hehe – både ægte- og andre mænd er somme tider pinlige. Det er vi kvinder naturligvis aldrig…
    Jeg kan genkende en del ting fra din herlige fortælling, som din First Man har til fælles med min Last ditto 😉
    Den med det natlige svigermormøde kan jeg også genkende – da var det så bare mig, der var svigermor, som så svigersøn i al sin manddoms pragt og vælde.
    Han blev flov, men jeg kunne jo kun fortælle ham, at han trods alt ikke havde afsløret noget, jeg ikke havde set en gang eller to før i mit liv 😀

    • Kong Mor 20. marts 2011 hos 21:41 #

      Det må jo være en klassiker 😉
      Og jeg må jo med skam melde at jeg ER pinlig – jeg har endda skrevet om det 😉

      • Ellen 21. marts 2011 hos 07:47 #

        Det ved jeg godt, at du har… men vi er pinlige på en meget mindre pinlig måde 😉

  8. Inge 21. marts 2011 hos 10:51 #

    Hahahahaaa en af de bedre historier.. som jeg sidder og klukker og nikker genkendende til.. 🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: