Det er så sundt at grine

Normalt hader jeg kædemails – jeg sletter dem omgående – synes de er dybt åndssvage – og jeg ignorerer uden blusel diverse trusler mod min guldfisk som vil dø af blyforgiftning, hvis jeg ikke videresender til 15 personer inden 3 minutter.

Men der er en mail, som har floreret ad flere omgange, også over flere år, dybt tragiske historier om kvinder, som er døde af den ene eller den anden grund – men humlen i disse mails er:

LEV mens du gør det. Brug din smukke kjole, leg med dine børn, dæk op med krystalglas, drik din årgangsvin, tag fri og nyd det du har – mens du har det – og inden det er for sent.

Og med mine utætte tårekanaler, ender jeg altid med at sidde og snøfte over den slags mails – til min store ærgrelse. Ikke desto mindre var det med tankerne på disse mails, at jeg nedsænkede mit trætte legeme i et badekar – lørdag eftermiddag – efter at have plantet og taget billeder ovre på skolen hele formiddagen.

Jeg var træt og øm – frøs lidt og tænkte – der ER jo et badekar ovenpå.. det kunne jeg jo godt bruge.

Og så tog jeg hul på en pakke med amerikanske bade dufte ting som jeg for længe siden fik forærende. Jeg havde faktisk også taget dem med til Æblebakken, for netop IKKE at tage dem med hjem igen. De skulle bruges.

Og mens jeg så lå i blød i alt for varmt vand – mere om det i morgen – kom jeg til at tænke på at det ikke bare er ting man skal sørge for at få brugt – ja og helst slide op – det er også sig selv. Vi skal så selvfølgelig ikke slides op – det er jo netop sagen:

Man skal huske at grine! Huske at lege. Selv om ens liv ikke altid er super morsomt – så måske prøve at se på det fra en positiv vinkel.

Jeg har sjældent grint så ofte som siden jeg er begyndt at læse andres blogs.. Se  denne her hos Superheltemor – det kunne have været mig!

Alle de fjollede ting der sker i ens liv – kan man da bare grine af. Man kan jo alligevel ikke gøre noget som helst ved det. Så kan man ligeså godt blogge om det og få andre til at grine også.

Også selvom man så bagefter – forståeligt nok – får præstationsangst over pludselig at have fået 16.000 besøgende.. (Det ER ret vildt og jeg var simpelthen faldet besvimet om.. – men den var også i absolut særklasse!) så er der os andre.. ja – mig.. som plejer at være kisteglad for 158 besøgende, men som går fuldstændigt i chok over at have haft 1000 på en enkelt dag.

Men at lave stand up komik på sit eget liv er sikkert vældigt sundt – man slipper for at blive selvhøjtidelig, undgår at forsumpe i selvmedlidenhed hvis man har været/skal til tandlægen, eller andre grumme ting som jo ikke kan undgås alligevel.Det er nok heller ikke uden grund at der på nogle hospitaler er klovne – smerte er lidt nemmere at håndtere når man griner.

I sidste uge døde en af mine bekendte, og jeg ved bare at hun har brugt sit liv på en fantastisk måde – det jeg nemlig husker hende bedst for – er hendes latter. Det er jo et dejligt eftermæle at have – at man bliver husket for sit gode humør.

Man kan – og skal – naturligvis ikke grine sig fra, at en ung kvinde dør og efterlader sin mand og 3 små børn, men man kan muligvis bedre acceptere det uundgåelige som nu er sket, når man ved, at hun brugte sit liv på glæde og latter!

Og så kan vi levende i øvrigt fortsætte med at grine – tænke positivt og forlænge vores liv med flere år – bruge vores amerikanske badedimser og nyde at vi er til.

Hurra for det!