2 minutters stilhed

30 mar

Ahh.. Hver morgen har vi 2 minutters stilhed fordi Prinsesse Lyserød – bedre kendt under navnet yngstepigen – tager medicin.

Det er nogle dråber hun skal have under tungen og vente 2 minutter med at sluge.

Og i de 2 minutter kan vi andre så nå verden rundt – og tilbage igen – uden at blive afbrudt. Fantastisk.

Hidtil har det jo bare været morsomt at stille hende spørgsmål, hun naturligvis ikke kan svare på.

Men kvaliteten af disse 2 minutter kom særligt til udtryk i forgårs, da ældstesøn uforvarende kom til at kvase en plastik vandflaske, som var specielt indkøbt til et af yngstepigens skoleprojekter. Da han stod med den sammenkrøllede flaske i hænderne – og jeg nåede at sige “UPS da også” lagde jeg samtidigt mærke til hvor dejligt stille der var.

Under normale omstændigheder ville Prinsessen have råbt meget højt og dramatisk – og var sikkert trampet op på sit værelse – og smækket med en masse døre, men nu, begrænset af sin medicinindtagelse – var der helt stille.

Hun havde godt nok meget vidtåbne øjne der nærmest var ved at poppe ud af hovedet på hende af bare ophidselse, da jeg kiggede over på hende, men da ældstesøn samtidigt nåede at blæse luft i flasken så den foldede sig ud og var så god som ny, nåede hun ikke engang halvvejs til et hysterisk – lydløst – anfald før hun var sit gamle selv igen – kunne sluge medicinen og fortsætte som intet var hændt.

Smart, tænkte vi – som er vant til en noget anden og mere larmende opførsel fra det kære barn! Selv ældstesøn, som udmærket kender sin lillesøsters temperament, så mærkelig lettet ud!

Faktisk burde man indføre 2 minutters tavshed for alle indimellem. Man kan virkelig nå at blive pissesur og runde de 100 på raseriskalaen, og så lige tænke over det, mens man brummer rundt deroppe, slappe af, og komme ned til 0 igen – og ingen har hørt eller se noget.

Eller jo, måske har nogen bemærket dampen der slippes ud, og man synes måske en kende rødere end vanligt, men ellers er man den samme. Og ingen har fået varige mén på trommehinder, nervøse trækninger ved øjnene eller den slags.

Tænk engang hvor ufatteligt mange skænderier man rent faktisk ville kunne undgå ved 2 minutters tvungen stilhed.

Det svarer lidt til at tælle til ti, men er jo langt fra lige så virkningsfuldt, fordi man i et medicin indtagende øjeblik, pinedød er nødt til at holde sin mund lukket. Jeg har jo regnet ud at man egentligt godt ville kunne larme temmelig meget med lukket mund – men det lader ikke til at Prinsessen har fundet ud af dette endnu – og vi kan bare håbe på at det ikke går op for hende.

Indtil da nyder vi andre de 2 minutters stilhed intenst!

Reklamer

17 kommentarer to “2 minutters stilhed”

  1. Rejen 30. marts 2011 hos 07:56 #

    Hihi, så kunne man jo håbe på at yngstepigen havde lært lidt når hun er færdig med medicinen…men du har nok ret, to minutter til lige at dampe af kunne være en god ting som mange nok ville have glæde af, både den der tav og den der ellers skulle modtage….;-D

    • Kong Mor 30. marts 2011 hos 09:38 #

      Jeg håber – men tvivler. Hun ligner nok sin mor for meget 😀

  2. imangelafbedre 30. marts 2011 hos 08:18 #

    TIHIHIHI HAHAHA! Rigtig sjovt! 🙂

    Men faktisk tror jeg du har fat i noget med de to minutter. Nogle gange ville man ønske, at man lige havde haft to minutters stumhed inden man skældte en eller anden ud.

    Hvem ved? Måske ville verden se helt anderledes ud, hvis folk lige ventede to minutter med at reagere.

    • Kong Mor 30. marts 2011 hos 09:37 #

      Ja – jeg er selv ikke jordens mest tålmodige menneske så det slog mig virkelig hvor effektivt det var at skulle holde mund i 2 min.

  3. Madame 30. marts 2011 hos 08:49 #

    Haha, sikke en skøn historie – ja, lad os indføre to minutters stilhed i børnefamilierne :-)))

    • Kong Mor 30. marts 2011 hos 09:36 #

      og 3 timer mere i døgnet nu vi er ved det 😉

  4. Inge 30. marts 2011 hos 09:25 #

    Time out.. tænketid, tælle til 10, uanset hvad man kalder det, er det et genialt og virksomt kommunikations værktøj.. Det giver både afsender og modtager ro i hjernen. TimeOut kortet skal selvfølgelig bruges med omtanke.. ellers kan samtaler bliver uendelige.. lange og stille.. 🙂

    • Kong Mor 30. marts 2011 hos 09:35 #

      Ja vi skal jo ikke ud i et spil skak zzzzzzzzzzzzzzzzzz – men det er nok meget godt at holde mund ind imellem 🙂
      Men hvis man ikke siger noget – så er det jo ikke nogen samtale mere??? 😀

  5. Kirsten 30. marts 2011 hos 11:07 #

    Jeg er dybt imponeret over at hun kan holde medicin i munden i 2 min. uden at sluge samt at hun er i besiddelse af en selvbeherskelse som mange voksne ikke ejer.
    Efter min mening burde vi starte en indsamling og udstyre hende med en gong-gong til brug i nødstilfælde!!

    • Kong Mor 30. marts 2011 hos 11:12 #

      pppfffffffffffffffffffffffffft – der kom der godtnok lige te i tastaturet!!! Hahahahahhaha – det vil hun sikkert sætte stor pris på!!!

  6. Marie 30. marts 2011 hos 13:08 #

    2 minutter føles faktisk som lang tid. når man venter…
    Hatten af for din datter!

    • Kong Mor 30. marts 2011 hos 17:20 #

      Tak Marie! Og ja – det føles langt

  7. Ellen 30. marts 2011 hos 15:20 #

    To minutter er frygtelig lang tid, når man bare står og venter. Og venter.
    Ideen er ikke desto mindre god nok og holder i de fleste sammenhænge.
    Men det kan tage et helt liv at lære 🙂

    • Kong Mor 30. marts 2011 hos 17:21 #

      Jeg kan så håbe at hun måske lærer noget af disse daglige 2 minutter!
      Ville være synd at spilde et helt liv på at lære det

  8. Susanne 30. marts 2011 hos 16:14 #

    Jeg er med på 2 minutters ro. Måske lige lidt mere. Hun må virkelig have holdt i sig selv for ikke at spytte det hele ud og sige sin mening. Det kunne være, at jeg selv skal se på uret, næste gang jeg kan mærke, at det røde felt nærmer sig…

    • Kong Mor 30. marts 2011 hos 17:22 #

      Ja jeg har såmænd også spekuleret på om jeg skulle bruge det selv!! 🙂

Trackbacks/Pingbacks

  1. Vegetar traumer « Kong Mors verden - 9. april 2011

    […] blev helt stille – men åbenbart er yngstepigen ved at lære noget af sine 2 minutter, så hun nøjedes bare med at stirre indgående på sin lillebror, dernæst på sin far, og til […]

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: