Må man pjække som mor?

5 apr

Dette, næsten etiske spørgsmål, dukkede ganske kortvarigt op i min bevidsthed en eftermiddag på en fortovscafé hvor jeg sad og nød en kop kakao, med Fiona.

Men lad os starte med begyndelsen.

For et stykke tid siden fik underskolen – børnehave til og med 5.kl – en seddel med hjem om, at de skulle have karneval, udklædning og optog.

Og så startede den vilde jagt på et kostume. De mange udklædnings rekvisitter, vi trods alt er i besiddelse af, er af uransagelige grunde ikke kommet med til Frankrig. Desværre – selvom det nok ikke havde ændret det store.

For vi kom vidt omkring de forskellige muligheder, som alle indebar våben i en eller anden udformining, før yngstedrengen bestemte sig for at klæde sig ud som Lucky Luke. Eller som de siger her: Lyki Lyk!!

Det kunne have været værre. Kikspakke, dinosaurus og juletræ hører til i den forhadte kategori. Nemlig den kategori som hedder ”kompliceret hjemmelavet” som kun findes for at man som mor, kan promovere sig selv og sine overskudsagtige kreative evner – og bruge sit barn som udstillingsvindue.

Og selvom jeg dog skulle hjem og klippe ærmerne af en sort T-shirt, samt forvandle to gule kortærmede T-shirts til én langærmet, så var det absolut til at overskue.

Yngstedreng blev klar og lignede virkelig Lucky Luke når man ser bort fra den hvide hat. Han måtte låne Indiana Jones’ brune til lejligheden.

Alle disse børn blev så stillet op klassevis, og så startede optoget – med et par mødre her og der – og straks vil jeg så sige, at der slet ikke var nogen kompliceret hjemmelavet dragt – hvilket foranlediger mig til at tro at der muligvis er tale om et dansk fænomen.

Første stop på turen var plejehjemmet. Vældigt yndigt – ca. 180 børn traskede igennem de forskellige afdelinger, med mere eller mindre åndsfriske beboere. Nogle sov stadig, da vi gik igen, og gik således glip af den fantastiske oplevelse.

Hvis man er åndsfrisk og i øvrigt i stand til at holde sig vågen efter frokost, er det sikkert en hyggelig adspredelse for nogle ældre, men jeg kan ikke se hvorfor man absolut skal tvangsindlægges til hurlumhej og ballade i form af myldrende børn, hyssende lærere, larmende fodboldhorn og forvirrede medfølgende mødre, blot fordi man bor på plejehjem.

Men besøget blev da også afbrudt lidt pludseligt, og alle blev gennet ud igennem en bagdør. Så skulle vi ned igennem byen.

IMG_3765

Yngstedreng aka Lucky Luke, hyggede sig med en pirat i stribede bukser og Darth Vader, og for adspredelsens skyld, arresterede han indimellem en yndig terrorist med skønne slangekrøller og delte en politisk ukorrekt slik cigaret med hende.

Han havde nemlig nægtet at gå og tygge på græsstrå hele eftermiddagen. ”Jeg er da ikke nogen ko”, var hans argument, ”desuden har Lucky Luke cigaret i munden i mine bøger”.

Og han har ganske ret..

Halvvejs nede i byen, foran Fionas hus, hvor Fionas mand kom ud på altanen for at grine af os stakkels mødre – hans egen kone og jeg i særdeleshed – begyndte mine flossede trommehinder at fortryde min placering i optoget – og jeg kiggede mig lidt fortabt omkring, for at finde et sted uden tågehorn. Fiona hev mig ud af kolonnen, og mens optoget fortsatte, sagde hun ”jeg tænkte egentlig på bare at gå op, men hvad om vi lige gik på café?”

Det skulle hun ikke sige to gange – og vi sneg os bort fra optoget og, hvad mine trommehinder satte størst pris på, fodboldtågehornene, og fandt os en café på gågaden.

IMG_3770

Og således placeret kunne vi vinke venligt til de andre mødre, da optoget kom der forbi. Vi fik så et meget lille stik af dårlig samvittighed, men det var heldigvis kun kortvarigt!

Vi blev nemlig hurtigt meget enige om, at vores børn klarede sig storartet uden os. Og at det i øvrigt var et led i deres frigørelsesproces, som man slet ikke skal blande sig i. De skulle jo nødigt ville bo hjemme til de var midt i 30erne. Og da jeg spurgte en træt Lucky Luke om aftenen, havde han ikke engang set, at jeg pludselig var væk!

De andre mødre kunne jo i øvrigt bare selv desertere på samme måde, det stod dem ganske frit for, der var masser af plads, der på caféen i forårssolen!

Og således tilbragte jeg den første fastelavn i Normandiet. Jeg nåede lige akkurat at glæde mig over, at jeg på denne måde slap for de kedelige og tørre spandauere jeg altid – til min store skuffelse – blev spist af med, på børnenes danske skole, inden min varme kakao blev serveret!

Reklamer

19 kommentarer to “Må man pjække som mor?”

  1. Diktesoph 5. april 2011 hos 07:58 #

    Way to go! Det lyder som et pusterum der var tiltrængt og som gjorde resten af dagen mere udholdelig.

    • Kong Mor 5. april 2011 hos 21:28 #

      Det var det lige nemlig!!! 😉

  2. Ellen 5. april 2011 hos 08:10 #

    Sød og sjov skik, men jeg forstår nu heller ikke, hvorfor plejehjemmet absolut skal rundes, men det har man nok ‘altid’ gjort.
    Kan godt forstå, at du deserterede – optoget i sig selv er vel i orden, men vuvuzela-horn… puhanejtak 🙂

    • Kong Mor 5. april 2011 hos 21:29 #

      Optoget var fint – men tågehorn er brrrr.
      😀

  3. Inge 5. april 2011 hos 09:27 #

    hehe.. der så man lige det mødrene ophav luske ud af rækken.. Jeg havde gjort præcis det samme.. Heldigt at nogen lige havde placeret en cafe netop der.. 🙂

    • Kong Mor 5. april 2011 hos 21:29 #

      Det gjorde man nemlig 😉
      Og caféen lå perfekt!!

  4. Rejen 5. april 2011 hos 09:34 #

    hihi, tror også at jeg var forduftet og stakkels ældre, endelig på plejehjem for at få fred og ro så invaderes de i tide og utide af uvorne unger…;-D

  5. jensdrejer 5. april 2011 hos 11:32 #

    Jeg synes egentlig det lyder rigtig hyggeligt! Men det er også fordi, jeg synes vi gør alt for lidt ud af fastelavn her i dk. Jeg kan da godt forstå at børnene synes Halloween er meget sjovere, for der sker jo en masse. Men fastelavn? Det er da lidt kedeligt – desværre!

    Jeg synes ikke du har pjækket. Du har da bare taget en lille pause og det kan alle vel trænge til, hahaha….. 😀

    • Kong Mor 5. april 2011 hos 21:30 #

      Årh det er jeg glad for at du siger – pause – ikke pjække!
      Men som sagt varede den dårlige samvittighed ikke ret længe 😀
      Og ja – vi er så dårlige til at fejre sådan noget, lidt trist. Men det bliver altid så velorganiseret og firkantet. Fastelavn er da til grin – jeg synes det er så dumt det med at de bare vil have penge.
      Hellere halloween som er sjov i gaden!

  6. Marie 5. april 2011 hos 12:34 #

    Må man pjække som mor?
    Jaaa, det må man……..for en kaffepause kan der altid være behov for!

    Jeg har selv været med på sådanne ture i børnehaveregi og besøgt byens plejehjem.Jeg tænkte altid, at hvis 5 ud af 20 beboere fik en gladere dag, var det da det hele værd. Vi kom der nu også på helt almindelige dage, og der blev knyttet venskaber mellem de to generationer. Det var dejligt at se.

    • Kong Mor 5. april 2011 hos 21:36 #

      Jeg ikke imod udvekslinger mellem plejehjem og skoler – slet ikke – og jeg er helt sikker på at begge parter kan få noget ud af det.
      Men jeg synes ikke at fastelavns ballade hører til lige der.
      Det var alt for meget larm til at de ældre kunne følge med.

  7. Marianne 5. april 2011 hos 21:36 #

    Det var da en god ide I der fik – børnene kommer nok rundt alligevel 🙂

    • Kong Mor 5. april 2011 hos 21:38 #

      Ja – det har deres søde lærere til – ikk? 😉
      Håber du kom igennem din dag!

      • Marianne 6. april 2011 hos 22:43 #

        Jo tak, jeg overlevede 🙂

  8. Susanne 5. april 2011 hos 21:57 #

    Du havde jo været der – så lidt til børnene og lidt til mor. På den måde blev I vel alle lidt vindere. Man skal have sine små frirum. Det sætter jeg i hvert fald stor pris på. Det gør, at der bliver lidt mere mor til mine børn. Og hvem ville ikke falde for fristelsen til at sætte sig på en fransk café…

    • Kong Mor 6. april 2011 hos 08:21 #

      Jamen præcis!! Man bliver en bedre mor af også at huske sig selv 🙂

  9. Laila 6. april 2011 hos 21:52 #

    Det må man!
    Der kan altid opstå et behov for at cafébesøg, som er umuligt at undertrykke. Og det skal man altså også passe på med… Det kan give frygtelige efterdønninger såsom småsur mor uden overskud, da selv-tids-kontoen er i bund. Og det er altså ikke at spøge med! Næh nej. Lad Mor samle overskud på den måde, som nu lige falder først for… Det betaler sig i sidste ende.
    Siger mor’en, som også kan blive lidt splittet mellem dårlig/god samvittighed. Men jeg vil benægte det til enhver tid! Og mon ikke børn generelt får den opmærksomhed, som de måtte tilkomme. I hvert fald i de fleste familier. Heldigvis.

    • Kong Mor 6. april 2011 hos 22:37 #

      Det er jeg altså også overbevist om 😉
      Jeg har sagt det før – nu siger jeg det igen – jeg kan ikke være en god mor hvis JEG ikke også eksisterer!!
      Og jeg tror måske også at det er et eller andet åg man bare bærer som mor – den der splittede følelse. Fordi man skal gøre det godtnok overalt.
      Så er et cafébesøg ikke at foragte!! 😀

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: