Nemesis

6 apr

Næppe havde jeg postet indlægget om at pjække som mor, før jeg skulle med yngstedrengs klasse til sportsdag, og der var absolut ingen mulighed for pjæk her.

Det gjorde så meget mere ondt at vide, at man befandt sig i samme by som Dolly’s, uden at have en kinamands chance for at komme, bare i nærheden af en cream tea.

Skolen skulle have et par klasser med til en sportsforenings 100års fødselsdag, deriblandt yngstedrengs, og der var brug for forældre, da vores vidunderlige lærer er på kursus og vikaren en anelse veg – med andre ord – der var behov for nogen som kendte lidt til børnene og havde lyst til at tage med.

Det havde jeg.

Med det resultat at mine fodsåler nu befinder sig et sted i nærheden af mine knæ, og mit hoved er fuldstændigt lammet efter en dag med 42 børn i alderen 8-11år, hvoraf to timer blev tilbragt i det relativt lukkede område som en bus nu engang er.

Ikke fordi de var specielt larmende, men fordi når 42 børn snakker i munden på hinanden inde i en bus.. så kan man bare godt høre det.

Og når de 7000 andre unger i samme alder fylder 1/3 af et fodboldstadion, og ser på noget i stil med Safri Duo

IMG_3846

Og på nogle mænd der daler ned fra oven..

IMG_3835

Og samme 7000 unger laver bølge, opildnet af én som bar præg af, at han IKKE sad sammen med ungerne, samt opfordrer til endnu mere råb og ballade ved at lade de to dele af stadion dyste om det der foregår på banen.

Så tilsætter man lige den stress det er at at holde styr på de 18 man skal se efter i det formidable mylder der opstår når man skal ud:

IMG_3857

Når man så i tilgift skal gå 35 minutter for at komme til et sted hvor man kan spise madpakke samt stadig holde styr på de 18 meget glade og livlige børn – og dernæst skal traske i 45 minutter for at komme til det sted hvor man skal løbe – og hvor faciliteterne er anbragt således at man som voksen faktisk er nødt til at løbe hele vejen med børnene, ellers skulle de alene krydse en ret befærdet vej og en bus parkeringsplads, så er man altså godt brugt, skulle jeg hilse og sige fra en træt konge.

Da alle børn ikke løber i samme tempo, var det sin sag at få indfanget det løbske og kåde ungkvæg bagefter.

De var da lidt trætte da vi entrerede bussen, som skulle fragte os hjem, bevares, men inden vi voksne havde opgjort fintællingen på tilstedeværende barnehoveder, var de såmænd friske og fit for fight igen, og meget glade hele turen hjem – eller overtrætte slår det mig pludselig – hvor vi voksne nok var en anelse mere matte i det.

Aftensmaden var pasta med ketchup og da 2 af de tilstedeværende, udover mig, selv havde deltaget i dagens festivitas, var det en smal sag at få trumfet igennem.

Der var mærkværdigvis heller ikke de sædvanlige trækken tiden ud foranstaltninger, da jeg meddelte at nu var det sengetid, og der var meget hurtigt lukket og slukket, så de må alligevel have kunnet mærke den lange dag.

Det kunne jeg i hvert fald og da jeg var ved at gabe kæberne af led, og ikke helt kunne ramme de rigtige taster ved første forsøg – kapitulerede jeg også og væltede i seng længe før 22.00.

Reklamer

21 kommentarer to “Nemesis”

  1. Diktesoph 6. april 2011 hos 08:54 #

    Er det det man kalder en fodboldmor? 😉 😛
    Du tjener point på morkontoen i øjeblikket hva!? Du er virkelig kongmor! 🙂
    Larmer franske børn mere end danske? Yaiks, jeg kan slet ikke overskue at min tålmodighed og mine trommehinder havde overlevet sådan en omgang. 🙂

    • Kong Mor 6. april 2011 hos 09:47 #

      Nej – jeg skynder mig at sige at franske børn larmer væsentligt mindre, og er meget mindre (nu vil jeg sige det forbudte fy-ord og så glemmer du at du har set det:) uopdragne, men de er altså både mere medgørlige og mere høflige.
      Jeg havde ALDRIG nogensinde gjort det samme i Danmark. Sorry.
      Har sikkert noget at gøre med hvor og hvem og hvordan – men i den skole hvor firkløveret gik? Aldrig

  2. Lene 6. april 2011 hos 09:23 #

    Jeg røg pludselig tilbage til min tid som FDFleder og til den første lejr med alt for lidt indendørs plads og regnvejr hele ugen 🙂

    Jeg kan godt forstå, du sov godt 🙂

    • Kong Mor 6. april 2011 hos 09:48 #

      Det lyder ganske aldeles forfærdeligt. Tror nu heller ikke jeg havde meldt mig til en uge.
      Jeg har altid nægtet kategorisk at tage med på det der Vildbjerg cup i sommerferien.
      Jeg tror jeg ville sove en hel uge bagefter!!

  3. Nadia 6. april 2011 hos 09:35 #

    Yrk! Børn i de mængder, i skolealderen, det lyder godt nok også som en hård dag!

    • Kong Mor 6. april 2011 hos 09:49 #

      De er heldigvis ikke så slemme som de børn jeg kender i Danmark (nu får jeg nok ballade IGEN – men det får være)
      Det var en hård dag!! 🙂 men jeg overlevede..

  4. Marie 6. april 2011 hos 10:02 #

    Ja,efter sådan en dag kunne man nemt finde “til køjs”
    langt tidligere end normalt.
    Jeg er sikker på, at du straks faldt i søvn!

  5. Svenne 6. april 2011 hos 10:27 #

    Respekt

  6. Ellen 6. april 2011 hos 12:11 #

    Du behøver ikke at pudse mor-glorien i et helt år nu, tror jeg.
    Du får i hvert fald ikke på hatten af mig for at sige det du just sagde om franske kontra danske børn. Jeg oplever det samme i England, og det er altså ikke fordi, ungerne er kuede eller noget – de er bare bedre… ja… bedre opdragede. Så. Nu sagde jeg det også.

    Men… jeg kan sandelig godt forstå, at du sov godt – jeg blev træt bare af at læse om det. Ansvaret for andres børn hviler meget tungere på skuldrene end ansvaret for ens egne, synes jeg. Ikke fordi jeg var uansvarlig med mit eget, men jeg tror du ved, hvad jeg mener 🙂

    • Kong Mor 6. april 2011 hos 14:54 #

      Ved hvad du mener!! 🙂
      Min glorie har det fint – ja!! Dejligt at høre at andre evt.tør være enige med mig – men det er meget kildent og jeg har før været gnisten til en krudt tønde..
      Men det er altså rigtigt.

  7. Inge 6. april 2011 hos 13:12 #

    Sikke en masse spændende ting man oplever som mor.. ;-)..
    Er sikker på du elsker det.. i hvert fald når du lander derhjemme og har alle med hjem i nogenlunde fornuftig stand.. 🙂

    • Kong Mor 6. april 2011 hos 14:50 #

      Vel gør jeg da det – men sig det ikke til nogen 🙂

  8. Marianne 6. april 2011 hos 15:18 #

    Godt gået, jeg bliver helt træt bare af at tænke på det 🙂

    • Kong Mor 6. april 2011 hos 18:22 #

      Nu er jeg såmænd frisk igen! 😉 men det var også en lang dag!

  9. jensdrejer 6. april 2011 hos 16:34 #

    Jeg synes du er mega modig – sådan en opgave havde jeg i hvert fald ikke accepteret frivilligt, haha. Men jeg så lige din kommentar vedr. opdragelse og det er måske derfor….. men altså – når man tilfældigt støder ind i en flok danske skolebørn fx i S-toget, så kan man godt få ondt af lærerne! 😉

    • Kong Mor 6. april 2011 hos 18:25 #

      Tak! 🙂
      Tror altså at det var derfor – det var ikke så slemt!
      Jeg ved jo godt hvorfor jeg IKKE er blevet lærer 🙂 har så “nøjedes” med at anskaffe mig 4 børn på 6 år!
      Og tak for din besked ang. proteinpulver – makes rigtigt meget sense! Rugbrød er bare en ting vi ikke kan få så nemt. Men jeg må finde på noget andet.

  10. Pia 6. april 2011 hos 19:34 #

    Nu har jeg ikke børn i andre lande at sammenligne med, ud over det vi ser når vi er på ferie, men der ser man straks en disciplin, der ligner det jeg selv og formentlig de fleste på min årgang er opvokset med.
    Allerede da vores børn var små, og vi deltog i alt det der skole-halløj, sagde jeg mange gange til Allan. “Godt jeg ikke er lærer”

    • Kong Mor 6. april 2011 hos 22:31 #

      Nej jeg tror man skal have et specielt tålmodigheds-gen for at blive lærer!
      Og jeg beundrer folk der brænder for det – det er så flot hvad de kan opnå med børn!

  11. Susan 6. april 2011 hos 21:27 #

    Jeg ved praecis hvad du mener. Jeg tager gerne paa field trip med skolen her, eller rettere tog, for nu er min datter saa stor at hun ikke vil have mig med mere – vi bliver saa heller ikke spurgt 🙂 I Danmark ville jeg aldrig goere det.

    Boern her er opdraget med en anden respekt for hinanden og for de voksne, de er ikke kuede paa nogen maade overhovedet, men udviser en respekt jeg ikke oplever i Danmark.
    (dermed ikke sagt at de ikke kan vaere ligefremme i deres udtalelser, det kommer jo an paa situationen – min datters veninder er saerdeles ligefremme og driller heldigvis baade mig og min mand)

    • Kong Mor 6. april 2011 hos 22:34 #

      Ja – sådan virker det også her i Frankrig. Ikke dermed sagt at alle børn i Danmarks rige er uopdragne – naturligvis er de ikke det. Og heldigvis er størstedelen søde og dejlige børn! Ligesom i alle andre lande – for børn er generelt bare dejlige!
      Der bliver måske bare stillet nogle andre krav i de forskellige lande.

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: