Frikadelle kreationer

8 apr

Noget af det sværeste ved at få en dagligdag i et nyt land, er at lære at købe ind og lave ny mad.

Og nej – jeg mener ikke, at jeg skal på husholdningsskole og lære at koge æg, jeg laver faktisk helt fantastisk god og lækker mad, når jeg selv skal sige det, og jeg kan også sagtens koordinere, at indholdet i min indkøbsvogn, også svarer til det jeg regner med at servere for familien de næste par dage.

Men, man kan ikke få det samme, der hvor jeg køber ind nu, som man kan i enhver mindre dagli’brugs, med respekt for sig selv. Og gudskelov for det da – men det gør af og til, mit liv lidt mere besværligt – altså indtil man lige vænner sig til det nye udvalg.

Bare sådan noget som frikadeller. Det er et mareridt. Intet mindre.

Enten skal man stå i intimt forhold med sin slagter, og med bambi øjne og baskende øjenvipper, overtale ham til at hakke noget flæsk. Dette tiltag startes helst dagen før man har tænkt sig at få frikadeller – for det er nemlig forbudt at hakke flæsk i Frankrig, med mindre man rengør maskinen straks efter. Og en fransk slagter renser kun sin kødhakker en gang dagligt, om aftenen.

Så kan man enten købe hakket kalvekød i et supermarked, eller hos slagteren samtidigt med det hakkede flæsk og så selv blande de to, det giver – uanset hvilken kalvekøds løsning man vælger – frikadeller der koster ca. 18 kr. stykket, plus moms.

Unødvendigt at tilføje, at det gør man så kun sjældent og kun til særligt festlige lejligheder. Så dermed er flade frikadeller blevet ophøjet til luksus mad.

Som sagt, er der den mulighed at finde hakket kalv i supermarkedet – det findes uden besvær. Så kan man enten finde tilsvarende færdiglavet fars til f.eks. farserede tomater men som allerede er rørt og som oftest smager af en hel masse kemi. Tilsat paprika og en hel masse tal der starter med E.. Og dertil har en mystisk rosa farve. Denne farve forsvinder ikke ved tilberedningen – og lyserøde frikadeller kan altså godt fratage én lysten til at sætte tænderne i dem.

Man kan også være heldig at finde små pølser – ikke det vi normalt forstår ved pølser i Danmark – men sådan nogen chipolatas, med rigtigt kød indeni. Og så kan man så tømme dem. Ja!!

Og nej, til det spørgsmål som uvægerligt melder sig: Det er ikke videre lækkert at stå og tømme pølser, skulle jeg hilse at sige, men det giver mulighed for at lave en slags fars til noget der, med lidt god vilje – okay meget god vilje – kunne minde om frikadeller – som bare ikke er lyserøde.

Slutteligt kunne man tage i Ikea. Vi tager ofte i Ikea. Ikke for møblernes skyld, jo også for dem, men mest for madens skyld. De har i deres kolonialafdeling, frosne köttbullar på pose – som er et acceptabelt alternativ til når nogens livret er ris og boller i karry, og de kan også bruges til at tage de værste abstinenser ved akut frikadelletrang.

Vi får af alle disse forskellige årsager, ikke ret tit frikadeller.

Reklamer

27 kommentarer to “Frikadelle kreationer”

  1. Susanne 8. april 2011 hos 07:15 #

    Det er lidt sjovt, for her er det jo noget, vi er vokset op med, og som vi må have en gang i mellem. Så gør man det bare. For frikadeller er hver mands eje. Men når der pludselig bliver stegt guld ind i stegeskorpen, så kan jeg godt forstå, at det bliver ophøjet til festmad.

    En anden ting jeg har savnet, de gange vi har rejst, er det danske rugbrød. Det kan man altså ikke derude i det store.

    Her står menuen på hjemmebagt pizza fredag aften. Og gode pizzaer – det har vi fået i Frankrig 🙂
    En rigtig dejlig fredag til dig og alle dine..

    • Kong Mor 8. april 2011 hos 07:29 #

      Ja – det er i hvert fald ikke hver dag vi kommer omkring frikadeller. Rygbrød går liiiige – man kan få noget der minder om bondebrød – det får vi indimellem – men da vi ikke spiser dansk frokost mangler vi det ikke så meget i dagligdagen.
      Men havrefras.. skummetmælk og appelsinyoghurt.. og ABC lakridser.. men så er der noget at glæde sig til! 😉
      Vi skal have grilmad i aften – nams!
      Dejlig fredag til dig også!

  2. Diktesoph 8. april 2011 hos 08:01 #

    Nogle jævnt dyre frikadeller! Så må de også være særligt gourmet-agtige og smage ekstra godt!?
    Når jeg er ude at sejle, får vi også somme tider noget mad, som nok i land ville kaldes KLAMT(!!!!) men til søs er smart/nødvendigt/lækkert. Fx kan nævnes pizza med pålægsrester? Du ved, når pålægget har været inde på buffeten så mange gange at kanterne er begyndt at vende opad. Så kan du få dig et lækkert stykke pizza med rullepølse eller cervelatpølse.
    Og hvad det bliver til som følge af at kokken er filippiner, den historie kan du få en anden gang 😉
    God fredag! Jeg håber I får jer noget lækkert at spise!

    • Kong Mor 8. april 2011 hos 08:07 #

      aaaaaaaaaaddddddddddddddrrr. det var dog klamt. Salmonella er vel heller ikke på mode hos filippinerne – som det er i DK? 😉
      Og nej de smager ikke bedre – de smager ikke engang som “de skal”.. Men sådan er det – man overlever så meget – så har vi andre lækre sager. Som for eks. pølser med RIGTIGT kød i!! ikke det der klamme kødklister der er i alle de danske (ikke slagter) købepølser.
      Det og sjove mirakel salater (som firkløveret kalder dem) skal vi have i aften!
      God fredag til dig

      • Diktesoph 8. april 2011 hos 08:47 #

        Mums! Det lyder ikke dårligt!
        Kan I så også sidde udenfor og spise?

        • Kong Mor 8. april 2011 hos 08:56 #

          sagt med lille bitte stemme for ikke at fornærme dem som fryser – ja vi kan sagtens sidde ude i vores 22 grader 😉 Det har vi kunnet hele ugen.. ELSKER Frankrig 😉

  3. Inge 8. april 2011 hos 08:16 #

    Med fare for at lyde husmoderagtig.. dem der kender mig vrider sig af grin nu :-).. var det ikke en mulighed at anskaffe en kødhakker, så kunne du selv hakke præcis det kød du ønsker.

    Det jeg har savnet mest i udlandet er kærnemælks koldskål.. lavet på rigtig gammeldags kærnemælk med æg, sukker og vanilie.. herhjemme bliver det aldrig lavet på den måde, jeg køber bare en karton i supermarkedet.. 🙂 og så har jeg altid savnet stærk god lakrids, som f.eks. super piratos.. jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på, at I sidder dernede uden super piratos.. 🙂 Når jeg rejser ud og besøger danske venner bosat i udlandet, har jeg ofte flere kilo super piratos med, bare for en sikkerheds skyld..

    • Kong Mor 8. april 2011 hos 08:55 #

      Jeg HAR overvejet om jeg skulle prøve min super maskine – om den kunne lave hakket kød uden at lave det til mos. Men det er ligesom sidste instans 😉
      Jeg kan sagtens lave koldskål – og det skal vi såmænd have i aften! Kærnemælk ER indkøbt i rigelige mængder – vi må undvære kammerjunker men jeg rister noget havregryn i smør og sukker – det er næsten ligeså godt.
      Jeg HAR skam et par poser liggende GODT gemt (blue jeans, saltfisk, ABC, piratos og en enkelt tyrkisk peber.) vi har søde mennesker i omgangskredsen som indimellem sender en pose! DET er luksus – og man bliver omgående ophøjet til helgen ved sådan en gerning!
      Jeg kan høre at du er et GODT menneske!! 😉 Ville godt ha’ dig på besøg 😉

  4. Rejen 8. april 2011 hos 08:39 #

    Hmmm lyserøde frikadeller er jeg nu heller ikke sikker på at jeg ville sætte tænderne i…irreterende at det skal være så svært at lave noget så simpelt…men godt at Ikea findes…;-D God fredag til dig…

    • Kong Mor 8. april 2011 hos 08:55 #

      Ja det er noget bæ at det er så svært – det smager jo godt med en lille delle.
      Længe leve IKEA!!
      God fredag!

  5. Kirsten 8. april 2011 hos 11:15 #

    Så skulle du prøve at være indlagt til at spise kosher kød sådan som vi gør det. Der findes en enste slagter der kan supplere kød – alt er frossent og importeret fra alle mulige steder. Man kan aldrig planlægge middage for det kommer an på havd der findes i butikken – hakket kød i konistens om beton kan dog for det meste skaffes….
    Har du prøvet at blande kalvekødet med hakket kylling? Det gør vi for vi spiser jo heller ikke svinekød. Det giver et godt resultat. Det kan du også hakke selv af brystfilé – som selvfølgelig heller ikke er så billigt går jeg ud fra.

    • Kong Mor 8. april 2011 hos 14:48 #

      Jeg havde ikke tænkt på det med kylling – det vil jeg lige prøve at se – for det kan nemlig godt være man kan få færdighakket.
      Og ja – jeg er da forskånet for at kød skal være dræbt på blodtømme-måden eller skal være velsignet.
      Stakkels dig – det kræver da sin kvinde at planlægge udfra!

  6. jensdrejer 8. april 2011 hos 13:26 #

    Altså….. inden jeg begynder denne kommentar, er det nødvendigt for mig at understrege, at jeg ikke spiser sådan noget! Altså, bare for en god ordens skyld! 😉

    Men jeg har da altid ment, at frikadeller var luksusmad. Og helst flade frikadeller – jeg blev lidt glad da jeg så at du brugte den betegnelse. Flade frikadeller får nemlig den største sprøde skorpe…… det er der mange som ikke har forstået og det er synd for dem, hehe! 😆

    • Kong Mor 8. april 2011 hos 14:49 #

      Flade frkikadeller er bare bedst, nemlig!! 😉
      Hvorfor spiser du egentlig ikke kød – eller alt det andet? (kan du høre min undren.. og læs med i morgen ;-))
      har ikke helt styr på det veganer noget.

      • jensdrejer 8. april 2011 hos 15:09 #

        Først og fremmest er det et spørgsmål om sundhed. Som veganer er man sikret mod en masse sygdomme og man har fx halveret risikoen for kræft. Men det er også pga. dyrevelfærd, natur og klima. 😀

  7. Madame 8. april 2011 hos 16:37 #

    Du kan også lave en slags frikadeller af oksekød – det er vi gået over til, og det er smager faktisk bedre. Når jeg har besøg af min engelske familie, skal de altid have frikadellemix med hjem – disse færdige blandinger af mel, løg og krydderier som er uden E-numre og smager udmærket. Og saltpastiller er også et must 🙂

    • Kong Mor 9. april 2011 hos 11:51 #

      Det kunne være jeg skulle prøve det også – det bliver snart til projekt frikadelle variationer!
      Det der mix.. har jeg vist kun prøvet en eneste gang. Jeg glemmer at købe dem!
      Men lakrids – er et absolut must 😉

  8. Marianne 8. april 2011 hos 16:40 #

    Hvis nu “dellerne” var lettere tilgængelige, er det ikke sikkert de ville fylde så meget i bevidstheden – altså frikadeller er jo i virkeligheden ikke så sjove som noget af alt det dejlige mad I sikkert får i Frankrig 🙂

    • Kong Mor 9. april 2011 hos 11:51 #

      Nej da – det er jo også kun når man liiiige står der og tænker – emmm en frikaduns ville smage godt nu.. 😉

  9. Septemberliv 8. april 2011 hos 19:09 #

    Hurra for IKEA 🙂

    Frikadeller som luksusmad lyder jo helt sjovt, men jeg vil gerne tro, at når der er noget man ikke lige kan få, så bliver det luksus og noget helt specielt.
    Måske en kødhakker, hjemme i køkkenet, kan hjælpe med at nedsætte prisen pr. delle.

    Dejlig aften til dig!

    • Kong Mor 9. april 2011 hos 11:53 #

      Det er nemlig de særeste ting man savner. Men jo længere man er “ude” jo mere finder man ud af at proviantere til div. behov året rundt. Min indkøbsvogn den sidste dag i en Danmarksferie ser MEGET sjov ud for udenforstående!
      God lørdag til dig

  10. Marie 8. april 2011 hos 23:01 #

    Flade, ikke for store frikadeller-til frokostkomsammen-
    det er sagen synes mine børnebørn.
    Især hvis der også er de små ovnstegte kartofler dryppet med olivenolie og drysset med flagesalt til.
    Lyserøde frikadeller tror jeg ikke ville være til at lokke i dem!!!!!

    • Kong Mor 9. april 2011 hos 11:53 #

      De kartofler tror jeg også ville være et hit her i huset!
      Og nej lyserøde deller er.. ikke sagen

  11. Susan 9. april 2011 hos 00:32 #

    Kender det godt … appelsinyoghurt og ABC lakrids er 2 af de ting jeg kaster mig over saasnart jeg er i Danmark 🙂

    Rugbroedet bager jeg selv, det er faktisk nemt, det skal haeve i lang tid, men heldigvis brokker det sig ikke over at man laver noget andet imens.

    Frikadeller laver jeg af kalkunkoed for det hakkede svinekoed vi kan faa her smager bare ikke rigtigt. Jeg har ogsaa proevet at hakke selv, har nemlig en koedhakker til at saette paa min KitchenAid, og det virker fint og smager rigtig godt, men da vi ikke rigtigt kan smage forskel paa frikadeller lavet af hjemmehakket kalv og flaesk og saa dem lavet af supermarkedshakket kalkunkoed, saa springer jeg over hjemmehakningen.

    • Kong Mor 9. april 2011 hos 11:55 #

      Det må jeg OGSÅ prøve 😉
      Tak for alle jeres tips!!
      Rugbrød kan jo som sagt godt fåes – det er ikke så slemt som i USA.

  12. Anne 10. april 2011 hos 17:03 #

    Oh yeah, jeg kender det. Bor også i Frankrig og har boet her ad flere omgange og det kræver nogle måneders træning at få tilpsset sine indkøbs- og spisevaner til det franske. Specielt til markedsindkøbsstilen – Føtex er ikke skide sæsonpræget i deres udvalg, men det er markederne hernede til gengæld!

    Desuden er salmonellarisiko nu noget jeg kun kalkulerer med i DK 🙂 De opererer ikke med pasauriserede æg hernede og derfor så gør jeg heller ikke. Så let og ligetil!

    Og så er der jo den friske skummet- eller minimælk – det mangler jeg også i den grad.

    Til gengæld har de alt muligt andet, som jeg kommer til at ville give en nyre for når jeg engang vender hjem til DK igen!

    Bonne soirée fra Toulouse 🙂

    • Kong Mor 10. april 2011 hos 19:18 #

      Bonsoir Toulouse!!
      Hjerteligt velkommen til!
      Jeg kan kun tilslutte mig dine markedsbetragtninger!! Og ja man savner det vildt når man ikke er her. Mælken er jeg okay med – de har lavet en ny demi-ecremé-biomælk i arla mælkekartoner med skruelåg – firkløveret syntes det var sjovt at se!
      Ældste datter drikker næsten ikke mælk – men stornyder petit suisse i stedet for!
      og salmonella – fnis – ja det findes kun i DK – har lige lavet 3l. koldskål med 6 æggeblommer – friske og ingen er døde endnu!!!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: