Om slaver i husholdningen og kager

I mit farverige køkken er jeg ofte så heldig at have gæstebagere. Som I måske har gættet, så fylder kager en del i vores hverdag – ikke kun om søndagen.

I skrivende stund regeres der, og gøres ved, med megen larm og halløj. Nogen laver noget – som jeg ikke måtte se, hvad var. Og da jeg blev hidkaldt til lettere konsulent bistand, skjulte de først kogebogen, og jeg måtte love ikke at kigge.

Jeg bliver så glad og synes det er så dejligt når mine børn vil lave mad eller hjælpe til med husholdningen. Og kagebagningen. Okay, deres iver kølnes så en del, når det kommer til rengøring og oprydning, men indimellem kan man være heldig.

For 2 år siden skulle jeg til møde hele dagen i København, ældstedatter var i bogstaveligste forstand fløjet af reden med Air France, for at tilbringe 10 dage hos en ven i Frankrig. Mit møde trak ud og jeg kunne se at jeg ikke ville nå hjem tidsnok til at lave mad – hvad gør en klog?

Ringer hjem til sin ældstesøn på 12, og spørger om han vil prøve at lave frikadeller. Det ville han godt, han havde heller ikke noget valg, og der stod frikadeller på bordet da jeg kom hjem!

Og i dag har ældstedatter gjort hele køleskabet grundigt rent mens jeg var ude og købe ind. En anden gang har jeg fundet yngstepigen i færd med at stryge noget tøj, fordi hun syntes strygetøjsbunken var så stor.

Det er den nu altid, synes jeg – stor altså. Så når man endelig i bund med alt vasketøj og den slags og glemmer i sølle 2 dage at man skal vaske – fordi man laver påskepynt eller har sicilianske høns på besøg, og vupti er vasketøjskurven ved at kaste op, og man drukner i vasketøj igen og kan så starte forfra.

Det værste ved vasketøj er for resten sokker. Er I lige klar over hvor mange sokker der er i en familie på 6 personer?

Og uanset hvor mange sokkepar jeg putter ind i maskinen – der kommer aldrig nogensinde det samme antal ud af den igen. Sokkerne forsvinder på mystisk vis og ligger så i ensom majestæt i ugevis, indtil jeg enten beder ejermanden tage dem til sig igen, og håbe at den forsvundne makker vender hjem igen, eller hvis de har overlevet i vaskerummet i månedsvis, og ingen vil rigtigt kendes ved dem, og makkeren definitivt er fordampet udi en hidtil ukendt vortex – nej, ikke det til fodvorter – det andet vortex, så ender jeg simpelthen med at smide dem ud og finder naturligvis den resterende sok 2 dage efter. Som jeg så også smider ud – og føler mig grundigt røvrendt af det der vortex.

Lige meget hvilke tricks og kneb jeg anvender, har jeg aldrig kunnet parre alle sokker med deres respektive makker, og udleder heraf at sokker er nogle utugtige og utro størrelser, det er faktisk lidt skuffende nu man tænker over det.

Nå, det var et mindre sidespring, men hvorom alting er, så selvom firkløveret nogle gange skal trækkes op ved håret, og sparkes til at finde den  inderlige glæde der er forbundet med støvsugning, så hjælper de meget til, og dette er en af de mange fordele der er ved at have 4 børn.

Hvis man er lidt snu så kan man faktisk med et minimum af anstrengelse planlægge sig til gæstekokke 4 dage om ugen: I Danmark – da de ikke havde så lange dage og heller ikke så mange lektier for altid – havde de nemlig hver deres maddag – også selvom de var 7år. Så blev det bare med mere eller mindre hjælp fra mig.

Der er noget yderst tilfredsstillende over det at lære sine børn at lave mad. Og at gøre rent, vaske tøj og alt sådan noget kedeligt noget – men i det mindste ved man, at de kan klare sig, og at de ikke står fuldstændigt fortabte ved tanken om at koge et æg eller rede en seng. Rent bortset fra at jeg er så supersød at jeg tænker på mine svigerdøtre – tænk at få sig en mand som både kan stryge, lave frikadeller samt gøre rent på indersiden af et toilet!!

Men det vigtigste er dog kagerne!

Og i dag var det:

Men nu I allerede har hyperaktivt mundvand, vil jeg lige vedligeholde det en anelse:

Og – så er der ikke mere for den 25-øre. I må vente til søndag med resten!