Kong Guru!

Så kunne man lige se mig, forklædt som kænguru, hos min yndlingsgravhund!

I dagens anledning tager jeg derfor momentan navneforandring til Kong Guru!! Ikke at forveksle med Kong Gulerod, det vil jeg nemlig gerne have mig frabedt.

Føler mig ikke specielt storsnudet.. Men hvem ved.

Men hvorfor lige en kænguru? Valg af dyr-spørgsmålet blev stillet af Nadia, da hun afslørede at hun gerne ville tegne mig! Og hvilken ære!

Jeg spurgte firkløveret, jeg havde da en idé eller 2, men ville lige høre hvad de sagde først, for man har vel altid en tendens til at let og elegant glide udenom de fejl og mangler man nu har.

Ældstedatter lagde ud med, at jeg var en sort panter. Men så tilføjede hun – nej ikke alligevel – for du er ikke mystisk, sort og dunkel. Så sagde hun at jeg var en svane – et kongeligt dyr, med megen værdighed og noget vrissen. Tak siger jeg bare.

Men det skulle vise sig at blive meget værre. Ældstesøn sagde grinende – en ko! Hvortil ældstedatter sagde – nej ikke en ko – køer er blide og rolige væsner. Jeg sukkede..

Så kom Prinsesse Lyserød på banen, hun mente jeg var en blanding mellem en abe (sjov) en elefant (fejer alt væk på sin vej) og en gås (der skræpper)

Her var jeg lige ved at blive rigtigt godt fornærmet – og hun fik også en kildetur af de større.

De var alle 4 enige om at jeg ikke var en lille let flagrende sommerfugl. Heldigvis – en anelse for flygtig for min smag – selvom de jo er ganske nydelige at se på.

Jeg kan godt lide elefanter, samler lidt på dem – men ikke så meget mere. Jeg er IKKE til gulvmåtter, skåle, plakater og andet skrammel så man må sparke sig vej igennem huset – slet ikke.

Til nøds en opvaskebørste – for det hører til en af de ting som jeg virkelig godt kan lide er specielle. Det er SÅ dødssygt at vaske op, at jeg simpelthen har behov for noget pænt at se på imens.

Men ligefrem at være en elefant.. På besøg hos en gravhund.. Det virkede lidt som at træde ind i en porcelænsfabrik. Hvad nu hvis jeg kom til at træde den søde lille gravhund på halen eller sådan noget. Eller sætte mig på den – de er jo lidt klodsede de der store dyr. Og tænk nu hvis der kun blev tegnet ½ben fordi der ikke var plads til mere?

Så var det at kænguruen kom på banen. Et venligt dyr – der har masser af plads til børn – men som på den anden side kan slå en proper næve hvis den bliver sur. Og så hopper den tilmed! Det lød lige præcis som mig!

Og på den fine tegning – har I godt set at jeg har krone på? Yderst betænksomt, synes jeg nok!

I hvert fald – jeg har været på besøg hos en gravhund forklædt som Kong Guru og jeg er meget stolt af det.

Det kunne være jeg skulle lave en sekt. Den slags guruer tjener vist rigtig mange penge. Jeg kunne jo lave en sekt i stedet for et politisk parti. I politik kommer folk op og skændes hele tiden – i en sekt bestemmer guruen enevældigt – og det tiltaler mig faktisk en del!!

Man må heller ikke have krone på i politik – for de kongelige må slet ikke blande sig i noget. Og som guru kan man jo gøre som man har lyst og gå med krone hver dag – kan måske endda skabe mode blandt 5årige børnehavepiger.