At runde de hundrede!

30 apr

Jeg runder simpelthen de hundrede. Selvom det lige kom lidt hurtigere end jeg regnede med, men jeg rendte jo lige ind i award-hvepseboet. 

Men at have skrevet 100 blogindlæg siden d10 februar hvor jeg startede er lidt utroligt synes jeg. Et hundrede. Og jeg holder mig jo godt. Venter nu lidt utålmodigt på kaffen og telegram fra Dronningen.

Og for nu at efterligne min superhelt – jo, jeg indrømmer blankt at jeg er et uselvstændigt og ynkeligt pjok som ikke kan få idéer selv.. Jeg prøver af al magt at finde på noget mere originalt og selvtænkt, til indlæg nr. 200 – hvis jeg når så langt!

Det kommer jo mest an på jer. Jo – jeg fralægger mig fejt ethvert ansvar for min blog! For det er i høj grad også jeres fortjeneste at jeg skriver. Hvis jeg ikke havde en eneste læser eller fik en eneste kommentar, så gad jeg slet ikke skrive noget.

Derfor er det ikke helt hen i vejret, at jeg spørger jer om der er noget I gerne vil høre om. Og flertallet ville høre om hvordan børnene har det i skolen, og om vi savner Danmark. Så here goes:

Jeg savner ikke Danmark.

Jeg savner mad og mennesker. Appelsin yoghurt og Havrefras. Frikadellefars. En gammeldaws lavet af Iben – på Strandkiosken med udsigt over øerne. Jeg savner at gå rundt på må og få med min Allerkæreste og bedste veninde – eller bare sidde med hende i 4 timer i en udstillingssofa i IKEA og snakke. Jeg savner at drikke te med Kim og høre musik til langt ud på natten. Jeg savner at spise brunch med Lene under uret. Jeg savner at drikke kaffe med Kirsten. Jeg savner at høre Madonna og synge ABBA på singstar med Linda. Blandt andre!

Men jeg ved jeg kommer tilbage, så det er okay at savne og vide at man holder af. Og jeg kan godt gå helt i baglås over at jeg en dag kommer til at skulle savne Fiona, min kassedame, og alle de andre.

Firkløveret taler for sig selv:

Ældstedatter

Jeg savner ikke Danmark – slet ikke. Men jeg kan ikke lide den franske skole, selv om det er den eneste der kan gøre mig til en brilliant elev.

Fordi de tester os i hoved og røv. Og så får vi lektier for i ferien. Det er meget hårdt og det får mig til at stresse som en gal.

At komme tilbage til Frankrig, var lidt at komme “hjem” igen. Det var der jeg kom fra og nu er kommet tilbage til igen.. F.eks. tænker jeg tit på hvor dårligt jeg havde det i den danske skole. Og det eneste jeg ville var at komme tilbage til de få gode venner jeg havde i Frankrig.

Da vi så kom til Frankrig, var det følelsen at komme hjem.. – bare ikke i den rigtige by og med et noget rustent fransk og en seriøs mangel på kultur og almen viden, fordi vi ikke lærte den slags i den danske skole.

Nu har jeg venner her – og vil helst ikke flytte tilbage.

Ældstesøn

Jeg savner Danmark og jeg kan li’ den franske skole!

Jeg savner vennerne, fortiden, det som var mig før. Jeg savner at have mere fritid. Men nu har jeg vænnet mig til at være i Frankrig.

Man skal bare vænne sig til tanken, så går det hele meget nemmere. Man savner jo det gamle, men det vil jo altid blive i ens hjerte og verden er til for at få nye bekendtskaber og udforske livet nye steder!

Skolen er anderledes men man lærer en hel del, man får baserne – til senere i livet, det gør man ikke så meget i Danmark

Prinsesse Lyserød

Jeg savner Danmark ja. Jeg savner mine venner – og jeg vil gerne tilbage til Danmark. Jeg savner især maden. Normal flødeskum, Malaco Brio karameller, remoulade, honning, kanelsnegle, fastelavnsboller, kødboller, det danske flag, selvom vi har taget en hel masse med herned, så kan man ikke se flag i folks haver eller på busserne.

Skolen i Frankrig er dejlig og sjov. Skolen i Frankrig er anderledes end det jeg er vant til – og lidt kedelig i pauserne. Det er helt vildt nyt at vi spiser i kantinen i stedet for at have madpakke med. Det er skønt at spise i kantinen. Vi får forret og hovedret, 1 dessert, 1 frugt og brød. Det er ligesom en restaurant. Det er også anderledes at have fri kl. 16.35 hver dag. Men selvfølgelig også skønt at have fri hele onsdagen. Lærerne er sjove og strenge. Der er flere lektier i Frankrig, men på en anden måde. Man lærer meget mere i Frankrig.

Yngstedreng

Jeg længes efter Danmark – men jeg kan godt lide det her sted – her er meget ferie. Jeg er glad for at vi er taget til Frankrig – jeg kan godt lide landet.

Kan også godt lide sproget og de franske ting. Jeg savner vennerne i Danmark, men jeg har fået nye venner her. Jeg savner også vores hus i Danmark. Men jeg kan bedre lide min seng her i Frankrig.

Den franske skole har sådan nogle lange dage – men jeg lærer jo noget og det er rart, fordi så kan jeg finde ud af noget når man bliver spurgt. Det er ikke rart at være dum. Og jeg kan læse nu.

Kongelig konklusion:

Nej, det var ikke nemt at flytte – det var super hårdt at skifte skole til et fremmed land. Men der gik mellem 2 uger til 4 måneder for at de hver især faldt på plads.

Den franske skole er virkelig hård – nok fordi vi har valgt privatskoler. Privatskoler er mindre og der var måske mulighed for mere forståelse for mine to-sprogede, bi-kulturelle børn. Da skoler bliver evaluerede på hvor stor succesrate de har og ikke om børnene kan lide at gå der, skal man af den årsag jo arbejde hårdere på privatskoler!

Men skolen er super god. Efter franske standarder. Og der er en god kommunikation – dette kan også have noget at gøre med at jeg nu er præsident for skolekredsen!

At den ligger 900 meter fra Eventyrhuset er også en fordel! Men hvor længe vi bliver ved jeg ikke, nu tager vi et år mere, så må vi om vi er mere kloge på det næste sommer.

Der er ingen af os der decideret savner Danmark mere på den tårevædede hvemve måde. Adspurgt vil alle gerne tage et år eller to mere i Normandiet. First Man savner dog meget at have sit eget hus.

Og det var så slut på indlæg nr. hundrede. To be continued…

Reklamer

26 kommentarer to “At runde de hundrede!”

  1. Nadia 30. april 2011 hos 14:43 #

    I lyder jo allesammen ret positive. Jeg bliver bliver nødt til at vise det her til Kasper, han er overbevist om, man ikke kan bo i udlandet efter man har fået børn…
    (Fint indlæg i øvrigt – jeg synes ikke det gør noget, du lige kiggede lidt hos superheltemor 😉

    • Kong Mor 30. april 2011 hos 22:43 #

      Tak – uoriginalt men effektivt!!
      Du må da afgjort have snakket med Kasper. Det er ikke nemt at flytte, men det går, og det giver børn en helt anden tolerence og åbenhed overfor fremmede. Og er familien samlet nok, har børnene deres base i forældrene/familien og behøver ikke en landebase for at være trygge.

  2. Mille 30. april 2011 hos 17:33 #

    Man kan vist ikke undgå at blive lidt rodløs af på skift at bo i flere lande. Der er altid et eller andet man vil savne. Det lyder nu til, at firkløveret trives med søndagskager, onsdagsfri og skrappe skolefrøkener, men jeg kan sgu godt forstå, hvis de helst vil være foruden cahiers de vacances eller hvad det nu hedder.

    • Kong Mor 30. april 2011 hos 22:48 #

      Rodløs bliver man vist også af at have 2 lande – som ældstedatter siger: man hører ikke rigtigt HELT til i nogle af landene.
      De har lektier for fra lærerne, men i sommerferien får de altså ikke ekstra lektier af os – modsat alle deres kammerater!

  3. Ellen 30. april 2011 hos 17:35 #

    Interessant at læse dine børns opfattelser (ja, også dine, altså…), men børnene har, i modsætning til forældrene, ikke selv valgt situationen.
    Jeg er lidt nysgerrig, da jeg jo selv har børnebørn i UK: Hvordan håndterer I tosprogetheden? Taler din mand udelukkende fransk til dem? Og du dansk? Jeg vil meget gerne se et indlæg fra din side, hvor du beskriver hvordan ‘forløbet’ har været – også med en fransk mand i DK.
    Jeg har selv causeret en del over det i de 2½ år, jeg har blogget, men det vil nok være for meget forlangt, at du skal læse alle tags med ‘Børnebørn’ for at se, hvordan Anna og Aubies sproglige udvikling har formet sig. Det er meget, meget interessant at følge, hvordan visse sprogudviklingsting åbenbart er globale, og derfor vil jeg som sagt meget gerne også se det fra jeres vinkel.

    • Kong Mor 30. april 2011 hos 22:49 #

      Det vil jeg meget gerne fortælle om en dag!
      Det er nemlig et stort kapitel i vores historie!
      Jeg har skam læst en del af dine sprogindlæg!! Man er vel nysgerrig!

  4. Anne 30. april 2011 hos 18:12 #

    Er så glad, så glad for at I faldt så godt og faktisk hurtigt til – alle!! Spændt på jeres fortsatte eventyr.

    …og så morede jeg mig ‘kongeligt’ 😉 over at Prinsesse Lyserød med mit favoritpigenavn, hvis min yngste T var blevet en pige, fokuserede mest på maden i sit svar 🙂

    • Kong Mor 30. april 2011 hos 22:52 #

      Det gjorde jeg også!! 🙂 jeg undlod at skrive om det – men det er da sjovt! Lille ædedolk – og hvad hun er vokset – om 2 cm er hun ligeså høj som ældstedatter!! Beleive it or not!

      Alt taget i betragtning ER de faldet til hurtigt. Indimellem kommer der nogle udbrud – men det gør jeg jo også. Især når jeg har været ved mekaniker, på rådhuset eller andre steder hvor man savner dansk opførsel.

  5. Inge 30. april 2011 hos 19:28 #

    Dejligt at du lader firkløveret selv fortælle at de trives, på trods af lange skoledage og strengere lærere.
    Det lyder som om ældstedatteren bliver svær at få med hjem til DK igen 🙂

    • Inge 30. april 2011 hos 19:32 #

      Hov glemte lige at ønske dig tillykke med de 100. Jeg skal gerne gøre mit til at du fortsætter 🙂

    • Kong Mor 30. april 2011 hos 22:53 #

      Ja det bliver ikke nemt at vende tilbage igen. Hverken for hende eller mig. Men nu tager vi et år mere, så må vi se!

  6. Diktesoph 30. april 2011 hos 19:33 #

    Jeg glæder mig til de næste 100 indlæg!

    Og synes du har ret. Det gør ikke noget at savne. Tror faktisk kun det er lidt sundt ind imellem. Så lærer man også at sætte pris på…!

    Men når I flytter tilbage engang, kommer I nok til at kunne lave tilsvarende liste for Frankrig 🙂

    • Kong Mor 30. april 2011 hos 22:55 #

      Jeg er klar til de næste 100!
      Det der med savne lister – det har vi jo gjort for 8 år siden da vi første gang flyttede land (fra Frankrig til Danmark) og det var meget hårdere dengang.
      Det er okay at savne – et vildt og voldsomt savn er ikke altid godt – men når man kan have kontakt med skype, facebook, msn, webcam og email så gør det alting nemmere.

  7. Marianne 30. april 2011 hos 20:55 #

    Tillykke med de 100 🙂
    Jeg genkender meget i dit indlæg om det at høre til i to kulturer – jeg tror det er et vilkår for børn der lever med forældre, der kommer fra hver sit land, at de føler sig delt og synes bedst om noget af det ene og noget af det andet, altid splittet. Men det er jo også positivt, som man også fornemmer gennem dine børn, det at kende to sprog og to kulturer sådan helt igennem. Jeg vil ikke bytte 🙂

    • Marianne 30. april 2011 hos 20:57 #

      – altså jeg mener, at jeg ikke vil undvære det at høre til begge steder (USA og DK for mit vedkommende)

    • Kong Mor 30. april 2011 hos 22:57 #

      Nej – jeg ved lige hvad du mener – det gør verden større og mere åben. Vi prøver at give det bedste fra to kulturer videre – vise dem forskelle og ligheder. Det er faktisk enormt spændende!
      Og ja man hører til begge steder!
      Heldigt at I kom til Danmark inden det blev lukket for amerikanere.

  8. Jørgen 30. april 2011 hos 21:26 #

    Tillykke med de 100 indlæg. Det er interessant læsning. Jeg har kun tilbragt 4-5 dage i Normandiet, og det gjorde stort indtryk, især i relation til D-dag. Hvad tænker man om det når dagligdagen er på de kanter?

    • Kong Mor 30. april 2011 hos 23:04 #

      D-day fylder meget overalt.
      Byen vi bor i, blev bombet sønder og sammen 85%. Og derfor er der ikke ret mange gamle huse. Et par stykker hist og her i ensomme klynger.
      Det fylder også fordi familier – alle familier blev ramt. Fordi på alle kirkegårde er der en militær afdeling til krigsofre – så man bliver hele tiden mindet om det.

      Og det store D-day museum i Caen er meget, meget spændende og.. menneskeliggør det hele på en måde så man.. husker ikke at glemme.
      Strandene med de store bunkers ligger der jo endnu – selv på de ikke så kendte strande som Omaha og Juno beach er der stadig ruiner af store grå betonklodser.

      Jeg lover at fortælle mere om det snart!

  9. Tina Liel 30. april 2011 hos 22:45 #

    Tillykke med de 100 indlæg – ret imponerende efter at du startede i februar!!!!! Se det var jo spændende læsning. Hvor har du egentlig ret når du skriver at det er mad og mennesker man savner. Sjovt at høre hvor forskelligt børnene føler. Efter hvad jeg har læst er det ikke første gang I er bosat i Frankrig – har I forbindelse til Frankrig altså familie eller lignende? Spændende tanker om awards og give aways – deler en masse af dem. Har lige kommenteret hos Thehuset som også har skrevet om det. Knus♥

    • Kong Mor 30. april 2011 hos 23:07 #

      Tak Tina!!
      Nej det er ikke første gang – First Man er jo fransk og det var her vi mødtes, så basen var her indtil vi valgte Danmark for en tid.
      Ja er det ikke sært at man savner mad så meget?
      Ens hverdag er jo meget lig hvadenten man bor i det ene eller det andet land.

  10. Kim 30. april 2011 hos 22:54 #

    Tillykke med de 100 🙂 Det er da alligevel temmelig og en del på under 3 måneder 😉
    Dejligt at læse alle royales tanker :)Og at I tager et år eller flere med glæde 🙂

    Savner også te slabberas med dig med god musik på 🙂

    • Kong Mor 30. april 2011 hos 23:08 #

      Ja glæder du dig ikke også til at runde de 100 – du følger jo skarpt efter 😉
      Ja te og musik og snak den halve nat. PIV..
      Nå – hils og pas på dig og jer!

  11. Pia 30. april 2011 hos 23:33 #

    Tillykke med de 100 😉 og skriv du bare videre, jeg vil gerne læse med 😉
    Som du skriver, har børnene jo deres faste base hos forældrene, men spændende er det alligevel at høre deres egne meninger om at bo i et andet land.

    • Kong Mor 1. maj 2011 hos 11:54 #

      Tak Pia! Du er velkommen!
      Ja – jeg tænkte også at det kunne være en god vinkel at lade dem tale.

  12. Tina Liel 1. maj 2011 hos 00:55 #

    Ok nu er jeg med he he. Rigtig nok er hverdagen mere eller mindre den samme lige meget hvilket land man bor i. Må nu være skønt at det er lidt tættere på Danmark 😉 {h der er virkelig meget mad man savner. gad nok lige p[ indk’b i et dansk supermarked……. Knus

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: