Bjergtur og bjergtaget

2 maj

Engang gik vi tur i bjergene. Vi var kommet langt sydpå, helt ned til First Mans hjemsted. Og firkløveret skulle altså se bjerge – når man bor i et helt fladt land – bliver man meget fascineret af bjerge. De der store klodser, der bare ligger der og ligger, og ikke flytter sig. Og snyder med deres tilgængelighed.

Vi nød den skønne luft, og besluttede at vi ville gå en lille tur – op – for at spise frokost. Vi kiggede så på de forskellige ruter der kunne benyttes.

Sommerferie 2009 150

Og det er meget muligt, at det er et fælles konkurrence gen som gjorde det – men vi kunne ikke lade være med at tage den sejeste rute – “La Sportive” som sluttede helt oppe på toppen. Så dagen efter, lagde vi ud med at pakke vand og mad i 6 små rygsække. Fik solcreme på i litervis, hældt ud over de bare arme. Kasketter på og så afsted.

Sommerferie 2009 099

First Man havde investeret i et par smarte vandresko til sin kone – mig, jo altså – og så gik vi ellers. Op og op. Og så ned på floden, og op på den evige sne, som ganske vist var kravlet langt højere op, end på postkortene der kunne købes i landsbybiksen, hvem sagde global opvarmning?

Sommerferie 2009 103

Det var en hård tur, men vi gik faktisk stille og roligt. Stadig opad, på zigzag måden! Og vi fik snakket om, at sådan var det nok også i middelalderen.

Der var i hvert fald heller ikke noget internet, og nogle teenagere opdagede ikke engang, at der ikke var telefondækning. De var mere optagede af at beundre udsigten.

Sommerferie 2009 104

Men vi kom helt derop, på toppen lige over Prinsesse Lyserøds lyserøde hat, i 1200 meters højde, og satte os ned og nød synet. Det var fantastisk, intet mindre. Der var godt nok en hel del fluer, som irriterede nogle af os, især os på 7 år.

Frokosten blev fortæret, på en sær gammel roman agtig middelalder vandre vis – en humpel brød og noget pølse og frisk (flaske)vand – og så lige til at bryde illusionen, en bamsekage til bløde barnemaver og voksne do!

Sommerferie 2009 137

Der var så smukt, at vi fik helt ondt i øjnene. Og vi blev lidt svimle, ved synet af alle de zig-zag sving vi havde foretaget, for at komme helt op på toppen.

Og vel var det ikke helt så nemt, som vi troede til at begynde med. Og vel var det også nok 3000 gange hårdere, at gå ned igen. Men hele det royale firkløver vil faktisk gerne derop igen til sommer.

Det vil jeg også! Trods de ømme muskler der vågnede op i dagene derpå. Muskler vi ikke anede vi var i besiddelse af. Det eneste sted jeg ikke havde ondt var mine fødder, på grund af de der fantastiske vandresko.

Sommerferie 2009 118

Men jeg brugte gerne en hel dag til at gå derop igen, bare for at spise frokost, på den der ”Frændeløs”-måde. Og sidde og nyde stilheden. Deroppe på Gribbe-klinten som det hed. La falaise des Vautours. Vi blev også behørigt overvåget – af disse gribbe – som spekulerede på, hvad de der 6 vandrende madpakker lavede på deres klippe!

Sommerferie 2009 145

Ældste datter ville gerne se en grib tæt på – så hun lå død, længe, meget længe – men ikke længe nok til at gribbene kom ned til hende til hendes store ærgrelse.

Men hvor ville det være skønt at kunne tage en tur indimellem – bare at gå en tur op i 1200 meters højde, langt fra larm og ballade.

Okay, jeg indrømmer at jeg også har en personlig interesse i at komme tilbage. For på hotellet hvor vi boede i de 2 dage, fik jeg den mest vidunderlige Crème Brûlé – så god at da jeg var færdig med Crème Brûlé nr.1, pustede jeg (på dansk) at jeg altså sagtens kunne spise én til. Og da hotelmutter kom og spurgte om alt behagede herskabet – forsømte ældstesøn ikke lejligheden til at bestille Crème Brûlé nr.2 til sin ædedolk af en mor. Jeg var kun flov et ganske kort øjeblik – og fik fortæret Crème Brûlé nr. 2 ganske uden problemer.

Advertisements

28 kommentarer to “Bjergtur og bjergtaget”

  1. Marianne 2. maj 2011 hos 07:05 #

    Det ser skønt ud, jeg kan godt forstå I gerne vil tilbage 🙂
    – minder mig om en tur vi tog i Østrig for et par somre siden, lige bortset fra, at jeg gik den i sandaler. Mine fødder overlevede kun med nød og næppe, sandalerne gjorde ikke.

    • Kong Mor 2. maj 2011 hos 10:18 #

      Åh dine stakkels fødder! Jeg var også meget glad for skoene – er det stadig – de sidder godt!

  2. Jørgen 2. maj 2011 hos 07:12 #

    Se dette er nemlig en rigtig god vandrehistorie. Beskrivelsen af at blive bjergtaget er ganske fin og præcis. Det er nøjagtig den måde jeg har det på når det går opad og opad og man får disse fantastiske kig ned i dagen og ser hvad man faktisk har præsteret. Og det hele er fortrinligt illustreret. At det så mere er Østrig jeg gør det i gør ikke noget. Godt fodtøj er et must, jvf. også Mariannes kommentar, og jeg vil ønske jer god fornøjelse med det fanstastiske ved at gøre som i gjorde i fremtiden. Straks laver jeg et link til dit indlæg på min blog.

    • Kong Mor 2. maj 2011 hos 10:20 #

      Tak skal du have, Jørgen.
      Vi snakkede jo også om det dengang – da du fortalte om dine ture i Østrig.
      Det var jo en fantastisk oplevelse! Og ja bjerge er vel bjerge!
      Vi skal helt sikkert afsted igen!

  3. Susanne 2. maj 2011 hos 07:25 #

    Sikke en tur. Jeg forstår til fulde, at i længes tilbage. Men jeg forstår ikke helt den med at lægge sig som gribbemad. Det bliver alligevel et nummer for uhyggeligt.

    • Kong Mor 2. maj 2011 hos 10:22 #

      For helt at forstå det skal man vist kende ældstedatter.
      Hun ville ikke spises – hun ville bare se en grib på nært hold.
      Og hun ELSKER dyr, alle slags – altid. Skal være dyrlæge. Det blev afgjort i hendes hovede da hun var 3 år.
      Men det er meget typisk hende at gøre mange krumspring for at komme nærmere et dyr.

  4. Mille 2. maj 2011 hos 07:39 #

    Sikke et dejligt sted! Jeg håber virkelig, at jeg kan få min datter med på lignende vandreture, når hun bliver lidt større. Jeg har hørt forfærdelige historier om børn, der hellere vil sidde i skyggen med deres nintendo, så det er jo helt fantastisk at høre, at hele firkløveret havde en god oplevelse og gerne vil gøre det igen.

    • Kong Mor 2. maj 2011 hos 10:26 #

      Det kan man jo aldrig vide. Men man kan jo gøre sit. Det er sjovt nok sådan at børn efterligner det de ser. Ikke hvad vi siger de skal.
      Da vi ikke ser ret meget TV på husets ENESTE TV – og da de må deles om en PS2 så er det jo begrænset hvor sjovt det er.
      Stakkels børn altså 😉 onde forældre som hellere spiller spil og går tur istedet for at forære Xbox og tv til hvert barn osv..
      Vi har det faktisk super hyggeligt når vi laver sådan noget – og dermed ikke sagt at der går klid i det hele. Hvis du forstår hvad jeg mener.

  5. Lene 2. maj 2011 hos 07:56 #

    Jeg glæder mig til sommer, hvor vi kører til Dolomitterne på motorcykel, og hvor vi har afsat en dag til vandretur i bjergene, men mine vandrestøvler gnaver, så jeg må vist have gået dem til 🙂

    • Kong Mor 2. maj 2011 hos 10:27 #

      NEJ det lyder spændende! Det glæder jeg mig til at høre nærmere om!
      Og gå du hellere dine vandrestøvler til! For dine fødders skyld!

  6. Ellen 2. maj 2011 hos 08:12 #

    Sådan en udsigt fortrænger alle anstrengelser, og man er helt bogstaveligt bjergtaget. Østrig var mit førte møde med ‘rigtige’ bjerge. Jeg var 15 år, og selv om jeg har set mange bjerge siden, har jeg aldrig glemt den første gang. Hmmm. Gælder egentlig for en del her i livet…
    Det var nu lidt ærgerligt for jer, at datterens gribbe-trick ikke lykkedes – det kunne jeg godt have undt hende, for det var et fantasifuldt initiativ – hun så nok ikke helt død nok ud 😉

    • Kong Mor 2. maj 2011 hos 10:29 #

      Lige nemlig! Man bliver helt stum.
      Og ja mange førstegangs oplevelser sidder fast! 🙂
      Jeg kan forestille mig at det var fordi vi andre grinte så højt at vi skræmte en eventuel grib væk..

  7. Rejen 2. maj 2011 hos 09:43 #

    sikke da en flot udsigt, kan godt forstå at I gerne vil gå turen igen, men sikke en vandretur, forståligt at du fik ømme muskler..Herligt påfund af datter..;-D

    • Kong Mor 2. maj 2011 hos 10:30 #

      Jeg var FÆRDIG – eller det var vi alle sammen – i dagene efter. Men det var en god træthed!

      Ja hun er ret sjov! 😉

  8. Rikke 2. maj 2011 hos 12:35 #

    Hvor er det smukt … og grønt ikke mindst. De sidste spiller nok en mere i øjnene, når man som mig er omgivet af golde bjerge og sand og sand … og det blå, blå vand.

    • Kong Mor 2. maj 2011 hos 21:36 #

      Jeg ku godt forestille mig at man i længden kommer til at savne noget grønt dernede i din sandkasse. – men så har du til gengæld det blå blå som vi andre sukker efter!

  9. frkbibo 2. maj 2011 hos 19:43 #

    Tak for turen. Fantastiske billeder. 😉

    • Kong Mor 2. maj 2011 hos 21:37 #

      Velbekomme og velkommen til!
      🙂

  10. Inge 2. maj 2011 hos 19:43 #

    Skøn tur I har været på.. Godt gribbene ikke lod sig narre.. 🙂
    Jeg kunne også lokkes til en dagstur på gåben, hvis der blev lokket med den slags udsigter og 2 gange Crème Brûlé.

    • Kong Mor 2. maj 2011 hos 21:37 #

      Ja ikke? og jeg SIR’ dig – den crème brûlé.. mmmmmm 😉

  11. GiSP 2. maj 2011 hos 19:58 #

    Tak fordi du mindede mig om Frændeløs. Min søster læste højt af min mors gamle bog, indtil jeg blev gammel nok til selv at læse den igen og igen. Med tårer i øjnene hver gang. Jeg må vist hellere finde den frem igen, så den kan gå videre til næste generation engang.

    • Kong Mor 2. maj 2011 hos 21:39 #

      Ja hvem har ikke tudet til Frændeløs.
      Vi har den endda på film – på fransk. “Rémy – Sans famille”. Den blev også sendt som efterårs-bio i DR da vi var små!
      God god god!! 🙂

  12. Annette 2. maj 2011 hos 20:28 #

    Ærgeligt at i ikke fik mulighed for at se en grib tæt på! Ellers godt forsøgt 🙂

    • Kong Mor 2. maj 2011 hos 21:39 #

      Ja vi gjorde i hvert fald vores bedste!! 😀

  13. Diktesoph 2. maj 2011 hos 22:54 #

    Sikke nogle gode billeder. Det var garanteret 100x flottere i virkeligheden. Sikke nogle seje royale børn du har dig, at de orker at gå hele vejen derop!

    • Kong Mor 2. maj 2011 hos 23:20 #

      Det var jo det, det var – indtrykket kommer aldrig helt med på et billede uanset hvor meget man så anstrenger sig!
      Ja – vores lækre firkløver – de er SÅ seje – det må de ha’ efter deres forældre 😉

Trackbacks/Pingbacks

  1. Bjergtaget | Viden om - psykologisk set - 2. maj 2011

    […] Her er linket til Bjergtur og bjergtaget. […]

  2. Selv de bedste ferier får en ende. | Kong Mor - 23. august 2013

    […] først skulle vi op i bjergene. Og gå. Siden vi var afsted for en del år siden, har alle snakket om at DET skulle vi prøve […]

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: