Amok.. Lidt i hvert fald.

13 maj

SÅ kunne jeg ikke mere..

Det pulserende blogliv halede ind på mig – og jeg var på nippet til at gå under med stress, efter at høre om folk og fæs fantastiske mad, kreative kreationer ud over det hele, og strikke et sjal på en aften – ALLE i Blogland kan mere end jeg.

Og ALLE har flere bøger end jeg. På dansk.

Okay – misundelse er en grim ting.

Men jeg fik bare nok.. og gik amok.. Godt nok kun lidt amok.. Men amok nok.

For nu har jeg nemlig også noget at tage mig til, når jeg ikke lige har travlt med at vaske tøj, stryge tøj, finde på menuer, købe ind, lave mad, rydde op, gøre rent, hjælpe med lektier, arbejde, organisere skolefest, lave motion eller blogge!

Så jeg har masser af tid til dette her:

IMG_4187

Faktisk er det utroligt – den sorte er en dansk krimi oversat til fransk – skrevet af Lotte og Søren Hammer og jeg har ALDRIG hørt om dem før.. Nå, men nu er den min..  Den er godt nok ikke på dansk, men det er jeg så villig til at se igennem fingre med, når nu det er en dansk bog.

Og så venter jeg på at posten kommer med noget, jeg lige kom til at bestille.. For godt nok er byen velassorteret, når det drejer sig om delikatesser og gourmet, men hvis vi snakker håndarbejde eller craft.. så ligger det noget mere stille.

Eller også er der jo den mulighed at de har skjult butikken for mig – og at man skal være med i en hemmelig klub af kloge mennesker som kan strikke, for overhovedet at få lov til at købe noget.

Nu tør jeg heller ikke engang at gå ind i de to meget små butikker, der handler med garn og tråd og fingerbøl og knapper og den slags, igen.

Det var så pinligt – der var fyldt med damer – begge steder. Propfyldt.  I ved, sådan nogen med ubleget hør og Marimekko over det hele. Og langt hår sat op i økologisk knold.

Al samtale forstummede, da jeg hviskede at jeg ikke kunne strikke, om det eventuelt kunne læres “vedhjælpafenlillebittebog” sådan “Strikning for dummies” eller noget.

Det er altså også for dårligt at min mormor ikke fik lært mig det. Jeg fik lært at væve.. Og hvor tit har man lige brug for det, hva’?? Hvem har i det hele taget en væv?

Nej vel – jeg tænkte det nok.

Nå.. men jeg arvede alt hendes strikke udstyr. Det er meget fint og med hjemmelavede patchwork etuier og sådan. Og, gæt engang hvor det ligger? JA – det ligger nemlig hjemme på øen. Enormt praktisk, når jeg nu sidder på Æblebakken.

Kan ikke engang be’ nogen om at gå forbi og hente det.. For jeg kan ikke helt huske hvor jeg pakkede det hen. Muligvis i den lille mellemgang.. Men på den anden side, kunne det også godt ligge oven over vinhylden ude i skabet.

Hvorom alting er – det kunne jeg jo ikke vente på. Altså, at jeg kommer hjem til sommer og selv finder det – så jeg har fået købt 1 hæklenål og 2 strikkepinde. Ja, jeg ved trods alt godt, at der skal to pinde til at strikke.

IMG_4196

Og så fik jeg også købt noget garn. Jeg tabte i øvrigt tråden fuldstændigt (eller garnet om man vil) da damen indforstået sagde til mig, ”nej, det kan du ikke bruge til en lille taske, det er jo en 5’er..” En femmer? For mig lignede det nu altså mere et ganske almindeligt garnnøgle og ikke en femmer. Men igen, hvad ved jeg om det.

Prøvede ellers virkeligt meget at ligne en, der vidste hvad jeg ville have, men det faldt jo helt til jorden, da jeg blev nødt til at hviske at jeg faktisk slet ikke kunne strikke, og godt ville lære det.

Og så var det der blev stille. I hele butikken. Meget længe. Så længe at jeg fik tics ved øjet. Hvad er der galt med strikkemennesker? Er det noget med den der klub som jeg ikke må være med i?

Så jeg smilede bare blegt og sagde, at det også var lige meget, jeg skulle bare have det her.

IMG_4189

Og det her.

IMG_4191

Og så gik jeg sporenstregs hjem til amazon.fr og blev stædig og fandt vist også hvad jeg skulle bruge. Nu skal jeg bare vente til på tirsdag. Så lærer jeg det bare selv, gør jeg!

Og så kan Blog-krea-home-made-land bare komme an.. Tror jeg nok.

Ellers kan jeg jo bare læse en bog hvis strikkeriet slår helt fejl.

Reklamer

50 kommentarer to “Amok.. Lidt i hvert fald.”

  1. Annette 13. maj 2011 hos 07:02 #

    Fortvivl ikke over en flok hardcore franske strikke damer… men trøst dig med at der findes megen god hjælp på You Tube og ikke mindst på den danske side: http://www.paapinden.dk
    som har ALT hvad du kunne tænkes at spørge om i forbindelse med opstart som strikker…
    god fornøjelse…
    – men en god bog kan jo redde meget… ;-))

    • Kong Mor 13. maj 2011 hos 15:38 #

      TAK skal du have! Jeg vil ryste skuffelsen af mig og lære det selv – hvem ved – måske kan jeg?
      Tak for link – det ser spændende ud!
      Og bøger holder jeg jo aldrig op med at læse!

  2. Inge 13. maj 2011 hos 07:03 #

    Hihi sidste år da jeg begyndte at blogge, måtte jeg også pludselig have et strikketøj Det blev til meget lidt strikkeri og har ligget helt stille siden… Jeg har kastet garnet til hjørne og erkendt at jeg ikke er kreativ med pinde og garn 🙂
    Men når alle andre kunne så ville jeg også…

    • Kong Mor 13. maj 2011 hos 15:39 #

      Ja ikk? Man føler sig sådan lidt analfabet udi håndarbejde..
      Men nu prøver jeg!

  3. Susanne 13. maj 2011 hos 07:08 #

    Med den vilje, jeg fornemmer, at du har, skal det nok blive til noget. Ellers kigger du bare ind, hvis du kommer til Sjælland. Så skal jeg vise dig et par små fifs ud i strikningens kunst.
    Dejlig fredag til dig og dine.

    • Kong Mor 13. maj 2011 hos 15:40 #

      Tak Susanne, godt at nogen tror på mig 😉
      Skal nok sige til hvis jeg lægger vejen forbi!
      Også god fredag!!

  4. Det Forkromede Overblik 13. maj 2011 hos 07:15 #

    At væve?!?! Sejt nok, på en lidt kikset måde! Det svarer vel til at man som lille gik til musik og lærte at spille obo eller trommer. Det er jo ikke lige noget man hiver frem ved lejrbålet og siger “Kom så allesammen… Vi har lejrbål her!”

    • Kong Mor 13. maj 2011 hos 15:41 #

      Ja.. jeg ved det godt. Men jeg var faktisk ret skrap til det der vævning..
      Havde det dog bare været strikning/hækling 😀

  5. Ellen 13. maj 2011 hos 07:43 #

    Nu må du søreme da ikke gå helt ned af bare komplekser 😉
    Du kan noget, ikke ret mange kan; nemlig skrive, så vi alle kan holde ud at læse dig, og i øvrigt gør det med stor fornøjelse – det er ikke noget, man kan lære, men er en medfødt evne. Hvorimod jeg vil vove at påstå, at alle kan lære at strikke 🙂
    Annette har helt ret i, at YouTube er uvurderlig – med fantastiske nærbilleder og det hele. Det kan du jo studere, mens du venter på Amazonforsendelsen.
    Rigtig god fornøjelse.

    • Kong Mor 13. maj 2011 hos 15:43 #

      Nej så – skal jeg nok lade være med! 😀
      Og jeg takker – rødmende – igen igen!
      HÅBER at alle kan lære det – og at alle indbefatter mig!!

  6. Sequence 13. maj 2011 hos 08:20 #

    Fnis. Efter et par ugers surfen i blogland startede sønnike og jeg også på et “ugle-billede”, hvis mange dele nu ligger godt gemt væk (ved ikke engang helt hvor).
    Så du er ikke den eneste, som er blevet smittet af den kreative stemning.

    • Kong Mor 13. maj 2011 hos 15:43 #

      Hæ hæ.. Ja der ser man.
      Nu har jeg valgt at lære at strikke noget MARJED småt.. så der er en chance for at jeg blir færdig!

  7. Anita 13. maj 2011 hos 08:41 #

    Hold da op, hvor er jeg vild med dig! Du kan da også lige sige dét, der skal siges. Og så vil jeg iøvrigt give Ellen fuldstændig ret; du kan nemlig skrive, så man godt gider komme igen og igen (jeg gør det så via RSS). Og så kan du tale fransk. Hvor mange af vi danske bloggere kan lige det!? 😉

    Men altså… du kan godt forberede dig på, at det er en meget speciel verden, du er på vej til at træde ind i, men hvis du bare holder dig til de uskrevne, politisk korrekte regler, når du skal flashe hjemmegjorte striksager her på bloggen, så skal det nok gå, for det er sindssygt hyggeligt at strikke, når man kan. Det er jo en hel vidensbank for sig selv, som i bund og grund har eksisteret længe før vi alle blev til et ønske i vores forældres hoveder. Jeg skal gerne gengive “reglerne” for dig bagom det hele, hvis du ønsker det (min mail har du jo nu).

    Youtube og paapinden.dk er en stor hjælp, men også den dansk/engelsk strikkeordbog som findes hos viv.dk. Man er jo nødt til at kende begreberne på engelsk, for at kunne bruge youtube til noget effektivt.

    Jeg har nogle håndarbejdslinks til at ligge på min blog i menuen, hvis det skulle have interesse. Pøj Pøj med det 🙂

    • Kong Mor 13. maj 2011 hos 15:46 #

      Tusind tusind tak for kompliment! Man blir så glad!! 🙂
      Hvordan kan der være en forkert måde at flashe mit strik på?
      Tusind tak ellers for alle de gode links og jeg vil også gå ind og lure hos dig – selvom du jo er holdt op – det kunne du nu godt have ventet med altså.. 😉

      • Anita 13. maj 2011 hos 17:56 #

        Du spørger og jeg svarer naturligvis. Jeg vil gerne lade andre lære af mine fejl, for jeg har ikke selv lært en skid af dem endnu, hvis jeg skal være helt ærlig ;-D

        For at undgå de værste dummebøder fra strikke-politiet, så skal du HUSKE at skrive inspirationskilde (hvis det ligner noget du har set før og evt. kunne være en kopi af, uha uha). Du må meget gerne skrive, hvor du har fundet opskriften og for Guds skyld skal du aldrig ALDRIG fortælle det offentligt, hvis du bytter opskrifter med andre, fremfor at betale ved kasse 1 – hvis det altså koster noget. Du ved… du skal bare gøre det modsatte af, hvad du gør med kogebøger og madopskrifter og sådan. Dem må vi nemlig godt “kopiere” fra og bytte med. Spørg mig ikke om hvorfor.

        PS. jeg har, som før sagt, ikke lært en skid af egne fejl, så jeg bytter stadig løs af opskrifter og lader andre kigge i mine strikkebøger og opskriftmapper og forelsker de sig, så får de da en kopi, så deeet…

        PPS. efter 8 år på den her blogscene har jeg fået nok. Bla. af sådan noget fnidder som det ovenstående. Mit liv er simpelthen for kort til diktatorer 😉

        • Kong Mor 14. maj 2011 hos 13:40 #

          Jeg er målløs.. Uden ord..
          Jeg kan godt forstå du fik nok..

  8. Anita 13. maj 2011 hos 08:43 #

    PS. og du må naturligvis gerne skrive, hvis der er noget du er kørt fast i eller bare ikke forstår en brik af. Jeg skal gerne være behjælpelig, hvis jeg kan 🙂

  9. Rejen 13. maj 2011 hos 08:47 #

    hihi, jeg kan ikke strikke, eller løgn, det kan jeg godt, men uanset hvordan jeg bærer mig ad, så bliver det altid grimt og løst i den ene side og pænt og fast i den anden!!!! og jeg har prøvet alverdens ting men pænt bliver det ikke, så jeg gider bare ikke…Har da hæklet et par bomulds-trøjer med sådanne nogle små firkanter, men der er så meget andet jeg hellere vil end at sidde og nørkle med garn, så jeg må købe mig fra det…;-D glæder mig til at se dit første “værk”…hehe..;-D

    • Kong Mor 13. maj 2011 hos 15:48 #

      Ved ikke helt om jeg vil vise det frem her når nu der er regler og sådan..
      Men øhhm jeg kan fortælle om hvordan det går!
      Du er så ikke en af ALLE.. 😉

  10. Diktesoph 13. maj 2011 hos 08:58 #

    Jeg er helt sikker på at du nok skal klare det! Hvis du vidste hvor mange verbale tæv min mor har måttet modtage gennem det 1½ års tid jeg har forsøgt mig udi strikningens kunst (hun skal da heller ikke stå og grine når jeg har lavet en fejl!!!), hvor mange fejl jeg har lavet i alt det skrammel jeg har begivet mig ud i, hvor mange bøger jeg har med diverse teknikker + brug af hjemmesider som dem der bliver nævnt af nogle af de andre.
    Blogland er utaknemmeligt! Det er så nemt lige vups! at have fiksfakset et eller andet sådan med det vuns. Nej du, den hopper jeg ikke på 😉

    Jeg beundrer dine skrive-egenskaber! Jeg synes du skriver fantastisk! Jeg beundrer dit mod til at rejse til et fremmed land for at bo. Jeg beundrer at du tilsyneladende uden større anstrengelser sørger for at firkløveret vokser godt og trygt op. Jeg beundrer dig dit store overskud. Jah – jeg er fuld af beundring over dig!

    Og så er jeg lidt spændt på at se/høre hvad det blev til på amazon 🙂

    Op med humøret! Og god weekend 🙂

    • Kong Mor 13. maj 2011 hos 15:51 #

      Ej det var da rart at høre du ikke tror på 1 2 3 vupti og så var der en vinterfrakke.
      Og tak tak tak.. kan slet ikke holde op – tak – og du behøver nu ikke beundre så meget, vel Sørøver Sally – se DET er sejt!!
      Men jeg skal nok vise frem (hvis det altså kommer tirsdag)

      • Diktesoph 14. maj 2011 hos 12:58 #

        Ha ha… Sejheds-battle!
        Jeg prøvede bare at sige, at jeg synes du er beundringsværdig selvom du ikke lige strikker en vinterfrakke på nul komma fem 😉
        Og jeg GLÆDER mig til at se hvad du har bestilt. Uanset om det kommer tirsdag, onsdag eller når som helst 🙂

        • Kong Mor 14. maj 2011 hos 13:41 #

          Jamen fint – så beundrer vi bare hinanden – det er også mest praktisk!
          JEG glæder mig også til at se det!! Om jeg overhovedet kan finde ud af at bruge det 🙂

  11. Nadia 13. maj 2011 hos 09:27 #

    Jeg lærte at strikke gennem en yderst motiverende tid på kollegiet i vores 5 mand store “strik-og-drik”-klub. Det var tider…
    Jeg strikker dog pissegrimt. Jeg kan kun strikke huer pænt, resten bliver bare fyldt med huller. Men det er nok konsekvensen, når man drikker samtidig.

    Jeg har i øvrigt de vildeste blog-abstinenser lige nu. Blogger er nede, så jeg kan ikke lave et indlæg. Jeg sidder faktisk her, og bliver lidt lun på din word press blog, hvor du helt uhindret kan sidde og skrive om garn, bøger og alt muligt andet.
    Suk.

    • Kong Mor 13. maj 2011 hos 15:52 #

      AHhahahahaahhaha okay.. FED klub.. Jeg ville altså også godt kunne strikke en hue.. Det lyder svært..
      Du skulle kommer over til WP skulle du.
      Før jeg startede lavede jeg research osv. og flertallet sagde at WP var bedst men sværest. 😀 og så var valget jo gjort for mig. Bare sig det er svært – så klarer jeg det!

  12. Marie 13. maj 2011 hos 10:31 #

    Ja, du kan noget (som Ellen skriver) mange ikke kan, du kan skrive, så man bliver helt afhængig af at læse “dagens tekst” på din blog.Hver dag efter morgenkaffen suser jeg til tasteturet her for lige at begive mig til Æblebakken!!!!! Hos os har vi den ordning, at jeg tryller mad på bordet til de forskellige måltider, derefter kan jeg holde fri. Så er det her manden tager over og rydder op i køkkenet. Vores opvaskemaskine er som du kan gætte en helt speciel,gråskægget- lidt rund model. Vi har aldrig haft opvaskemaskine og får det nok heller aldrig. Vi spiser hver dag af et gammelt, fransk stel, der hedder “Erik” fra Sarreguemines France, så lidt fransk er der da i vores hverdag, og det ville ikke tåle en opvaskemaskine. Jeg vil ønske dig rigtig meget held og lykke med “pinde og nål”….husk så lige på at det ikke er alt at kunne netop det! Jeg fornemmer, at du bruger så meget dejlig tid på din familie, og den tid du giver dine børn vil komme så meget igen—jeg ved det af egen erfaring!

    • Kong Mor 13. maj 2011 hos 15:56 #

      Du er altid velkommen på Æblebakken Marie!
      Sarreguemines er nogle meget søde stel – jeg kender ikke “Eric” men det er rigtigt – ikke noget der skal i opvaskeren!
      Jeg skal nok prøve at huske at livet går videre også selvom jeg ikke lærer at strikke 🙂

  13. Anne 13. maj 2011 hos 10:31 #

    Åh hellere dig end mig – det var et mirakel, at jeg overhovedet erhvervede symaskine kørekort – kan stadig ikke forskellen på højre og venstre 😀 eller vrang og ret 😉 Har engang syet et par shorts sammen – øhm – sådan på den totalt kiksede måde.

    …er straks marjet mere begejstret over dine bøger…
    Du kan jo smide en pixi anmeldelse?! 🙂 Uha altså, hvor jeg glæder mig til min fødselsdag – også selvom jeg blir 29 for en-eller-anden-gang 😉 For 1) så er mine eksamener overstået OG 2)så nærer jeg høje håb om at få bøger UDEN paragraffer!! … 😉

    • Katrine 13. maj 2011 hos 13:57 #

      De shorts vil jeg da gerne se!!!!

    • Kong Mor 13. maj 2011 hos 15:57 #

      Jeg skal nok anmelde!
      Hahahhaa – jeg troede du var ligeså gammel som mig gnæk gnæk 😀

  14. Kirsten 13. maj 2011 hos 11:10 #

    Hvorfor er folk ofte så dumt indforståede når de kan noget? Hvorfor er de ikke venlige og gerne dele deres viden og få nye til at føle sig velkomne – så ville de jo få én til at tale strikning med? Hvorfor er folk så tit nødt til at hævde sig over andre efter devisen: Egen success er god man andres mangel på samme er endnu bedre?
    Jeg fatter det ikke, nej jeg gør ej……

    • Kong Mor 13. maj 2011 hos 15:57 #

      Ja ikke? De er dumme er de. Jeg havde da tilbudt min hjælp.. Nå men sådan er man så forskellige!!
      Nogle mennesker har sådan en smålig mentalitet..

  15. pernille 13. maj 2011 hos 12:49 #

    Jeg har meget sjov med http://www.knittingpatterncentral.com/ (og søster sitet med hækling), er faktisk ved at strikke en trøje derfra, men er løbet tør for garn. Ved ved virkelig ikke, hvad de gør med alt de uld de producerer hernede. I butikkerne sælges kun akryl?
    Jeg er også ret så frustreret over, at jeg ikke endnu kan komme til at rette den patte, nej platte stavefejl inde på min blok! Tak for den meget skånsome rettelse :-).

    • Kong Mor 13. maj 2011 hos 15:59 #

      Okay? DET lyder sært.. De eksporterer nok det hele så er der kun acryl tilbage.
      🙂 Det er synd for jer at blogspot er nede! KOm I bare herover til WP!! 🙂
      Godt link forresten! Tak

  16. Annette 13. maj 2011 hos 13:09 #

    Åh nej – er der uskrevne regler for hvordan man flasher sit strik på en blog? Var der måske en der kunne lave det om til nedskrevne regler?
    Jamen, det er jo en videnskab!
    Familiejournalen har også strikkeskole – og jeg er personlig blevet drillet ufattelig meget af min søster pga det. Du kan jo bare lade være med at fortælle til nogen hvis du bevæger dig ind på familiejournalens web, ik?!
    Spændende om du bliver bidt af at strikke 🙂

    • Kong Mor 13. maj 2011 hos 16:00 #

      Ja det studsede jeg også over.. Nå men det får være – nu ser vi hvor galt det går 😀
      Jeg siger ikke ne lyd om familiejournalen men lister ind og kigger!!
      🙂
      Ja jeg vil i hvert fald prøve!

  17. Katrine 13. maj 2011 hos 13:54 #

    Morte la bête, fy for den, det er Svinehunde på dansk ser jeg, den er bare SÅ grum!!!
    Glæd dig.
    At strikke er også en af mine yndlingsbeskæftigelser, er lige blevet færdig med en cardigan, som jeg fandt på en dansk blog. Selve opskriften kommer fra Hendes Verden…og når man som jeg er str M i alt, så er det sgu da ret belastende, at man har brugt timer og oceaner (synes jeg) af penge på noget, som så alligevel sidder og strammer under armene…hørte iøvrigt i en dansk strikkebutik, at HV´s strikkedame bare sidder og keder sig på redaktionen og ryster opskrifter ud af ærmet, som jo ihvertfald i mit tilfælde ikke er OK.
    Har købt 20 nye papkasser til projekt flyt hjem til lille DK, så jeg ved godt, hvad vi skal lave i denne regnfulde weekend… he he lille familie.

    • Kong Mor 13. maj 2011 hos 16:02 #

      Uhhh – glæder mig til jeg får tid til at læse!

      Jeg tror nu at det tager en rum tid før jeg kan strikke en cardigan..
      Jamen – god pakning så! Det var jo mig sidste forår!

  18. frkbibo 13. maj 2011 hos 17:13 #

    FNIS, det lyder som noget jeg kunne have fundet på at kaste mig over. Mmmmm… piiiist, ved du hvad – jeg kan heller ikke strikke. Vælger at lade andre om DET. Herligt indlæg – og god weekend. 😉

    • frkbibo 13. maj 2011 hos 17:14 #

      PS. Og god fornøjelse med pindene! 🙂

    • Kong Mor 16. maj 2011 hos 15:59 #

      🙂 Det er okay ikke at kunne strikke hvis man er ligeglad 😉
      Nu vil jeg bare lære lidt.. hvis jeg kan

  19. Pia 13. maj 2011 hos 19:36 #

    Jeg vil også det hele 🙂 sådan har det altid været. Efter jeg er begyndt at blogge for et lille års tid siden, er der jævnligt nye fristelser 🙂 En skam at jeg kan moddstå alt, undtagen fristelser 😉 Man kan hvad man vil, og det tror jeg på 😉 Stædighed belønnes 😉

    • Kong Mor 16. maj 2011 hos 16:00 #

      JA – stædighed kan man komme langt med!
      Haha – jeg modstår heller ikke gerne fristelser

  20. jensdrejer 14. maj 2011 hos 18:19 #

    Da jeg så billederne til dette indlæg, var jeg bange for at du ville strikke OG læse på samme tid. Jamen, nogen mennesker er bare så handy at jeg slet ikke forstår hvordan det kan lade sig gøre.

    I stedet skal du læse en bog om at strikke og det kan jeg meget bedre forstå. Jeg synes det er et godt sted at starte og man kan vel næsten kalde det for to fluer med et smæk, hehe….

    • Kong Mor 15. maj 2011 hos 00:40 #

      He hehehe! Hmm nå så troede du det 😀
      Jeg har 4 børn, mand og hund – naturligvis kan jeg multitaske.. Mon jeg skulle forsøge mig med en lydbog? 😉

  21. Stegemüller 14. maj 2011 hos 18:59 #

    Som en der i 5. og 6. klasses håndarbejdstimer nåede at strikke to sokker er jeg fuld af beundring over en voksen kvinde, der tager kampen op med garn, pinde og masker. Det to sokker jeg nåede var medtagne allerede fra starten, og måske skyldtes det, at jeg skulle have hjælp hver gang der skulle skiftes pind. Jeg fattede ikke en meter af det der 5-pind system. Når jeg nu efterfølgende ser andre jonglere med pinde og garn, kan jeg godt se, at det er den rene logik.

    Fat mod og pinde og du ender med et eller andet, der kan bruges, om end ikke et eller andet du kan berige blogland med.

    • Kong Mor 15. maj 2011 hos 00:38 #

      JEG tror aldrig jeg kommer til at strikke et par sokker. Endsige én..
      og ja – jeg ender nok med et eller andet jeg kan vise frem i den ene eller den anden sammenhæng. Ville nu gerne om det kunne blive se hvad jeg kan-versionen og ikke.. jeg lærer det aldrig, hvor er min bog-versionen!!
      Tak for opmuntringen!! 🙂

Trackbacks/Pingbacks

  1. Schyy – jeg lærer.. Strikkesagaen #1 « Kong Mors verden - 19. maj 2011

    […] Således intimideret af strikkedamer, kom jeg jo til at bestille noget på amazon, for ellers ville jeg nok aldrig lære at strikke. […]

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: