Hvad du ønsker, skal du få..

21 maj

Når man får børn, eller i hvert fald da jeg fik Divaen, havde jeg en helt klar idé om hvordan hun skulle opdrages.

Legetøjet var fornuftigt ergonomisk kvalitetslegetøj – af træ. Og hun måtte ikke få slik, se fjernsyn eller andet som var ganske normalt for hendes franske jævnaldrende.

Det gik også fint så længe jeg selv kunne få lov til at bestemme – men nu er det, jeg havde nær sagt desværre, sådan at verden også består af andre mennesker.

Så den perfekte og Barbie frie verden jeg havde planlagt for Divaen – blev på det groveste spoleret af en bekendt, som absolut mente at hun da skulle have en Barbiedukke som 4 årig.

Lykkeligvis var hun ganske ligeglad med den, ville helst have dyr, dyr og atter dyr. Dukkerne røg ned i en kasse – og den eneste der er overlevet er en meget fin dukke med kastanjebrunt hår og mørkebrune øjne, præcis som hende selv.

Desværre for mig, var det første Prinsesse Lyserød greb ud efter – da hun langt om længe rejste sig op for at gå på opdagelse i sine søskendes verdner – den forhadte Barbie.

Men hvor ofte sker det ikke at ens planlægning går i fisk på grund af venligtsindede mennesker som kun vil det bedste for ens barn, i form af parabener og farvestoffer. I værste fald er det ungen selv som på det skammeligste sjofler ens økologiske og ergonomiske hensigter.

Jeg mindes stadig Divaens anden jul. Det perfekte stykke ergonomiske og udviklende trælegetøj var indkøbt…

Tøsen brugte en god halv time på at splitte indpakningspapiret til konfetti og derefter legede hun udelukkende med den store papkasse i hvilken den ergonomiske ting var leveret.

Eller dengang nogen ønskede sig en pistol, og jeg tænkte – det er da lige tidligt nok – for det siger de i ”bøgerne”, hvorpå nogen fik en pakke lego – og der gik, siger og skriver, ikke meget mere end 4 minutter før nogen selv havde bygget en pistol af lego, og tilføjede ”Moar, det var sådan en jeg godt ville have..”

Og så må jeg indrømme at jeg blev en anelse harm. Ikke på ham, men på den industri der omgiver gaver og børn.

Og jeg kom pludselig i tanke om to episoder, hvor jeg fik det jeg ønskede aller, aller mest. Et par hjemmesko som 11årig. Røde, med bitte små guldstjerner på. Og som fik mig til at trykke næsen flad mod vinduet i månedsvis. Jeg fik dem.

Jeg fik også et stereoanlæg – kan I huske de der seje nogle med radio, båndoptager og pladespiller øverst. I et slags møbel på hjul. Det var det absolut eneste jeg hysterisk ønskede mig, da jeg blev 16. Og min elskede morfar kunne se igennem det hele og jeg fik mit anlæg. 6 uger senere var han død og borte.

Og jeg blev enig med mig selv om at for fremtiden var det ikke omgivelserne der skulle bestemme hvad jeg skulle give mine børn – men deres ønsker.

Så i stedet for at rynke på næsen over et ønske om plastik pynte dimser, kunne jeg i stedet glæde mig over en lille bitte Diva med lilla strutnederdel, afskyelige plastik klipklappere og bling-bling smurt ud over det hele – men med en værdighed som en dronning!

Reklamer

16 kommentarer to “Hvad du ønsker, skal du få..”

  1. Marianne 21. maj 2011 hos 08:01 #

    Ja, det er jo lige det gaver er til for – at glæde modtageren 🙂

    • Kong Mor 21. maj 2011 hos 20:51 #

      Det glemmer man helt at se efter når man har fået sin første – alt skal være perfekt og der er nogle gange slet ikke engang plads til barnet i de der møgbøger.. Så dem har jeg heller ikke nogen af!!
      Men mine unger er blevet glade imellem år og dag!

  2. Laila 21. maj 2011 hos 10:15 #

    Jeg har tænkt, at det med børneopdragelse er noget, som det er meget nemmere at have en mening om, inden man får børn! Man kan have de bedste intentioner og forventninger, men når først børnene er der, så er der altså andre ting, der spiller ind eller bliver det vigtigste. Fx det, at børnene faktisk har en mening selv… Og den skal også respekteres. Og så må ens egne idealer nogle gange skubbes i baggrunden.
    Og nu tænker jeg faktisk, at man er den bedste forældre, hvis man evner netop det 🙂

    • Kong Mor 21. maj 2011 hos 20:53 #

      SÅ rigtigt. Det var så nemt at tænke – hold da op hvor de da opdrager deres barn rædsomt! Noget helt andet når man selv sad midt i det.
      Det eneste jeg ikke er så god til at respektere det er deres tøjstil hvis den som 4årig er alt for bizar.. 😉

  3. NadiaGravhund 21. maj 2011 hos 10:46 #

    Det var en sød historie! 5 stjerner 😉

  4. Joan M 21. maj 2011 hos 12:24 #

    Godt fortalt, og hvor har du ret…

    “Vores” Marie er lige fyldt 4…og for et halvt år siden fik hun af sin mor besked på at ta´ noget bestemt tøj på, kommer senere ind i stuen i noget helt andet, hvorefter Anne siger til hende, nej Marie du skal ta´ det andet tøj på….”nej mor…du skal ikke blande dig i mit liv”.

    Tjae….hvad skal man sige. KH: Joan M.

    • Kong Mor 21. maj 2011 hos 20:54 #

      Hahahaha – ja det er jo det!

  5. Ellen 21. maj 2011 hos 17:06 #

    Hehe ja, de unger har det med tidligt at have deres egne meninger 🙂
    Jeg siger som Laila, at ens holdning til børneopdragelse er forskellig før og efter, man får børn.
    Charlotte havde en ide om, at hendes søn i hvert fald ikke skulle lege med krigslegetøj og revolvere og den slags, men den har hun også måttet æde i sig igen – de færdes jo trods alt ude i livet, og af en eller anden grund ved drenge instinktivt noget om den slags…

    • Kong Mor 21. maj 2011 hos 20:56 #

      Ihh hvor jeg kender det. MIne sønner skulle i hvert fald heller ikke have våben.. 😀
      Deres våbensamlig ville idag gøre enhver jæger misundelig!

  6. Mille 21. maj 2011 hos 18:41 #

    Det har den lille Diva helt sikkert været glad for! Jeg kan huske, da jeg fik lov at tage min fine natkjole på i børnehave. Der var helt sikkert nogen, der så lidt skævt til mine forældre på grund af det stunt, men den var altså ret fin, og jeg var vældig stolt over at vise den frem til de andre børn.

    • Kong Mor 21. maj 2011 hos 20:57 #

      Flot af dine forældre!
      Jeg er sikker på at du var fin!

  7. Marie 21. maj 2011 hos 20:58 #

    Den bedste gave er den man får,når man allermest ønsker sig det, og mindst forventer det….Her forleden beskrev Malou på 9 år, hvordan hun så meget ønskede sig et halssmykke, der kunne åbnes med plads til to billeder.Ja, tænkte jeg, så er det vist i dag hun skal have det hjerte i kæde, jeg fik af min bedstemor, da jeg blev konfirmeret.Hun blev enorm glad og strålede som en sol, at der stadig var et billede deri af mig,gjorde gaven endnu mere dyrbar for hende.Det var en dejlig dag for os begge!

    • Kong Mor 21. maj 2011 hos 21:38 #

      Åhh sikke en skøn historie! Du er en fantastisk bedstemor/farmor/mormor!!
      Jeg er sikker på det var en vidunderlig dag!

  8. Diktesoph 22. maj 2011 hos 02:18 #

    Det er det bedste at få hvad man ønsker sig. Men med alderen (lyder jeg lige som en på 75 nu??) er det også begyndt at være lækkert at få det man ikke vidste man ønskede sig. Jeg tror dog ikke man kan overskue det som barn.
    JEg har også mange fikse ideer om hvordan og hvorledes med mine børn (som jeg altså ikke har endnu), men man har vel et standpunkt til man tager et nyt? 🙂

    • Kong Mor 22. maj 2011 hos 17:29 #

      Ja det er SKØNT at få det man ikke anede man ønskede sig 🙂
      Og mht børn.. Jeg tror bare det er vigtigst at stole på sine EGNE meninger, og ikke lytte så meget til andres. 🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: