Løbe tør

25 maj

Efter omtrent 3 uger i Blogland, meldte tanken sig første gang..

Og hvad nu hvis jeg løber tør.

Løber tør for idéer, inspiration og mest af alt lyst til at skrive?

Det var ikke rigtigt planlagt, faktisk overhovedet ikke, at jeg skulle skrive hver dag.. men så havde jeg lige så meget jeg skulle have væltet ud over andre mennesker, og så blev det jo sådan alligevel. Og så sætter man måske forventningerne til sig selv, en anelse for højt.

Problemet er jo, at hvis man af vanvare en dag kommer til at skrive noget som  folk synes er frygteligt morsomt, så prøver man ihærdigt at skrive noget der er mindst lige så morsomt næste gang. Og næste gang igen– og jamrer indædt når det ikke lykkes – det bedste er simpelthen at få folk til at grine – det er så fantastisk at det ikke kan beskrives.

Meget ofte tænker jeg – har jeg mon fortalt om det allerede? Alle har jo sådan en gammel onkel eller bedstefar, som fortæller de samme historier igen og igen. Og til sidst er de, for at sige det mildt, ikke ret sjove mere..

Tænk nu hvis jeg fortæller om det samme, bare i to forskellige blogindlæg. Jeg mener, jeg har naturligvis de gamle indlæg liggende, men hvad nu hvis jeg glemmer, hvad jeg tidligere har delagtiggjort jer i, fordi jeg ikke lige sidder og læser tilbage hver gang jeg føler trang til at udtrykke mig?

Det ville da være vildt pinligt, med mindre selvfølgelig I heller ikke kan genkende det – for så er det jo lige meget!

Så kan vi pleje vores fælles begyndende demens og fortsætte, indtil vi lykkeligt glemmer alt om, hvem vi hver især er..

Man leder og leder efter morsomme episoder fra dagligdagen, men det er virkelig begrænset hvor ofte ens daglige liv er krydret med dåselatter og stående klapsalver. Faktisk forbavsende sjældent – selvom nogen gerne så mit liv filmatiseret.

Hvilket minder mig om den eneste gang mit liv rent faktisk blev filmatiseret. Jeg blev ringet op kl. 07.00 af TV2 News, som åbenbart havde fået nys om at jeg skulle mødes med en kendis, det er garanteret hende selv der havde sladret – nå, men de ville da gerne lige på besøg – og de var da for resten også allerede på vej.

Jammer.. for jeg stod med det ene ben ude på vejen, da jeg skulle hente denne hersens kendis ved busstoppestedet – og jeg nåede lige akkurat at brøle til firkløveret ind gennem døren – ”RYD OOOOOP fjernsynet kommer og filmer”

I deres iver for at rydde nogenlunde op – hældte de det alt det som de mente rodede, ind i stuen. En del røg ind i ovnen, som dog lykkeligvis ikke var tændt. Og således slap jeg for at se mine skattepapirer gå op i røg, samt et par regninger som jeg nok ikke havde savnet.

Så mit liv blev filmatiseret på en underlig klinisk måde, i et unaturligt opryddet køkken uden skyggen af pynteting, hvor jeg bare sad og var glad for at ingen skulle ind i stuen og filme – og da næste tåbelige scene forgik udenfor, iført cykel samt hjelm, klarede jeg frisag!

Ingen kunne se hvor rodet mit liv i virkeligheden var. Andet end kendissen – og hun var heldigvis bedøvende ligeglad, og jeg tømte altså først ovnen da hun var kørt igen.

Nu er der som sagt gået over 3 måneder her i blogland, og de få gange jeg har været træt og ugidelig og i det hele taget været i total blogkrise, og ikke har haft den fjerneste idé om, hvad jeg skulle belemre jer med, så har jeg hjemsøgt resten af familien, og med blafrende Bambi øjne, spurgt dem: kan du ikke lige hjælpe mig lidt med at finde på noget til min blog?

Dette medfører gerne en sand syndflod af oplevelser.. som godt nok er sjove, meget ofte mest morsomt for os selv – for det er stort set altid noget tosset jeg har gjort, men det er alt for indforstået og ikke noget der egner sig til offentliggørelse.

Til sidst ender disse opremsninger af diverse pinlige tildragelser med, at jeg skal sige godnat til Gårdmand Bjørn og de andre, og så kommer indlæggene vrimlende, helt af sig selv!

Så jeg tror faktisk, at så længe jeg har min formidable familie i nærheden, samt min egen evne til at komme galt afsted, eller opføre mig pinligt – det være sig frivilligt eller ej, så går det nok ikke helt galt!

Bare så I ved, at jeg ikke stopper bloggen i næste uge!

Reklamer

26 kommentarer to “Løbe tør”

  1. Madame 25. maj 2011 hos 08:12 #

    Haha, skøn historie 🙂 Jeg bruger også det trick, at man kan spørge familien. Jeg fik fx historien om, at en kollega havde fundet sin bil uden hjul en morgen, hun skulle på job – den stod på fire træklodser …
    Jojo, det er et godt fif at spørge familien 😉

    • Kong Mor 25. maj 2011 hos 17:25 #

      🙂 ja det er de sjoveste ting der kan komme frem!

  2. Ellen 25. maj 2011 hos 08:22 #

    Du har jo lagt hårdt ud med daglige indlæg, og jeg kan citere en anden (oven i købet også dansk/fransk) kongelig, der hævder, at den slags forpligter 😉
    Selvfølgelig vil der være dage, hvor man er aldeles uinspireret, og som jeg engang sagde til en anden blogger, så behøver man altså ikke at melde sig syg her 😉
    Somme tider aner jeg ikke kl. 18, hvad jeg skal skrive, men oftest falder der et eller andet ned fra himlen, som f.eks. indholdet til indlægget med ejendomsmæglervåset.
    Andre gange er jeg fristet til at skrive to indlæg, fordi der er så meget at skrive om.
    Jeg kan dog sagtens forestille mig, at med en familie som jeres, må der altid være et eller andet at fortælle – det drejer sig bare om at komme i tanke om det, men det har du åbenbart rigeligt med frivillige hjælpere til 🙂

    • Kong Mor 25. maj 2011 hos 17:27 #

      Åhh ja – det kongelige forpligter 😉
      Jeg ved godt man ikke skal melde sig syg, men.. et eller andet sted føler jeg lidt at jeg burde..
      Jeg er også ofte fristet til at skrive to – men så gemmer jeg dem til inspirationsfattige dage.

  3. Nadia D. 25. maj 2011 hos 08:22 #

    Åh sådan har jeg det også. Man lever lidt for de gange, man har ramt rigtigt. Det er jo ikke fordi man tjener penge på det arbejde, det også er at blogge, men det hele betaler sig helt fint, hvis bare folk er glade for det de læser 🙂

    Nå jeg bliver lidt i tvivl om, hvad jeg skal tegne, så plager jeg Kasper om at tegne “Smukke Fido” som en slags pauseskærm. “Smukke Fido” er den eneste tegning Kasper nogensinde tegner, en slags hvis-børn-plager-om-noget-at-farvelægge-standard.
    Desværre er det aldrig lykkedes, og så må jeg jo selv sidde og tegne og scanne og skrive alligevel.

    • Kong Mor 25. maj 2011 hos 17:29 #

      Ja præcis – man kan leve højt længe på gode indlæg.
      Vi må lægge pres på ham Kasper – gæsteblogger til indlæg 200 😉
      Og ja – det er lidt træls at have sat niveauet så højt for sig selv.

  4. Mille 25. maj 2011 hos 08:29 #

    Det er jeg rigtig glad for, at du ikke gør – altså stopper bloggen. Jeg kender godt bekymringen for ikke at have mere at skrive eller at gentage sig selv, men jo mere jeg sriver, desto mere presser ideerne sig på. Jeg kan nu stadig godt være lidt misundelig på dine fire børn og din bopæl i Normandiet. Det må immervæk give nogen gode historier.

    • Kong Mor 25. maj 2011 hos 17:33 #

      Det er jo det – idéerne kommer myldrende af sig selv når man først går igang!
      Og mht bopæl osv – så giver det nok et par idéer men jeg er ret sikker på at jeg ville kunne skrive ligeså meget om livet hjemme på øen!

  5. Susanne 25. maj 2011 hos 10:14 #

    Jeg sluger det hele. Jeres liv i Frankrig sammenholdt med dine fortællerevner er en fantastisk blanding. Så blev endlelig ved.
    Hos mig er det lidt tilfældigt, om der ryger 2 af på en dag, eller om der går 2 dage imellem. Af en eller anden grund har jeg dog været godt igang i år. Der er vidst allerede flere indlæg, end der har været tidligere. Det er blevet en del af hverdagen, som jeg hygger mig med. Ikke mindst fordi, der er kvinder som dig, der gør blogland lidt mere underholdende.

    • Kong Mor 25. maj 2011 hos 17:36 #

      Jamen åh! Tak!
      Jeg sagde det altså kun i sjov det med at slutte! Det var kun fordi der er så mange som jeg læser, der holder pause af den ene eller den anden grund.

  6. Diktesoph 25. maj 2011 hos 11:02 #

    Jeg kender godt den der præstationsangst. Og trangen til at få folk til at smile.
    Jeg synes faktisk som regel mit liv er skønt og sjovt og jeg griner meget hver dag. Jeg elsker at grine, og det kvikker 😉 Men som du siger, så er det ikke altid det egner sig til at blive udstillet, og i øvrigt heller ikke altid man har lyst til at udstille alting.
    JEg tror ikke du løber tør. Du har en helt fantastisk skriveevne, og jeg smiler altid af dine indlæg. Somme tider sidder jeg lidt for mig selv og griner, og derhjemme bliver honningmåsen indviet når jeg bare ikke kan lade være.
    Jeg glæder mig til mange flere indlæg. Men det er også ok at springe en dag over, hvis man ikke har noget på hjertet 😉
    Kram

    • Kong Mor 25. maj 2011 hos 17:38 #

      Jeg griner skam også hver dag – gerne af mig selv. Og ofte af ting som i bund og grund ikke er sjove – men som man selv kan vælge at gøre sjove ved at se på dem med et glimt i øjet!
      Jeg HÅBER ikke jeg løber tør. Men skrækken er der.
      Bare rolig – der kommer mange flere – indlæg altså!
      🙂

  7. Inge 25. maj 2011 hos 16:32 #

    Jeg er sørme glad for at du ikke har planer om at stoppe i næste uge 🙂
    Nu er min blog jo ikke en af dem med flest ord, jeg bliver som regel inspireret af billederne og så dukker der nogle gange et par ord op 🙂

    • Kong Mor 25. maj 2011 hos 17:40 #

      Åh ja – dig og dine billeder. Du er en fantastisk fotograf! Jeg er dybt imponeret over alt det du kan gengive på dine billeder.
      Fugle i flugt og alt det.

  8. Stegemüller 25. maj 2011 hos 17:00 #

    Jeg tror heller ikke at du løber tør! Du har en formidabel evne til at finde det store i hverdagens små almindelige oplevelser og til at fortælle det på en humoristisk måde.

    Selv løber jeg ofte tør… faktisk cirka hver dag. I lange perioder synes jeg ikke, at jeg oplever noget, der er værd at belemre min omverden med, og så undlader jeg ganske enkelt at skrive noget. Det gør selvfølgelig min blog “ustabil”, men det er der ikke noget at gøre ved. Til gengæld glæder jeg mig over de dage, hvor indlæggene bare falder ud af tastaturet af sig selv.

    • Kong Mor 25. maj 2011 hos 17:42 #

      Tak! Jeg prøver at se ting fra en positivt vinkel!

      Måske oplever du en masse – som er dagligdag for dig men ikke for andre!
      Kunne være du skulle prøve – hvis du har lyst altså! 🙂

  9. millemum 25. maj 2011 hos 19:57 #

    Jeg tænker – Det er jo ikke oplevelserne i sig selv, men evnen til at vinkle oplevelserne, humoristisk, seriøst, ordentligt eller hvad man nu er til. Ok nogengange er der nogen oplevelser, der er så vilde, at de skriger på at blive fortalt – men faktisk kan jeg bedst lide små historier, som jeg kan genkende fra mit eget fucked up liv, også er skrevet goddt og sjovt…Og altsåefter min smag kan du bare skrive om franske skrankepaver, Gateau og Foie gras – Det er så rigeligt for mig:)

    • Kong Mor 25. maj 2011 hos 20:56 #

      Jeg tror du har ret – at kunne se ting fra andre vinkler.
      Og så længe man skriver om dagligdagen så kan andre også genkende det dagligdags i det – selv om ens liv er forskellige.
      Du skal få fransk kage hver evige eneste søndag til du segner 😉

  10. Laila 25. maj 2011 hos 20:12 #

    Jeg melder mig også i koret af taknemmlige læsere, som er glade for, at du holder ved 🙂

    Jeg kan genkende alle dine tanker. Det, som jeg desuden oplever er, at bloggeriet får mig selv til at se anderledes på ting. Jeg er meget mere opmærksom på at finde den positive vinkel og den sjove historie i de små ting, som sker hver dag. Og det er da skønt!

    Det lykkes ikke hver gang og jeg har bestemt også siddet med en tom fornemmelse i maven over et tamt indlæg…
    Jeg er også hoppet i den fælde med et dagligt indlæg. Indtil nu føler jeg ikke, at det er en sur pligt. Det er en daglig glæde og fornøjelse at sidde her fremfor at se evindelige genudsendelser i tv. Men præstationen – jeg tror, at vi (jeg) skal lære og hvile i det og bare skrive det, som kommer ud. Det må give det ægte billede af personen bag. Jeg øver…

    Mennesker, som blogger, må alle være nogle med trang til at udtrykke sig. Enten via billeder eller ord.

    Det blev en lang smøre 🙂
    Kh Laila

    • Kong Mor 25. maj 2011 hos 20:59 #

      En lang smøre men meget rigtig. Er du HELT sikker på at du ikke skal en tur ned fra Nordjylland??? 🙂
      (lokke lokke)
      Jeg tror man falder i dagligt indlægsfælden fordi man har så meget at sige i starten. Alle de ord der bare har hobet sig op i årevis – for mit vedkomne i hvert fald.

      Og det skal altså ikke lyde som om jeg fiskede for komplimenter – det var fordi jeg skulle slutte indlægget på en morsom note.

      • Laila 25. maj 2011 hos 21:37 #

        Jeg er helt med på, at du ikke fiskede efter komplimenter 🙂
        Ja, vi har åbenbart meget at sige. Dag efter dag efter dag 🙂 Så det må vi blive ved med. Og dagligdagen er jo fuld af inspiration, så det er nok en uudtømmelig kilde.

        Uha… Du frister. Men Ægtemanden og Superbørnene vil nok ikke være tilfredse med at blive parkeret i et sommerhus i det øverste nord, mens mutter drøner sydpå.
        Det kunne ellers være SÅ hyggeligt. Så kan vi jo begge få set hinandens 2 øjne 🙂 Vi er åbenbart lige paranoide 🙂

        Kh Laila

        • Kong Mor 25. maj 2011 hos 21:48 #

          Du tager dem da bare med? Det gør jeg jo. Jeg vil heller ikke være uden dem en hel dag, så det er derfor jeg har valgt sådan nogle steder så der også er noget at se på for dem 😉

          For det kunne nemlig være hyggeligt!!! Meget!

  11. Laila 25. maj 2011 hos 21:39 #

    Åh… nu faldt jeg i teenagefælden igen med alle de smileys. Det ser så vildt ud herinde i WordPress – de kommer ikke frem i blogspot. Må hellere få vænnet dem fra… 🙂

    • Kong Mor 25. maj 2011 hos 21:50 #

      Tænk jeg synes netop det ser så kedeligt ud i blogspot 😉 uden smileyer

  12. jensdrejer 26. maj 2011 hos 17:15 #

    Bare rolig – der skal nok komme sådan en dag, hvor du ikke ved hvad du skal skrive om og alle mulige emner pludselig virker kedelige og uinteressante. Jeg er overbevidst om, at det sker for alle før eller siden.

    Men så kan man jo bare nyde en fridag, haha… 😀

    • Kong Mor 26. maj 2011 hos 18:10 #

      Jeg har faktisk en ekstra mappe med 3-4 blogindlæg i yderste nødstilfælde!!
      Men det kommer vel en eller anden dag 🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: