At pylre med værdighed – og et godt råd

Zorronaldo skal på tur til England. Med skolen. Det ville for så vidt være okay – hvis jeg nu også måtte komme med. Men det må jeg ikke, og det selvom jeg oven i købet er præsident.

Jeg måtte ikke engang lave hans madpakke. Og han blev virkelig fornærmet, da jeg listede et par hullede Bjørn Borg underbukser og en 3 dage gammel nat T-shirt ud af hans kuffert. Men altså – mit ry og gode navn tilsølet af at sende min vrantne teenager til England med beskidt nattøj? Helt ærligt altså.

Bjørn Borg landede i skraldespanden – så må han – Zorronaldo altså, ikke Bjørn – råbe op over det, når han kommer hjem på lørdag.

På LØRDAG.. Er I klar over hvor langt væk det lige er? Og hvor mange busulykker der lige kan nå at ske, og jordskælv og kolera epidemier. Tænk nu hvis han glemmer mig? De har sådan en ustabil hukommelse i den alder.

Jeg kunne dog godt få lov til at give ham lommepenge med, og nogle nye seje sokker. Samt købe en lille gave til værtsfamilien, der skal have ham boende. Det var hvad jeg lige akkurat havde beføjelser til.

Jeg prøvede at sige ting som: ”tak fordi jeg måtte komme”, ”tørre sokker” og ”ikke for meget slik” men jeg kunne ligesom fornemme, at det ikke helt trængte ind. Måske talte jeg ikke højt nok til at overdøve musikken i hans ørebøffer.

Det kan godt være det havde virket bedre, hvis jeg havde sagt ”frispark”.. Eller ”off-side”.

Men jeg ved det godt, det der med at give slip. Det er der nogen, som siger man skal. Behøver det bare være lige nu? Allerede? Kunne vi ikke vente til han blev.. 36?

Så er det altså godt, at man har nogle andre, man så kan være noget for. Nu hvor man ikke må tage med som blind passager og være noget for nogen, mens de er i England. Og skal lade være med at pylre.

For Divaen er nervøs for en musikprøve med den ondeste musiklærer, som desværre overlevede et langvarigt ophold på en klinik. Jo – det er muligvis lige i overkanten at sige sådan offentligt – men hør lige hvad han sagde til hende: ”Alle de elever som ikke ved hvem William Sheller er – de er imbecile” – og så kiggede han direkte på hende. Tak, og kom igen..

Nu ved hun hvem William Sheller er – fik en CD i julegave.. Men HVOR skulle hun ellers vide det fra? Ved han måske hvem John Mogensen er? Det håber jeg trods alt ikke for ham, men alligevel.

Hende, af alle Divaer på 16. Som kan sende en sms og bede om at få klavertimer, så hun snarest kan lære at spille Mozarts klaversonate 310. Den ER altså også smuk. Men derfor bærer hun ikke ligefrem denne opblæste nar i sit hjerte.

Og i morgen skal hun synge ”Emmenez-Moi” foran klassen. De skal synge 3 og 3 og får en karakter der tæller til eksamen. Jeg opfordrer lige til at lytte til den tekst hun skal kunne.. Jo, jo den er god nok. Det ER da en fantastisk sang og alt det der. Men den er muligvis en anelse svær, at synge for en som ikke ligefrem lever af det, jeg ved ikke – hvad siger I?

Men altså, så var det at jeg, for ligesom at bløde lidt op på stemningen og hendes flossede nerver, bad hende forestille sig den selvoptagede musiklærer, i færd med at skide. Pardon – men jeg sagde det også på fransk..

For i slige situationer, er vi alle lige, hvad enten det foregår med bred mund eller om det er mere dybtfølt, med lettere ændring af ansigtskuløren og lyd på.

Hun kom heldigvis til at grine så meget, at hun helt glemte at være nervøs og mon ikke det holder til i morgen?