Og så var der en kat som pissede på vinduet

11 jun

Tør øjnene og slap helt af – den fortabte søn er hjemvendt. Det var det jeg hele tiden havde sagt – han havde det sjovt – så jeg ved virkeligt heller ikke hvorfor I skulle tage sådan på vej..

Der kom dog lige et mindre kiks i planlægningen. Vi havde gæster i går aftes – og jeg lå i min seng kl. 01.30 – velvidende at jeg skulle sikre mig at First Man kom ud af fjerene så han kunne hente Zorronaldo ved skolen 06.30.

Kl. 8.38 vågnede jeg selv med en fornemmelse, af at jeg havde glemt noget eller rettere nogen – min søn for eks. For First Man lå stadig og snorkede ved siden af.. Jeg forestillede mig et kort øjeblik en lille forladt og fortabt Zorronaldo – helt alene – siddende på sin kuffert, ovre ved skolen (900meter væk) så jeg ruskede i min søde mand og råbte blidt ind i hans øregang: “HVOR er min søn henne? Har du glemt ham?”

“Han er vel i England” – var svaret fra den søvnige mand som var oppe kl. 06.18. Nå men han var så ikke stadig i England – han sad nedenunder og så fjernsyn.. Og så fik jeg kæmpe knus – okay så HAN fik et kæmpeknus – og jeg satte mig i sofa’en og – ôô lykke – han lagde sig i sofaen med hovedet i mit skød og så måtte jeg ae ad libitum hvorpå han åbnede sin mund og der er kommet ord ud af den lige siden..

Hastig skriftlig gengivelse af de sidste par timer må vel se lidt således ud:

-”en masse små ugler – de var så søde – helt bløde, man kunne røre ved dem…..blablabla…..hun spurgte hvad det betød og jeg sagde ”stor røv” og så flejnede læreren og drengen blev hevet i øret og sendt ned i sin bus….blablabla…..de sagde hele tiden ”mate” ….blablabla..… Victor blev snydt og fik en indisk rupee i byttepenge…blablabla…en fugl ligesom i ”Op”…. Blablabla…..Thomas kastede op udenfor de romerske bade – han havde lige spist chips……blablabla….. alt var lukket og så hørte vi en med nogle nøgler som kom efter os og så løb vi…….blablabla…..jeg havde spist på McDo med Victor men de andre havde ikke flere penge så de tiggede….. blablabla…..sengen var helt bulet…..blablabla…..så tabte han sine solbriller og så vildt dum ud…….han havde et stykke træ siddende ved vinduet ellers faldt det ned…….blablabla…det var supersjovt i bussen da…..blablabla…..ulækker kartoffelmos i skiver…..blablabla….spisesalen i Harry Potter, og Kevin spurgte hvor de flyvende ting var hahahahhaha…..blablablabla.. … hun havde ingen dyr men der var en kat som pissede på vinduet…blablabla.. jeg har gaver med hjem til jer alle sammen…. blablabla….damen sagde at i 15 år havde hun haft børn på udveksling – men jeg var den første hun kunne snakke rigtigt engelsk med…..blablabla… piger fra Paris som sagde jeg var nuttet…..blablabla… mor, jeg er faktisk ret sulten.”-

Så jo – Zorronaldo har haft det godt!

Og da jeg øffede noget om at han faktisk godt kunne have sendt et par sms’er svarede han – ”jo men jeg ville kun skrive en om dagen og hvis du skrev tilbage, skulle jeg jo svare og det ville blive dyrt og torsdag var Luc ked af det fordi hans kæreste skrev til ham og han havde ikke flere penge på sin telefon, så han fik en sms af mig – der skal jo være plads til kærligheden – det er vigtigt!”

Han havde købt en polo og en trøje til sig selv, noget øjenskygge til sine to søstre, en morsom træ-træk fløjte til lillebror og en pæn sten til sine forældre.

Men nu er firkløveret samlet igen og Kongen er glad!

Advertisements

24 kommentarer to “Og så var der en kat som pissede på vinduet”

  1. Benedikte 11. juni 2011 hos 13:27 #

    Sikke en masse spændende historier!! Hvad man ikke oplever på sådan en tur altså.
    Og helt ærligt, deres majestæt, hvorfor dævlan hentede De ham ikke selv? 😉
    Godt at han er hjemme igen. Fuld af kærlighed 😉

    • Kong Mor 11. juni 2011 hos 13:33 #

      Fordi jeg sov jo.. Altså..
      Nej – det er med at have øjnene åbne så man kan opleve MAX!!

      Og ja – han er hjemme og jeg må godt nusse ham i nakken – og kramme ham uhæmmet – så jeg nyder det før han siger: moAr hold så OP!!
      Skønt 😉

  2. Annette 11. juni 2011 hos 13:42 #

    Når du er glad, så er jeg også.
    Og så er det måske på sin plads at undskylde at der er pisket en stemning op på bloggen?
    Undskyld.

    😉

    • Kong Mor 11. juni 2011 hos 14:11 #

      Ihh tak 😉 så er vi jo alle glade

      Og undskyldningen er accepteret 😀
      i lige måde skulle jeg vel sige.. 😉

  3. Laila 11. juni 2011 hos 14:32 #

    Jeg vidste det! Hjemme i hel tilstand – lige der, hvor de helst skal være 🙂 Og det lyder bestemt som om, han har ene gode og mindeværdige oplevelser med sig hjem 🙂

    • Kong Mor 11. juni 2011 hos 19:07 #

      Han har hygget sig – ingen tvivl om det! 🙂

  4. Susanne 11. juni 2011 hos 17:10 #

    Der er ikke noget som at samle flokken. Det lyder som om, den unge mand har haft rigelig travlt med bare at opleve. Og når han oven i købet har taget sig tid til en ven med ondt i kærligheden, så kan du da kun være stolt af ham. Dejlige unge….

    • Kong Mor 11. juni 2011 hos 19:08 #

      Lige nemlig – samlet flok er bedst!
      Han ER sød ja 😉

  5. Rejen 11. juni 2011 hos 19:38 #

    Hihi, hvor godt at Zorronalda vendte hjem igen og i hel tilstand og ovenikøbet i stand til at snakke…Hvor flot af ham at hjælpe en ven i nød for nemlig: kærligehed skal der være plads til…Så skynd dig at nus så meget du kan inden han får nok…;-D og undskyld det med den oppiskede stemning..God pinse..

    • Kong Mor 12. juni 2011 hos 11:30 #

      hahaha – ja jeg nusser løs inden han smutter igen!

      😉 God pinse

  6. Lea 11. juni 2011 hos 21:44 #

    Ejmen se nu. Hvor skønt! Og man knuselsker til ens ører falder næsten af, mens man smører en mad til barnet, ik?

    • Kong Mor 12. juni 2011 hos 11:31 #

      Afgjort – og man smiler så ansigtet sprækker 😀
      og disker op med det store kolde

  7. Karen 11. juni 2011 hos 21:54 #

    Årh har han været i Oxford, den heldige kartoffel! (pga. harry potter spisesalen…) Det er sådan en skøn by! Men dejligt for dig at få ham hjem og opdage, at han ikke helt har forladt reden endnu. 🙂

    • Kong Mor 12. juni 2011 hos 11:33 #

      Jamen det var sådan et “I Harry Potters fodspor” tur!
      Det lyder som om det har været spændende.

  8. superheltemor 11. juni 2011 hos 23:20 #

    hvor er han kær!

    • Kong Mor 12. juni 2011 hos 11:33 #

      Ja han er ret lækker 🙂

  9. Susan 11. juni 2011 hos 23:25 #

    Hvor er jeg glad for at hoere at han er hjemme igen i hel tilstand, jeg har jo gaaet rundt og vaeret saa nervoes hele sidste uge 😉

    Nyd at du maa knuse, kysse og kramme … maaske har han savnet dig bare en lille bitte smule 🙂

    • Kong Mor 12. juni 2011 hos 11:35 #

      Nååårh 😉
      Bekymring helt derovre fra? 😉
      Han har vist savnet mig lidt. SIger han – men det er aldrig til at vide

  10. Tina - omme i London 11. juni 2011 hos 23:36 #

    Nyd krammeriet saa laenge det varer. Turen lyder fantastisk!

    • Kong Mor 12. juni 2011 hos 11:36 #

      Åh jeg nyder Tina!! Alt hvad jeg kan 😉

  11. Ellen 12. juni 2011 hos 13:33 #

    Dejligt med en happy ending – og sikke hurtigt efter hjemkomst han kan fortælle så meget.
    Ja, mor har det bedst, når hele flokken er samlet 🙂

  12. jensdrejer 12. juni 2011 hos 16:08 #

    Hvorfor har jeg sådan på fornemmelsen, at det bliver fuldstændig lige sådan næste gang den unge mand bevæger sig udenlands???????? 😉

    • Kong Mor 12. juni 2011 hos 17:37 #

      Schyyyy – sig det ikke til nogen – men du har helt ret 😀

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: