Blogtanker

13 jun

Man kan hurtigt blive misforstået, når man prøver at være morsom, og så bare slet ikke er det – jeg vil derfor skynde mig at komme med en forklaring på at være kedelig.

Det kedelige indlæg skrev jeg altså først og fremmest, for at slippe for at fortælle hvor stort et møgfald jeg fik, da jeg kom hjem fra min lille hyggetur til Hamborg, samt hive folk ud af den vildfarelse, at jeg er helt specielt vild eller interessant!

Det var ikke et surt opstød, eller fordi jeg følte andre synes jeg er kedelig, slet- og helt-overhovedet- ikke. Det var udelukkende for at undgå at skulle udbasunere flere af mine pinlige stunts. Og et jammerligt forsøg på at være morsom..

Når man er ny i klassen, så bruger man meget tid til at se sig om. Notere sig skrevne og uskrevne regler. Man vil gerne lære de andre at kende, for blogverdenen er så spændende. Men det er altså ikke altid lige nemt.

De, som har gået i klassen i årevis, kender hinanden, de ved hvordan man omgås indbyrdes. Og de gider ikke altid os nye. Man får på fornemmelsen at man skal ses an – om man nu er fantastisk nok til overhovedet at blive lukket ind i kredsen af bloggere.. Læs ”seriøse” bloggere. Især hvis man ikke har et overordnet tema.

For når man er ny, og skriver en kommentar til én som man ikke kender – men som har en blog man læser med på – så sker det rigtigt tit at de ikke svarer.. Hvorfor gør de så ikke det?

Er det fordi man er kedelig?

Er det fordi ens kommentar ikke er morsom nok?

Eller fordi man ikke er kendt nok?

Eller fordi de bare aldrig svarer nogen – nogensinde?

Jeg troede – lidt naivt måske – at meningen med en blog var, at skrive og kommunikere med andre mennesker. Det der envejskommunikation har aldrig været min stil, derfor er der blogge jeg bare ikke besøger så meget mere. Så vil jeg hellere købe en bog.

Fordi hvis den skribent, der har forfattet en tekst, virker bedøvende ligeglad med hvad andre siger til den, så synes jeg de skulle overveje en privat dagbog som ingen læser med på, i stedet for. Eller skrive en bog – så kan de der lyster – købe den.

Og forresten vil jeg altså godt lige fremhæve min helt igen.. Jo nemlig! (gad vide om hun ikke snart bliver træt af al den heltedyrkelse?) men i hvert fald, hun har virkeligt, om nogen, overskud til at få nye bloggere til at føle sig velkomne. Tager de nye i klassen under sin superheltekappe, passer på os som de små fede fugleunger vi er og skubber os frem i lyset. Jeg håber jeg en dag bliver så stor, at jeg kan give igen, hvad jeg selv har fået.

Det er da et smukt og fromt ønske.. Ikke et øje tørt..

For altså nogle gange så tør man jo nærmest ikke skrive til de store bloggere – blandt andet fordi der ligefrem er folk, som går rundt og mistænker de nye for at kommentere hos de store, bare for at blive set. For det er der altså også nogle som tror. Det har jeg læst et sted.

Jeg kan jo ikke tale for andre – men jeg ævler løs overalt, bare fordi jeg synes det hele stadig er så nyt og spændende, at jeg får lyst til at kommentere.. også selvom jeg ikke kender alle folk personligt, ej heller er med i en eller anden hemmelig klub, og fordi jeg troede det var meningen med blogland.

Det er jo netop mangfoldigheden, der er så skøn i blogland – så mange forskellige måder at skrive på. Som jeg har sagt før – så er mennesker altså uhyggeligt ens – vores tanker er ikke kommet videre siden Sokrates – men vi udtrykker det på forskellig måde og det er vel derfor man orker at læse det samme igen og igen – fordi det bliver formidlet på forskellig vis.

Det faldt mig ind, da jeg læste kommentarerne til kedelig-indlægget – hvilket igen viser hvor svært det er at få det hele med når det kun foregår på skrift – at man vitterligt får sat etiketter på sin blog.

Det kan være, at de som er interesserede i blåmalede termitbo fra Sydamerika – de ikke læser med på andre blogge end dem som omhandler dette uudtømmelige og vanvittigt spændende emne.

Men som regel er folk ikke så ensidige – som regel indeholder mennesker så meget forskelligt, der gør at man godt kan interessere sig for mere end én ting. Jeg læser tit om mad her, til stor glæde og inspiration, men de gange hun kommer med et indlæg, som ikke kun omhandler noget man kan putte i munden – læser jeg det også – med ligeså stor glæde, da det også har noget at gøre med hvordan man skriver.

Når jeg besøger forskellige blogge, er det med tanken: Nå, hvad mon Thehuset eller Sørøver Sally vil fortælle om i dag?

Med mindre naturligvis jeg går på besøg hos Anne au chocolat – for så er det fordi jeg er lækkersulten og vil have nogle idéer til noget. Men hvis jeg bare ville have en opskrift, havde jeg ledt et andet sted – det er jo fordi jeg godt vil have hendes ord og tanker med.

Jeg bliver ikke skuffet, hvis der ikke står det “der plejer”. Fordi jeg er nysgerrig og de bloggere jeg læser med hos, de kan noget med ord eller billeder, som jeg kan lide. Og så er det lidt ligemeget hvad der skrives om.

Og nej, det er ikke specielt gloriøst at være kedelig, men når man hverken er det ene eller det andet, og ikke en af de store – så er man måske bare kedelig. Det er jo bare et liv jeg fortæller om, mit eget, som jeg føler mig ganske tilpas i, men ikke desto mindre et ganske almindeligt liv.

Så på bedste Impressionist-vis tager jeg ord udfordringen op – ”kedelig”! Jeg vil såmænd gerne være kedelig-blogger, hvis det betyder at jeg siger mine højt skattede læsere noget.

Men så melder spørgsmålet sig: skal man have en etikette for at kunne blogge?

Hvis man én gang har været morsom – må man så ikke skrive om noget som ikke får nogen til at grine? Ej – det var et rigtigt dårligt eksempel, fordi det er så skønt at få andre til at grine!

Men, selvom jeg godt nok skriver meget om mine børn, håber jeg da at mine læsere fornemmer, at jeg trods alt også er i stand til at udtrykke mig om andre emner.

Jeg prøver at forklare mig så godt jeg kan – skriftligt. Jeg ved, at man kan virke helt anderledes i det levende liv, end bag en skærm. Igen – se hvor hurtigt man kan blive misforstået når indlægget kun er på skrift!

Kunne være jeg skulle begynde at filme mig selv mens jeg læser dagens indlæg op??  Men så faldt I nu nok i søvn, fordi jeg er så kedelig!

Reklamer

45 kommentarer to “Blogtanker”

  1. Nadia D. 13. juni 2011 hos 08:05 #

    Hvis jeg har fået lavet et blogindlæg, som folk synes er sjovt, så bliver jeg også lidt bekymret for, om de så bliver skuffede næste dag, hvor jeg bare er helt dagbogsagtig kedelig igen. Så jeg tror godt jeg ved hvad du mener 🙂 Man bliver jo så glad, når folk kan lide hvad man skriver (..eller tegner), og så kan det give helt præstationsangste tanker, når man sætter sig ved computeren næste gang 😉
    Men… Man kan jo ikke være alt muligt andet end det man er, og så bliver ens blog jo bare lidt hverdagsagtig af og til 🙂
    (Og bare rolig – jeg forventer ikke vilde historier om ture til Hamborg hver dag)

    Jeg synes også Superheltemor er helt fantastisk til at løfte nye bloggere op! Jeg er rigtig glad for, hun i sin tid hjalp mig frem. Det var sjovt at prøve! Og jeg ved præcis hvad du mener med, at man gerne vil gøre det samme for andre, hvis man kan 🙂

    • Kong Mor 13. juni 2011 hos 16:47 #

      Jamen det er jo det – man forventer jo heller ikke at det er lige super fantastisk hver evige eneste dag.
      Men man forlanger det lidt af sig selv og bliver nervøs hvis det ikke er sådan..

      Jeg er glad for at du deler min mening om min HELT!! 😉

  2. Madame 13. juni 2011 hos 08:07 #

    Det er så dejligt med nye bloggere, der kommer med andre måder at bruge blogmediet på. Jeg må indrømme, at jeg også bedst kan lide at besøge de blogge, hvor der er et ping-pong. Nogle svarer aldrig eller sjældendt på kommentarer, og så er det som at tale til en dør.
    God 2. pinsedag til dig ned sydpå!

    • Kong Mor 13. juni 2011 hos 16:48 #

      Præcis – man føler sig uvæsentlig – og så har man måske ikke lyst til at lægge en kommentar en anden gang.
      Tak og i lige måde!

  3. Lavendel 13. juni 2011 hos 08:38 #

    Hmmm…er det sådan i Blogland, jeg er vist både døv og dum ;-( men jeg holder af at læse med mange steder akkurat som du, nogen gange kommenterer jeg, andre ikke. For tiden, hvor sorg m.m. trænger sig på, har jeg ikke så meget overskud, men du har da ret, det er kommunikationen, der løfter det hele.
    “De store bloggere” – hehe forstår nok godt, hvad du mener, men det er sgu da som piger i 3. klasse…jo,jo jeg ved det – jeg har været lærer i adskillige år, og tro mig – i 3. klasse er de rene uhyrer! Fuck de store og fuck de intrigante og Blogpolitiet – skriv hvad du vil – du er et menneske med facetter og kanter, og sådan nogen er det just spændende at gæste. mange gode hilsner Lavendel

    • Kong Mor 13. juni 2011 hos 16:53 #

      Jamen jeg forlanger skam ikke at folk skal svare hver eneste gang – bare indimellem – så man får kommunikation ud af det.
      Jeg skriver også hvad jeg vil – og det blir jeg ved med!

      Ja piger i 3.klasse er.. strenge!
      Tak – Lavendel og ha’ en god aften!

  4. Lene 13. juni 2011 hos 08:52 #

    Jeg tror vi alle har været der, hvor vi tvivler om vi har forstået etiketten korrekt 😉 Jeg nyder også. når der er svar retur, det giver en fornemmelse af at vi taler sammen og ikke blot til hinanden.

    Den der cidre du bruger, er det en med alkohol i, for vi har købt forskellige cidre i Normandiet, men endnu ikke taget hul på noget 🙂

    • Kong Mor 13. juni 2011 hos 16:58 #

      Jeg gør mit bedste mht etikette og den slags men jeg må indrømme at jeg mest gør som det passer MIG. Og så kan etikette politi og hvad har vi ellers rende mig.

      Jeg kan netop også godt lide den kommunikation det giver.

      Cidre findes her i 2 slags en som hedder “Doux” som har en alkohol % på mellem 2-3% og så den som hedder “Brut” som har en alkohold % som en almindelig øl = 4-5%.
      Denne gang brugte jeg Doux – men jeg kunne ligeså godt have brugt Brut.

      Hvis I vil have en super velkomstdrink “Kir Normand” så hælder du lidt solbærlikør i et glas og fylder op med cidre – det smager skønt!!

  5. Superheltemor 13. juni 2011 hos 09:20 #

    Hvor er du sød, tak for ros – men altså – føler ikke helt jeg fortjener den, for jeg er netop ikke god til det du siger: at få svaret på de kommentarer jeg får. Jeg læser dem gerne flere gange, men får ikke altid svaret på alt… Langt fra.
    Kender godt præstationsangsten, og kan godt føle at jeg ikke må skrive noget der slet ikke er sjovt, eller skrive om mine børn hver dag – altså variere det.
    Og her forleden sad jeg og var ked af jeg synes min blog var kedelig og ensformig…
    Så det er skønt med ros.
    Og seriøst: du skriver rigtigt godt og ærligt og langt og eg elsker at læse med! Får din blog som mail, og starter dagen med den

    • Kong Mor 13. juni 2011 hos 17:05 #

      Selv tak!
      Og du fortjener hvert et ord – jeg er jo ikke ene om at være glad for din hjælp frem i blogverden – Nadia har det på samme måde!!
      Det kan godt være du ikke svarer hver enkelt – men du svarer indimellem og det er nok for mig.
      Igen – jeg læser med der hvor sproget er levende. Indholdet er ikke så vigtigt hver gang.
      Det skulle da være mærkeligt hvis ikke du også havde dage hvor du ikke var så inspireret.
      Men jeg elsker din blog 🙂

      Og til slut TAK for dine pæne ord! Ros ER dejligt!! 😉

  6. Ellen 13. juni 2011 hos 09:48 #

    Én ting er helt sikker: kedelig er du ikke 🙂 Som du selv skriver, er det af mange grunde ikke alt, der egner sig til offentliggørelse, hvilket måske kan give et unuanceret indtryk på nogle.
    Blogverdenen har en del uskrevne regler – efter 2½ år som blogger har jeg vist endnu ikke fundet ud af dem alle, og er måske også lidt ligeglad… Men hvis man ikke kommenterer, får man ingen kommentarer, og jeg har lige som dig altid svaret på hver enkelt kommentar. Når der er nogen, der gider forholde sig til det, man skriver, synes jeg ikke man kan være andet bekendt end at reagere på det. Som flere nævner, er det som at tale til en dør, når kommentarerne bare hænger der og svæver, og det gider jeg ikke i længden.
    Man bliver belært om, at en blog skal have en rød tråd. Det er der mange der har, og fred være med dem, men jeg (og andre) hylder variationerne – der skal være plads til til det hele, fra de politiske grynt til den fjollede mormors svælgen i verdens sødeste børnebørn.
    Bloggeriet har givet mig nye venner, og en enkelt har jeg uafvidende fået trådt så grundigt over tæerne, at jeg er blevet udelukket fra det gode selskab… det første er skønt, det andet ærgerligt, men der er ikke så meget at gøre ved det.

    • Kong Mor 13. juni 2011 hos 17:12 #

      De uskrevne regler er svære at holde styr på. Og et eller andet sted så ER jeg ligeglad. Jeg gider bare ikke have skæld ud for det.

      Og den røde tråd.. Jamen det bliver i mine øjne umuligt eller netop – kedeligt. Fordi der er så meget andet i livet. Ellers så slutter bloggen jo efter et par måneder – da det er begrænset hvor meget der er at skrive om hæklede grydelapper.. Eller sådan noget.

      Man kan ikke være enig med alle. Det er synd – men sådan er det bare nogen gange.

  7. Liselotte 13. juni 2011 hos 10:42 #

    Mennesker holder af kasser. Vi vil så gerne, at vi kan kategorisere. Vi vil også gerne, at vi så véd, hvad vi kan forvente. Det er trygt og godt.

    Jeg stemmer for mangfoldighed og friheden til at vælge til og fra. Så har vi alle en plads i verden, men vi kan ikke – og sådan er livet jo skruet sammen – please alle og derfor kan vi heller ikke tvinge nogen til at kunne lide. Vi kan ikke bestemme, at de ikke må putte os i kasser. Vi kan ikke forhindre, at de danner idéer om os, som ikke nødvendigvis er sande og vi kan ikke nå alting. Det sidste er afgørende for fornøjelsen ved at have sådan et lille fristed, som jeg opfatter bloggen som.

    Hvis vi skal bekymre os om, hvor mange kommentarer, vi når at lægge hver dag, om vi nu er morsomme nok, for i går var vi rigtigt sjove eller konstant skal forholde os til, hvad andre tænker om os, bliver tiden knap og tøjlerne alt for stramme. Virkeligheden er nemlig, at der er et liv ud over det, der leves her i Blogland. Det kaldes virkeligheden og det skal også næres og gødes.

    Der findes så mange dejlige steder at læse med. Der findes så mange spændende mennesker, interessante historier og så mange liv, man gerne vil følge, men med tiden opdager de fleste nok, at vi – fordi virkeligheden kalder – er nødt til at begrænse vores aktivitet og så vil der være gode, spændende og sjove steder, man ikke når at blive en del af. Ikke fordi man ikke gerne vil, men simpelthen fordi tiden ikke rækker.

    I virkeligheden handler det vel bare om, at man finder den form, man synes passer. Ingen kasser. Ingen stramme bindinger. Ingen krav og ingen forventninger, men alene glæden ved at gro i egen lille bloghave? Det tror jeg 🙂

    – og jeg genkender frustrationen over at lægge en kommentar og så opdage, at den forbigås i tavshed. Det giver ingen mening for mig, så jeg gør mig umage med at svare alle de besøgende, som glæder mig hver eneste dag. Tid, sagde jeg. Tid… 🙂

    • Kong Mor 13. juni 2011 hos 17:21 #

      Det er jo også derfor at jeg ikke vil have en etikette – og at min røde tråd er regnbuefarvet.. Eller måske er min røde tråd MIG.

      Jeg skriver ikke på alle de blogs jeg læser på – hver dag – og jeg forventer måske ikke et svar hver gang – men jeg kan godt lide samtalen.

      Og mht det man skriver – jeg sætter måske niveauet lidt for højt for mig selv – men jeg har jo netop ikke nogen rød tråd så jeg føler måske at det SKAL være super fantastisk hver eneste gang.
      Og hvis jeg så har skrevet noget fantastisk.. hvad så med i morgen – hvis mine søde læsere bliver skuffet over at jeg ikke fortsætter.

      Og jeg er glad for at høre jeg ikke er den eneste som gerne vil have et svar på mine kommentarer – bare engang i mellem!

      Og ja – tid Er en mangelvare.

  8. Sequence 13. juni 2011 hos 10:56 #

    Hm – store tanker at skulle forholde sig til fra morgenstunden.

    Blogverdenen er jo et socialt medie, som man vælger at bruge af forskellige årsager. Jeg har en formodning om, at nogle gerne bare til bruge mediet til at offentligøre, det de nu måtte have på sinde, hvorimod andre vælger at have en blog for den sociale interaktion med andre.

    At modtageren af ens kommentarer ikke svarer tilbage, betyder jo ikke nødvendigvis at det ikke er blevet læst, ejheller værdsat. Noget af det jeg kan lide ved at læse et indlæg, er netop også kommentarerne, hvor man tit får nogle andre vinkler på det skrevne.

    Så fortsæt du bare med at kommentere i rå mængder hos dine medbloggere, for du er med til at gøre deres blogge levende og interessante 🙂

    • Kong Mor 13. juni 2011 hos 17:28 #

      Jeg har garanteret mere tid hernede – end jeg ville have det i DK.
      Det er meget muligt at nogle bare bruger blogland istedet for at få udgivet en bog – men jeg kan da netop godt lide at få den tilbagemelding – “det du skriver får mig til at tænke” hvorimod hvis man udgav en bog, nok ikke aner hvad den siger folk.

      Den daglige sociale kontakt har jeg jo med “levende” mennesker – men mange tanker deler jeg ikke nødvendigvis med dem jeg mødes med.
      Der er også det med sproget som jeg får frit løb for på min blog – jeg udtrykker mig godt på fransk – men de små finurligheder kan jeg ikke helt få med – og det nyder jeg at kunne på dansk.

      Og mine kommentarer hist og her – slipper I nok ikke for 😉

  9. Fru E 13. juni 2011 hos 11:10 #

    Læst og enig lang hen af vejen. Jeg elsker, at få kommentarer på min blog for uden den er der jo bare bla bla bla ud i den blå luft for mig selv. Jeg tror næppe jeg fanger den ‘store’ gruppe af blogger, da jeg ikke strikker og laver al mulig fancy mad. Men jeg er mig og har nogle andre interesser og skriver om dem når jeg kan få tid.

    Jeg trænger til nye blogge at læse og vil bruge din side til, at kigge mig lidt omkring på nogle af de sider jeg ikke kender. Inspiration er jo fantastisk – uanset om vi er ens eller ej i interesseområdet 🙂

    Dejligt indlæg denne mandag.

    • Kong Mor 13. juni 2011 hos 17:32 #

      Det er jo lige det det er – bla bla ud i luften – og hvis man gerne vil have en samtale er man jo nødt til at kommentere OG svare.. Nogle er ligeglade og det er da fint – men så vil jeg som sagt hellere købe en bog og læse i – der er forfatteren ligeglad med hvad jeg synes.

      Jeg håber du finder nogle spændende blogge i min liste – der er mange forskellige!!

      God mandag aften!!

  10. Bettina Holst 13. juni 2011 hos 11:29 #

    Jeg begyndte at blogge i januar fordi jeg forskeliige steder blev konfronteret med at folk ikke kun vil købe ens kreationer/varer/håndværk (i mit tilfælde mine malerier). Kunderne vil også gerne have historien bag/lære kunstneren at “kende”. Derfor startede jeg. Jeg havde på det tidspunkt ikke læst én eneste blog og anede intet om hvad jeg gik ind i……

    Det jeg så efterfølgende har erfaret er stort. Meget stort. Jeg har endelig fundet et medie hvor jeg kan skrive skrive skrive som jeg elsker/formulere noget på skrift/lege/fjolle/være seriøs/knap så klog osv. osv. Men ikke mindst har der åbnet sig en ny verden af nye fantastiske netbekendtskaber og et fællesskab der er uden sammenligning. Jeg arbejder hjemmefra og har derfor ikke længere kolleger, men i dette Blogland har jeg fundet en anden form for kolleger og fællesskab.

    Jeg lægger kommentarer hos lige præcis der hvor jeg har lyst til at bidrage. Ser ikke på hvem det er, men på indlægget jeg har lyst til at kommentere på. Om de har svaret får jeg sjældent tjekket op på….
    Nogen blogge skal jeg ind på hverdag – din blandt andre – fordi jeg kan li din måde at skrive på. Der er sgu da ingen der er morsomme 24/7 eller kedelige 24/ (jo måske det sidste men jeg er ret sikker på at de så ikke har en blog)……

    Jeg er heldigvis gået ud af 3. klasse for 150 år siden, så “de store” (hvem er de egentlig??) og “de små” interesserer mig på samme niveau. Har de en blog der fanger mig, så rager det mig langsomt om de har 5 eller 1000 læsere………

    Og så er jeg vild med mennesker der kalder en spade for en spade…..som du blant gør 🙂

    Kærligst Bettina

    • Kong Mor 13. juni 2011 hos 17:37 #

      Lidt som mit forløb – jeg startede i februar og havde læst blogge i 1 uge for at finde ud af hvad det var for noget.
      Det HAR grebet om sig og jeg havde ikke regnet med at det ville blive sådan!

      Som du kigger jeg ikke så meget på hvem det er. Jeg skriver hvor indlægget siger mig noget – og jeg er ligeglade med de “store/gamle” men jeg har bare oplevet at færre af dem, svarer hvis man ikke er kendt i blogkredse.

      Lige meget – de går glip af en læser – mig – og det er så det.

      Livet er for kort til at lege kispus med andre – man kommer længst med ærlighed og ligefremme spørgsmål!
      🙂

  11. Bettina Holst 13. juni 2011 hos 11:31 #

    …og idag mandag staver jeg så som en brækket arm…….

    • Kong Mor 13. juni 2011 hos 17:38 #

      det er så i orden 😀 jeg retter gerne – I skal bare sige til!!!

  12. Susanne 13. juni 2011 hos 11:33 #

    Alt det kloge er allerede sagt. Jeg synes, at det har været svært at finde fodfæste som blogger. Det gjorde, at der blev alt for langt mellem mine indlæg, og derfor også alt for langt mellem mine læsere. Jeg ved ikke hvad, der gjorde det, men jeg har vidst givet lidt slip og fået et andet liv på siden nu.

    Jeg kan ikke kategoriseres, men skriver om det, det er aktuelt for mig her og nu, og jeg er blevet rigtig glad for det.

    Der skal være plads til forskelligheder, og der skal være plads til lidt skæve indlæg. Jeg har tænkt mig at blive ved, for det giver stor inspiration at læse og at blive læst.

    • Kong Mor 13. juni 2011 hos 17:44 #

      Jeg har skrevet i mange år – i et andet slags forum – det var bare sjældent der var plads til mine lange enetaler/kronikker..

      Men min gode veninde A, syntes at mit allerførste indlæg ikke er “mig” – hun kan ikke forklare det. Jeg ved ikke helt hvad hun mener, men jeg kan huske at jeg bare ville igang. Og da ingen læste på min blog tænkte jeg – jeg må vist hellere forklare lidt om mine tanker.
      Nu ved jeg at jeg har læsere som ved mere om mig – så jeg kan skrive mere indforstået.

      Jeg skriver som du – hvad der rører sig i mit liv. Hverken mere eller mindre.

      Og du har ganske ret – inspirationen synes jeg også kommer ved kommunikationen!

  13. Heidi 13. juni 2011 hos 11:43 #

    jeg synes at du har fat i noget væsentligt der og du har ret i at det til tider kan være lidt svært at begå sig i blogland.
    Jeg kommenterer jævnligt rundt omkring, men det er forskelligt om jeg forventer et svar på det jeg skriver i kommentaren. Nogen gange kan kommentaren stå alene og så er det fint at den ikke bliver besvaret andre gange ville det være rart med en tilkendegivelse af hvad man har skrevet.

    • Kong Mor 13. juni 2011 hos 17:47 #

      Du har helt ret i at der er steder hvor kommentaren sagtens kan stå alene. OGså steder hvor indlægget BØR stå alene uden mulighed for at kommentere fordi.. ja bare fordi..

      Og det ER altså ikke så nemt at være ny i klassen – for mange. Jeg synes jeg er blevet lidt ligeglad med hvad folk i øvrigt synes – men det er jo kun fordi jeg har mine dejlige læsere. Hvis jeg sad alene uden kommentarer ville jeg nok være mere sårbar.. Hvis du forstår hvad jeg mener.

  14. Kirsten 13. juni 2011 hos 12:25 #

    HVOR VAR BILLEDET AF SØNDAGSKAGEN??????

    Og dine samt andres tanker omkring svar på kommentarer er hermed taget til hjertet – for jeg ved godt at jeg ikke er så flink til at svare……Elsker at kommentere hos andre og selv få kommentarer, har bare egentlig ikke tænkt over hvor vigtigt det er at reagere og at holde en dialog i gang. Man lærer så længe man lever!!

    • Kong Mor 13. juni 2011 hos 17:53 #

      UNDSKYYYYYYYLD. Den er kommet på nu!

      Det sker da tit at du svarer i dit næste indlæg – men det var altså ikke dig jeg hentydede til 🙂

  15. Benedikte 13. juni 2011 hos 13:29 #

    Jeg må indrømme, at jeg læser heller ikke så meget med de steder, hvor der ikke kommer svar. Det behøver ikke altid være et personligt svar, hvis bloggeren har fået mange kommentarer, men i det mindste lige en kommentar om at kommentarerne er modtaget.
    Jeg synes stadig ikke du er kedelig.
    Og ellers synes jeg bare det samme som dig! 🙂

    (Jeg overvejer at skifte navn på bloggen, kan man mon det (sådan etikette-mæssigt) eller er det en dum ide? Hmmm….

    • Kong Mor 13. juni 2011 hos 17:55 #

      😉 Jamen det er jo fantastisk!! Enighed gør stærk!

      Hvis du har lyst til at skifte navn skal du gøre det – det er DIN blog. Jeg ved ikke om det er dumt.. Jeg vil komme uanset hvad -det tror jeg også dine andre læsere ville.

      Blir det så noget med sørøver?????? 😀

      • Benedikte 13. juni 2011 hos 19:06 #

        Jahhh.. Måske noget med sørøver?
        Noget mere originalt i hvert fald… I starten ville jeg gerne at navnet gjorde bloggen sådan lidt alsidig, men egentlig beskriver bloggens navn mere personen bag, end selve bloggen, har jeg tænkt på.
        Sørøver Sally er et godt bud 😉
        Det er værd at overveje…
        Hmm… tænkeboks!

  16. jensdrejer 13. juni 2011 hos 17:27 #

    Jeg har det lige som dig – og mange andre: Jeg mister hurtigt lysten til at læse og kommentere de steder hvor folk ikke besvarer min kommentar. Uanset hvad grunden er, så oplever jeg det som ligegyldighed. Det er måske ikke helt fair, men sådan er det. Jeg synes det er uhøfligt.

    Jeg bliver altid glad når folk smider en kommentar hos mig og derfor SKAL den selvfølgelig også besvares!

    Jeg bliver vist nødt til at indrømme, at jeg blev en smule beklemt mens jeg læste dit indlæg. Forhåbentlig er det ikke et udtryk for, at du har haft alt for mange dårlige oplevelser med gamle bloggere.

    • Kong Mor 13. juni 2011 hos 18:10 #

      Du skal nu ikke føle dig beklemt – det jeg har skrevet om er affødt af en dum tøsefornærmethed over ikke at få et svar de steder jeg har skrevet – flere gange.

      Samt andre som er blevet generet- på den ene eller den anden vis – og min retfærdighedssans har fået en på snuden – så jeg skal på barrikaderne for dem som ikke tør/vil/har lyst til at gøre det selv.

      Men jeg har det som du – jeg føler at der bare skal svares hvis folk gider at kommentere er det almindelig høflighed at jeg svarer dem.
      Jeg bliver ved med at synes at det er fantastisk at folk overhovedet GIDER komme ind på min blog og læse – og så er der ovenikøbet nogen som gider skrive en kommentar – den slags skal belønnes 😉

  17. Marianne 13. juni 2011 hos 20:50 #

    Alt er jo sagt nu – jeg tilslutter mig blot. Jeg er lidt bagud lige i tiden, fordi jeg ikke blogger så ofte som jeg egentligt gerne ville, men jeg synes også bedst om at besøge de steder, hvor der er hul igennem. Ikke at man behøver at besøge min blog, fordi jeg har besøgt deres, men at vise at min kommentar er blevet læst, det kan jeg bedst lide. I øvrigt synes jeg det er menneskeligt at være kedelig – når man udkommer hver dag, som du gør, så har man lov til at være kedelig indimellem. Jeg nyder også dine “kedelige” indlæg 🙂

  18. Laila 13. juni 2011 hos 21:10 #

    Jeg har jo været lukket totalt inde i min underlige oprydningsboble hele dagen og er først nu på vej ned gennem Google reader’en.

    Jeg kan kun sige følgende:

    Tusinde tak for det søde link – der har godt nok været flere forbi i dag end normalt 🙂 Mon ikke de er kommet gennem dig.

    Og endnu en gang er det rørende så enige vi er! Jeg kan kun sige ja og amen til alt det, som du påpeger.

    Jeg har også fundet ud af, at det er to-vejs-kommunikationen, som gør det hele for mig. Jeg er så taknemmelig for hver eneste kommentar, der havner hos mig og de får alle et personligt svar. Det er måske også mere overskueligt, når man har under 50 læsere 🙂 Men jeg nyder, at man “lærer folk at kende” og den følelse opnår jeg kun, hvis de svarer. Så man bliver “set”. Kald det bare pigefornærmet, hvis det hjælper 🙂

    Der er dog også blogs, hvor jeg hver dag læser med, men aldrig smider en kommentar. Jeg holder ikke op med at læse, hvis det der skrives er interessant for mig – men de får ingen respons. Jeg gider ikke føle mig, som en der vil mænge sig og vente på audiens (:)), så hellere bare være tilskuer.

    Jeg er superglad for du altid svarer tilbage – og du har da om nogen en del kommentarer at respondere på. Nå, jeg fatter mig heller ikke i korthed. Har mange flere ord om denne sag, men må hellere holde 🙂

    God dag il dig og dine på Æblebakken!

    • Kong Mor 13. juni 2011 hos 22:08 #

      .. Det ER frygteligt irriterende at vide at vi netop ikke ses til sommer – det kan jeg godt blive lidt træt af – men vi kan håbe på en anden gang.

      Jeg læser med på de blogs jeg ikke gider kommentere på mere (på gr. af manglende respons) men det er langt fra hver dag.

      Jeg glæder mig jo til at se hvad mine søde læsere siger til det jeg nu har skrevet – så man kan få en snak ud af det. Så mine kommentarer er også guld værd for mig!!
      Nogle kan da gøre mig så glad jeg kommer til at tude. Det ER skidt med de tårekanaler..

      Nu er dagen vist slut – men god uge til dig og dine herfra! 🙂

      • Laila 14. juni 2011 hos 15:14 #

        JA! Det er så ærgerligt! Men mon ikke, der kan blive en anden gang. Normalt ville jeg gerne tage turen til Fyn, men lige når hele familien er på ferie i Nordjylland, så tror jeg ikke det ville være det bedste træk 🙂

        • Kong Mor 14. juni 2011 hos 18:03 #

          Nej jeg ved det godt – og jeg overlever nok – trods alt 😉

  19. Rejen 13. juni 2011 hos 21:16 #

    Jeg elsker at læse med hos dig og jeg forventer ikke de store sjove indlæg hverdag, dage er jo forskellige ligesom man selv er…Jeg har også prøvet det med “de store bloggere” at de ikke svarer igen og så stopper jeg bare med at læse med…;-D

    • Kong Mor 13. juni 2011 hos 22:10 #

      Det er jo lige sådan jeg har det!
      Man gider ikke blive ved hvis der ikke er nogen respons.

      Og tak for det – forresten 😉

  20. Pia 13. juni 2011 hos 21:19 #

    Jeg har med interesse læst dit indlæg og hver eneste kommentar. Da jeg begyndte i Blogland for et år siden, anede jeg intet. Jeg sprang ud i det med begge ben, uden at have fulgt andre bloggere. Jeg skrev bare for egen fornøjelses skyld. Pludselig en dag blev jeg opdaget 🙂 Så begyndte jeg at snuse lidt rundt omkring. Jeg synes, som du og flere andre, at man skylder at svare alle der gider kommentere på ens indlæg. De steder der aldrig kommenteres bliver ofte også forbigået af mig. Dog kan der forekomme et spændende indlæg, som jeg alligevel læser, og en sjælden gang måske kommenterer. Men jeg svarer altid selv alle.
    Jeg kan slet ikke levere sjove og morsomme indlæg. Jeg har overhovedet ingen humor, i hvert fald ikke en humor, som de fleste andres. Jeg har min helt egen. Jeg bliver ved med at skrive om mit liv, og det der optager mig. Men sjovt at se, at læserskaren er accelereret gevaldigt de sidste uger, og jeg har overhovedet ingen ide, om hvorfor. Jeg får heller ikke flere kommentarer en “normalt” men siderne bliver vist meget oftere.

    • Kong Mor 13. juni 2011 hos 22:13 #

      Hvor sært at siden bliver vist mere – måske er det fordi flere linker til din side?

      Ja man må bare springe ud i det – med begge ben og så føle sig frem!

      • Pia 14. juni 2011 hos 16:57 #

        Hvis nogen linker, så er det noget jeg er helt uvidende om.

  21. Inge 13. juni 2011 hos 23:05 #

    Jeg synger med.. ikke bare for at være enig, men fordi jeg mener det. Du er sørme ikke kedelig, du skriver hamrende godt, både når det er seriøst, morsomt og når du kalder det kedeligt.. 🙂
    Jeg har som så mange andre læst med hos “de store” og oplevet at der ikke var nogen reaktion på mine kommentarer, og droppet dem igen.. og derefter fundet en masse spændende, søde og gode blogge, hvor der er to-vejs kommunikation, og kommentarene er jo benzinen der driver vores blogmotor.. 🙂

    • Kong Mor 14. juni 2011 hos 10:37 #

      Tak skal du have Inge!!
      Det er nemlig kommentarer som gør at man har lyst til at fortsætte skriveriet – for mig er det i hvert fald!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: