Cancan med badeforhæng

14 jun

Når man er så uheldig at befinde sig i et hus, som hverken har gulvvarme eller nye badeværelser..

Nu bliver jeg lige nødt til at stoppe min historie og i stedet tale lidt om sloganet: alle har ret til et fedt..”et-eller-andet”.. Det er det mest ubehøvlede slogan jeg kender.

Ikke at jeg går ind for over- eller undermennesker, overhovedet, men jeg synes det er påfaldende i vores kultur, at man mener ligefrem at kunne have RET til et nyt køkken..

Og hvis man ikke har råd til det nye køkken i 200.000kroners klassen, hvad så? Er det så naboen, kommunen eller den, til alle tider siddende Rasmussen, som skal betale det for dig?

Det kommer måske som en overraskelse for nogen, men det ER faktisk muligt at lave udmærket mad i et køkken som er mere end 20 år gammelt. Det er hverken svært eller farligt.

Det kan være en lille smule mere besværligt at gøre rent, indrømmet, men for mig at se er der altså ikke den store forskel på om man slår et æg ud i sin Margretheskål stående i et gammelt køkken, eller stående i et nyt køkken.

Rent bortset fra at det nye køkken i forvejen er så dyrt at man ikke har råd til at være i det – fordi man er på overarbejde for at kunne betale det.

Og ligeledes er det ikke en uoverstigelig forhindring at tage bad i et badeværelse, som hverken har gulvvarme, lækre nye fliser, eller spots placeret i det indbyggede spejl.

Men på et punkt er jeg tilbøjelig til at være enig med sloganet. Nemlig, der hvor der er en anden løsning end et badeforhæng.

Hvilket så bringer mig tilbage til badeværelserne i Eventyrhuset. I det ene, som Firkløveret benytter, befinder der sig et badekar – og jeg mener jeg har redegjort for mit forhold til sådan en anordning.

Det andet badeværelse, som First Man og jeg benytter, når ellers Firkløveret vil lukke os ind, da de heller ikke er så begejstrede for badekarret, er et meget lille, meget gammelt og lettere køligt badeværelse, og da der ikke er nogen fancy glas-flise-væg, ej heller plexiglas-skydedøre foran brusenichen, har vi måttet nøjes med et ganske almindeligt badeforhæng.

Og det er denne anordning som har frembragt nogle tanker.

For det første, troede jeg at jeg havde købt mig et enkelt hvidt et. Dette var ikke tilfældet. Så siden jeg kom hjem og fik åbnet for min nyerhvervelse, har jeg derimod kunnet nyde synet af et sort/hvidt forhæng, med påskriften ”Elle et Lui”. I bedste ”Hans & Hendes” stil. Falsk varedeklaration siger jeg bare. Det er naturligvis til at leve med. Det er bare meget, meget grimt, men det er der jo så mange ting som er.

For det andet, da muren er skæv skulle jeg, for at sikre en overfladedækning der var nogenlunde ens og undgå syndfloder hver gang der bliver taget brusebad, også hænge badeforhænget skævt, så det kunne nå ned til gulvet i begge ender. Så æstetisk er det også her, lidt af en fiasko.

Så er der det hygiejniske.. Det lader også noget tilbage at ønske. Et badeforhæng – som præcis af denne årsag ikke har været i min besiddelse i over 10 år – skal tørres ofte for ikke at få ulækre mugpletter på – og det er åbenbart ikke nok, da der alligevel er kommet nogle klamme plamager på det. Hvilket igen betyder, at det skal tages ned og skrubbes, for at blive lidt mere appetitligt at gnide sig op af, i nøgen tilstand.

Og så er vi fremme ved det egentlige problem: fordi Eventyrhuset er så utæt, så trækker det altid, og selvfølgelig endnu mere når det blæser. Denne træk finder også vej ind på vores lillebitte badeværelse, og sammensætningen af varmt vand, træk og et blafrende badeforhæng er ikke optimal.

Man skal nemlig, under hele sit bad, danse cancan. Sagt med andre ord, stå og sparke til forhænget for at holde det fra livet. Ellers bliver man klistret ind i det på bedste vitavrap-vis, og det er både en kold og ikke videre behagelig fornemmelse at være pakket ind i cellofan, når man tilmed er våd.

Så uden dog at føle jeg ligefrem har ret til et nyt badeværelse, glæder jeg mig virkeligt til den dag jeg kommer til at bo under ordnede badeforhold igen!

Reklamer

14 kommentarer to “Cancan med badeforhæng”

  1. Inge 14. juni 2011 hos 07:40 #

    Man må sno sig, var der nogen der engang sagde, og det er et must, når man er beriget med badeforhæng, vi har også sådan en anordning i Sverige, og det kan godt være en temmelig klam fornøjelse at blive våd sammen med det.. 🙂
    Her i huset har vi heller ikke fået ret til et nyt køkken endnu.. og det går såmænd udmærket, selv om jeg da gerne ville have det udskiftet.. Kommer tid kommer råd.. eller ret 🙂

    • Kong Mor 14. juni 2011 hos 10:19 #

      Det er jo lige det – man må spare op før man kan få sig et nyt lækkert køkken!

      Det er ikke helt nok at sno sig med mit badeforhæng – det er bare stygt !!

  2. Sequence 14. juni 2011 hos 08:00 #

    Vi har et 70’er køkken og et 09’er badeværelse, og begge dele fungerer.

    Men jeg begræder nu ikke tabet af brune fliser fra gulv til loft eller klistrende badeforhæng. For hvad er det med de forhæng? – selvom det ikke trækker på vores badeværelse, så kan jeg nemlig også tydeligt huske vita vrap fornemmelsen.

    • Kong Mor 14. juni 2011 hos 10:20 #

      Nej bæ-brune fliser kan man ikke savne 😉

      Og jeg vil heller ikke savne et badeforhæng når jeg kommer så langt!!

  3. Susanne 14. juni 2011 hos 08:23 #

    Badeforhæng er mit favorithadeobjekt. Derfor blev mit badeværelse udstyret med en rødfarvet glasdør, den gang førerne faldt sammen i gulvet og vi nok måtte overveje et eller andet. Jeg husker stadig de olivengrønne fliser, og gulvet der var så koldt, at det næsten kunne gøre ondt i fødderne.

    • Kong Mor 14. juni 2011 hos 10:21 #

      Ja – og når man vasker gulv er det 1½ dag om at tørre.. brrr.

  4. Ellen 14. juni 2011 hos 08:51 #

    Ret og ret… Jeg kan sagtens følge din ironi, for jeg er helt enig.
    Jeg forbeholder mig bare retten til at grine af dine beskrivelser 😀

    • Kong Mor 14. juni 2011 hos 10:22 #

      Grin du bare løs 😀
      Retten er helt på din side!

  5. Rejen 14. juni 2011 hos 08:57 #

    hihi, ja det er klamt med sådan noget vådt plastik…;-D jeg glæder mig også til jeg engang kan få fjernet badekarret og sat en glasvæg op..;-D

    • Kong Mor 14. juni 2011 hos 10:23 #

      Det ER rart med glatte nemme overflader så man undgår det der plastik-halløj 😉

  6. Madame 14. juni 2011 hos 10:39 #

    Haha, vidunderlig historie 🙂 Jeg har slet ikke noget badeforhæng, og tænk hvad jeg undgår af problemer 🙂 Badeværelset er fra 1973, og jeg har opgivet at følge med i de sidste skrig – og i alle disse nymodens samtalekøkkener. Vores køkken er på 5 kvadratmeter, og samtale går rigtig fint …

    • Kong Mor 14. juni 2011 hos 18:01 #

      Det handler jo ikke så meget om omgivelserne – som dem man snakker med!

  7. millemum 15. juni 2011 hos 08:44 #

    Ha ha – Sjovt indre billede i mit hoved med dig nøgen der danser can can i gammelt lorte badeværelse.
    Sjovt iagttaget med “Alle har RET til et fedt køkken”. Det er meget dansk, det der med at føle, man har ret til alt muligt, istedet for at tænke, hvad kan jeg tilbyde(fællesskabet).

    • Kong Mor 15. juni 2011 hos 17:27 #

      Lidt mindre sjovt at være i billedet 😀 Man bliver puffet op i det ene hjørne af det blafrende forhæng.. Serie-hader det..

      Jo men den åndssvage reklame har altid irriteret mig – “RET til”.. JO fint – hvis du har råd – og hvis ikke.. så er det samfundets skyld?

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: