Vælg selv.
Overskriften KUNNE godt have været ”Svigermonster” – men jeg var altså sød ved hende. Hende min nye svigerdatter. Den første jeg i hvert fald har fået kendskab om.
Og lige apropos: Starter de ikke lidt vel tidligt nu til dags??
Nå, men lad det nu være. I hvert fald – Zorronaldo meddelte for et par uger siden, at han havde fået en kæreste. Hun er naturligvis det allersødeste, det er da klart. Soleklart.
Så skulle de mødes en eftermiddag nede i byen. Stadig klart.
Men uden os. Klart.. Måske en anelse grumset på bunden – for pokker – vi var jo ved at gå til af nysgerrighed. Ja, OKAY så, JEG var ved at gå til. Ville jo godt lige se hende.
Vi andre endte med at shoppe og spise noget fra en bager – trekløveret forstås – jeg er jo på kur. Så var det jeg fik en sms fra Zorronaldo.
…
Og da blev det der klare noget, med lidt grums på bunden, med ét rigtigt meget grumset – det blev faktisk blæksort.. Jeg blev en anelse olm i blikket og kunne pludselig kun tale på falsetmåden.
Fordi min søn – min søn – som syntes jeg var alt for pinlig til at blive vist frem til en kæreste – skulle simpelthen ud og købe ind, med pigen og pigens mor.
For nu at få det fulde udbytte af min indignation, skal man vide at Zorronaldo HADER at købe ind – han mener det er totalt og aldeles formålsløst. Den slags har han jo folk til. Så ingen indkøbsture til ham. Med mindre, det selvfølgelig er for at købe nyt tøj til ham.
Men altså, her stod jeg og følte mig snydt – med rette.
Ikke alene skulle hendes mor have æren af at se giraffen – han accepterede også at tage med ud og købe ind.
Måske er det uretfærdige, faldet ham i øjnene efterfølgende, for han var åbenbart kommet på andre tanker, da han dagen efter, spurgte om hende, hans hjertes udkårne, måtte komme på besøg.
Det måtte hun naturligvis gerne. Og her er det så mit alders-issue kommer til udtryk. Ikke i forhold til at være alene på værelset, og den slags – det ville også være lidt svært idet han deler værelse med Gårdmanden. Næh, jeg lod dem være. Jeg skulle ikke op og banke på og lokke med te eller noget andet skummelt, for at snuse rundt.
Nej, jeg brølede bare ud i huset, med vanlig mangel på finesse, at der var kage. En absolut ikke snagende mor, som lader det unge par sidde og gøre hvad de nu har lyst til.
Lige indtil der var goûter.. Eller eftermiddagskage..
De kom ned – det gjorde de – de turde nok ikke andet. Og mens mine børn lystigt tog for sig af retterne, skulle den udkårne ikke have så meget som et glas vand. Ikke en eneste lille bitte kiks, for slet ikke at tale om kage.
Og SÅ skete der ellers noget: jeg blev på kortere tid, end det tager at sige folkepension, mindst 40 år ældre – forvandlet til en olde-bedste af en art, en af den hedengangne slags som nøder folk. De findes muligvis endnu i fjerne egne, men jeg er ikke så heldig at kende nogen personligt.
Her stod jeg – med mit normale mentale jeg transplanteret ind i en nødende bedstemor – og syntes det var ”marjed mærkeligt” at det pigebarn ikke skulle have noget af min gode kage.
Endsige et glas vand? Var hun da syg?
Jeg ved da godt, pigen sikkert var ved at besvime af skræk – men helt ærligt.. bare et lille bitte stykke kage? Havde jeg virkelig råbt så højt?
Da det unge par havde forladt huset, for at gå sig en tur, undlod jeg ikke at holde et længere foredrag, for resten af mine lydhøre børn, om vigtigheden i at tage bare en lille smule at spise, når man er på besøg hos fremmede. Undtaget naturligvis steder som hos børnelokkere og i pandekagehuset.
Men altså – andre steder og især første gang..
Nu står jeg så i et dilemma. Hun skal med hjem og spise til frokost sammen med alle de andre kammerater, som synes at kantinen på Æblebakken er væsentlig bedre end den sædvanlige, de får tilbudt ovre på skolen. Så jeg har vist ikke mindre end 7 unger til frokost lige om lidt.
Mon hun er kommet sig så meget over sin skræk, at hun kan indtage føde i mit nærvær?
Man bliver jo lidt bekymret – tænk hvis man bare har den effekt på folk at de får lammelser omkring spiserøret, første gang de møder én?
De af jer, som planlægger at spise madpakke med mig forskellige steder i Danmark til sommer, skulle måske lige overveje at spise hjemmefra – så I ikke sidder med lammet spiserør og bliver sultne. Det ville jo være synd.
Og så må I heller ikke blive forskrækkede over min rollator..
Nååhhh, stakkels lille pige – halsen helt snøret sammen, svedige håndflader, tusinde øjene der kigger. Kage! Familie! Gisp – og når hun nu bare synes, drengen er sød 🙂 Tillykke med den nye titel.
Jeg kiggede næsten overhovedet ikke på hende 🙂 og hun kender de andre for hun går på skolen!
Og tak – er meget stolt over titlen 😉
Uh selv jeg synes det er spændende, at han har fået en kæreste. Det er da sødt!
Måske pigen bare var på slankekur? Og samtidig ikke tørstig? Det går nok nemmere nu, hvor der er så mange med.
Ellers kan du bare gøre, som Kaspers familie (ikke forældre) gjorde med mig. Spørge tre gange, og hvis svaret stadig er nej, så stil det frem foran hende alligevel.
(Og sådan går det f.eks. til, at man får sodavand til morgenmad – ikke ligefrem min favorit…)
Tror ikke hun var på kur. Jeg håber det “glider” ned..
Hhahaha – Kaspers familie har fat i noget af det rigtige.. Sodavand.. brrr – godt det ikke er mig!
Men ja – det er vildt sødt!
Hahaha.. hvor herligt.. tak for et skønt morgengrin.. 🙂 Stakkels lille pige, hun er havnet midt i en dansk – fransk royal familie.. det tager tid at vænne sig til.. 🙂
Heeey – det er da stakkels MIG 😉
Men ja – det må være lidt af en mundfuld.. alle os 😉
Ja, mindst som man venter det, så er det pludselig det vigtigste i verden, at ens svigerbarn fedes op.
Og ja, de begynder meget tidligt med at finde den eneste ene.
Jeg tror altså ikke du skal tage personligt, at barnet ikke vil spise – det har jeg aldrig gjort når der har siddet et svigerbarn her og været lammet af skræk.
Jeg tror det er situationen.
Spændende for de 2 unge mennesker, at være nyforelskede 🙂
Hvor gammel lyder jeg lige nu? Unge mennesker…
Det ved jeg egentlig godt – det var bare midt i det hele tænkte jeg HOV – hun spiser jo ikke noget 😉
Havde med vilje sat 3 forskellige ting på bordet.. 😉
Og JA – man rykker en generation op ved at de får kærester – jammer.. 😉
Er du klar over hvor heldig du er? Min datter har haft en kæreste i en måned nu og hun har været ovre hos ham 3-4 gange, tror du han har været her? Niks næh nej! Hun har kørt med hans mor (og ham selvfølgelig) over til en fælles veninde, men tror du jeg fik lov til at hente ìg køre dem hjem? Næh nej, hun ringede pænt og bad om at blive hentet og da jeg er næsten ved huset, ser jeg kæresten og hans mor komme kørende!!!
Så jeg må absolut vinde prisen for den mest pinlige mor, man absolut ikke kan vise frem! 🙂
Åh nej da. Din stakkel..
Det var da jammerligt.. Det kan hun ikke være bekendt. Man kunne godt lige forvente at sol og vind blev delt lige. Det andet er meget unfair!
Håber du da når at se ham inden det er slut.. Ellers må du jo invitere hele familien over til eftermiddagskaffe.. eller BBQ eller noget. Selvom – så blir du nok ikke så populær hos Datteren??
hihi stakkels tøsebarn..Håber det går til frokost..;-D
DET gør jeg også.. Ellers kan jeg jo gå – og spise for mig selv som kokkepiger har for vane..
Sådan er det. Hos os har der passeret adskellige småtspisende/drikkend og helt op til intetspisende piger forbi….
Så jeg har gjort det til en vane at udfritte INDEN pigen kommer, hvad hun spiser eller IKKE spiser. Jeg hader at stå med chilli con carne og så er hun vegetar, eller spiser KUN kylling. Eller også spiser hun bare ikke hakket kød:(
Det halve er generthed, og det andet er kræsenhed. Hvor blev der af den med at “Du er nødt til at spise lidt, når du er ude – uanset hvad” ? Det har jeg da rask væk tvunget mine unger til??!!
Jeg håber at hun er blevet mere rolig og mindre spiseforstyrret til frokosten i dag- og når de er i en flok, så går det nok bedre 🙂
Ja jeg tvinger da også mine unger til at spise bare lidt – bare smage – også selvom det er noget de ikke bryder sig om – det gør man jo også selv.
Men det gik godt – hun spiste og fniste.. Og tøede lidt op!
Hahaha 🙂
Nu ved vi, hvad der venter os til sommer! Jeg kan ikke huske, om du har skrevet, om blogtræffet bliver på Fyn eller Sjælland …
Altså der er både på Fyn OG på Sjælland – det var datoerne de forskellige steder det handlede om – det stå ude i kanten af min blog – lige under tag-skyen!!
Nårhhh 😉 Det er en rolle, man lige skal vænne sig til – alene det, at man rykker en generation op i geledderne, gør det til noget meget anderledes. Tænk at være så genert, at man ikke kan spise kage… det ville aldrig være sket for mig!
Som også altid har prædiket den med, at man smager, uanset hvad man ellers har af meninger omkring det, der bliver serveret. Jeg blev engang bedt om at lave speciel mad til et meget kræsent barn, der skulle komme på besøg. Jeg nægtede pure, for jeg vidste, at det var kræsenhed og ikke f.eks. allergi. Jeg går fuldstændig i baglås over sådan noget.
Ja jeg skal afgjort vænne mig til at være.. ældre generation.
Jeg havde altså heller aldrig IKKE spist kage!.
Og ja man smager og kræsenhed skal spises væk.. Jeg er OND!!! Okay nogen kan ikke lide tomater – så må de elegant hoppe udenom i salaten.
Men man smager – jeg HAR prøvet at sluge en varm ækel gedeost – bid for bid..
Og jeg laver heller ikke lav-kvalitets mad til børn og almindelig mad til voksne – derfor kan mine børn også lide alt muligt mærkeligt.
Jeg forstår jo godt den unge dame. Første gang jeg mødte mine svigerforældre, blev der serveret is. Prøv at gætte, hvem det var, der flækkede en tallerken med teskeen. De andre griner og husker ikke noget. Jeg lover, at jeg glemmer det aldrig. Gys…
Uhhh DET var en skræmmende oplevelse!!!
Brrr.
Men hun er som sagt tøet op nu!
Åh ja… Hvem mindes ikke den første tur hjem til kærestens forældre. Den er styg! De burde faktisk have tak bare fordi de dukker op. Ikke engang til en jobsamtale bliver man vurderet så meget! Er spændt på at høre, hvordan det gik med frokosten…
Jeg vurderede altså OVERHOVEDET ikke… 😉
Jeg kiggede dårligt nok på hende – så hun ikke skulle blive nervøs.
Det gik godt med frokosten – hun spiste og var mere sig selv og ikke så nervøs!
Mens jeg læste dette indlæg, formede sig den kommentar jeg ville skrive, og så går du hen og ødelægger det, ved selv at skrive det, i de sidste 4 linier, 😉 Jeg havde dog ikke tænkt på nogen rollator 😉
Vores svigersøn har fra første dag vist en dejlig appetit, undtagen når vi taler kage, det spiser han yderst sjældent., men mad og slik så er der afsætning 🙂
Godt pigen turde spise ved næste besøg 🙂
DET må du virkelig meget undskylde 😉
Det med kage – det er bare fordi han ikke har smagt mine 😉
Og ja – dejligt at hun spiste noget!!! Jeg blev jo helt nervøs
Årh! Han er da bare knaldforelsket i hende! Det er da søøøødt 🙂
Og hun er garanteret bare übergenert.
PUh, kan lige se hvor mig hvor olm du har set ud! 😀 ha ha… Stakkels børn. Glæder mig til at læse fortsættelsen. Hvor spændende altså!! 🙂
HRMPF….Ja ja – vær du bare på deres side.. Bare vent!! 😉
Men de ER forelskede og ret søde!
Ha ha 🙂