Forskning, opfindelser, vi gik på månen og alt det der..
Fantastisk store skridt for mennesket.. som jeg faktisk overhovedet ikke kan relatere til i min begrænsede og forkælede verden. Fint nok, at der er opfundet ABS og det har sikkert reddet ligeså mange menneskeliv som penicillin.. Men stort? Nej, det synes jeg ikke det er.
På min personlige hitliste ligger blandt andet 3 maskiner: Vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine. Se DET er noget jeg kan forstå.
Det er brugbart og aldeles uundværligt for en familie på 6.
Hvem gider skrubbe tøj i den kolde flod Touques – selvom det er Frankrigs reneste?
Hvem gider have meget syge børn, der ikke kan sove om natten for allergianfald, fordi deres sengetøj har hængt ude på pollenbesmittede tørresnore – i stedet for at tørre i en tørretumbler?
Og hvem gider vaske op konstant bare der er én – og det er der altid, når man har 4 børn – som er sulten og flår 2 tallerkner, 4 knive, en kande og et glas ud, bare de skal have et stykke brød med skinke, og et glas vand.
Men allerøverst.. Endnu højere oppe en æggekoger og automatisk æbleskræller.. Allerøverst på min liste over denne vores civilisations højdepunkt er: (tadaaaaaaah) min elektriske varmemadras.
Aldrig nogensinde mere skal jeg lægge mig i en kold seng. Den er altid lun – og når jeg så ligger i sengen slukker jeg naturligvis for apparaturet, jeg gider jo heller ikke blive stegt, som den sild jeg er.
Bare følelsen af at lade sig glide ned under en lun dyne – på en lun madras og vide at man ikke skal ligger tænderklaprende og vente i 23 minutter på at få varmen – den er ubeskrivelig – og så føler man sig virkelig på toppen af vores civilisation.
Og dette er også årsagen til at jeg er glad, hver evige eneste aften når jeg går i seng – såfremt der altså ikke er krummer i..
Hvor ER jeg enig. Da jeg blev alene med C, da hun var 6 måneder, købte jeg som noget af det første en opvaskemaskine. Til hele familiens store forargelse, men jeg holdt bare på, at livet som alenemor ikke også inkluderer at skulle vaske op.
Mange år senere var der pludselig en ødegård i Sverige med IShamrende kolde madrasser og dyner i mindst 8 måneder om året (og det tager hele natten og ikke kun 23 minutter at blive næsten varm). Løsning: det elektriske varmetæppe. Jamen hvor svært kan det være? Man kravler i en dejlig varm seng og behøver ikke at ligge og ryste af kulde resten af natten.
Jeg har aldrig tænkt på, at en tørretumbler kan afhjælpe pollenallergi, men du har da fuldstændig ret… tak for tip.
Nej, man har sørme nok at gøre som enlig mor med barn til også at skulle vaske op!!
Det der med iskolde Sverige.. Er du nu sikker på at jeg overlever hvis jeg kommer til Sverige?
Men selv her om sommeren har jeg den lige tændt mens jeg gør mig klar og så er sengen lun og jeg slukker. Skønt!!
Og velbekomme! Jo, tørretumbler er et must for Prinsesse Lyserød. Hun er ved at DØ når vi er i sommerhus i græs-sæsonen hvis ikke jeg har hendes egen dyne + pude med.
Eller når hun er på besøg hos andre som lufttørrer!
Vaskemaskine har jeg, men ikke opvasker, det foregår i hånden, jeg har ikke plads til den, desværre…;-D men hvis jeg også havde haft 4 børn så havde jeg nok også valgt en opvaskemaskine..;-D
Det er surt med pladsmangel! Jeg ville godt nok give afkald på meget skabsplads for at få en opvasker 🙂
Man laver jo ikke andet når man er i sommerhus mm. Vasker op 3-4 gange dagligt fordi ellers sejler hele køkkenet.
Min største stemme går til vaskemaskinen, og lige efter kommer opvaskeren.. Tørretumbleren er også et must.. og så ville jeg da meget nødigt undvære min mobiltelefon, som har både mail, kalender, internet, kamera og så kan man endda ringe til og fra den.. 🙂
Nej jeg ville også have svært ved at undvære mobilos. Og min kan også ringe 🙂 praktisk!!
På verdensranglisten ligger bilen, computeren og telefonen, især det, vi kalder mobil-telefonen, øverst på hitlisten over opfindelser, men jeg er nu enig med dig i at vaskemaskinen er den bedste 🙂
Jeg har mærkeligt nok ikke haft problemer med at sengen var kold selv om jeg denne vinter somme tider ikke har varmet stuen op over 20°C ! – men sådan er vi så forskellige, jeg gætter at jeg har haft rigeligt drøn på stofskiftet, når jeg lægger mig 🙂
Tankevækkende at det er de huslige opfindelser som betyder mest for den enkelte og ikke på “verdensplan”
Mænd har vist sjældent den slags problemer. Mit varmetæppe ligger også kun på min halvdel af sengen for ellers så smelter min søde mand fuldstændigt!!
Og velkommen til forresten!
Jeg er også den lykkelige ejer af et elektrisk varmetæppe – et af civilisationens vidundere 🙂 Derimod har vi hverken opvaskemaskine eller vaskemaskine, men vi er også kun to tilbage i husstanden.
Hvad gjorde en husmor dog i gamle dage …
Går du så på vaskeri med tøjet?
Det synes jeg var super svært – værre end at vaske op i hånden!!
I gamle dage arbejdede en husmor ikke udenfor hjemmet – hun lavede ikke andet end at slide og slæbe med tøjvask og oprydning og hvad har vi.
Længe leve nutiden!!
Ja, længe leve nutiden 🙂 Det er husbond, der går på ‘vasketeria’ – der har et frirum i et par timer, som han nyder, siger han 😉
Altså når de opfinder noget der fjerner krummer og snuller i sengen så bliver JEG glad! Jeg elsker kølige, sprøde rene lagner – og hader når sengen bliver til ammeplads, tumleområde og spisested.
Hæ hæ – det har jeg skrevet et indlæg om.. du kan se det her:
https://kongmorsverden.wordpress.com/2011/05/28/krummer-i-sengen/
Vi er HELT enige!!!!
Og velkommen forresten!
Ejer de 3 store maskiner og jeg kan slet slet slet slet slet slet – som i i SLET ikke forestille mig at skulle undvære nogen af dem !. Varmetæppet ville have været vidunderligt indtil for 2 uger siden, for næsten samme dag jeg fyldte 45 skete der en helvedes omvæltning i form af hede/svedeture om natten. Føj, shit, det må fandenfiseme godt ophøre lige med det samme !….
Tja, jeg fik sådan nogle små fine piller af mine gynækolog – som med et snuptag tog ALLE den slags ækle gener.. Og nu er jeg normal igen!!
Og har derfor stadig brug for mit varmetæppe.
Der er 4 store:
Antibiotika, uden det havde vi været 4 storkdøve (eller nok nærmere 3 faktisk).
Opper, selv om det er nederen at tømme den (og den er altid fuld), glæder jeg mig til vi kommer tilbage til den.
Vaskemaskine kan IKKE undværes.
Internet, Jeg kan hverken arbejde eller overspringshandle uden!
Jeg bruger ikke CO2 på at tumble (Men vi har så heller ikke pollenallergi).
Ja – jeg bliver jo nødt til at være enig med Antibiotika – ellers ville familien nu kun bestå af First Man og de 2 drenge.
Jeg ved godt at CO2 på tumbleren er enorm.. men jeg bliver som sagt nødt til det. Det er vildt så stor en forskel det gør i hendes liv.
Jeg glæder mig til at jeg får en opvaskemaskine, en tørretumbler og helt sikkert sådan en varmemadras! Uhm.. Jeg HADER at gå i seng om vinteren, hvor soveværelset er hundehamrende koldt, for vinduet skal stå åbent HELE året rundt. Så ryger der fleecetæpper ind på madrassen lige inden jeg skal ligge der, men dynen er stadig kold. Brrr….
Løsningen er helt sikkert sådan en varmemadras. Tænk at jeg ikke vidste noget om dens eksistens.
Jo skam – godt nok købte First Man mit i Frankrig – men jeg ved at du kan få det i Danmark. Det hedder vist i daglig tale et varmetæppe – hvilket er lidt dumt da det er noget man ligger på..
obh laver et rigtigt tæppe. Men i hvert fald – DET er årtusindets opfindelse. (og den er ikke særlig dyr)
Jeg er også forfalden til alle fornuftige hjælpemidler. Lige fra vaffeljern, æggekoger og min allermest uuandværlige foodprocessor ( jeg har nu også en af de helt store køkkenmaskiner) over til de store hjælpere.
Går en af dem i stykker, sker der udskiftning inden for et døgn !!
Varmetæppet behøver jeg nu ikke – jeg har det riiigeligt varmt uden. Til gengæld så kan jeg ikke sove, hvis der bare er den mindste lille krumme i min seng. Jeg er ti gange værre end prinsessen på ærten, når det kommer til “gruslinger” som de hedder hjemme hos os. Og jeg flænser gladeligt lagnet af og ryster det for at slippe for dem.
Gruslinger burde forbydes ved lov!
Åhh ja – jeg tager gruslinger med i mit politiske program – ligesom de tre timer mere i døgnet, medvind på cykelstier og den slags 😉
Jeg har også nogle højtelskede fuuutprocessors!!
For fanden hvor gad jeg godt have en vaskemaskine og en opvaskemaskine! Det bliver sgu noget af det første jeg køber, når jeg engang er færdiguddannet og har job.
Det kommer – og med de karakterer du lægger for dagen skal det nu nok blive snart!!
Jeg har tømt en defekt opvaskemakibe, sat hele skidtet (undskyld) og sendt mand til Elgiganten med trailer. han kom hjem med nyt vidunderapperat, og køkkenbordet kunne ordnes igen. Jeg nåede ikke at fatte børsten ;o)
Faktisk købte vi opvaskemaskine inden vi fik børn, og fik da også lov at høre for det.
Folk er bare så smadder misundelige!!
Og dejligt at du ikke nåede at fatte børsten!
Jeg anede heller intet om sådanne varmetæpper. Og jeg er da om nogen en frossenpind…
Ville under ingen omstændigheder undvære nogle af de nævnte maskinerier. Venter dog (efterhånden lettere utålmodigt) på, at nogen opfinder tøjsammenlæggeren (udvidet udgave kan også lægge på plads), opvasketømmeren, selvvaskende vinduer, selvrensende toiletter samt en million andre ting, som også ville lette min hverdag.
Hvor er nogen???
Hvis du finder Nogen.. så sig endelig til!! 🙂
Tørretumbleren er også et absolut must for mig – også her på grund af pollenallergi. I det hele taget værdsætter jeg min “maskinpark” temmelig meget. Jeg har nemlig prøvet at være enlig mor til et lille barn og stå og koge bleer i en kæmpestor gryde, skylle i tre hold vand osv. Så hurra for robotterne 🙂 (og så også lige et stort hurra for moderne engangsbleeer til de små!)
Hej Randi og velkommen!!
Jeg har jo altid haft engangsbleer til rådighed så det tænkte jeg ikke på! Men jo det er nok også højt på manges liste!