Hold vejret, tak!

29 jun

I den franske skole – er systemet faktisk lidt mere retfærdigt end det danske – rent karaktermæssigt.

Divaen går jo i 9.klasse igen. Selvom hun fik folkeskolens afgangsprøve med fine karakterer sidste år i Danmark. Men jeg kunne ikke sende hende på et fransk gymnasium bare sådan, uden forkundskaber i fransk – så hun tog lige en tur til.

Og lad os bare sige, at deeet var vist marjed godt…

I hvert fald i matematik.. Hvor niveauet i en fransk 9.kl. svarer til i hvert fald 1.g – på matematisk. Så hun fik kam til sit hår, den stakkels tøs.

Men hun endte som sagt på tableau d’honneur for sin indsats i årets løb.

Hun var oppe til eksamen i mandags, i går og i dag. Men hun ved allerede at den er bestået. Det er nemlig ikke en prøve som i Danmark – det ER en eksamen som man skal have 10 ud af 20 mulige point for at bestå.. Rimeligt stressende når en af eksamenerne er fransk diktat.

Men så er det bare så smart, at ens årskarakterer tæller med i det samlede regnestykke. Du kan gå til eksamen på en dårlig dag, og alligevel bestå, hvis du har arbejdet godt resten af året. Faktisk meget mere fair for den enkelte.

Så derfor ved Divaen allerede, at hun har bestået. Den samlede karakter som hedder ”Contrôle continue”(frit oversat til “Fortsat test”) er årskarakterer, samt 2 mundtlige eksamener, og de har givet hende de point hun skal bruge, for at bestå.

De karakterer hun får i disse dage, de kan bruges til noget kryds og slange-agtigt noget. Der er 3 muligheder ”okay godt”, ”godt” og ”meget godt” Vi håber på ”godt”..

Så selvom hun var en lille smule nervøs – det skal man jo være – så var det en Diva med ro i sjælen, jeg satte af foran skolen hvor deres eksamener skal afholdes, med følgende svada: ”Ingen kan ikke gøre mere end sit bedste, og man kan ikke noget som man ikke har lært.” Hun smilede og løb hen til kammeraterne!

Resultat og skudsmål får hun på næste fredag – hvor alle elever møder op på skolen for at få deres endelige diplom. Og vi andre holder vejret i mellemtiden, tak!

24 kommentarer til “Hold vejret, tak!”

  1. Liselotte 29. juni 2011 hos 06:43 #

    Et fornuftigt system, som netop giver pote på det lange stræk. Det kunne jeg have brugt, for jeg var elendig til eksamen, men absolut fornuftigt funderet resten af året, hvilket på en eller anden måde altid viste sig at være ligegyldigt, når man stod der efter en eksamen, hvor alting gik i sort…

    Jeg holder vejret sammen med jer 🙂

    • Kong Mor 29. juni 2011 hos 08:56 #

      Ja for en gangs skyld overgår det franske system det danske i fornuft. DET havde jeg ikke ventet.

      Men det kræver jo så at man arbejder resten af året.

      Jeg skal sige til når I må ånde ud.. Engang i næste uge

  2. Lene 29. juni 2011 hos 07:26 #

    Det system kunne min søn også bruge, han har eksamensangst og lige nu holder jeg vejret, for han skal bestå for at komme videre.

    • Kong Mor 29. juni 2011 hos 08:57 #

      Jeg holder allerede vejret – så om jeg skal holde det for din søn også gør ikke noget!
      Det er frygteligt at have eksamensangst!

  3. Inge 29. juni 2011 hos 07:38 #

    …og krydses vores fingre for en god eksamen til hende.. 🙂

    • Kong Mor 29. juni 2011 hos 08:58 #

      Tak skal du have Inge!!

  4. Rejen 29. juni 2011 hos 08:17 #

    Jeg krydser fingre for hende, men det er da et mere retfærdigt karakter-system de har i Frankrig, netop for dem som har eksamenangst..;-D

    • Kong Mor 29. juni 2011 hos 08:59 #

      Ja lige præcis! De er også vant til at blive målt og vejet – gennem hele deres skolegang – i Danmark kommer det nærmest som et chok at man kan blive vejet og fundet for let – og så skal du lige pludselig præstere noget..

  5. Bettina Holst 29. juni 2011 hos 10:35 #

    Ja der kan vores system lære noget. Det ér så uretfærdigt herhjemme..stadig irriteret over at jeg var SÅ god til religion på HF for 150 år siden (ja ja ved ikke lige hvad der skete i det fag), men jeg kunne DET HELE. Min mor hørte mig i det dagen før og jeg kunne svare på alt.

    Selvom jeg normalt var meget meget nervøs dengang til eksamener, var jeg SÅ sikker i netop dette fag, at min mor fik lov at sidde med inde til eksamen…..klappen gik ned og jeg fik et 6-tal. Og det kan stadig ærgre mig idag. For for engangs skyld kunne jeg have fået 13. Min lærer var fortvivlet, men kunne jo intet gøre. Hun sad overfor censor og sagde “hun kan det hele…hun kan det hele…jeg ved ikke hvad der sker..!”….

    Og havde man så bare i det mindste givet årskarakterer ud….stadig øv.

    Det lyder som om der kommer et godt resultat ud på datteren…pøj pøj 🙂

    • Kong Mor 29. juni 2011 hos 17:40 #

      Ja nu er det hele overstået! Og hun har ondt i halsen og lidt feber men glad for at have sommerferie!

      Det ER nemlig et bedre system – når man får lov til at tælle års karakteren med – for så havde du i det mindste fået 9..
      Men det nytter selvfølgelig ikke noget hvis man ikke har lavet noget i årets løb.

  6. Kirsten 29. juni 2011 hos 12:36 #

    Jeg kan godt forstå at det har været svært for hende og jeg synes det er imponerende og modent at hun var med på at gå klassen om. Krydser fingre for at det går godt for hun har virkelig fortjent at komme godt videre. Ja, det har alle ungerne, de har klaret dette år rigtig flot! Ved alt om hvor svært det kan være at komme i skole på fremmede sprog….

    • Kong Mor 29. juni 2011 hos 17:57 #

      Det er noget af en udfordring de har taget op!
      Og ja – det må du jo også kende.
      Mine skrupler over at hive dem op med rod for anden gang – det oplever I jo oftere?

  7. Nadia D. 29. juni 2011 hos 13:36 #

    Sådan et system kunne jeg godt lidt ønske mig lige nu. Så ville det ikke gøre så meget i morgen, at verdens værste underviser ikke kan finde ud af at lave eksamenssæt. Det bliver spændende at se, om han har forbedret sig lidt.

    held og lykke med Divaen! Hun har jo helt ret, man kan kun gøre sit bedste.

    • Kong Mor 29. juni 2011 hos 17:58 #

      Åhh er det ham i morgen.. Jeg kan huske sidst..
      Bliver det altafgørende – jeg mener – SKAL du bestå den i morgen?

      • Nadia D. 29. juni 2011 hos 19:55 #

        Narh, man har tre forsøg. Det er bare en virkelig ubehagelig følelse at skulle ud i 3. runde. Et solidt spark i selvtillids-nosserne.
        Nåja, og så er det lidt problematisk at presse en reeksamen ind mellem de andre eksamener. Så jeg satser på han har taget sig sammen, og skrevet et lidt bedre eksamenssæt denne gang.

        • Kong Mor 29. juni 2011 hos 21:44 #

          Det håber jeg meget! Krydser alt!!

  8. Susanne 29. juni 2011 hos 16:09 #

    Jeg krydser alt for Divaen. Det må have været hårdt arbejde både at falde til i et nyt skolesystem og samtidig hænge i.

    • Kong Mor 29. juni 2011 hos 17:59 #

      Tak skal du have!
      Det har været hårdt for alle 4!
      Men de er bare så gode 😉 mine lækre unger

  9. Madame 29. juni 2011 hos 18:01 #

    Sikke en god idé at at ens årskarakterer tæller med i det samlede regnestykke – gid det var sådan også her. Og tillykke med din datter – det er så godt gået! Dejligt også at hun kan tænke ”Ingen kan ikke gøre mere end sit bedste, og man kan ikke noget, man ikke har lært.”

    • Kong Mor 29. juni 2011 hos 21:45 #

      Det bliver man nødt til at lære sine børn – ellers går de ned med stress eller anoreksi hvis de tror de skal være perfekte og kunne alt.
      Og det er vigtigt at vide at man kan være elsket alligevel!!

  10. Ellen 29. juni 2011 hos 18:25 #

    Vores blogge er da bare fulde af gensidige komplimenter 🙂
    Du har nemlig også nogle superseje børn, og jeg tror at skifte lande og de deraf følgende sprogudfordringer giver dem en ballast, som er helt ubetalelig og uvurderlig.
    Karaktersystemet kunne vi godt lære lidt af – rent objektivt må det være bedre at skulle følge med i løbet af året – det sidder trods alt mere fast end det, man i al hast læser op til eksamen.
    Divaen klarer sig eminent – uanset hvad de sidste karakterer bliver 🙂

    • Kong Mor 29. juni 2011 hos 21:51 #

      Ja – hvor vi bare kan det der 😉 med at rose hinanden – men når det nu er det man mener.. Man skal kunne sige noget pænt til hinanden.

      Det ER bedre at lære at arbejde fornuftigt hele året. Man kan have op og ned i løbet af et år, men gennemsnittet afspejler jo mere hvem du er, end en eksamen.

      Jeg tror også at mine børn bliver godt rustet til fremtiden med forskellige måder at lære på!

      Og naturligvis klarer hun sig! Hun er jo sej! 🙂

  11. Annette 29. juni 2011 hos 23:19 #

    HVor må det være rart at få sat ord på, lige før man går til eksamen, at man kan ikke noget man ikke har lært.

    • Kong Mor 30. juni 2011 hos 07:34 #

      Man kan jo ikke gøre mere end sit bedste – så hul i tallet..

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: