Iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiihhhh!!
Der findes faktisk mennesker så dejlige, at man kunne råbe det udover det hele!
For så fik jeg nemlig lige en give-away, som jeg ikke engang havde meldt mig til, med lodder og sådan.
Men bare sådan lige fordi!
Lykken for en udenlandsdansker, er royalt sladder, alt for dåserne og femilet!
I nævnte rækkefølge. Og med indlevende og uundværlige artikler, om vred mælk og sure døtre – eller var det omvendt?
Ligemeget, det er dansk. Også selvom de er fra maj måned. De er blevet læst og genlæst af alle husstandens hunkønsmedlemmer. Selv drengene har lige været forbi og kigge – bare for at se nogle danske bogstaver!
Tak, tusind, tusind, tak, søde dejlige Lynne!!
Var der også salmiakslik i brevet? Eller har I et lille lager af det liggende? Eller får I regelmæssige leverancer andet sted fra?
Altså, det jeg egentlig bare vil vide er: Hvordan overlever i et land uden saltfisk og tyrkisk peber?
Vi har et lager liggende.. Eller det vil sige, nu er det jo gabende tomt. Det holder gerne fra sommer til jul – og så kan man være heldig indimellem at få en pose saltfisk med posten – eller når man får besøg.
Men der er langt i mellem – og vi vansmægter og skal på lakridskur i de 14 dage vi er i DK til sommer!!!
Åh hvor jeg kender det! På mine lange udmønstringer (3-5mdr) har det også bare været lykken at modtage en pakke med sladder- og dameblade. Og det selvom jeg egentlig ikke læser dem så meget derhjemme.
Sikke heldig du er! Så “vandt” du lidt alligevel 😉
Det er jo det – jeg læser det ALDRIG derhjemme – det er ligesom ikke vigtigt på samme måde!
Og ja jeg vandt!
Det er sjovt at se, hvordan tingene både ændrer sig og bliver sat i relief, når man er væk fra hjemstavnen i længere tid 😀
Lakridser har C aldrig savnet et sekund, men remoulade og danske oste… blandt andet… De billedblade, der har mange sider med store, royale rober; efter en fest i kongehuset, skal jeg endelig huske at købe til hende, så jo, vi genkender det her, gør vi 🙂
Ja remoulade, teposer, makrel i tomat, havrefras og appelsin yoghurt..
Men bladende havde jeg glemt. Jeg savner bøger – men de blade jeg kun læser hos frisøren og aldrig køber selv – de er nu så gode at have hernede!!
Dejligt med lidt dansk lekture, jeg læser kun dameblade hos frisøren eller hos tandlægen, eller hvis en dansker har efterladt nogle på en camping…Puha godt det ikke er mig der skal undvære dansk lakrids, sådan en gang saltfisk med chili eller en pose Zulu fra Haribo kan man altid knibe ned..;-D
Ih ja – ligesom mig når jeg er i DK.
Og lakrids ja – det savner man meget
Heldige dig – overraskelser er dejlige, og særligt når det er noget man ikke bare lige kunne have købt selv. God læselyst :o)
KH Anette
Hej!
Overraskelser er skønne ja! Og du kan tro vi nød at læse dem!
Hvor betænksomt og sødt. Uagtet at nettet kan informere til døde om alle de ting, som står på papir, er der ikke noget så godt som at få en stak glitterpapir og ditto mere seriøst, når man er ude for landets grænser i længere tid. Jeg kan selv huske, at den bedste julegave i et par år, da jeg var bosat i München, var abonnement på Alt for D. Og når der så var besøg hjemmefra, og gæsterne havde blade, aviser, piratos og karrysild med, var ikke et øje tørt. 😉
God fornøjelse med stakken!
Hov ja – sild 😉 men der er så mange ting som man savner – og bilen er godt fyldt op når vi vender tilbage til udlandet efter Danmarks besøg.
Jeg fik abonnement på Politiken weekly – i internettets ungdom – og det var rart at kunne læse noget dansk.
Der er intet der kan gøre en så lykkelig som sådan en pakke! Heldigvis er vi flere danskere her i Helsinki så vi kan lade den slags gå på omgang – tro mig, bladene bliver dissekeret også selv om de er fra sidste år! Og finnerne er mere Haribo og lakridsspisende end danskerne så det mangler vi ikke her. Ellers plejer jeg at skulle have Matadormix i lange baner…..
Det er jo det – de bliver aldrig smidt ud! De går på omgang i danske klubber!!
Vi kan få noget som minder om matadormix – men ingen lakrids
Sikke en dejlig gave – jeg kan tænke mig, at det er skønt at se nogle danske blade, når man bor i udlandet.
Det er skønt!! 🙂
Frækt at du har fået Femilet – som jo er en pæn lille trusse:) Men Femina, er da også værd af læse, selvom jeg har noget med, at det er sådan noget gamle mødre læser…
He he – ja nemlig! Det skulle jo passe til alt for dåserne – samtidigt med at det nok ikke er den tungeste litteratur der er at finde i den slags blade 😉
Det eneste blad jeg frivilligt køber indimellem er Q