Der findes en Cykelengel

2 jul

Prinsesse Lyserød har været på cykeltur med sin klasse. Og cykeltur i Frankrig.. det er virkeligt med livet som indsats, med mindre man er med i Tour de très irriterende, foran vores låge, hvor samtlige biler har fået stuearrest og derfor ikke kan genere dem på to hjul.

Men det var trods alt et ufravigeligt krav, at alle elever havde cykelhjelm og grim vest. Mine stakkels unger kalder det ”grim vest” fordi de nærer en indædt afsky for disse, absolut ikke diskrete, og meget orange veste, jeg tvang dem til at køre med – også om eftermiddagen ude på landevejen – når de skulle til skole hjemme på øen.

I hvert fald, alle elever skulle iføres dette sikkerheds antræk – ikke at det hjælper noget overhovedet, idet franske bilister bestemt ikke er gearet til cykelhensyn. Så jeg holdt vejret da jeg sendte hende af sted og glædede mig kun til at se hende igen.

Og så var det jeg kom til at tænke på cykelenglen. Og var pludselig ganske sikker på, at denne holdt hånden over min Prinsesse og hendes klasse.

Ja, jeg – som ikke er så meget for skytsengle – tror på cykelenglen. Men det er altså kun fordi jeg har set hende! Det har firkløveret også – flere gange, og jeg er ganske overbevist om at Sørøver Sally også må have krydset hendes vej.

Hun er klædt i lyse farver som engle nu er, altid i store flagrende nederdele. Hendes hår er kridhvidt, og står som en krans omkring hendes hoved. I cykelkurven har hun blomster. Og så kører hun frem og tilbage mellem byer, i skove, ved stranden og på landevejen. Flere gange om dagen. Altid i meget store flagrende nederdele i lyse farver – og aldrig kom de ind i hjulet.. Alene det burde have bragt mig på sporet!

Men i mange år vidste vi ikke hvem hun var – og vi spekulerede meget på hvem hun mon var – sådan en ældre dame der uophørligt kører rundt på cykel og vi kunne støde på hende flere gange om dagen mange kilometer fra det sted, vi så hende sidst.

Så var det Zorronaldo en dag kom hjem og sagde, at han havde hørt hun var en engel. Og det var jo rigtigt. Hun er en engel. En cykelengel.

Det eneste man ikke må – er at tale til hende, for så forsvinder hun!

Men det er også nok at kigge – og vi glæder os til at komme på ferie på øen så vi måske kan få et glimt af cykelenglen!

Reklamer

13 kommentarer to “Der findes en Cykelengel”

  1. Ellen 2. juli 2011 hos 09:14 #

    Det er dejligt at høre, at der findes en cykelengel, for hende er der bestemt brug for i Frankrig.
    Det er der også i England. Det er livsfarligt at færdes på de meget smalle landeveje med høje hække på begge sider, så Charlottes børn kommer nok aldrig til at cykle i skole.

    • Kong Mor 2. juli 2011 hos 12:04 #

      Tror lidt at hun kun kan ses på øen. Jeg har aldrig set hende andre steder!
      Men det var også den eneste gang Lyserød kom ud og køre på cykel – det er jo livsfarligt hernede.
      Det er bare så synd.

  2. Laila 2. juli 2011 hos 09:20 #

    Sådan en har vi også her i byen. Godt nok ikke helt samme fremtoning. Hos os hedder han (for det er en mand :)) Skipper Kansas. Altså ikke rigtigt, men det kalder vi ham. Han cykler nemlig dagen lang rundt i Kansastøj. Frem og tilbage…Og så lige frem og tilbage igen. Han kan sagtens komme forbi over 10 gange på samme dag. Det hvide hår og skæg har han også. Måske cykelengelsøskende :)?

    • Kong Mor 2. juli 2011 hos 12:04 #

      Ihh hun har en bror – det var dog dejligt!
      Hun har godt nok ikke skæg 😀

  3. Tina Liel 2. juli 2011 hos 14:24 #

    Sikke en herlig historie♥ Godt at der var chek på sikkerheden hernede er en cykeltur umulig. Og sikke en lækker pakke der kom med posten!!!! Jeg glæder mig til mine forældre kommer til september med danske forsyninger. God weekend♥

    • Kong Mor 3. juli 2011 hos 17:54 #

      Ja det kan jeg forestille mig!
      Ja det var en lækker pakke! Du har noget at glæde dig til! 🙂

  4. Benedikte 2. juli 2011 hos 14:26 #

    Hende har jeg ikke set?? Måske nogen er kommet til at tale til hende?
    Jeg vil HELT sikkert holde øje efter hende! Sådan en kunne jeg godt bruge. For nu vi er ved Hovsa, så kunne jeg helt sikkert have gavn af hende! 😉

    • Kong Mor 3. juli 2011 hos 17:54 #

      Jeg skal nok se om jeg kan finde hende til august – så jeg kan få et lille billede af hende!

  5. Rikke 2. juli 2011 hos 22:57 #

    Jeg kunne så godt tænke mig en cykel hernede i varmen, så jeg slap for at gå eller køre i bus/taxa hele tiden … men der skal være mere end en enkelt cykelengle til at tage sig af en for at give sig i kast med det.

    Hvis man kører i den inderste bane, skal man hele tiden tage sig i agt for biler der stopper, bakker eller bare parkerer helt umotiveret ..

    • Kong Mor 3. juli 2011 hos 17:53 #

      Jeg gad altså heller ikke cykle dernede! Eller så mange andre lande for den sags skyld!

  6. Pernille 3. juli 2011 hos 15:02 #

    Vi har også en i Langå, lidt yngre udgave, mand med brunt fuldskæg. En søn måske… eller nevø.
    I byen bliver han kaldt cykeltossen.
    Det siger nok mere om Langå end om englen.

    • Kong Mor 3. juli 2011 hos 17:48 #

      Ja det gør det nok! Lidt synd! Cykelengle er et sart væsen man skal være varsom med!

Trackbacks/Pingbacks

  1. Jeg samler altså ikke på engle.. « Kong Mor - 30. november 2011

    […] Dem samler jeg afgjort ikke på. Der er godt nok hende cykelenglen hjemme på øen, men hende kan man jo ikke rigtigt samle […]

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: