En slatten en

9 jul

Bøger om opdragelse og børnepsykologi er spændende. Faktisk mere end man lige går rundt og tror. Og der kan trækkes mange paralleller til hverdagen. Ikke blot i forhold til børn. Selv i blogverdenen!

Eksempelvis var det, før krigen, den gængse opfattelse, at man burde lade babyer ligge og græde – og ikke tage dem op og trøste. Det blev der heldigvis rettet op på, blandt andet ved hjælp af Benjamin Spock – nej ikke ham fra Star Trek. Men en spændende foregangsmand for børneforståelse og do opdragelse.

Men som alle andre modreaktioner – blev det også en tand for meget. Fra ingenting at bestemme, fik børn pludselig lov til at bestemme absolut alt.

Det kom der så også en reaktion på, fra blandt andet Fitzhugh Dodson, og vi slap gudskelov for alt for mange børn, som upåtalt tramper rundt i andre folks sofaer med mudrede støvler, under dække af, at de skal have lov til at udtrykke sig.. Yderlighed, jeg ved det godt – men altså overdrivelse fremmer forståelsen!

Og nu er jeg efterhånden nået til sagen – så vågn lige op igen:

Jeg kom på min vej rundt i blogland, til at tænke på noget ham der Fitzhugh har sagt:  At hvis man vil have pommes frites (jo, manden var – for han er død – amerikaner) er selv en slatten én – pommes frites altså (kan vi lige få noget fokus her) – bedre end ingen pom’frit. Det gælder så kun for pommes frites..

Nå, men sagt med andre ord – negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.

Derfor undrer det mig i den grad, at folk lader sig gå så meget på, af noget lomme-satirisk og voldsomt provokerende ævl om alle. Ihukommende at overdrivelse fremmer forståelsen, er det bare en ny måde at udtrykke sig på i blogland.

Uanset hvad man så i øvrigt synes om konceptet, virker det jo altså ganske forrygende! Også uanset om der er én eller flere, kendt eller ny.

Kan det i øvrigt ikke være fuldstændigt lige meget, hvem det er, som kradser i lakken?

Hvorom alting er, folk hidser sig vildt op over det.. Og vrisser lystigt af hinanden på kryds og tværs, og gerne under dække af anonyme profiler.

Alle læser det – mange i hvert fald – sådan lidt som man læser Se og Hør eller Ugens Rapport – for det er da ALT for pinligt at læse i fuld offentlighed.

Det er, ikke desto mindre, med sådan en underlig smag i munden at man får læst færdigt. For selvom man (ja mig) tænker – åh ja – helt forkert er det jo ikke alt sammen, så ER det groft. Og det gør sikkert rigtigt ondt på dem, det går ud over.

Og nok på grænsen af hvad jeg synes er acceptabelt. Men igen – jeg er ikke reference for sådan noget, for sær som jeg er, kan jeg heller ikke grine særligt meget af hverken Ørkenens Sønner eller Jean-Marie Bigard.. Ikke Le Pen.. selvom han ved gud heller ikke er morsom at høre på – eller jo det er han – bare på en anden tragisk måde.

Men jeg læser med – vel gør jeg så.. I smug som hun siger – eller det er vel begrænset hvor smug-agtigt det er, idet jeg ikke har nogen jeg vil skjule det for.

Og jeg kan overhovedet ikke bestemme mig for, om jeg kan lide det eller ej.

Det jeg derimod synes er vældigt morsomt, er at der endelig kom en reaktion, på det polerede flødeskum, som blogland også indeholder.

I ved, de blogge som omhandler DIY gyngehest af 7 mælkekartoner og en ballon, og de som uddyber indholdet af juniors ble på macromåden, for nu kun at nævne et par genrer.

De fleste kommenterer hos hinanden med blide ord og blomster omkring taleboblerne. Nogen andre er sure på den planlagte måde, og andre igen er påtagede flabede – så det er helt til grin – også selvom de har blogget i mange år.

Og her kommer der så én og sprøjter syregrøn galde ud over alt det søde og hjemmelavede blær. Klart at det svier i øjnene hos de fleste.

Men kunne folk eventuelt bare lade være med at læse de kedelige blogge, hvis det er SÅ umulig ikke at falde i søvn over dem. Så tag for helvede en bog eller gå ud til familien i det dyre samtalekøkken, som der ikke er tid til at sidde i, fordi det skal betales..

Man behøver måske ikke ligefrem at lede efter alle de blogs, som bare kan det der med at irritere. Der er mange andre gode og fornuftige tanke-inspirerende blogs derude, skulle jeg hilse og sige.

Jeg ville nok tøve med at vende tilbage for at læse en blog, som første gang får mig til at falde så meget i søvn, at jeg glemmer at fortælle jer små kedelige historier om alle mine børn. Eller vise jer mine kreationer udi strikkeriets mysterier.

Nå, nu har jeg ikke tid til at småsludre med jer mere – jeg skal over og lure – For hvem går det mon ud over i dag?

Advertisements

30 kommentarer to “En slatten en”

  1. lavendels 9. juli 2011 hos 07:58 #

    hehe, der sker ikk’ så meget, hvis du mener samme sted, som jeg tænker på…..

  2. Helle 9. juli 2011 hos 10:33 #

    Jeg er meget enig med dig i, at det er helt utroligt så meget den ene blog har kunnet piske en stemning op hos så mange andre … og dermed er indehaverens mål jo opfyldt … Jeg opfatter ikke bloggen som realistisk, men som ren fiktion – altså at der er nogen, der sidder bag anonymiteten og opdigter en person, et kontor, tre børn osv. Mege og derfor kan jeg ikke helt tage det alvorligt. Jeg er i øvrigt ret overbevist om, at der står mere end én person bag. Og at det er et koncept (projekt) der er aftalt på forhånd. B. er så tydeligt en opdigtet figur, men hendes læsere opfører sig som om, hun eksisterer i virkeligheden. Et virkelig interessant fænomen!

    Nå nok om det – det er virkelig en skøn blog DU har dig her!
    Mvh Helle

    • Kong Mor 9. juli 2011 hos 15:01 #

      Hmm nej jeg synes heller ikke den virker realistisk. Men jeg tænker ikke så meget over det – jeg holder mig til ordene.
      Det er derfor jeg er ligeglad hvem der står bag. Det forarger mig at det skal være SÅ groft – og så igen.. Meget af det er rigtigt i mine øjne – men nu står jeg jo heller ikke for skud – så er det jo nemt nok!

      Og tusind tak – du skal være velkommen!! 🙂

  3. Ellen 9. juli 2011 hos 11:19 #

    Haha, du har nogle gode pointer her… og det enkleste her i verden er trods alt at vælge blogge til eller fra – man skal slet ikke spørge nogen om lov 😉

    • Kong Mor 9. juli 2011 hos 15:02 #

      🙂 Og så som hun siger: hvis hun valgte de kedelige fra – havde hun jo ikke noget at skrive om.

      Og jeg læser hvad der passer mig 😉

  4. Laila 9. juli 2011 hos 11:41 #

    Åh ja… Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige. Nu har jeg fulgt dit link og endte med at se virkelig sure, sårede og vrede mennesker. Anklager og politianmeldelser. Pga en blog. Jeg synes ikke, det er fedt. Jeg synes, det er trættende. Og blæst helt ud af proportioner.

    Jeg synes ikke, man skal gøre verden mere lyserød og flødeskumsagtigt, end den er. Men man skal da virkelig heller ikke gøre den mere negativ og sort, end nødvendigt. Jeg forstår bare ikke den hype og tror jeg forbliver på min egen lille pind. Jeg håber, det tog kører forbi og lader mig uset.

    • Kong Mor 9. juli 2011 hos 15:10 #

      Da jeg skrev dette indlæg var det ikke kommet så vidt med politianmeldelsen på ham den anden fidus. Men ja – de folk det går ud over bliver sårede og det er det jeg ikke kan lide.

      Og ja ja og ja – vi er enige som sædvanligt. Alle vil vel gerne have at ens liv ser pænt udadtil – derfor er det som regel det gode og rare man fortæller om. Men sådan er vi så forskellige.

      • Laila 9. juli 2011 hos 15:17 #

        Du har helt ret. Jeg synes bare, det er synd, så mange mennesker, som der tilsyneladende pludselig er berørt. Oprør for oprørets skyld er ikke en god ide. At der indimellem er sandheder, som trænger til at blive sagt eller lign. Det er noget andet. Men gå da efter bolden og ikke spilleren. Eller læs avisen i stedet 🙂

        Og dermed stopper mit bidrag til festen. Det er vist bare at bære mere brænde til bålet. Og mon ikke den fest snart er slut…

        • Kong Mor 9. juli 2011 hos 15:24 #

          Lige præcis!!
          At provokere bare for at få den negative opmærksomhed er jo langt ude.
          At man ser sig sur på kedelige blogge – fint. Men at man kører hetz – konstant – er meget usympatisk.

          Jeg syntes bare det var interessant – både hende og reaktionerne. Altså hende – hvorfor hun overhovedet kastede sig ud i den mission..

  5. Fr. Møller 9. juli 2011 hos 12:25 #

    Jeg synes også, det er fint, der bliver krattet lidt i den polerede overflade. Bare ikke på Bethany-måden. Satire er fint, ondskabsfuldhed noget lort. Da en venlig sjæl fortalte mig, at jeg med fulde navns nævnelse og såmænd også angivelse af hjemby på en blog, jeg ikke kendte, var blevet udråbt til at stå bag Bethany-bloggen, grinede jeg ærlig talt ad det.

    For, jo min pen kan ind imellem være skarp, og – som “Bethany” – har jeg udmærket styr på sprog, stavning og grammatik. Men der hører lighederne faktisk også op, så jeg skrev en kommentar til bloggeren om, at han altså tog fejl. Forventede naivt, at han dernæst slettede mit navn fra det famøse indlæg, og så var den skid slået. So to speak.

    Det gjorde han trods flere henstillinger bare ikke! Og så blev jeg sgu sur. Jeg læser som så mange andre Bethany-bloggen, og den har da givet mig et par gode grin, men den har faktisk endnu oftere efterladt mig med en dårlig smag i munden. Jeg vil sgu ikke lægge navn til hendes perfiditeter – det tror jeg faktisk ikke, der er nogen, der ville finde sig i.

    Jeg tænkte længe over, om en politianmeldelse var helt ude af proportioner! Og det var den – delvist! Men ser man en lille smule ud over den aktuelle situation, opstår følgende spørgsmål: Skal det være omkostningsfrit at hænge fremmede mennesker ud for hvad som helst, blot fordi man er skjult bag en IP-adresse i et anonymt blogsystem? Jeg kan sgu sagtens tage det – men ikke alle er som jeg.

    Derfor forfattede jeg en anmeldelse og lavede de relevante “screendumps”. Da jeg godt kan være flink, gav jeg også bloggeren weekenden over til at fjerne sit indlæg. Det er nu gjort, og det er OK med mig. Herregud, manden er jo knapt tør bag ørerne endnu, og forhåbentlig har han lært noget af episoden. For nok har vi ytrings-, forsamlings- og så videre-frihed her i landet. Men vi har heldigvis ikke frihed til at hænge andre ud for hvad som helst :-).

    • Kong Mor 9. juli 2011 hos 15:15 #

      Jeg synes afgjort du gjorde ret i at true med politianmeldelse.
      Man kan ikke bare hænge folk ud sådan. Uanset hvem. Også selvom det nu måske havde været dig – så rager det ikke nogen.

      Netop IP adressen er vel nok til at kunne se om det drejer sig om den samme eller ej.

      Og ikke mange ved deres fulde fem ville acceptere at blive forvekslet med den septiktank.

      Men ja – konceptet virker – Danmarks mest omtalte blog på yderst kort tid. Svin andre til og det virker – også selvom man ikke kan lide det.

      Fred være med hende – mon dog det holder så længe?

  6. Marianne 9. juli 2011 hos 14:01 #

    Med hensyn til den ovenstående blog hos Bethany, vil jeg da anbefale at man totalt ignorerer den. Det er ligesom med uartige børn – hvis man ignorerer dem og deres uacceptable opførsel længe nok, så ophører de (som regel) med at opføre sig sådan.
    Hvis den person, som skriver på denne blog ikke får opmærksomhed, heller ikke negativ opmærksomhed, så kan det jo være, at det ikke bliver så interessant og sjovt at opretholde bloggen.
    De aller fleste som har blogs, har dem vel fordi de nyder at fortælle om deres liv og indvie andre i deres liv og hverdag – og så er det ikke nødvendigt eller givtigt, at der sidder en person og gør hvad hun/han kan for at ødelægge det for alle de andre.
    Blot en mening her en dejlig lørdag eftermiddag. God weekend til alle! 🙂
    Mange hilsener fra Marianne

    • Kong Mor 9. juli 2011 hos 15:21 #

      Du har så evig ret – at ignorere enhver dårlig opførsel er det mest effektive. Netop på grund af negativ opmærksomhed er bedre end ingen.

      Jeg mener som du at folk må blogge som de lyster – MEN det må også gælde hende. Og at nogen sidder og skriver ondt om andre – kan jo være lige meget hvis man ignorerer det.

      For hun kan jo kun ødelægge det for andre – hvis de læser om det.

      Skal lige sige at kampen om navns nævnelse (som jo overhovedet ikke kom fra hende – men fra en helt anden) synes jeg ikke er okay.

      Rigtig god weekend til dig også! 🙂

  7. Inge 9. juli 2011 hos 17:03 #

    Salig Simon Spies konstaterede helt det samme.. dårlig reklame er bedre end ingen reklame..

    Nu har jeg fulgt dit link, som i øvrigt førte mig ret vidt omkring, og jeg må indrømme jer har siddet og moret mig, der bliver bidt i alle retninger. og nogle af bidene er ret præcise og rammende.. 🙂

    Jeg synes det er ærgerligt og synd når folk bliver hængt ud med navn og adresse, det er ski ikke i orden.

    Min overordnede holdning er at alle må blogge præcis som de har lyst til. Vi vælger jo helt frit hver især hvor og hvem vi vil læse med hos.

    I må have en god weekend i et forhåbentlig Tour frit område.. 🙂

    • Kong Mor 9. juli 2011 hos 20:34 #

      Det er jo lige det som er problematikken – hvis man skal lade alle blogge i fred – som jeg også synes – så skal hun jo pr. definition også have ret til at være her.

      Og så må man jo læse eller lade være – på hendes eller de andres som man selv lyster!!

      Og touren ER forsvindet!!!
      God weekend!

  8. Benedikte 10. juli 2011 hos 08:58 #

    Jeg ved sgu ikke lige helt om jeg helt har forstået hvad det her egentlig går ud på, men her kommer hvad jeg tænker når jeg læser det (udover: “Æih, hvem der bare kunne skrive sådan” 😉 ): Den der med, “Hvis ikke du har noget pænt at skrive, så lad være” når folk kommenterer… Man ser ofte et par kritiske kommentarer, efterfulgt af denne sætning fra en medkommentator, og er det helt ærligt ikke lidt fjollet?? Jeg er med på at man gerne må “tale” pænt til hinanden og alt det her – rettelse: Skal tale pænt – men bare fordi man ikke er enig i det der bliver skrevet, eller måden det bliver skrevet på, skal man vel ikke bare tie og holde det for sig selv? Det lugter lidt af konfliktskyhed. Og man må da finde sig i at folk forholder sig lidt kritisk overfor det man skriver, især hvis man skriver noget kritisk om andre?
    Man kan godt være uenig i en pæn tone. Og hvis man virkelig bliver stødt af det, kan man jo bare lade være med at komme ind og læse…?

    Måske har det her ikke noget med noget at gøre. Jeg tror der er et eller andet der er gået tabt i min feriestress-hjerne. Men det er bare min mening 😀
    (Feel free to slette den her kommentar hvis den er helt ude i skoven! 😉 )

    • Kong Mor 10. juli 2011 hos 11:35 #

      Jeg sletter skam ikke kommentarer – kunne ikke drømme om det – kun dobbelte eller dem der ber’ mig om at rette fejl 😉
      Med mindre selvfølgelig de er grove eller spam.

      Nå – Jeg er helt med på hvad du mener.
      Jeg synes heller ikke man skal holde sin mund hvis man har noget at sige som ikke lige går i samme retning.
      Man burde sagtens kunne være uenige – men stadig tale pænt.

      Faktisk – hvis man læser nøje efter, så er det mest kommentarerne som er lidt gustne i kanten.

      Mange af indlæggene er virkeligt morsomme – grove ja – men de giver mig personligt en lidt – godt det ikke er mig som det lige går ud over i dag – følelse.

      Jeg mener at alle blogge – også hendes – har lov til at være her. Hvis man bliver ked af det – så lad være med at læse med.

      Og jeg kan jo godt se at hendes eksistensgrundlag smuldrer lidt – hvis hun ikke læser kedelige blogs – hvad skal hun ellers skrive om..

      Men det er virkeligt et spændende emne – som jeg også har diskuteret med firkløveret. Vi fik nogle super gode snakke om det.

      Hvis du kigger på skriveskrammel er det uddybet lidt.

  9. Christina 15. juli 2011 hos 19:22 #

    Min pointe er Meget af det der er sagt og skrevet i dette indlæg og kommentarer, er jeg egentlig ret enig i. har lige haft diskussionen med en anden blogger i dag, irl, og jeg forstår da så udmærket at der er nogen der har følt sig ramt af hendes skarpe ord. Specielt fordi det foregår anonymt. Stå ved det du siger/skriver!
    Jeg mener at der skal være plads til alle, sure koner, opdigtede personer, kreative mennesker og dem der laver mad. Jeg følger med hos dem der er interessante for mig.

    Ja, jeg læser også med hos Bethany, og er godt underholdt. Dermed ikke sagt at jeg deler hendes mening om alt, nogle gange er vi ret uenige. Og uanset hvem hun har rettet sine angreb imod, gør det ikke at jeg nødvendigvis tænker dårligere om den pågældende person. Hun har sgu ikke så meget magt at hun kan ændre min opfattelse af tingene 🙂

    Men jeg mener også at stikker man næsen frem, må man forvente at få et hak eller to i tuden. Og hvis man ikke er klar til det, skal man lade være med at lægge sine tanker ud til offentlig skue.

    • Kong Mor 15. juli 2011 hos 21:41 #

      Hej Christina,

      Jeg er naturligvis enig i mine egne udsagn – og mange af de ting der er blevet sagt er jeg også enig i – MEN jeg er ikke enig i at Bethany ikke må være her. Hun har lige så meget ret til at være her som enhver anden.

      Hvis man bliver ked af det hun skriver om en må man enten sige fra – eller holde sig væk – ELLER skrive en papirdagbog.

      • Christina 15. juli 2011 hos 23:34 #

        Det er lige præcis det jeg mener.

  10. Christina 15. juli 2011 hos 19:29 #

    Hmm… Det gik vist galt i sidste indlæg, så her kommer afslutningen 🙂

    Min pointe er, at jeg synes det kommer an på hvilke briller man ser Bethany med. Man kan tage det gravalvorligt, og lade sig gå på af det. Eller man kan “grine” af det og være glad for at man selv kender sandheden. Jeg tager den ikke specielt alvorligt, men jeg er godt underholdt, og jeg vil klart anbefale andre at andre tager de “afslappede” briller på, og lader være med at tage det så nært.
    Og hvad så om man får tur af Bethany? Kan hun ændre på dig som person? Kan hun ændre din virkelighed? Forhåbentlig ikke. Lad nu være med at være så pokkers nærtagen… Eller lad være med at læse med 🙂 Der skal være plads til os alle, også hende .
    Det er jo lidt som du siger med Se & Hør. Vi er “for fine” til at købe det, men det er det første blad vi griber efter hos frisøren, ikke?

    • Kong Mor 15. juli 2011 hos 21:44 #

      Jeg fik lige slettet halvdelen af dit indlæg som var dobbelt op af det andet 😉
      Bethany er satire – det har jeg bestemt mig for. Det er en reaktion (jeg ved det jo ikke – jeg kan kun gisne om det) på alt det polerede – og det er vel okay – det meste er altså ret morsomt.

      Jeg skulle personligt lige vænne mig til den meget grove måde – som nogle steder er alt for grov til mig – men faktisk – som jeg har sagt før – synes jeg også at det er kommentarerne som er grovest!!

      • Christina 15. juli 2011 hos 23:34 #

        Enig!

        Tror egentlig vi læser den blog meget ens, du og jeg.
        Igen, der skal være plads til alle, også hende/ham/den/dem – hvem det så end er der står bag.

        Jeg synes bare det er utroligt at der er så mange der tager sådan på vej af hendes skriverier…. Men sådan er det jo nok bare. Vi er alle forskellige…

        Og jeg ved ikke lige hvad der skete med indlægget, kommentarfeltet gik i sort, så jeg kunne ikke se hvad der var skrevet 🙂 Godt du lige kunne “fikse” det 🙂

        • Onkel Anne 15. juli 2011 hos 23:58 #

          Hmm tager på vej… altså at læse om sig selv i et indlæg, der kun har til hensigt at provokere/såre/ latterliggøre ens person/handicap/holdninger etc. det kan være ubehageligt. Og hvis andre bare accepterer, ja så er det svært at vinde den kamp ikk? 🙂 Hvis der kun bliver skrevet generaliseringer er jeg da ikke oppe at ringe, men når indlæggende bliver personificeret med et link, så er det ikke udelukkende sjov. I hvert fald ikke for alle.
          Jeg er så heldig at jeg har været linket til nogle gange fra madam skrald, og jeg har fået så mange kliks på min blog fra hendes blog, og det er jo fedt. I hvert fald, hvis den profeti, hun kommer med omkring min blog, skal holde. Og det er i min verden morsomt 🙂

          • Christina 16. juli 2011 hos 09:17 #

            Ja, Onkel Anne. Det er jo netop det jeg siger. Hun kan jo kun provokere, hvis man lader hende gøre det. Jeg fandt selv din blog gennem hende, så helt “spildt” har det jo ikke været 🙂
            Jeg forsøger at huske på at ingen person kan gøre mig noget, medmindre jeg lader vedkommende gøre det mod mig. Jeg kan vælge at tage det til mig, eller lade være. Det vigtige er at huske at man selv kender sandheden. Så er det jo i bund og grund fuldstændig ligegyldigt hvad andre tænker og mener. Og som nævnt tidligere, så har hun på ingen måde så meget magt at hun kan ændre MIN opfattelse af dem hun skriver om.

  11. Kong Mor 16. juli 2011 hos 10:54 #

    Jeg tror vitterligt dette her handler om noget helt andet.

    Det lyder sikkert vældig frelst – og skulle det gå hårdt ud over mig en dag ved jeg da heller ikke hvordan jeg ville reagere.
    Jeg blev en anelse vrissen i går, over at der stod “sidde på en trone og stirre ondt”.. Det med tronen må jo være henvendt til mig – i og med jeg jo er konge – og stirre ondt fordi man kun kan se mit øje.

    Og jeg synes jo netop at jeg hverken dømmer eller stirrer ondt.. Og det var pisseirriterende ikke at kunne forsvare mig.
    Så jo, det gør ondt at blive hængt ud – men helt ærligt det forhindrede mig ikke i at sove.

    Jeg melder klart ud at jeg læser hendes side, noget synes jeg er morsomt – noget er for groft for mig. Men at det groveste helt klart er kommentarerne – efter min mening!

    Men dette her handler for mig om – at der må være plads til alle. Det kan ikke nytte noget at man udelukker nogle bare fordi de går imod strømmen – HVERKEN på den ene eller den anden måde.
    Uanset om man er dybt uenig eller bliver såret.
    Som med nazister for eks. Jeg er klart helt og aldeles imod dem og deres holdning giver mig kvalme – men de har RET til at ytre sig. Ligeså vel som vi har ret til at ytre os.

    Ytringsfriheden kan som sagt ikke gradbøjes.
    Så længe Ku Klux Klan ikke brænder mennesker, de pædofile ikke rører ved børn – så har de altså også lov til at være her. Også selvom 99% er uenige og imod deres holdninger.

    Og nej jeg mener ikke at Bethany er nazist!! 😉 Bare så det også er klart!

    Men mobning – er jo kun mobning hvis det griber om sig. Mit syn på de meget udskældte og syge madbloggere bliver ikke anderledes af Bethanys udfald mod dem.

    Jeg læser stadig glad og gerne Klidmoster, det hænder også at jeg kigger forbi noget haveblog osv.
    Bethanys sure opstød om div. blogge rører ikke ved den opfattelse jeg har om dem. Hvad enten jeg kender dem eller ej.
    Jeg er ikke en blondinedum medløber – jeg tør godt stå ved mig selv.

    En blog som anfægter den omgangstone som de fleste anser som værende god opførsel har alligevel ret til at være her.

    Håber I forstår mig – jeg synes overhovedet ikke det er okay at såre andre mennesker og kunne ikke drømme om at gøre det selv bevidst – men de som vælger at såre – de har alligevel ret til at være her.

  12. Bethany 16. juli 2011 hos 13:03 #

    Kong mor: Heh, havde ikke lagt mærke til dit øje før nu. Man bliver hurtigt paranoid herinde, hva’?

    Nåh, men ikke fordi jeg er blødsøden eller noget, men det får mig altid lidt i selvsving når nogen tror de kan udtale sig om Bethany og hendes motiver med bloggen.

    Og i bloggen af igår var det mere dine medkommentatorer jeg hentydede til end det var dig. Jeg har faktisk ikke noget at udsætte på dig som sådan, og det er jo i sig selv pisseirriterende. Skal dog nok finde på noget en dag!!

    Bethany!

Trackbacks/Pingbacks

  1. Dagen i tal « Kong Mor - 10. februar 2012

    […] 3 henvisninger: ”Telefonfis”, ”En slatten en”, ”Jeg vil godt vide […]

  2. Outsideren Bethany | Bitterfissen Bethany - 19. februar 2012

    […] vi så bare ikke give hende!” …. Ja, jeg sad lige og læste nogle kommentarer ovre hos Kong Mor, og der har nogen åbenbart helt misforstået […]

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: