Postkort fra Mont Saint Michel

18 jul

For en del år siden.. 7 faktisk allerede.. var vi et smut på Mont Saint Michel. Man skal være væbnet med en god portion tålmodighed og ikke være bange for mange mennesker.

Det er ydermere en fordel at kunne lide omelet.. Just saying..

Men hvis man kan klare det – kan man med fordel lægge vejen forbi til et besøg. Det er spændende at se og allerøverst oppe er der altså ikke så mange mennesker.

Såfremt man som familie bevæger sig ved hjælp af hjul – det være sig Oddervogn , kørestol, rollator eller rulleskøjter, skal man måske overveje det en gang til. Subsidiært efterlade hjulene i bilen.

Vi startede med en lille klapvogn og den blev vi nødt til at efterlade bag en trappe. Dem var der nemlig en del af – trapper altså – så en lille Gårdmand Bjørn på 2½ år måtte gå – det gik fint. Det var nok ikke gået helt så smertefrit, hvis han havde været mindre.

DSC00543

Det er et flot syn man bliver mødt af!

DSC00551

Her er vi på vej ind i selve fæstningsbyen.

DSC00552

Uvist af hvilken årsag laves der meget omelet – og de bliver pisket på en meget morsom og intens måde. Jeg fik ondt i Skipper Skræk musklen på deres vegne!

DSC00558

Først var der toppede brosten som gjorde køreturen mindre komfortabel for en meget ung Gårdmand Bjørn – dernæst et utal af trapper som vi så måtte gå op af i stedet for. Men han er jo sej – så han klarede det – med et par pauser.

DSC00569

Man skal lige huske at det ligger i et tidevandsområde og fjerner man ikke sin bil i tide.. får man saltvand i motoren – og det har jeg hørt, ikke er så smart..

Reklamer

19 kommentarer to “Postkort fra Mont Saint Michel”

  1. Mille 18. juli 2011 hos 10:38 #

    Det er synd, at det er så tivoliseret, for det er jo et ret så dejligt sted – altså hvis man når at køre inden tidevandet kommer.

    • Mille 18. juli 2011 hos 10:41 #

      Hey folks. Jeg kan godt stave. Men jeg kan ikke slette kommentarer.

      Tænk, at et falsk nutids-r kan genere en så meget, at man bliver nødt til selv at kommentere det. Tsk.

    • Kong Mor 25. juli 2011 hos 10:50 #

      He he – så er der rettet! Jeg kender det godt – det er SÅ irriterende.

      Og ja du har ret – det er et dejligt sted!

  2. Inge 18. juli 2011 hos 11:11 #

    Ligner et eventyrslot.. mennesker og omelet er da til at leve med.. 🙂

    • Kong Mor 25. juli 2011 hos 10:51 #

      Afgjort! Og jo højere op man kommer – jo færre mennesker

  3. Anne 18. juli 2011 hos 19:43 #

    Mont St.Michel er klart på min must-see liste 🙂

    • Kong Mor 25. juli 2011 hos 10:51 #

      Det forstår jeg godt! Du kan glæde dig

  4. Annette 18. juli 2011 hos 21:13 #

    Jamen – som min horisont udvides!
    Og så endda serveret her lige i sofaen, tak 🙂
    Især tak for detaljen med tidevandet…

    • Kong Mor 25. juli 2011 hos 10:52 #

      😉 selv tak! Skulle det være en anden gang.

  5. Tina Liel 19. juli 2011 hos 08:36 #

    Wow hvor er det smukt! Tænk hvis man bare et part timer havde sådan et sted helt for sig selv!!!!! Læste dit indlæg om det danske sundhedsvæsen og kan sagtens følge dig. Det israelske sundhedsvæsen er mget hurtigere end det danske. Har haft flere helbredsproblemer hernede der blev taget seriøst lige med det samme – ingen ventetid til MR scanninger osv. Selvfølgelig er det hele ikke kun lyserødt men det er meget lettere at få hjælp hernede i form af hurtige tider til special læger, operationer osv. Godt at bisserne er blevet fine hos sønnen♥ Knus

    • Kong Mor 25. juli 2011 hos 10:53 #

      Ja det er! 🙂
      Vi drømmer også om at kunne gå rundt helt alene der!

  6. Katrine 19. juli 2011 hos 08:49 #

    Besøgte stedet for mange, mange år siden og husker det også som eventyrligt (især på afstand) mange mennesker og turistet, men bestemt et sted du skal se på vejen. Det bedste var dog tidevandsfaren. Dét er nok sådan en ting, som man bider mærke i som barn. 😉
    Det er SÅ godt med dine postkort fra undervejs. 🙂

    • Kong Mor 25. juli 2011 hos 10:54 #

      Tusind tak Katrine! Dejligt at høre!

      Og ja – tidevandsfaren er ophidsende og spændende!! 😉

  7. Marie 19. juli 2011 hos 17:16 #

    Mont Saint Michel er blevet besøgt flere gange med års mellemrum…den smukkeste var en aften så sent, at alle boderne var lukkede og mængden af mennesker til at holde ud. Især husker jeg tydelig den unge fløjtespillende mand, der sad der på kanten af muren og gjorde vores aften ganske fortryllende.

    • Kong Mor 25. juli 2011 hos 10:55 #

      Det lyder da også helt fantastisk med en tryllefløjte!!

      Jeg må huske at komme sent. Dog ikke så sent at vi skal parkere på fastlandet 😉

  8. Ellen 19. juli 2011 hos 23:42 #

    Nogle gange må man bare leve med, at der er andre turister til stede, selv om det er irriterende 🙂
    Tidevand er yderst fascinerende – jeg elsker at sidde og se det både komme og gå…

    • Kong Mor 25. juli 2011 hos 10:56 #

      Tidevandet her er også så overvældende stort!
      Jeg overlever andre mennesker 😀 selvom det holder hårdt indimellem!!

  9. Madame 20. juli 2011 hos 07:51 #

    Skøn idé med dine feriepostkort – hvor er de smukke!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: