En af fordelene ved at være lukket inde i en plastikkasse på 12m2 i regnvejr, er – eller KAN være – at man får spillet en ufattelig masse UNO.
Et udmærket spil som kan spilles af mennesker i mange forskellige aldre. Og man kan spille det hvis man bare er to, eller hvis man er flere. Vi har skam spillet det før – men nu jeg tænker efter har vi vist ikke haft fornøjelsen at spille med Gårdmand Bjørn før.
Ikke desto mindre var det noget af en oplevelse – at spille med Gårdmand Bjørn, mener jeg – han ejer ikke skyggen af den mistillid, der automatisk kommer med kortspil. Dette medførte en sjælden åbenhed og et fuldkomment indblik i hans kort. Alle hans kort.
Han ville uden tvivl være en elendig poker spiller – hvilket naturligvis fryder mit moderhjerte.
Nu udnytter vi det heldigvis ikke til vores fordel, og han kan frit vende og dreje, subsidiært tabe sine kort, eller lægge dem på bordet med siden opad når han skulle på wc, og det ganske uden lumske bagtanker fra vores side.
Hans venlige og åbne sind kom især til udtryk da han, fuld af medfølelse over at jeg var ved at tabe, rakte ind over mine kort og kiggede dem igennem og udbrød: har du virkelig ikke nogen gule kort? Nej det har du ikke din stakkel..
Jeg takkede ham for hans omsorg, og påpegede at det ikke var så smart at kigge i andres kort – hvortil han svarede – du er jo ikke andre – du er jo min mor.
Dette hårdtslående argument kunne jeg jo, af gode grunde, ikke modsige..
Det er ydermere det eneste spil jeg nogensinde har snydt i, for at tabe… For det er dødssygt at vinde og sidde og være udenfor de andres grin og latterkramper.
Såfremt man spiller sine kort yderst dårligt, kan man faktisk sagtens tabe med super gode kort på hånden.
Man udtænker skumle planer for at kunne irritere de andre mest muligt – og arbejder gerne sammen i hold.
Muligvis er UNO aldrig blevet spillet på denne måde før, men den kan varmt anbefales, hvis der skal findes på aktiviteter til 6 mennesker mellem 9 og 47 på de føromtalte 12m2 i en plastikkasse – i ligeledes føromtalte regnvejr. Ikke at det er regnvejr på dette billede, men vi spillede også når det ikke regnede.
Jeg var også med til at spille.. men da jeg er kameraholder er der aldrig nogen billeder af mig – og jævnligt råber jeg op om denne uretfærdighed og jamrer at skulle jeg afgå ved døden i morgen ville ingen i min familie være i stand til at genkalde sig mit milde ansigt.
Så følger gerne et par dage eller fire, med intensiv fotografering af min person, hvorpå det går i sig selv igen!
Igen tak for underholdning på højt plan… og igen er vi enige: Uno er verdens bedste campingspil – vores grin har mange gange runget gennem pladserne – og vi havde nogle rigtige pokerhajer til børn 😀
Tak Ellen 🙂
Ja det er hylemorsomt!
Gårdmand Bjørn lærer desværre at holde kortene ind til kroppen, når han begynder at spille med andre end den nærmeste familie.. 🙂 og så forsvinder hans totale uskylds rene tillid til andre kortspillere.
Kameraholderne er aldrig med til noget som helst.. 🙂 vi dokumenterer kun de andres sjov og ballade..
Når vi har holdt 3 ugers ferie er der måske.. meget højt sat.. 4 billeder jeg er med på.. 🙂 og altid sådan lidt opstillet, fordi jeg selv ber’ om også at være en del af den billededokumenterede ferie.. 🙂 Vi har endda 2 kameraer med, det ændrer intet, Hasse kigger sødt på mig og siger.. Det er jo dig der tager de bedste billeder.. 😀 og så slipper han.
Det gør han nok! Det må man da håbe!
Det er virkelig træls ikke at være med på ferie.. på billederne i hvert fald.
Jeg kan høre at du har det som jeg.
Men det ER jo rigtigt at du er en super fotograf!
Jeg elsker UNO!!!! Det er dog ufattelig lang tid siden jeg har spillet det. Jeg glæder mig til at Krudtbøllen bliver stor nok.
Det ser i øvrigt rigtig hyggeligt ud! 🙂
Det var smadderhyggeligt – og ikke kun fordi jeg skulle tage billedet!! 😉
Man kan godt spille memory med små basser – det er bare knapt så morsomt!! 😉
Jeg blev sat til at spille UNO på Roskilde Festival. Jeg synes det lød temmelig dumt, men da regnen væltede ned mens vi sad tørt og varmt i et kæmpe telt 6-7 mennesker med soveposer og puder og spillede UNO og drak lidt øl – så var det faktisk super hyggeligt!
Så UNO er inde i varmen igen 😀
Det har da været kanon hyggeligt! Kan lige se det for mig! Skønt!
Vores UNO er også blevet luftet. Særligt anbefales det at spille i ca 3 timer (i træk), mens man venter på en forsinket færge… Til sidst kan ungerne altså pludselig adskillige tricks 🙂
Ser hyggeligt ud!
3 timer er måske liiiiige i overkanten.. 😉
Jeg er heller aldrig med på ferie. Sådan ser det i hvert fald ud, når vi kommer hjem og ser billeder. Ingen finder mig åbenbart egnet som motiv….
Man burde lære at spille Uno. Det kan jeg godt fornemme. Vi er ellers rigtig godt dækket ind her med diverse spil. Bare ikke lige det.
En dejlig dag til alle jer…
Nå så du er heller aldrig med. Det er lidt irriterende ikk?
Prøv uno det er SÅ sjovt!! Ellers skal jeg nok tage det med til audiens – så kan vi spille mens de andre tager billeder af os?? 😉
Jeg bliver banket gang på gang af nevøen… og jeg forsøger ikke engang at tabe med vilje! Mange timers underholdning. 😉
Ha ha – nej det er heller ikke hver gang jeg behøver snyde for det altså!! Men de gange hvor det har været sådan at jeg kunne slutte på 2 omgange – har jeg ikke gjort det.
Det var SÅ hyggeligt!
UNO keder mig bravt, men måske skulle jeg pifte det op med lidt øl 🙂 Her spilles der Partners, hvis der skal spilles.
Er I på camping siden I er på 12 kvm?
Ps. er lige ved at finde ud af om jeg kan komme med til blogtræf 7/8 😉
øl og karameller… Det kan varmt anbefales.. 😉
Vi var på camping i sidste uge! Ville være sjovt at se dig – håber du kan komme!!