Candyfloss

30 jul

På en regnvejrsdag – hvor eneste løsning for ikke at give sig til at bide af hinanden på de 12m2 – var at køre en tur. Det regnede så meget, at vi ikke engang gad gå ud af bilen, for at tage billeder af det ualmindelige grå vejr. Man kunne knap nok se hvor havet sluttede og himlen begyndte.

IMG_4863

Vi åbnede lige vinduet på klem, tog billedet og skyndte os derpå at lukke igen – og så kunne vi ellers tørre en mindre syndflod op fra indersiden af bildøren.

Det var en dag som indbød til indtagelse af denne slags måltider:

IMG_4872

På vej tilbage til campingpladsen kom vi forbi et havnetivoli – stadig i regnvejr – I ved, 4 forkølede karruseller, og 12 boder med spiseligt skrammel. Og candyfloss.

De som kender mig lidt bedre – ved at jeg bestemt ikke med min gode vilje accepterer at have candyfloss i nærheden af mig selv og mit afkom. Sukker og farvestof. Brrr.

Ikke desto mindre har det været et meget meget højt ønske hos Prinsesse Lyserød, i mange år faktisk, at indtage sådan en gang opsvulmet vat med E-numre.

Divaen smagte for år tilbage og ved at det kan hun ikke lide, Gårdmand Bjørn har smagt for nylig og kan absolut heller ikke lide det. Zorronaldo må slet få den slags, så det er så nemt!

Men prinsessen havde dette høje ønske og min modvilje blev skyllet væk med regnen, jeg lukkede øjnene og gav hende lov til at købe den mindste..

Den allermindste…

IMG_4876

Og hun kunne naturligvis godt lide det.

14 kommentarer til “Candyfloss”

  1. Mai Bakmand 30. juli 2011 hos 07:24 #

    Åh suk, ja det er virkelig noget stads. Jeg har tre, som kan lide det og jeg lader som regel som om, jeg ikke kender dem, hvis de en sjælden gang får en. Dernæst afventer jeg, at det bliver for pinligt for mine store drenge (9 og 13 år) at gå rundt med sådan en lyserød vatsky i fuld offentlighed. Det er ikke sket endnu.

    • Kong Mor 1. august 2011 hos 00:10 #

      Det regnede heldigvis den dag, så ingen så hende! 😉

  2. Benedikte 30. juli 2011 hos 08:08 #

    Jeg ville nu hellere have en ekstra omgang af det øverste billede 🙂

    • Kong Mor 1. august 2011 hos 00:11 #

      Det var også min tallerken 😉

  3. Kari - Septemberliv 30. juli 2011 hos 08:49 #

    Selvfølgelig kan Prinsessen godt li’ candyfloss. Lyserødt, fluffy, sødt 😉
    Som barn skulle min Bakketur altid slutte med en candyfloss. I torsdags ville Yngste slutte sin Bakketur med en candyfloss. Hviiin hvor var det sødt og slet ikke mig mere.
    Men Yngste var lykkelig 🙂

    • Kong Mor 1. august 2011 hos 00:11 #

      Herligt at din yngste kunne lide det. Jeg har aldrig kunnet spise det.

  4. Anne 30. juli 2011 hos 11:40 #

    Jamen, en Lyserød Prinsesse må jo have hang til alt lyserødt og sødt … 😉

    …og så fik du lige plejet min aversion mod camping-ferier, no way og never ever 😉

    • Kong Mor 1. august 2011 hos 00:12 #

      vi er såmænd også ved at finde alternativer til næste sommer!!

  5. Ellen 30. juli 2011 hos 21:05 #

    Selvfølgelig kunne hun lide det 🙂
    Jeg tør slet ikke præsentere mine børnebørn for det, for de vil elske det.
    Jeg har ikke smagt en candyfloss i 48 år, men jeg husker stadig hvordan det søde stads smagte…

    • Kong Mor 1. august 2011 hos 00:13 #

      Bare tanken får mig til at gyse – så sødt er det.
      Men som sagt har jeg 2 ud af 3 som ikke kan lide det – og så den sidste som ikke må.

  6. Pia 30. juli 2011 hos 22:04 #

    Da vores børn var små, og de i Tivoli bad om at få lov at smage en candyfloss, overgav jeg mig. De har aldrig siden spist dem 🙂 Jeg rører dem ikke, fik et lille nip af én, da jeg var med skolen samme sted som 14 årig 🙂
    Vedr. din madfrie uge, så ville jeg nok grine ligeså meget, hvis jeg havde oplevet det samme 🙂 Jeg har selv, på vores campingtur i denne uge, stiftet bekendskab med det “selvtændende” gasblus. Jeg nåede at bruge tændstikken inden jeg opdagede den der tik,tik,tik lyd, og lo så lidt af mig selv 😉

    • Kong Mor 1. august 2011 hos 00:14 #

      Fniis – ja der kan du bare se!
      Gas komfur er for viderekomne!

  7. rejen 31. juli 2011 hos 06:51 #

    hehe, sådan en Candyfloss kan Jimmi godt spise, men han syntes at det er lidt pinligt at gå rundt med sådan en lyserød klisterting….Jeg har med stor fornøjelse og højlydt latter læst dine ferie-indlæg…Sikke da en bølle der trampede på Gårdmand Bjørns hånd, han fortjente da en afklapsning…ja bøllen altså…Håber I får lidt bedre vejr i Danmark, det ser ud til at nu hvor vores ferie er slut, så kommer sommeren!!!!…;-D God søndag…

    • Kong Mor 1. august 2011 hos 00:16 #

      Hahahaha – fik lige et meget sjovt billede på nethinden der!
      Og tak for de pæne ord!

      Ja og Bjørnens finger er stadig meget hævet..

      Jeg lovede jo at tage solen med – som sagt så gjort!! 😉

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: