Selvmedlidenhed og jammer

17 aug

Den positive note på denne blog, er midlertidigt blevet bedt om at gå hen og lægge sig i et hjørne og ikke forstyrre mig foreløbigt – jeg skal lige jamre.

For så sidder man her. Ferien er slut. Og så alligevel ikke, for der skete jo noget.

Jeg ankom til Danmark en lørdag på ferie, og læste så i en dansk avis om mandagen, at jeg ikke havde ferie mere, eftersom firmaet der havde æren af at udbetale min løn, var gået konkurs.

Jeg gik så over gaden, hen til min lille bank og spurgte om jeg havde fået løn, og det havde jeg ikke.

Hvad jeg havde fået, var dermed en helt ny status, ganske som rigtigt mange andre mennesker i verden, nemlig den tvivlsomme ære at være arbejdsløs. Og en anelse mere lort end lagkage.

Er ikke helt klar over hvad jeg skal bruge den titel til. Rent fysisk er intet blevet ændret idet jeg jo bare har siddet hjemme og arbejdet 20 timer om ugen. Hjemme har bare været her nede – i Normandiet. Men hvad med alle de ordrer der ikke er blevet færdige – der sidder jo nogle mennesker og venter på deres ting. Hvad med mine kolleger?

Og hvad så – bare sådan i al almindelighed, spørger nogen.. og jeg?

For det ville jeg faktisk også godt vide.

Det kan jo være begyndelsen til noget helt nyt – der er så meget man kan tage sig til.

I dagens anledning har jeg et skilt om halsen. ”Er sur… vil ikke høre på andres brok”. Det vækkede i hvert fald Zorronaldo, som derefter ganske forsigtigt sagde godmorgen helt uden at være sur – kunne være at jeg skulle prøve det oftere..

IMG_5273

Har dog sikret mig at jeg kan få det af hvis jeg skulle blive i bedre humør. Snoren kan naturligvis klippes af, men jeg er for nærig til at ødelægge det – det kunne jo være jeg fik brug for det i flere dage.

Mit dårlige humør er nemlig opsparet. Jeg har ikke gidet tænke over alle de der: ”hvordan, hvorfor og hvad nu” i min ferie. Er faktisk ret stolt af at jeg har kunnet abstrahere fra det fuldstændigt, mens jeg havde travlt med at nyde min danske ferie.

Men nu er det så kommet tilbage – det dårlige humør – med renters rente og har ramt mig lige i synet og vil ikke rigtigt gå væk.

Så jeg laver lister.

Nogle mere brugbare end andre:

Liste over alle de gode ting.. Gode ting? Øhhhh.. Kom igen i næste uge.

Liste over alt det jeg kunne begynde at lave i stedet for.. Okay – alle de ting der kom på den liste er meget sjove, men giver hverken brød på bordet eller betaler husleje.

Jeg skal forskåne jer for de indviklede regler som gør, at jeg nok ikke får min løn – heller ikke fra Lønmodtagerens Garantifond idet jeg ikke kan stå til rådighed for det danske arbejdsmarked.

For er der mon nogen, som vil have en deltidsarbejder siddende i Normandiet?

Nej vel? Jeg tænkte det nok.

Reklamer

52 kommentarer to “Selvmedlidenhed og jammer”

  1. Inge 17. august 2011 hos 06:39 #

    OK at være sur og gnaven.. du må såmænd også godt bande.. Det lyder da mere end træls.
    Sender dig et forsigtigt smil, helt uden brok.. 🙂

  2. Rikke R 17. august 2011 hos 06:57 #

    Ja det er sku helt i ordent, sikke noget lort for at sige det mildt…

  3. Susanne 17. august 2011 hos 06:57 #

    Der er da heller ikke noget ved at lide i stilhed, når man kan få fuld opmærksomhed. Sådan et skilt kunne være nyttigt i mange tilfælde. Tænk hvad man kunne have været skånet for.

    Det lyder godt nok rigtig øv. (jo, sådan siger vi her).
    Jeg sender dig ønsket om en god dag, om ikke andet, så bare ønsket om, at du kan vende skiltet ind imellem.

    • Kong Mor 17. august 2011 hos 21:20 #

      Nej lad os få det ud hvor jeg kan få medfølelse og solidaritetsjamren!!

      Skiltet røg af da jeg skulle ud og sidde i solen.. Og så glemte jeg at få det på igen 🙂

  4. Anette 17. august 2011 hos 07:43 #

    Øv for den da, så er brok helt ok. Flot at du kunne abstrahere fra din jobsituation i ferien, jeg håber at der viser sig et eller andet, du kan erstatte jobbet med. Og at humøret også kan vende til positiv igen.
    Syntes iøvrigt at det er helt ok, at børnene en gang imellem oplever, at de voksne kan have en dårlig dag, så de også må tage lidt hensyn. Det er god øvelse til senere i livet.

    KH og gode tanker – Anette

    • Kong Mor 17. august 2011 hos 21:23 #

      Ja det er ikke helt så godt som det var.. Jeg er gået i tænkeboks..
      Tak for dine tanker 😉

  5. pernille 17. august 2011 hos 08:02 #

    Tis er det, især det med den manglende løn for arbejde som du allerede har udført!
    Hvis du har tidligere erfaring fra det franske arbejdsmarked, er det måske en mulighed?

    Hvis du er i A-kasse, kan du få 3 måneders dagpenge med til et EU-land. Men jeg ved ikke hvordan de stiller sig, når du allerede har boet der i flere måneder. De tre måneder er selvfølgelig ikke nogen langtids holdbar løsning.

    Jeg håber ikke krisen kradser for meget i Frankrig eller i jeres privat økonomi.

    • Kong Mor 17. august 2011 hos 21:25 #

      Nemlig – det er surt at have arbejdet og så ikke få løn for det.

      Jeg har erfaring – og har såmænd også meldt mig til div. steder.
      Jeg har også spurgt min A-kasse om jeg må få dagpenge hernede i 3 mdr. men jeg har ikke hørt noget endnu.

      Det er ikke vildt godt – men vi overlever.

  6. Rejen 17. august 2011 hos 08:10 #

    Det er da bare helt i orden at være sur og gnaven, klart at det fylder meget lige nu, det er da også ubehageligt ikke at vide hvad pokker der skal ske..Håber det løser sig for dig…;) knus

    • Kong Mor 17. august 2011 hos 21:25 #

      Tak!! 😉 DET håber jeg også!

  7. Liselotte 17. august 2011 hos 09:05 #

    Øv for pokker! Jeg håber, at I klarer skærene uden alt for mange spekulationer, for det er opslidende med økonomiske bekymringer. Jeg har intet begavet at sige omkring regler m.m., men sender i hvert fald ønsket om, at alt må løse sig på bedste vis 🙂

    • Kong Mor 17. august 2011 hos 21:26 #

      Ja det er ØV med øv på.

      Tak 🙂

  8. fru Z 17. august 2011 hos 09:05 #

    Eddermanme tarveligt…
    Men godt skilt.
    Og vid, at man kan heldigvis godt være glad, selvom man ikke har arbejde.
    I hvert fald nogle af dagene.. 😉

    • Kong Mor 17. august 2011 hos 21:26 #

      Jeg har også alt for travlt til at være sur sådan på en daglig basis.

      Skiltet er gemt!! 😉

  9. Madame 17. august 2011 hos 09:07 #

    Åh, sikke noget, Stine – det er jeg ked af at høre, og du har bestemt en god grund til at være sur! Men sikke en vidunderlig humor med dit skilt om halsen 🙂

    • Kong Mor 17. august 2011 hos 21:39 #

      Tak 🙂
      Man må jo prøve at grine af det trods alt!

  10. Kirsten 17. august 2011 hos 11:42 #

    Idéen med skiltet er hermed taget til mig!!
    Det kommer vel an på hvad det er du har siddet og lavet henne i Normandiet – det kan da godt være at der er nogen af alle dine læsere der har en konstruktiv løsning?
    Det er synd for dig og frygtelig surt at være i den situation, får du nogen form for understøttelse?

    • Kong Mor 17. august 2011 hos 21:41 #

      Nej jeg får intet – ikke så meget som en prut at trutte i.
      Skilte er godt – det er lidt nemmere end en tatoo.

  11. Donald 17. august 2011 hos 12:06 #

    Jeg synes det er genialt! Og jeg tror også at det er godt at det kan klippes af, skiltet, og jeg tror desværre også at det kommer til at sidde et par dage.

    Da jeg blev arbejdsløs i 1990 – i et firma, som jeg syntes at jeg havde gjort meget for, så blev fornemmelsen af ærgrelse siddende et år eller to. Der var heldigvis nogle gode ideer til ting, jeg kunne gå videre med og jeg var kun arbejdsløs i ganske kort tid. Anden gang, 2003, var jeg uden arbejde i 2 år, men fandt småjobs som instruktør og dansklærer m.v. Jeg håber du får nogle gode ideer. Jeg håber også at du kan tale dig igennem det med din ældste og veninder. Hvis du har det bare lidt som jeg havde det, så har du brug for nogen at tale med om planer og muligheder, og om følelsen efter at jobbet er stoppet.

    • Kong Mor 17. august 2011 hos 21:42 #

      Jeg kan heldigvis tage det af og på.. 🙂 Lige nu hænger det på min knage..

      Jeg snakker og snakker.. Men det skal altså lige bundfælde sig først tror jeg.
      Og tænker..

  12. Birgitte Agger Mote 17. august 2011 hos 12:12 #

    jeg har det … du må begynde at sælge reklamer på denne verdens sjoveste, ærligste og mest vidunderlige blog … og så når du når blog nummer 300 så ringer Hollywood og Julia Roberts … så skal du slet ikke tænke mere over, hvad du skal lave på bakken!

    Nej, øv … det er noget rigtigt gøjemøg og jeg sender masser af håb om glæde, nye muligheder og godt humør – for det er en stor kamel at skulle sluge … især når den kommer som et lyn fra en klar himmel – og der er frustrationer, ondt i maven, skuffelse og vrede der skal bearbejdes.

    Bær dit skilt med stolthed og vid, at vi allesammen håber på at skiltet hurtigt bliver vendt til “Overskudsmenneske … kom og få et knus!”

    • Kong Mor 17. august 2011 hos 21:48 #

      SÅDAN! lige en plan efter mit hoved..

      Men der er altid plads til et knus – også når jeg er sur 😉
      Jeg skal nok finde på noget.

  13. Benedikte 17. august 2011 hos 16:14 #

    Jeg synes det er godt at det ikke gik ud over jeres ferie! Men øv, hvor jeg godt forstår den lortede følelse når virkeligheden går op for en 😦
    Jeg håber du finder ud af noget! Har du snakket med chefen? (Som måske ville starte noget nyt??)
    Masser af tanker fra mig!

    • Kong Mor 17. august 2011 hos 21:50 #

      Chefen ved stadig ikke mere så det er lidt – vi holder lige vejret i en uges tid.
      Det er øv – men jeg tænker!

  14. Marianne 17. august 2011 hos 16:32 #

    Øv, hvor er det da træls for dig – det må man gerne gå og være lidt sur over i nogle dage. Håber der viser sig en vej for dig…

    • Kong Mor 17. august 2011 hos 21:50 #

      Tak – det håber jeg også

  15. Laila 17. august 2011 hos 16:41 #

    %/¤#”!!!!! = En masse bandeord, som jeg er for pæn til at skrive ordentligt! Øv – sikke en start på ferien – men sejt, at du kunne gemme frustrationerne til nu.
    Det skal nok dukke en løsning op. Ellers får du det bedste ud af Frankrigstiden!

    Fedt skilt. Det vil jeg bruge – når børnene alle har lært at læse… 🙂

    • Kong Mor 17. august 2011 hos 21:52 #

      NU har jeg det – jeg laver en skilte produktion – også til børn som ikke kan læse 😉 Er sikker på jeg kan tegne en mor som er meget vred 😉 så de forstår meningen!!

  16. overleveren 17. august 2011 hos 18:59 #

    Sender en masse grimme gloser ud i luften. Sikken møgsituation. Og du har helt ret til at være sur og bære dit skilt.

    Brød på bordet – så må du begynde at bage indtil du finder en løsning der også kan give huslejen. Men det er nu osse vældigt mediativt at stå og ælte i dejgen.. Men jeg er dog sikker på at du finder en løsning, når du har raset og suret ud. Tager du dig ikke tid til det risikerer du at det der skilt ender sine dage som en permanent tatovering i stedet.

    • Kong Mor 17. august 2011 hos 21:53 #

      Har netop købt en masse gær 🙂

      Jeg skal nok få lukket op – jeg larmer en del når jeg er sur 😉 så det kan godt høres..

  17. Ellen 17. august 2011 hos 19:56 #

    Det er simpelthen bare SÅ ærgerligt – for den konkursramte og mest for dig…
    Det lød helt ideelt med et hjemmejob på 20 timer om ugen, men de hænger garanteret ikke på træerne. Jeg håber du finder noget andet, inden skiltet bliver slidt på bagsiden 🙂

    • Kong Mor 17. august 2011 hos 21:55 #

      Det var PERFEKT. Et job jeg kunne lide, søde kolleger og søde kontakter. Og samtidig havde jeg mulighed for at være hjemme for mine unger – når der var skoleproblemer..

      Skal nok prøve at finde på noget – det går ikke at jeg slider det op!!

  18. millemum 17. august 2011 hos 20:30 #

    Aj jamen øv – Nå for helvede. Kan du ikke åbne et lille baggetteri, eller noget?
    Øv med den titel. Ikke sjovt. Sur sur sur.

    • Kong Mor 17. august 2011 hos 21:56 #

      Jeg åbner en internetbutik med lækre franske sager.. eller sådan noget.

      Kan ikke bage baguettes – men de kan få danskbrød kan de!! 😉

  19. Irene 17. august 2011 hos 21:10 #

    Det er da noget rigtig lort …. øv øv. Måske en opsang til vi andre der ikke helt gad gå på arbejde efter ferien. Vi (læs jeg) burde jo skamme os. Frisk mod, der var engang én der sagde “der er altid arbejde til dem der gider arbejde” men det gælder måske ikke når det var Hausgaard der sang det.

    • Kong Mor 17. august 2011 hos 21:57 #

      Du må gerne være træt af at skulle på arbejde efter ferien – det er normalt!! 😉

      Hausgaard har sagt mange kloge ting!!!

  20. Katrine 17. august 2011 hos 21:42 #

    Desolee pour toi Stine, og jeg som lige skulle til at spørge, hvad det var, du lavede?
    Det kan måske være lige meget nu, op med humøret, lav nogle nye skilte med vigtige/vittige budskaber, plastificer dem og sælg dem!!!
    Courage ma belle et bonne nuit

    • Kong Mor 17. august 2011 hos 21:57 #

      Ja nu laver jeg så ikke mere 😉

      Jeg laver skilte ja – god idé.. 😉

      Merci – bisous!

  21. Lene 17. august 2011 hos 21:45 #

    Jeg tager hatten af for dig, at du kunne lægge det til side i ferien, og jeg håber at en løsning findes snarest.
    Og det der skilt må du kunne mangfoldiggøre, super ide, måske skulle du blive skilteopfinder? 🙂

    • Kong Mor 17. august 2011 hos 21:58 #

      Skilteopfinder – jo – det må der være penge i!! 😉
      Folk er jo så dårlige til at kommunikere 😉

  22. Sequence 17. august 2011 hos 23:41 #

    Av, for Søren, den var træls.

    Jeg havde egentlig ikke tænkt, at du arbejdede dernede i det franske. Ville formode, at du havde hænderne fulde med at have firekløveret i skole i “fremmed land”.

    • Kong Mor 19. august 2011 hos 08:26 #

      Det har jeg skam også – men når de så er i skole – hvilket de er en del – så har jeg siddet og arbejdet. Smart og hyggeligt!

  23. Mariane 18. august 2011 hos 01:45 #

    Det er da noget hø, Kong Mor. Der er da et stort gode ved at have en blog som din, ikke sandt? Du får sympati så hatten passer!! Også fra mig !!. Jeg tror at den ide der kom frem med en internet forretning ikke var helt så tosset endda. Der vil selvfølgelig gå et lille stykke tid før det kan bære sig, men da du har så stor en kontakt flade som her, vil du nok opleve at der sker noget.

    Jeg prøver selv men da jeg lige er kommet til Danmark ( sådan cirka et år og lidt måneder siden) er jeg endnu ikke kendt i vide kredse. Men det vil komme ved jeg. Så prøv at se om hvad du kan sælge af franske ting på “nettet” …

    Og så vil jeg ønske dig gode ting foruden din familie!!!!

    • Kong Mor 19. august 2011 hos 08:27 #

      Tusind tak Mariane,
      Og ja – dejligt at få så meget ynk 😉

      Jeg skal bare have fundet ud af hvad folk gider at købe.. Ikke så nemt endda.

  24. helleq 18. august 2011 hos 10:01 #

    Tatovering er en dårlig løsning – for når det så vender, skal du have den streget over – og så gør det nas en gang mere.

    Surt med jobbet, men HVIS du kunne få noget fra a-kassen i starten sideløbende med at du måske startede en skiltefabrik/ internetwebshop op med de ting fra Frankrig som VI ikke lige kan få fat i, så var der måske her en mulighed for at kunne få noget at lave på den gode måde?

    Men surt er det- OG du har da krav på at få din løn, hvis firmaet er dansk. Du har jo arbejdet på danske vilkår!

    Held og lykke med det hele…

    • Kong Mor 19. august 2011 hos 08:30 #

      Så må jeg hellere lade være med tatoos 😉

      Det er surt – men jeg tænker som sagt. 😉

      LG kan forlange at man står til rådighed for det danske arbejdsmarked og det gør jeg ikke.. Men lad os se hvor galt det går..

  25. Kim 18. august 2011 hos 14:50 #

    Totalt nederen!!! Skal man virkelig stå til rådighed i Danmark for at få sin manglende løn udbetalt af den der garantifond??? Latterligt!! Håber alt det bedste for dig!

    • Kong Mor 19. august 2011 hos 08:31 #

      Det ER latterligt – men jeg har ikke tænkt mig at give op så nemt 😀
      Jeg skal nok finde på noget!

  26. Stegemüller 21. august 2011 hos 14:35 #

    Pragtfuldt skilt!

    Selv er jeg lige blevet fyret, så jeg kender din situation. Jeg synes, det er svært at få det til at gå rigtigt op for mig, så jeg skubber det til side og håber på, at de ansøgninger jeg skriver vil give bonus. Men alle tankerne om den kaotiske situation kører stadig rundt i mit hoved.

    • Kong Mor 21. august 2011 hos 15:54 #

      Jeg laver gerne et til dig også!! Du har været savnet!!

      Jeg er KED af at høre du også er blevet skåret ned. Det er træls.
      Jeg er ikke sikker på at man helhjertet – overhovedet KAN – skrive en ansøgning før man er “færdig” med at sluge kamelen..

      Tror i hvert fald det er vigtigt.

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: