Gys, gru og “The Road”..

23 aug

De royale unger hader at sidde ved siden af mig, når vi ser film der eventuelt kan være uhyggelige – for jeg letter 4 meter hvis der sker noget uventet.

Og nogle gange kommer der også et råb.

Der er nogle – og uden at nævne for mange navne, First Man – som på ufin måde udnytter dette.

Det er hans største fryd at tage fat i min arm på det MEST spændende sted og sige BUUH.

Jeg kvitterer gerne med at hvine højt og fare sammen – subsidiært fare opad, et par meter – til alles morskab. Ja, undtagen min naturligvis.

Jeg synes nemlig ikke det er sååå vanvittigt grinagtigt at det gør noget.

Men der er en anden slags gru der bliver siddende i mig i lang tid. Jeg har vist nok set hele ”Seven”.. det meste af den i hvert fald, gemt bag en pude og slutscenen så jeg slet ikke – jeg var nemlig allerede blevet advaret om den. Eller ”Silence of the lambs”. Sådanne film bliver siddende i månedsvis, på bagsiden af mine øjenlåg og kradser.

For et stykke tid siden, købte jeg ”the Road” til First Man. Mest fordi Viggo var med i den, men også fordi den havde fået nogle gode anmeldelser. Og den havde faktisk bare ligget.

Så nu skulle vi se den.

Divaen og så ham med størrelse 45 i sko ville gerne se med, og vi slog os alle ned foran skærmen.

Og meget længe var der ikke en lyd – vi holdt bare vejret. På et tidspunkt stirrede Divaen på mig og sagde – ”jeg tror måske, jeg skulle gå i seng lige nu”.. Men jeg fik hende til at blive, fordi jeg, for det første nægtede at tro på det kunne blive værre, for det andet fordi hun skulle have afslutningen med, og ikke ligge alene i mørket og forestille sig alt muligt.

Vi fik den set færdig, og jeg havde ret – der var en lillebitte gnist af håb midt i alt det frygtelige – men den gru der var omkring filmen sad i mig længe efter.

Til folk der ikke har set den.. ved jeg ikke helt om jeg vil sige – LAD VÆR’ eller SE DEN.

Reklamer

14 kommentarer to “Gys, gru og “The Road”..”

  1. Laila 23. august 2011 hos 06:46 #

    Jeg tror, jeg vil se den… Det lyder som noget for min indre øksemorder…. 🙂

    • Kong Mor 23. august 2011 hos 08:12 #

      Det mest skræmmende er at det godt kunne ske. At ondskaben lurer lige under overfladen i mange mennesker. DET skræmte mere end en øksemorder.
      Jeg elsker også “suspense” men jeg kan slet ikke sidde stille.
      Lidt ligesom til en håndbold-landskamp 😉

      Splatter derimod.. brrr. Kom ved et uheld til at se traileren til “The human centiped” – det var SÅ forfærdeligt og jeg skal ALDRIG se filmen.. Som i aldrig nogensinde.

  2. Ellen 23. august 2011 hos 08:24 #

    Jeg var engang til gys, men er ikke helt sikker på, at jeg er det mere. Det kommer meget an på…
    Især hvis der er børn involveret, kan jeg slet ikke klare det, efter jeg selv fik barn. Jeg kan ikke engang læse en bog, hvor det går ud over børn på den ene eller den anden måde.
    Elsker spændings- , fantasy- og (Barnaby-hyggelige) kriminalfilm, men gysere… nej jeg tror ikke, jeg vil investere i den film, du ‘anmelder’ 😉

    • Kong Mor 23. august 2011 hos 08:34 #

      Njååår det er såmænd bare verdens ende og hvordan folk reagerer på det – samt på madmangel..
      Barnet sker der ikke noget med.. Men skræmmende er den!!

      Jeg kan heller ikke tåle at der sker noget med børn – the lovely bones burde for eks. være fuldstændig forbudt for mødre – for den er dog forfærdelig.

  3. Benedikte 23. august 2011 hos 08:51 #

    Jeg bliver totalt paranoid af sådanne film, så jeg har droppet dem for længst!

    • Kong Mor 23. august 2011 hos 10:07 #

      Ja – jeg burde heller ikke se dem.. men nogen gange bliver jeg snydt 😉

  4. Rejen 23. august 2011 hos 09:37 #

    hihi, sådan gør Jimmi også ved mig, men heldigvis er det ikke tit vi falder over sådanne film..Det der skræmmer mig ved nogle af de film er som du skriver at det kan og sker i virkeligheden og det er virkeligt skræmmenede..;)

    • Kong Mor 23. august 2011 hos 10:08 #

      Lige præcis – DET er så vanvittigt skræmmende at mennesker rent faktisk kunne opføre sig sådan!

  5. Madame 23. august 2011 hos 11:13 #

    Jeg elsker gys – i hvert fald på film – så det må lige være noget for mig 🙂

    • Kong Mor 23. august 2011 hos 14:40 #

      Det er måske ikke gys som du forestiller dig – men jeg glæder mig til at høre hvad du siger når du har set den!

  6. Lene 23. august 2011 hos 12:42 #

    Jeg hopper over, kan ikke slippe dem igen, så det er ikke noget for mig. Giv mig en sød feelgood film, som jeg kan tude lidt over, grine meget af og glemme, når filmen er overstået 🙂

    • Kong Mor 23. august 2011 hos 14:41 #

      Sådan bliver jeg også mere og mere!
      De er jo spændende de der film – men hvis man ikke kan falde i søvn er det lidt træls!

  7. jensdrejer 23. august 2011 hos 19:33 #

    Jeg har det fuldstændig lige som dig….. jeg kan simpelthen ikke tåle at se den slags film, for det sidder i kroppen alt for længe. Jeg boede på kollegium for mange år siden og en dag skulle vi alle sammen se “Silence of the lambs”. Jeg nåede 10-15 minutter – så kunne jeg ikke klare mere og styrtede ud af døren. Jeg har aldrig set den siden og skal heller ikke.

    Men jeg har læst “The Road” – det er en superfantastisk bog. Derfor kan jeg sikkert godt se filmen uden at få nervesammenbrud, men jeg vælger alligevel at lade være….. 😀

    • Kong Mor 23. august 2011 hos 21:58 #

      Jeg skulle nok have holdt mig til bogen. Det er noget andet når man kan klappe bogen i og vente lidt indtil man får styr på sig selv igen!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: