Skolestart #1

30 aug

Så kommer dagen hvor Gårdmand Bjørn starter i skole. (endelig!!)

For allerførste gang i sit liv, glæder han sig til at komme i skole. Og det gør mig så usigeligt lykkelig.

For et år siden var den ganske anden sag.

I den danske skole, gjorde det ondt at se ham kæmpe med følelsen af at være dum – virkelig dum – og føle at de danske lærere ikke ville tage ham helt alvorligt. ”Det kommer nok” var reaktionen gang på gang. De var såmænd lydhøre nok, men det kom bare ikke.

Derfor kunne han vitterligt ikke læse da han kom til Frankrig for 12 måneder siden og skulle starte i 3.klasse.

Nu læser han på begge sprog – en anelse usikkert, men han læser. Og hvad mere er – han føler sig ikke dum.

Og han kan rent faktisk lide at læse.

Her kan man så se vigtigheden og nødvendigheden, for nogle børn, af ro og disciplin i klassen – samt krav om at lave lektier!

Men før han kom så langt, var vi igennem mange og lange triste dage, hvor tanker om hjemmeundervisning og desertion af fransk skude blev overvejet.

Indtil pludselig en dag, da jeg hentede ham og hans søde lærer, glad kunne meddele mig at min søn legede – og derfor ikke havde tid til at komme med hjem.

Gårdmand Bjørn leger!

Afsindigt dårligt billede – jeg ved det – men det blev omgående taget med min telefon, for at forevige denne milepæl! Det er ham i lysegrå trøje ved den gule dims.

Efter denne dag, kom resten helt af sig selv!

Nå, for at komme tilbage til glæden ved at starte – så er det meget muligt at glæden kun omfatter brugen af den helt nye skoletaske, samt gensynet med alle vennerne. Men det er da en god begyndelse!

Han har aldrig glædet sig til den danske skole. Man går jo heller ikke rundt og glæder sig til at føle sig dum.

I Frankrig er det sådan, at man skifter lærer hvert år – og i underskolen 0-5 kl. har man kun 1 lærer til alle fag!

Jeg ved at hans nye lærer er meget sød og dygtig, og at han godt kan lide hende, at hun ydermere samarbejder med hans lærer fra sidste år, er beroligende – så der forlanges sandsynligvis ikke for meget af hans franskkundskaber.

Bedre skolestart kunne jeg ikke ønske for ham.

Og det var så én!

Reklamer

16 kommentarer to “Skolestart #1”

  1. Susanne 30. august 2011 hos 07:19 #

    Hvor er det skøn læsning. Hvis lysten og glæden ikke er til stede, er der ikke meget at stille op. Det er fedt, at lysten til at læse er kommet til ham.

    • Kong Mor 30. august 2011 hos 12:46 #

      Han havde lyst i starten – altså i DK – men fordi han ikke fik den hjælp han havde brug for OG der var MEGET uro og larm i klassen – fik han aldrig lært det.
      Synd – når det nu bare var måden at lære på der skulle kigegs på!

  2. Amarillen 30. august 2011 hos 07:27 #

    Hvor er det dejligt at læse…

    • Kong Mor 30. august 2011 hos 12:47 #

      Ja – det glæder også mig!

  3. Marianne 30. august 2011 hos 08:45 #

    Det var da dejligt for ham (og dig). Held og lykke med skolestarten 🙂

    • Kong Mor 30. august 2011 hos 12:47 #

      Tak Marianne – han starter her kl. 13.30 og kan ikke vente 🙂

  4. Ellen 30. august 2011 hos 08:48 #

    Jeg elsker denne slags solskinshistorier. Det er især den med manglende disciplin i (mange) danske skoler, der slår mig. Der være noget galt et eller andet sted i det danske system. I England fungerer det tilsyneladende også noget bedre end her, og det er synd, for jeg ved, at vi har rigtig mange engagerede lærere; det er styrelsen, der er syg.
    Min fætter, som bl.a. underviste i engelsk, fik en påtale, fordi han rettede en elevs udtalefejl. Han måtte ikke give hende sådan et nederlag, lød beskeden. Eleven var 15 år. Hvordan pokker skal han kunne lære ungerne engelsk, hvis ikke han må rette deres fejl???
    Dette var selvfølgelig ikke det eneste, men det var en medvirkende faktor til, at han gik på efterløn, så snart han kunne.

    • Kong Mor 30. august 2011 hos 12:51 #

      Jeg ved ikke hvad det er – men det er der. Og er der en elev som har brug for ro til indlæring – så er det bare synd.
      Styrelsen, retningslinjerne, manglen på autoritet og disciplin er ting der burde tages op.

      Det din fætter har oplevet er jo grotesk – man må jo nærmest heller ikke irettesætte børn uden at forældrene kommer råbende at deres lille pus har traumer for livet.

  5. Katrine 30. august 2011 hos 08:48 #

    Armene op, godt at høre Stine. Jeg er også så usandsynlig lykkelig for at mine 2 piger er så glade for skolen. Det var de nu også i Schweiz, men nu her bliver der dullet hår for den stores vedkommende, tjekket look og de kan ikke komme hurtigt nok ud af døren… Og da vi er flyttet tilbage til det hul, som jeg kommer fra, så er det gudhjælpemig min gamle klasselærer, der har fået en tjans med at få pigernes franske tendenser lavet om til noget mere brugbart her på breddegraderne. Denne gamle lærer er i mellemtiden blevet fransklærer, så hun kender til les faux amis! Hun kommer iøvrigt til kaffe&kage imorgen, og så skal vi ævle bævle. Hun går på pension om 6 uger, så det er er en skæg opgave for hende også inden det store otium går igang;-) Bonne journee a vous tous.

    • Kong Mor 30. august 2011 hos 12:53 #

      🙂 Ja ikke sandt?
      Hvor morsomt at de har fået din gamle lærer lige i de 6 uger inden!
      Sjovt at udveksle livshistorier!

  6. Inge 30. august 2011 hos 09:49 #

    Hvor dejligt at han fik knækket “læsekoden” og igen glæder sig til skolestart og skolegang. 🙂

    • Kong Mor 30. august 2011 hos 12:53 #

      Ikke kun læsekoden men sin selvfølelse i det hele taget! Det er jo fantastisk – og jeg er SÅ glad for det!

  7. Mariane 30. august 2011 hos 10:26 #

    Det ER da bare skønt at det går ham godt i skolen nu, for det betyder så meget senere i livet. Ved han hvad han vil være når han bliver “stor” og bliver det nemt for ham at studere er jo også en af de ting som ligger på vejen i fremtiden. Så dejligt at høre om dine børn og andre ting. Tak for at du deler med os !!!

    • Kong Mor 30. august 2011 hos 12:55 #

      Jamen selv tak!
      Jeg er såmænd glad bare han får et arbejde som gør ham glad hver dag! Det er mange år man skal tilbringe der!!

  8. Bente 30. august 2011 hos 22:23 #

    Nix, børn med behov for ro til indlæring er der ikke voldsom meget plads til i danske skoler, hverken offentlige eller private. Det har vi også kæmpet med (men det er en lang historie, du slipper for her ;-)). Og så krydser jeg ellers fingre for, at Gårdmand Bjørns glæde holder, også når skoletasken er blevet skrammet ;-).

    • Kong Mor 31. august 2011 hos 07:46 #

      Nu skal man jo ikke forlange det umulige 🙂 Jeg er glad og godt tilfreds fordi hans første dag gik godt og fordi jeg hentede en dreng i godt humør efter første skoledag.

      Men der mangler ro i mange danske skoler! Det kan vi godt blive enige om.

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: