Øko-U-logiske opskrifter????

31 aug

Der ER altså noget jeg ikke har fattet.

Det er økologiske kogebøger..

Jeg fatter simpelthen ikke hvordan en opskrift kan blive bedre, eller værre, eller bare i det hele taget anderledes, af at man bruger et økologisk æg, i stedet for et ikke-økologisk et.

Jeg mener, det er vel en holdning man har – eller også sætter ens budget helt naturlige begrænsninger for hvor økologisk man har lyst til at være. Hvorom alting er – at købe en økologisk kogebog, er da fuldstændig hen i vejret.

Jo, en økologisk bøf smager tit bedre end en øko-U-logisk bøf – eller hvad det nu hedder når det ikke er økologisk – det kan vi godt blive enige om.

Men altså, enten laver man Faster Odas smørkage, med økologiske ingredienser – eller også gør man ikke?

Det har da ikke noget med opskriften at gøre?

Og hvad nu hvis, man har alle de økologiske ingredienser, man mangler blot økologisk smør til sin kage – men har det almindelige smør.. Kan man så ikke få lavet sin kage?? Eller er opskriften forkert?

Det burde da være såre simpelt – enten laver man noget økologisk eller også gør man det ikke. Det behøver man da ikke en ny kogebog til?

Men jeg fatter det som sagt ikke.. Det er der såmænd så meget jeg ikke gør – men denne var en af de tungere..

DISCLAIMER: Dette er ikke et indlæg imod økologi. Jeg er meget til økologiske varer, økologi i det hele taget – det er konceptet “øko-kogebog” jeg ikke fatter!!!

God onsdag.

Advertisements

44 kommentarer to “Øko-U-logiske opskrifter????”

  1. Inge 31. august 2011 hos 06:57 #

    hahahaaa… så er vi 2.. og jeg fatter heller ikke den med økologiske juletræer.. 🙂

    • Kong Mor 31. august 2011 hos 08:48 #

      Nej 🙂 den havde jeg glemt!! Det er for tosset!!

  2. Annette 31. august 2011 hos 07:01 #

    Ja, og så kan du undre dig – jeg gør ihvertfald – over hvordan man får økologisk honning – hvorfra ved bierne hvilke blomster de skal besøge – og hvilke marker, der er økologiske? hvor er skiltene med bi-skrift, der står økologisk mark? Men det kan være de franske bier er bedre skolet? – og på de økologiske honningdåser står der at den økologiske honning er samlet i lande udenfor EU….såeee deeettttt….
    Økologi er fint for de, som vil det, men jeg tror ikke på det…

    • Kong Mor 31. august 2011 hos 08:47 #

      Jeg tror såmænd på at økologi er bedre for naturen, smagen i nogle tilfælde er bedre – men derfra og så et øko juletræ.. 😉

      Jeg ved ikke med bierne – jeg tror de samler på et “planlagt sted” men hvis det ikke er fra Danmark – tror jeg heller ikke på det. 😉

  3. Susanne 31. august 2011 hos 07:30 #

    Heller ikke jeg….
    Jeg køber ikke økologisk bare for at gøre det. Og da slet ikke økologisk juletræ 🙂 (De findes faktisk, jeg kender en, der kører langt hvert år for at få et, behøver jeg at fortælle, at hun også giver en krig for sin øko-juleand).

    Jeg køber altid mælk, mel og havregryn med det røde ø-mærke. Helt uden at tænke over det. Sådan er det bare blevet. Men jeg giver altså ikke 3 gange så meget for et æg, eller betaler mega meget for farsen. Det er min husholdning slet ikke til.

    Og økologiske opskrifter. Er de så også skrevet på genbrugspapir….

    • Kong Mor 31. august 2011 hos 08:45 #

      Jeg køber lokale fritgående land-ænder til jul (at de så hedder økologiske er jeg ligeglad med) for de smager bedre end de andre fra føtex!

      KøbTE også æg fra naboen hjemme på øen – ikke økologiske – men for 1 kr stykket og jeg kunne klappe dem hvis jeg ville. Det har forbedret hønsenes liv og det vil jeg gerne støtte!

      Skulle lige tjekke om det var genbrugspapir – men det står der ikke 😉 mon dog ikke? 😉

  4. Ellen 31. august 2011 hos 08:02 #

    Altså… hvis bare én af ingredienserne ikke er økologisk, må du endelig ikke bruge den kogebog, for så bliver det hele helt forkert! Det er meget vigtigt!!! Og jeg er meget fanatisk, det kan du godt se, ikke? 😉
    Jeg forstår godt økologitanken – men alt med måde, og jeg står altså også af noget før juletræerne, men hvis man først har smagt de ‘rigtige’ æg, kan man næsten ikke spise de andre mere. Jeg er dog sikker på, at det har mere med hønsenes frie liv at gøre; især tilgangen til selvplukket grønt, og ikke så meget det foder, man propper i dem, der gør æggene bedre.
    Den med økologisk honning er god nok, for man kan godt styre, hvor bierne finder deres pollen, men kommer vi uden for DK, er jeg også temmelig skeptisk mht. til sandhedsværdien i det.
    Økologisk kogebog – pffftt.

    • Kong Mor 31. august 2011 hos 08:42 #

      Økologitanken er god – det er sundere for naturen, bedre for dyrene – og os! Helt enig.
      Men jeg synes det kommer over kvalmegrænsen af frelsthed når man snakker økologisk juletræ og do kogebog..

      Naturligvis smager en kylling bedre hvis den har spist ordentligt mad og levet et ikke stresset liv. Det er klart.

      Men igen – det med kogebogen… argh 😉

  5. Nadia D. 31. august 2011 hos 08:04 #

    Men… Findes det virkelig? En økologisk kogebog? Jeg har aldrig set det. Måske er det ligesom hvis man køber en amo-kogebog? Hvor der står ting som “tilsæt 2 dl amo-hvedemel” – så står der i stedet “tilsæt 2 dl økologisk hvedemel”?
    For så kan pointen måske være, at hvis man bruger kogebogen længe nok, så bliver man helt hjernevasket til sidst.

    • Kong Mor 31. august 2011 hos 08:40 #

      Jeps.. Mærkeligt ikk? Og det er præcis efter amo-konceptet..

      Og altså bare prøv at google “økologisk kogebog” du bliver overrasket over hvor mange der er…

  6. Sequence 31. august 2011 hos 08:04 #

    Den var svær, og jeg vil give dig ret – det kan jo være ligemeget om ingredienserne er økologiske eller ej, når det kommer til selve kogebogen.

    Men når det så er sagt, så prøver jeg på at købe mest muligt økologisk, især indenfor mejeri produkter. Nogle varetyper er simpelthen for dyre i forhold til de konventionelt dyrkede.

    Der er brodne kan allevegne, men generelt stoler jeg på ø- mærket (og en del andre mærkningsordninger), og vil rigtig gerne støtte landbrug, som prøver på at udfase de mange kemikalier, som bruges under dyrkningen.

    Det lyder vist lidt “spelt-mor-frelst”, men viden om økologi hører til mit fagområde 🙂

    • Kong Mor 31. august 2011 hos 08:38 #

      Nej du lyder ikke frelst – og indlægget gik slet ikke på økologi – kontra ikke-øko.
      Udelukkende på det med kogebogen.

      Køber også selv økologisk hvis jeg har råd til det og mulighed for det!
      Er meget anti tilsætningsstoffer og den slags – men måske mere om det en anden gang.

  7. Madame 31. august 2011 hos 08:32 #

    Det havde jeg aldrig tænkt over, men du har jo fuldstændig ret. Men jeg elsker fx Aarstidernes økologiske kogebøger 🙂

    • Kong Mor 31. august 2011 hos 08:36 #

      🙂 Konger har altid ret 😉
      Men jo – opskrifterne er gode uanset om man er til økologi eller ej.

  8. Lise 31. august 2011 hos 08:42 #

    Jeg tror ikke jeg har set økologiske kogebøger, men hvis de eksisterer, er det primære formål er vel, at få folk til at købe flere økologisk forarbejdede varer. For mig handler det primært om hensynet til miljøet mere end smagen – jeg gerne betale lidt mere for at passe bedre på vores jord – også når det gælder sprøjtede juletræer ;O) Udover det, vil jeg også gerne begrænse hvor meget skidt jeg hælder i min krop og generelt kommer i kontakt med.

    Det eneste jeg synes jeg reelt kan smage forskel på, er kyllinger og smør – men der er hensynet til dyrenes velfærd måske mere det afgørende end hvad de bliver fodret med.

    • Kong Mor 31. august 2011 hos 08:53 #

      Det kan være det er det!
      Men igen så laver jeg da ligeså godt mine pandekager med mine økologiske ingredienser – jeg behøver ikke en kogebog til det!! 😉

      Er også HELT enig i at det er bedst for natur og mennesker og fy føj for tilsætningsstoffer osv – (men det ved du jo)

      og juletræer.. 🙂 det ved jeg jo også lidt om – et dansk juletræ er ligeså rent som et med økologisk label. Det er straks noget andet når det kommer fra for eks. Polen eller Tjekkiet – og selv Frankrig.

      • Lise 31. august 2011 hos 09:29 #

        Selvfølgelig bliver pandekagerne de samme – hvis jeg kender dig ret har du slet ikke behov for en kogebog til dem ;O)

        Når det gælder juletræer, så mener jeg at, at netop fordi det ikke er en fødevare, så er reglerne i EU for ukrudts og insektgifte mere lempelige – og dermed op til den enkelte producent.

        • Kong Mor 31. august 2011 hos 10:01 #

          🙂

          Måske kan man så deraf udlede, at danske juletræsproducenter generelt er mere opmærksomme på hvad de hælder ud i jorden?

          Jeg kan for eks til min store glæde se at Ella har haft held til at mindske klipning af grøftekanter så nogle at de gamle danske vilde blomster er vendt tilbage.
          Det er også skønt at se lidt ukrudt i de danske kornmarker. Det er et utænkeligt syn i Frankrig!

  9. Kirsten 31. august 2011 hos 10:23 #

    Slutter mig lige til skaren af de undrende 😉

    For vores vedkommende er det bare for dyrt at være økologiske (og jeg gider vist heller ikke helt sætte mig ind i det….) – mad til 5 mennesker hvor de fleste er i voksealderen levner sgu ikke plads i budgettet til økologi. Jeg nøjes med desperat at prøve at lave sund og gennemtænkt mad, så jeg bliver ikke kunden til en økologisk kogebog!

    • Kong Mor 31. august 2011 hos 19:09 #

      Det er jo det – det er så bunduretfærdigt at det skal være så dyrt. Så valget giver helt sig selv for nogle.
      Også for os nu hvor jeg ikke har mit arbejde mere.

  10. overleveren 31. august 2011 hos 11:53 #

    Griner.. Min øko-ulogik er dog et andet sted.. Økologisk honning ?? Står der så en vogter bi ved indgangen til kuberne og sorterer i de indflyvende bier alt efter hvilke marker og blomsterenge de nu har besøgt? Eller har man bare super godt opdragede bier der kun flyver derhen hvor de må?

    • Kong Mor 31. august 2011 hos 19:10 #

      Ja som sagt ved jeg ikke det om bier – men jeg har hørt at de bliver det samme sted. 😉
      Men om der er en som smutter??

  11. Bente 31. august 2011 hos 13:47 #

    Jeg fatter godt, at du ikke fatter det … altså det med den økologiske kogebog ;-). For det er jo netop den, dit indlæg handler om – ikke øko eller ej, sådan generelt (derfor vil jeg også spare dig og dine øvrige læsere for mine (ret frelste) holdninger om den sag :-)).

    Men mon man ikke kan drage en konklusion, a la den man (vist stadig) handler efter ude i de økologiske landbrug: Når 80 % af fodret til dyr er økologisk, må man kalde kødet økologisk. Altså: Hvis 80 % af ingredienserne er økologiske, er Faster Odas smørkage økologisk. Det er et bud i hvert fald ;-).

    • Kong Mor 31. august 2011 hos 19:11 #

      AF hjertet tak fordi du læste det som det var skrevet 😉
      Ikke noget om øko – blot kogebogen!!!!

      Fnis – okay så 😉 jeg går efter de 80%

  12. Bente 31. august 2011 hos 13:50 #

    P.S. Ang. bier, som er nævt flere gange i kommentarerne, jo, så kan man godt styre, hvor de flyver hen. Nemlig vha. placeringen af bistadet. Bier flyver ikke langt, men bliver i nærheden af stadet. Står det ved et økologisk dyrket areal, får man økologisk honning. Står det ved et lyngareal, får man lynghonning. Osv. osv. – og ikke særlig mystisk ;-).

    • Kong Mor 31. august 2011 hos 19:13 #

      Det var jo det jeg tænkte – jeg syntes jeg havde hørt!

      Problemet med honning her i Frankrig er at det altsammen bliver blandet sammen i en stor pærevælling.. Og det færdige resultat kan jeg ikke lide!

  13. helleq 31. august 2011 hos 15:57 #

    Og hvis du bruger én eneste ingrediens, der er ikke-økologisk, f.eks vanille, så falder hele din kage altså sammen… eller?

    Eftersom alle varar – eller næsten alle- kan fåes i både økologisk og ikke-økologiske varianter, er det en anelse tåbeligt med en økologisk kogebog. For man kan bestemt ikke stege en økologisk flæskesteg efter “God mad let at lave”-kogebogen……eller?

    Og jeg har det enormt dobbelt mht økologi. Min nabo har konventionelt landbrug med fritgående køer og fritdriftstald. Dvs køerne er ikke tøjlede og kan selv bestemme om de vil være inde, ude eller om de vil malkes. De køer er ikke økologiske, men de har bedre dyrevelfærd end mange økologiske køer, der ikke nødvendigvis går frit- derer det jo bare et spørgsmål om foder. Og mine egne høns’s æg er heller ikke økologiske, men de lever godt og grønt og det afspejles i æggenes blommer, der er mere orange end gule pga det græs og grønt de spiser ( min køkkenhaves indhold etc…) Men økologi burde være vejen frem….

    • Kong Mor 31. august 2011 hos 19:19 #

      Det var jo det jeg godt kunne tænke mig at vide om de mente – de der øko-kogebogs-skribenter!

      Øko er jo noget man vælger FØRST – og så laver man sin mad efter det!

      Jeg er 300% for økologi – når jeg har penge til det! Af grunde – som jeg vil fortælle om en anden dag!
      Men jeg vil ligeså gerne have kød fra de køer som har set Gårdmand Bjørn og jeg – vinke til dem fra vores cykler på vej til skole, selvom de ikke kan kaldes øko-køer

      Men Holger kender hver ko, den har et navn og bliver klappet dagligt! Den har et godt liv med lys og natur. Så jeg er helt enig med dig!

  14. imangelafbedre 31. august 2011 hos 16:45 #

    Jeg er meget stor tilhænger af økologi – også økologiske juletræer! Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor I synes det er så underligt. Det er jo dårligt for miljøet uanset om det er gulerødderne eller juletræerne, der bliver sprøjtet (I mange tilfælde er det faktisk værre med juletræerne, da det ikke er en fødevare).

    Og i langt de fleste produkter er der en meget stor smagsforskel på øko og ikke-øko, så derfor tænker jeg, at det ville det da også gøre, hvis man lavede en hel ret?

    Men Kong Mor – jeg er sikkert på, at din kage stadig bliver til en kage, hvis vanilien ikke er økologisk 🙂

    • Kong Mor 31. august 2011 hos 19:34 #

      Jamen måske har du misforstået mig – jeg snakker slet ikke om økologi her – jeg snakker om det fjollede i at lave en kogebog til økologisk mad.

      Jeg bruger da alle mine kogebøger til at lave økologiske opskrifter med – derfor synes jeg det er tåbeligt at have en bog med de samme opskrifter i – blot med ordet økologi tilføjet…

      Mht juletræer.. Jeg har faktisk været i den branche og jeg ved at 95 % af danske juletræer bliver dyrket rent uden farlig kemi – fordi ellers kan de ikke få ordentlige priser for dem.

      Jeg ved så også at man skal holde sig fra udenlandske juletræer – ligesom man skal holde sig fra polske/spanske agurker – for de vokser ved at man sætter en lastbil i tomgang hen til de lukkede drivhuse – så kommer der kultveilte i store mængder og agurkerne vokser med rekord fart. Lækkert ikk?

      • imangelafbedre 1. september 2011 hos 07:50 #

        Nej, nej – jeg forstod godt dit indlæg 🙂
        Jeg undrede mig bare over kommentarene ang juletræer 🙂
        Men tak for info omkring juletræer – det vidste jeg ikke. Jeg bliver snart nabo til nogle, der dyrker ikke-øko juletræer og har da tænkt på hvordan/hvor meget de blev sprøjtet!

        • Kong Mor 1. september 2011 hos 19:37 #

          Okay – jeg var bare lige lidt nervøs for at være blevet misforstået 🙂 det er så nemt i blogland!

          Og så håber jeg inderligt at dine juletræsnaboer ikke er fra de 5% 😉

  15. Pia 31. august 2011 hos 19:39 #

    Jeg har også tit undret mig over det udtryk. Den form for økologi forstår jeg mig heller ikke på 🙂 Du kan også få en økologisk drikkedunk 😉

    • Kong Mor 31. august 2011 hos 19:46 #

      Se det giver mere mening for mig med en drikkedunk – fordi så er der ikke al mulig kemi i drikkedunken som går ud i mit vand.

  16. Benedikte 31. august 2011 hos 22:25 #

    De skal jo finde på noget nyt…!?

  17. Bettina Holst 31. august 2011 hos 23:21 #

    Du har da bare SÅ ret konge !….

  18. jensdrejer 1. september 2011 hos 14:05 #

    Enig, Enig, Enig – den slags kogebøger er at drive plat på et udmærket koncept. Det beviser bare, at man kan tjene penge på alt hvad der er moderne. Men jeg mener også, at folk som køber den slags er….. ikke så kloge! 😉

    Sorry… håber ikke der er nogen læsere her, som har købt de kogerbøger, for egentlig ønsker jeg jo ikke at fornærme nogen. Men det er altså et tåbeligt koncept. 90% af mine indkøb er økologiske, men jeg ville aldrig købe en økologisk kogebog!

    • Kong Mor 1. september 2011 hos 19:40 #

      Jeg har heldigvis ikke købt min.. (kunne ikke drømme om det) jeg fik den foræret..

  19. Kari 1. september 2011 hos 17:29 #

    Åh ja, nu hedder det 500 g økologisk hvedemel fra… eller 100 g økologisk smør fra …
    Jeg har gamle kogebøger, hvor det hedder 500 g AMO hvedemel eller 100 g AMA magarine. Der er mange måder at sælge sit produkt på.

    Mine brød og boller har fint overlevet at melet hed “det billige fra …” eller Lise magarine (det eneste navn på billigt magarine jeg lige kan huske) ;0)
    Har jeg råd, så kan melet godt være økologisk og det samme med smørret. Smagen – den er faktisk meget ens ;0)

    • Kong Mor 1. september 2011 hos 19:40 #

      Det er rigtigt – dem har jeg også – altså de der Amo bagebøger!

      Mht smag kommer det meget an på hvad det er synes jeg.

  20. Ditte Fiberfryd 4. september 2011 hos 23:41 #

    Jeg er den glade indehaver af en økologisk kogebog som jeg har brugt meget (det var vist den første danske der udkom). Dengang var der et ret begrænset udbud af økologiske varer og derfor gav det mening at lave en kogebog der hovedsagelig baserede sig på de ingredienser der kunne fås.

    I dag er situationen selvfølgelig en anden. Nu er det kogebøger der vægter sæsonens råvarer (det gør Årstidernes kogebøger f.eks), ‘tænker’ CO2-venligt og prøver at undgå madspild, som får betegnelsen ‘økologiske’ – og det er vel heller ikke helt forkert?
    Og så er det et brand som rammer præcis det segment de ønsker at sælge til.

    Men selvfølgelig kan man lave mad med økologiske varer med en ganske almindelig kogebog – og omvendt 😉

    • Kong Mor 5. september 2011 hos 09:51 #

      Det giver mere mening! Naturligvis er det økologiske udbud betydeligt større end for 15 år siden. Det virkede bare så tåbeligt at lave specielle kogebøger til økologi!
      Jeg har skam også en klimakogebog, og den er der god fornuft i – den får i hvert fald folk (mig) til at tænke over hvad man køber hvornår!
      🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: