Og slet ikke stilhed, for lige pludselig var de hjemme igen. Og så var freden definitivt forbi.
De ævlede i munden på hinanden om lærere, kammerater og lektier i vild forvirring. Det endte med at jeg måtte indføre taletid – for med den begyndende demens jeg plejer i stilhed – var det mig komplet umuligt at holde rede i hvem der havde matematik med hvem og hvem der havde haft grønne sko på til røde bukser.
I det store hele er det gået fantastisk. Når jeg tænker på skoledag 2 sidste år, hvor jeg kunne skrabe 3 grædende børn op og én som var gået i total panik og mest var holdt op med at trække vejret, så er det jo en vis forbedring.
Gårdmanden har I hørt om – og jeg er holdt op med at spørge – for han er glad. Færdig.
Prinsesse Lyserød havde en mindre krise idet hun var blevet skilt fra sin bedste veninde, da der blev lavet klasser og det var jo noget nær en katastrofe. Jeg sagde til pigerne at de jo måtte snakke med lærerne om det og se om det kunne lade sig gøre at ændre noget. Søreme om de ikke var lydhøre for pigernes meget åbenlyse sorg, og fra torsdag er Prinsessen igen at finde i samme klasse som bedste veninden! Hurra for det!
Zorronaldo har intet at brokke sig over.. Hvilket i sig selv er noget af en bedrift. Han er glad for alle sine lærere, synes at klassen er god og er i det hele taget vældig tilfreds med livet, bortset lige fra det faktum at han er forment adgang til en fodboldbane i meget lang tid endnu, på grund af det forbistrede kraveben som kun langsomt vokser sammen.
Divaen er ved at komme sig over chokket over gymnasiet. Aldrig har hun sat sine ben på så stor en skole. Der er ca. 190 elever i 1. G – fordelt på 5 klasser. Ja, der er 37 i hendes klasse. Og så har jeg ikke engang talt 2. og 3. G med.
Hendes lærere virker søde, og kammeraterne ligeså!
Så alt i alt er status at de er glade for at komme i skole alle 4 og det var lige alt hvad jeg kunne tænke mig.
Nej jeg kunne også godt tænke mig et job som kunne give nogle penge, for det ligger lidt tungt med det, og så kunne jeg også godt tænke mig en skæremaskine. Altså sådan en som kan skære rugbrød. For de skiver jeg får klampet ud på deres tallerkner er ikke højt i kurs.
Men altså.. Nu hvor skolestarten er gået over al forventning så bare et lille job og en skæremaskine så skulle det vist være der!
Kong Mor - med vilje 
hehe, ja freden varer sjældent længe med unge mennesker i huset…Herligt at de var glade for at møde i skolen igen og jeg krydser fingre for job og skæremaskine..;D
Ja det glæder også mig!!
Og så må job og skæremaskine komme hen ad vejen!
Det er dejligt med glade børn, det smitter sådan af på det hele. Dejligt at de har fundet sig til rette. Jeg krydser også fingere for job til dig, men det er vel ikke nemt når man sidder helt nede i Normandiet. Er der danske virksomheder dernede, der kan bruge din hjælp?
KH Anette
Glade børn gør hele forskellen.
Det er ikke så nemt at finde et job når man sidder her – nej men det kommer nok. 🙂
Tillykke til alle dine glade børn. Når selv en teenager er tilfreds, kan man nok ikke nå meget højere 😉
Jeg synes, det var flot, at skolen tog hensyn til de to pigers ønske om at være sammen.
Det er da ellers ikke store krav, du stiller, så det skulle vel nok kunne lade sig gøre. Problemet med jobbet er vel mest (som jeg opfatter det), at du helst vil kunne arbejde hjemmefra, og den slags arbejde hænger sikkert ikke på træerne?
Nej en glad teenager er som at vinde i lotteriet!
Jeg bliver nødt til at være i nærheden med lektiehjælp – ellers kan de jo ikke klare det! Derfor er deltid hjemmefra et must lige pt.
En brødskærer og et job, Herregud, er det virkelig bare det. 😉 Det lyder som små og nemme ønsker, men det skulle ikke undre mig, at det ikke er det i virkeligheden.. Brødskæreren er nok den mindste del af det.. den kan du vel bare gå ud og købe dig.. øhhhh altså hvis du får et job og tjener nogle penge at købe for.. Glem det med mindste og bare… 🙂
Jeg har slet ikke set mindste og bare – de er væk!!
😉 men det kommer nok!
Dejligt at ungerne er glade, nu ville det være rart hvis moderen også var det.
Brødskærer….det har de sikkert ikke i Frankrig, der har de jo kun baguettes som flåes over og dyppes i olivenolie…..og solmodne tomater…..mums….. nå, det var et sidespring…Kan det ikke klares med en god solid brødkniv?
Arbejde, gid jeg kunne skaffe dig et, for jeg forstår så så godt din følelse. Var selv i gennem et år heroppe med klemt økonomi og de frustrationer der følger med det.
Kan du oversætte, eller stå i butik, eller passe nogen/noget, være nogens sekretær eller passe telefoner er det bare helt ude i skoven?
Det er nok fantasien og en lokal jobavis der skal tages i brug – eller et netværk. Der findes noget der hedder DABGO som er en sammenalutning af erhvervsaktive danskere i udlandet, se om der er møder i nærheden af dig. Derigennem kan man få et godt netværk og også finde arbejde feks. i danske firmaer der kan bruge en to-sproget blæksprutte.
Håber det lykkes snarest!
Det er bare mig som ikke er så god til at styre brødkniven til tyndeRE skiver.. 😉 og baguette er kun i weekenden
Jeg søger alt hvad der er indenfor min rækkevidde – men det er svært – krisen sidder godt fast i Frankrig. Især herude!!
Sender lige et link pr mail.
Taak!!! 😉
Hvor er det dejligt at Gårdmand Bjørn, og alle de andre :-), trives godt i skolen.
Ang. læsning, så er det kun Camilla, der har bevaret den interesse for læsning som jeg har prøvet at give begge vores unger. C kan man ikke mætte med bøger. Mads derimod, har aldrig læst noget frivilligt, så hans skoletid har været en evindelig kamp, for både mig og ham. Nu er han 33 og læser stadig ikke, hvis han kan blive fri 😦
En skæremaskine til rugbrød! Hhm, jeg husker da du har skrevet noget om en stor maskinpark 😉
Man står vel last og brast med sin ægtemand 😉 maskinparken er jo også min! Lidt af den i hvert fald!
Det er synd at man ikke er født med et læseheste-gen.. Det er så sundt!
Prøv at lade kniven gøre arbejdet i stedet for at presse den ned gennem brødet 😉 – er det ikke det vi mødre plejer at sige til vores afkom, når de skal forsøge sig ud i den svære kunst at skære et stykke rugbrød, som er lige tykt i begge ender?
Jeg saver og presser ikke!! Men det er altså ikke så ligetil.
Og så var det jeg tænkte at en skæredims… 😉
Jeg synes egentligt, at en skæremaskine er et meget behersket ønske. Ja, jeg har da en gammel rusten Raadvadsag, som du kan overtage. Godt nok mest til pynt, men måske den virker. Den giver i hvert fald en flot rustfarve til brødet 🙂
Dejligt det går så godt med dem alle!
Hææ – sådan en havde min mor da jeg var lille!! Kunne være den stod i kælderen et eller andet sted. 🙂
Og ja jeg synes heller ikke det er så overdrevet et ønske 😉
Dine unger er ubeskriveligt heldige, at have en mor som har hjulpet dem så godt igennem flytning, lektier og den potentielt svære sociale del af skoletiden.
God on ya’
EJ Pernille TAK – rødmer jo helt!!
Gør mit bedste – hver dag 😉 det glipper jo indimellem!!
Men tak i hvert fald 🙂